Seven Magic Mountains
Seven Magic Mountains
Seven Magic Mountains
Rainbow Bridge er en afsides liggende naturlig stenformation med en form som en bro eller bue. For at besøge Rainbow Bridge skal du vandre i to dage med start i indianerreservatet Navajo Nations eller ankomme med båd over Lake Powell fra Glen Canyon National Recreation Area. Begge ture er anbefalelsesværdige.
Rainbow Bridge er næsten ligeså høj som Statue of Liberty. Den er bredere end den er høj og midt imellem den løber en lille flod. Den er en af verdens største “natural bridges”. Broen består af sandsten. Sandet blev oprindeligt ført til området af vinden og der var store sandklitter i området. Under de geologiske perioder Triassic og Jurassic var det et klima med store ændringer. Der var både Saharalignende ørkenområder med sand i miles omkreds og hav på lokaliteten. Det resulterede i der blev aflejret sandsten med varierende hårdhed. I slutningen af Jurassic kom havet retur og sammenpressede sandet til hårde sandstenslag, som stadig kan ses i området i dag. Floden i området eroderede sidenhen de blødere sandlag, men de mere stabile, som dem der udgør Rainbow Bridge i dag, blev stående.
Rainbow Bridge er et helligt sted for det oprindelige folk i området. De vandrer dertil og beder, når de går under broen. For at respektere det er en helligdom for dem og et sted de dyrker deres religion, bedes alle andre om ikke at gå under broen, men betragte den fra det afmærkede område.
Enten skal du snøre vandreskoene og pakke mad og drikke til flere dage eller hoppe ombord på en turbåd.
Vil du vandre, skal du drage til Window Rock i Arizona og få en tilladelse af Navajo Nation. Der er to vandreruter derhen, som er på over 20 km. De er for erfarne hikere. Stierne er markeret med sten og enkelte steder med skilte, så et kort over ruten er essentielt. Der er varmt om sommeren og koldt om vinteren. Bemærk risikoen for store oversvømmelser under skybrud og søg op i højden ved skybrud. På vejen passerer du flere øde hjem og hogans og arkæologiske steder. Respekter de folk der lever der. Læs om North Trail og South Trail her.
Det går turbåde til Rainbow Bridge fra Lake Powell i Glen Canyon National Recreqtional Area. Sejlturen er på ca. 2 timer. Når du kommer frem, skal du vandre lidt over 2 km til Rainbow Bridge. Vandreturen derhen er en oplevelse, hvor en del af vandreturen er på en vandresti der flyder på vandet. Det er i den grad en oplevelse, men kræver også du kan svømme for det er forsvarligt.
High Line blev indviet i 2009 og er siden blevet en af de største turistattraktioner i New York. Et nedlagt jernbanespor i den vestlige del af Manhattan flere meter over jorden, der er blevet forvandlet til en 2,33 km langstrakt urban park med en gå sti og naturlig vild beplantning.
Det er her du ser det rigtige New York i roligt tempo mens du slentrer hen af stien, udenom de største turistattraktioner. Du har udsigt over hvor New Yorkerne bor, arbejder og spiser. Stien går fra Meatpacking District til Hudson Yards.
Niagara Falls ligger på grænsen mellem USA og Canada.
Du kan fint sætte et par dage af til at besøge stedet, for der er masser at opleve både på den amerikanske og den canadiske side.
Faktisk kan du lade bilen stå i USA og så gå over grænsen til Canada og bruge dagen der. Stedet er en kæmpe turistmagnet.
Kommer du i højsæssonen om sommeren, så sørg for du har reserveret plads på de ture du gerne vil på eller mød op tidligt på dagen for at købe billetter. Og skal du rundt i Niagara Falls State Park, så hop ombord på sporvognen.
Vandfaldene Niagara Falls består faktisk af tre vandfald. Det største er Horseshoe Falls eller Canadian Falls, som det hedder på den canadiske side. Dette vandfald er på grænsen mellem New York State i USA og Ontario i Canada. De to øvrige vandfald; American Falls og Bridal Veils Falls finder du i USA.
De tre vandfald er adskilte af to øer; Goat Island og Luna Island. Vandfaldene er i den sydlige ende af Niagara Gorge og er vandfald på Niagara River, der løber fra Lake Eric til Lake Ontario. Vandfaldene er store. Vandet falder ca. 50 meter og det er tilsammen et af de største vandfald i verden hvad angår vandmængder. Gennem tiden har flere vovehalse forsøgt at hoppe ud fra vandfaldene. Det har kostet adskillelige menneskeliv. Den første der overlevede turen ned af vandfaldet i en tønde var en 63-årig skolelærer tilbage i 1901. Der er fine vandrestier rundt og se vandfaldene.
På den amerikanske side ser du vandfaldene fra Niagara Falls State Park. Her kan du gå langs Niagara floden, gå ud på de to øer mellem vandfaldene og se de tre vandfald fra forskellige udsigtspunkter.
I mere end 150 år har folk der besøger Niagara Falls været på Maid of the Mist turen. Her sejler man i en dobbeltdækker båd forbi American Falls og helt tæt på Horseshoe Falls, hvor man kan høre vandfaldets brølen. Forvent at blive våd, men heldigvis får du udleveret de ikoniske regnponcho ved turens begyndelse. Turen er halvpebret, men nærmest et must-see i Niagara.
På Cave of the Winds turen tager du en elevator ned til en platform, hvor du kommer helt tæt på Bridal Veils Falls. Her er vådt og her er blæsende og føles som at lande i en tropisk storm. Derfor anbefaler vi ikke turen med helt små børn. Du bliver påført sandaler og regnponcho, men forvent at blive lidt våd indenunder. Turen starter fra den gennemførte multimedia udstilling The World Changed Here udstilling.
Ved Niagara Falls Visitor Center fremvises filmen “Niagara: Legends of Adventure”. Det er en film der kan lidt mere end de fleste ellers formidable film i USA’s statsparker og nationalparker. Derfor koster det også penge at se filmen i den store biograf med plads til over 300 personer. Filmen tager dig med ud over vandfaldene, viser dig hvorledes hoppene ud over vandfaldene har set ud for diverse vovehalse og fortæller dig hele historien om Niagara Falls. Et godt sted at starte sin Niagara Falls oplevelse, inden man går på oplevelse i det fri.
Vi vil ikke anbefale at medbringe yngre børn. Den er lidt voldsom. Lad dem i stedet gå på opdagelse i Visitor Centeret’s udstillinger med en voksen.
Om aftenen lyses vandfaldene op i alverdens smukke farver og der er fyrværkerishow. Det er helt vildt smukt og kan på det varmeste anbefales. Den canadiske side På den amerikanske side finder du Niagara Falls Street med masser af restauranter, souvenierbutikker med mere. Vil du for alvor være turist, så tag gåturen over broen til Canada. Her finder du en turistby der vil noget med diverse forlystelser, skøre museer, restauranter og barer. Herfra kan du flyve i helikopter over Niagara Falls, tage en tur i pariserhjulet, se en dinner musical, spille arkadespil, se papegøjer, tage i vandland, finde vej i en labyrint, prøve zipline, spise i skylon tower eller se hvor længe du tør opholde dig i spøgelseshuset.
Se guide ture ved Niagara Falls her
Den 22. november 1963 blev USA’s 35. præsident John F. Kennedy (JFK) udsat for et attentat under et besøg i Dallas, Texas, som han ikke overlevede. Til ære og minde om John F. Kennedy er oprettet et museum om hans liv, bedrifter og om attentatet på ham.
Museet hedder “The Sixth Floor Museum of Dealey Plaza”, hvilket ikke umiddelbRt fortæller meget om indholdet. Men det er JFK udstilling hele vejen igennem. For dem der ved lidt mere om attentatet på JFK, så er det jo elementærviden at den formodede attentatsmand, Lee Harwey Oswald, menes at have befundet sig lige netop hvor museet er i dag, da han affyrede de dødbringende skud. Museet har faktisk et webcam, således man løbende kan se hvordan udsigten der ser ud i dette sekund, der hvor morderen menes at have affyret skud fra. Mordet på JFK er omgæret med stor mystik den dag i dag. Lee Harwey Oswald blev nemlig anholdt og sigtet for attentatet, men to dage efter blev han myrdet af en lokal natklubejer, mens han var i politiets varetægt.
Hovedtemaet er attentatet på JFK og en kronologisk gennemgang af dette, inklusiv alle de relaterede hændelser der skete op til, under og især efter, blandt andet efterforskningeb af attentatet. Dette formidles på baggrund af videoklip, billeder, dokumenter og genstande.
Desuden reflekteres der over hvorledes JFK påvirkede USA og verden. Museet indeholder private familiebilleder og formidler de politiske bedrifter han opnåede.
Det anbefales at deltage i en selvguidet audio-tur på museet for at få hele historien med.
I North Carolina findes en stor sten fyldt med ældgamle tegninger. Adskillelige amerikanske og internationale forskere har undersøgt stenen, men uden det er lykkedes klart at konkludere hvornår og af hvilket folk tegningerne er udført. Det antages, at tegningerne er mellem 2.000 og 3.000 år gamle. Det er heller ikke for alvor lykkedes at tyde tegningerne på stenen som et samlet budskab. Cherokee indianerne der beboede området før indvandringen fra Europa, betragtede tegningerne som ældgamle og noget der er sket forud for cherokeestammen tilflyttede området. Det er faktisk ganske interessant at læse om forskningens resultater af petroglyffernes oprindelse. Nogle mener det er et kort udført af cherokee indianere, men det mener cherokee indianerne ikke. Der er fundet flere ligheder mellem petroglyfferne her og petroglyffer fundet flere steder i Sverige. Men passer det at petroglyfferne er over 2.000 år gamle, er denne sammenhæng svær at forklare.
Stenen er placeret ca. 60 meter øst for vandløbet Caney Fork Creek, som løber ud i den større flod Tuckasegee River. Der er ingen særlige kendetegn i landskabet, der indikerer hvorfor tegningerne måske lige netop er udført på denne sten i bjergene i det vestlige North Carolina. I alt er der 1.458 symboler på stenen. Der er andre mindre sten i området med lignende indskriptioner.
Kør forbi stenen i bjergene, hvor der har været livlig menneskelig aktivitet i årtusinder. Stenen er indhegnet.
Amerikanerne elsker og strømmer dertil i hobetal, især om sommeren. Williamsburg var fra 1699 hovedstad i den første engelske koloni i USA, der gik under navnet Colonial Virginia. Kolonien blev grundlagt i 1607 og blev officielt i 1624 en koloni under den engelske trone.
I dag er Colonial Williamsburg et gigantisk levendegjort frilandsmuseum med masser af restaurerede bygninger. Faktisk er der flere hundrede restaurerede bygninger, hvilket giver en meget livagtig fornemmelse af at vandre rundt i en af kolonimagtens oprindelige byer. Alt er meget ordnet, planlagt, hyggeligt og meget britisk. Og nåh ja så er det faktisk verdens største frilandsmuseum.
Stedet bliver levendegjort og der er dagligt parader og skuespil. Du kan se gammelt håndværk blive udført, se skuespillere tilberede mad fra den tid og så kan du hoppe ombord i en old-fashioned hestevogn.
Besøg de mange forskellige bygninger; apoteket, kirken, smeden, hospitalet, spinderiet, haverne, retsbygningerne og alle de andre officielle bygninger, som f.eks. parlamentsbygningen. Der er også mange private boliger der er blevet restaureret, blandt andet det overdådige hus guvernøren boede i. Der er også flere militære bygninger. I mange af bygningerne tilbydes der selvguidede ture.
Desuden er stedet kendt for sine to kunstmuseer.
Du kan sagtens bruge en dag i Colonial Williamsburg.
I byen Mesa i Arizona er en pizzarestaurant, der er kendt for noget lidt særligt. I restauranten er nemlig et ældre biograf orgelværk, som folk kommer langvejs fra for at se.
Du har næppe set et orgel, når du går i biografen i dag. Men dengang filmene var uden lyd i biografernes spæde start, blev det lidt kedeligt. Derfor havde større biografer et orgelværk og så sad der en og spillede live til filmen. Orgelværket du finder på Organ Stop Pizza i byen Mesa stammer fra datidens store biograf i Denver i Colorado. Orgelværket har intet mindre end 5.500 rør og blev installeret i 1927. Det var i funktion indtil engang i 1930’erne, hvor der kom lyd på alle film.
Orgelværket er det største nuværende orgelinstrument fra firmaet Wurlitzer, der hørte til i byen Cincinnati i Ohio. Orgelværkerne anvendt i biografer var designet anderledes, end dem der blev anvendt i kirker. Orgelinstrumentet til biografer var hesteskoformet.
Besøger du Organ Stop Pizza, kan du de fleste aftener høre orglet i funktion. Nyd musikken, en amerikansk pizza og den gode stemning.
Kunne du tænke dig en tur gennem den smukke natur i New Hampshire i et tog af ældre dato? Der findes næppe en bedre måde at opleve naturen i dennne del af USA på. Hop om bord på Conway Scenic Railroad og få en på opleveren og et glimt af datidens togrejser gennem USA.
Conway Scenic Railroad tilbyder fire ruter. Alle togture afgår fra North Conway Station. Denne fine gultmalede station er fra 1874 og så vidt muligt bevaret med datidens udsmykning og interiør. “Valley Train” kører enten til Conway eller helt til Bartlett. Denne togstrækning var oprindeligt en del af “Boston and Maine Railroad” og blev betegnet “Conway Branch”. Turen til Conway tager 55 minutter og er 18 km lang. Turen til Bartlett er på 34 km og tager 1 time og 45 minutter. Begge ture går gennem en smuk træbevokset dal, krydser flere floder, kører over gamle broer, gennem landbrugsareal og med udsigten til lave bjergtoppe. Det er smukt og New Hampshire næsten fra sin bedste side.
Vil du opleve det allerbedste af New Hampshire og White Mountains, så skal du drage på oplevelser med “Notch Train”. En lang køretur i et historisk tog gennem det smukkeste af USA’s nordøst. Her kommer du ud i bjergene, forbi slugter, klipper og kører over de berømte Frankenstein Trestle (en gammel smuk træbro over en stor slugt) og Willey Brook Bridge. Du kan enten vælge den 5 timer og 80 km lange tur til Crawford eller den 5,5 timer og 96 km lange tur til Fabyan. Notch Train kører langs den tidligere Mountain Division af Maine Scenic Railroad.
På de fleste togture er der mulighed for at bestille mad, alt fra familievenlige retter til noget finere madlavning. Når du booker billetter, skal du også vælge hvilken vogn du vil sidde i. Bemærk valget har stor indflydelse på billetprisen.
Der tilbydes desuden løbende forskellige temature, som murder mystery train, teselskab med en prinsesse under togturen, togtur til “Nordpolen” med mere.
Bestil på deres hjemmeside
Vil du opleve ulve i den nordamerikanske natur og blive klogere på ulve, så besøg International Wolf Center. Stedet arbejder med forskning, formidling og beskyttelse af ulve. Det er køreturen værd og desuden spændende at køre i det nordlige Minnesota tæt på grænsen til Canada.
Når du besøger International Wolf Center, så kan du gå på opdagelse i en række udstillinger, møde stedets ambassadørulve, se en film om ulve og høre de mange daglige foredrag med forskellige ulverelaterede temaer. Der er også en udstilling “Little Wolf”, der er for de 3-9 årige. Det er en interaktiv udstilling, hvor børnene med sjove hands-on aktiviteter lærer om ulve.
Stedet har tre racer af ulve; arktiske, Great Plains og Rocky Mountains. Ulvene går i et stort afspærret udendørs område, så vidt muligt med elementer fra deres naturlige habitater. Du kan se dem inde fra International Wolf Center gennem store glaspartier.
Udstillingen “Wolves and Humans” er virkelig gennemført og omhandler forholdet mellem mennesker og ulve op gennem tiden, både i virkeligheden og i fantasi og mytologi. Desuden er der fokus på hvorledes forholdet mellem mennesker og ulve er en trussel for ulvens fremtidige overlevelsesmuligheder.
Er Minnesota lidt langt væk, så tilbyder International Wolf Center webinars. Hjemme fra sofaen kan du tjekke ind på online live oplæg. Her er mulighed for at se stedets ambassadørulve live og høre ulveeksperterne på stedet berette om et specifikt emne. Du kan blandt andet se hvorledes ulvene reagerer ved fuldmåne og overlever vinteren. Du kan sagtens logge på senere og se det, hvis tidsforskellen ikke gør det helt optimalt at se på det tidspunkt det livestreames. På deres hjemmeside er der også tonsvis af informationer om ulve. Du kan blandt andet se hvor i verden der lever ulve, hvilke typer ulve og så videre. Og du kan lære om hvorfor ulvene er en truet race mange steder i dag. Måske vil du også synes om de mange billeder, videoklip og deres live webcam der følger ulvene. Læs mere om ulve og deres webinars på deres hjemmeside.
I juli 1986 udråbte magasinet LIFE vejen US 50 gennem Nevada som “The Loneliest Road in America”. Og det er egentlig en fair udnævnelse. Det har gjort denne godt 650 km lange vejstrækning gennem Nevada til en lidt kult og alternativ roadtripstrækning. Klart anbefalelsesværdig, hvis du vil opleve hvor øde der kan være i USA, opleve charmen ved de små afsondrede flækker, se smuk og barsk natur og komme helt ned i tempo. Du kommer igennem store områder med meget få eller ingen tegn på civilisation og kører igennem både bjerge (hele 17 bjergpas) og gigantiske ørkendale. På vejen kan du opleve forladte spøgelsesbyer, historiske steder, den smukke og øde Great Basin National Park med mere. US 50 er ikke øde i den østligste del i Nevada, men mod vest bliver der rigtig øde. 530 biler i gennemsnit om dagen er der registreret på den vestligste del af strækningen. Det er ikke meget for en vej, der går på tværs af USA. Ruten er kendt for strækningen længst mod vest i Nevada, hvor man kører og kører og kun kommer igennem flækkerne Austin, Eureka og Ely.
US 50 går hele vejen fra Sacramento i Californien til Ocean City i Maryland. I det følgende vil vi beskrive de vigtigste steder man kommer forbi i Nevada, i rækkefølge fra vest mod øst, altså hvis man kommer fra Californien og kører gennem Nevada af US 50 til Utah.
– US 50 rammer Nevada fra vest i Lake Tahoe. Her findes USA’s største ferskvandssø smukt omgivet af bjerge. Stedet er et yndet turistmål. Her er flere skisportssteder, masser af turisme og aktiviteter om sommeren og mange rige amerikanere der har huse her. Der er smukt og det perfekte sted at starte en tur på tværs af Nevada.
– Via smukke bjerge og en enkel bjergtunnel går US 50 til Carson City, hovedstaden i Nevada. Her kan man sagtens bruge en dag på at være turist.
– Mod øst kommer man forbi Fort Churchill State Historic Park og Lahontan State Recreational Area ved Lahontan Lake. Fort Churchill er fra 1860 og var et af den amerikanske hærs mange forter langs Ponyexpressen, en vigtig rute for transport af breve, aviser med mere mellem Missouri og Californien.
– Derefter kommer man igennem Forty Mile Desert. Det var et berygtet sted blandt nybyggerne der rejste mod vest langs California Trail. En meget varm ørkenstrækning på 64 km uden nogen former for væskeforsyning.
– Efter nogle flækker, smuk natur og Naval Air Station Fallon også kendt som TOP GUN, kommer man til Grimes Point, hvor der findes gamle petroglyffer og det 180 meter høje sandbjerg med det meget sigende navn Sand Mountain.
– Når man kører mod øst fra Fallon området bliver der for alvor øde. Et spændende stop er Middlegate, der har fungeret som restaurant, bar og hotel i mange år, helt tilbage til 1800-tallet hvor folk kom med hest og prærievogn. På stedet er også et lille museum.
– Næste stop er Berlin-Ichthysaur State Park. Her findes den forladte spøgelsesby Berlin og fundne knogler fra Ichthysaur dinosaurer.
– Efter endnu flere bjerge, ankommer du til Austin. En såkaldt tidligere boomtown, hvor folk valfartede til da der blev fundet sølv i området. I 1862 boede der ca. 10.000 mennesker i Austin. I dag er det en “living ghosttown” med ca. 300 indbyggere og med masser af ubeboede bygninger, forladte hestevogne og andet fra byens storhedstid. Lige i udkanten af byen er Stokes Castle, hvor en rig familie fra øst der havde interesser i minedriften af sølv, boede i et, i datidens målestok, kæmpe palæ.
– Mod øst kører man igennem bjerge og en nationalskov og ankommer til Hickison Petroglyph Area, hvor man kan se petroglyffer.
– Byen Eureka er også en tidligere boomtown. Her kan du blandt andet se Eureka Opera House fra 1880 blandt de historiske bygninger i byens historiske distrikt.
– Byen Ely endnu længere mod øst har en spændende jernbanehistorie. Besøg Nevada Northern Railway og hop ombord på et damplokomotiv, der kører rundt på de gamle jernbanespor.
– Næste by mod øst langs US 50 er Delta i Utah. Her er 261 km fra Ely og blot to benzinstationer mellem Ely og Delta. Så husk at tanke i Ely og når du møder en benzintank.
– Før statsgrænsen til Utah kommer du nær Great Bassin National Park, med spændende huler, natur, bjerge og det perfekte sted at kigge på stjerner
Gary’s Gay Parita er et must-stop langs Route 66. På stedet har været tankstation siden 1930. Der findes en replika af den originale Sinclair benzinstation med de originale benzinstandere og med diverse andre objekter fra den tid; ældre biler, skilte, reklamer med mere. Alle Route 66 fans vil elske det. Der er også en eksisterende tankstation og mulighed for at købe fine Route 66 souveniers.
Stedets fremtid er usikker, efter at stedets ejer Gary desværre er afgået ved døden. Du kan dog stadig køre forbi og betragte stedet og drømme dig tilbage til dengang The Mother Road var USA’s hovedfærdselsåre. Gary var en helt unik person langs Route 66, der altid var smilende, imødekommende, klar på en snak og som vidste alt om Route 66.
I Denver finder du den noget alternative kirke “International Church of Cannabis” Her hyldes cannabis som et euforiserende stof, der kan få mennesker til at opnå en større forståelse af dem selv, deres religion og verden omkring dem. I kirken mødes folk på tværs af religioner og hylder den indsigt der opnås gennem at indtage cannabis.
International Church of Cannabis er i en tidligere luteransk kirke. Engang hed kirken Mount Calvary Apostolic Church. Kirkebygningen er over 100 år gammel. Udefra ligner det til dels en traditionel kirke, men når man kommer ind, er man ikke i tvivl om, at det er det ikke. I 2017 før kirken åbnede som International Church of Cannabis, fik kirken i den grad en overmaling indvendig. I en sådan grad at The Strip i Las Vegas og Times Square i New York blegner. Den spanske kunstner Okuda San Miguel, overmalede alt indendørs med et væld af neonfarver, geometriske former og dyr. Se det! Udenfor var det den amerikanske kunstner Kenny Scharf der fik lov at boltre sig med grafitti inspireret kunst på bygningens facade.
Kirken inviterer udefrakommende til at besøge kirken. Det sker næsten dagligt, hvor der kan købes billetter til showet BEOYND inde i kirken. Der må ikke indtages cannabis under showet og det er meningen, at besøget er egnet for alle aldre, religioner og kulturer. Når du deltager i BEOYND deltager du først i en kortere guidet meditationssekvens og derefter oplever du et smukt og meget farverigt lasershow inde i den i den grad farvestrålende kirke. Desuden får du naturligvis den største oplevelse af dem alle, at opleve dette unikt dekorerede og suspekte sted indefra. Showet er berømt, så husk at reservere billetter i god tid.
Kirkens medlemmer kalder sig for Elevationists og tæller folk fra mange forskellige religioner. Kirken betragter sig ikke som en separat religion, men som en tværsgående add-on. De tror på cannabis kan reaultere i accelereret og dybere selvindsigt. De følger alle “The Golden Rule”, som meget simpelt går ud på man skal behandle andre, som man selv ønsker at blive behandlet. Hver fredag mødes kirkens medlemmer til ceremonien “sacrament of cannabis” og ellers er der ikke faste ritualer i kirken. Er du ikke til et traditionelt kirke bryllup eller et Las Vegas bryllup, så er du måske til et cannabis venligt bryllup i Denver. Det tilbyder kirken nemlig, også til ikke medlemmer.
I St. Francisville i Louisiana findes en af de bedst bevarede og intakte tidligere plantager i de tidligere Sydstater. Stedet er desuden verdenskendt for sine billedskønne alleer og haver. Der tilbydes guidede ture og adgang til historiske bygninger og et museum.
Rosedown Plantation blev bygget i 1835 af Daniel og Martha Turnbull. De levede af at dyrke bomuldsplanter. Den store hovedbygning blev anlagt på det højeste punkt i plantagen med udsigt til Alexander Creek. Hovedbygningen var inspireret af traditionel græsk byggestil. Indretningen er smuk og velgennemført og parrets rigdom er tydelig. De havde de dyreste møbler og fik dem specialproducerede eller skaffede dem hvorfra det var muligt. Før Den Amerikanske Borgerkrig var parret blandt de allerrigeste i USA.
De tilhørende bygninger har blandt andet været anvendt som lægeklinik, stald, mælkehus og meget mere. Selve plantagen er på 150 ha. De mange smukke haver er inspireret af havearkitektur fra Frankrig, Italien og England. Daniel og Martha var nemlig på rejse til de lande, for blandt andet at søge inspiration til havearkitektur. Martha var haveentusiast og førte dagbog med havernes udvikling i gennem 60 år. Det er haver med smukke statuer, springvand, lysthuse, damme og masser af smukke planter. Stedet er kendt for sin egealle op til hovedhuset, som der er taget mange fotos af gennem tiden.
Plantagen benyttede sig af slaver. Da bomuldsproduktionen var på sit højeste, var der 450 slaver der knoklede på plantagen. Stedet blev angrebet under Den Amerikanske Borgerkrig og krigen resulterede i plantagen ikke kunne fortsætte som hidtil. Stedet er et typisk eksempel på hvorledes slaver levede og arbejdede og hvorledes plantager var indrettet. Og et tydeligt eksempel på den markante forskel der var mellem slaver og plantageejere.
Besøg plantagen og få et indblik i datidens plantager, idealer, teknologiske kunnen med mere. Det er et spændende besøg, der giver stof til eftertanke.
I Albuquerque i New Mexico findes virksomheden “Absolutely Neon”. Gennem mere end 30 år har virksomheden produceret neonskilte, i særdeleshed til hoteller, diners med mere langs Route 66. Virksomheden ligger også langs den gamle Route 66 (Old Route 66) gennem Albuquerque. Route 66 fans stopper ved virksomheden og betragter deres mange neonskilte i vinduet.
Virksomheden er startet af Robert Randazzo, der siden 1973 har arbejdet med neonbelysning og glaskunst. Virksomheden står bag en række kendte projekter, blandt andet belysning til Freemont Street i Las Vegas. Den meget berømte gade i Las Vegas, der i den grad er oplyst fra oven. Flere skilte på Times Square i New York er også udarbejdet i Albuquerque. Virksomheden udfører også flotte animerede neonskilte.
Flere af de mest berømte neonskilte langs Route 66, er udarbejdet af virksomheden, blandt andet neonskiltene ved Blue Swallow Motel, Lacita Mexican Foods, Dog House og El Don. Se en video her med de mange Route 66 neonakilte LINK.
Et lidt nørdet stop, men noget der hører til på enhver Route 66 (Neon Highway) tur.
I Utah finder du et klippestykke, hvorpå en af de største kendte samlinger af petroglyffer er udført. Der er mere end 650 petroglyffer, som forestiller mennesker, dyr, objekter og geometriske figurer. Det mest fantastiske ved Newspaper Rock er at petroglyfferne er udhugget af medlemmer af flere indianerstammer og gennem en lang årrække. Det er en klippevæg som langsomt er blevet udsmykket, som indianere har vandret igennem og opholdt sig i området. De første petroglyffer blev udført for ca. 2.000 år siden og der er også petroglyffer fra nyere tid. Man mener petroglyfferne er udhugget af medlemmer af følgende indianerstammer; Archaic, Anasazi, Fremont, Navajo, Anglo og Pueblo. Klippestykket var kendt af en række indianerstammer, på Navajo hed det “Tse Hone”. Det betyder klippen der fortæller historier.
Newspaper Rock findes hvor Indian Creek Canyon begynder. Et sted der har været let at finde tilbage til igen.
Der er let adgang til Newspaper Rock, en fin udsigtsplatform med teleskoper og fine informationstavler. For at bevare Newspaper Rock for eftertiden, må du ikke komme helt hen til den. Det er egentlig et fornuftigt valg og du bliver også imponeret og nysgerrig på afstand. Brug teleskoperne til at studere detaljerne. Du kan se ryttere på heste, bisonokser, hjorte, historiske begivenheder og meget andet. Netop det at stenen kommunikerer flere virkelige hændelser, har givet den navnet Newspaper Rock.
I 1880’erne opførte Oregons “Cattle King” Pete French tre store runde stalde, som blev anvendt til at træne heste om vinteren. Den ene af disse historiske stalde står intakt endnu, nærmest som den blev bygget for mere end 100 år siden. Stalden har en diameter på omtrentligt 100 meter. Stalden er opdelt i to sektioner. I den inderste ring var staldene, hvor hestene holdt til og i den yderste ring blev de trænet. Hestene blev anvendt til at passe på kvæget. Stalden er udført i lokale materialer; lokalt tømmer og de to sektioner er afgrænset af lokale lavasten. Stalden er smukt udført. Bemærk symmetrien og geometrien i ladens loft set indefra. Det var et ingeniørmæssigt mesterværk i den tid og en sjælden byggestil i Oregon.
Pete French kom til Oregon i 1872. Han erhvervede sig en masse jord, rygterne forlød at meget af det var på ulovlig vis. Han blev den store kvægejer i området og havde faktisk intet mindre end 45.000 kvæg. Årligt blev der født næsten 300 føl på gården, så de runde store stalde var klart nødvendige. Nogle af hestene blev solgt, andre trænet og anvendt i kvægavlen.
De lokale var dog ikke super glade for Pete, grundet hans metoder til at anskaffe sig jord. Pete French blev myrdet af en lokal, Edward Oliver, efter et skænderi i 1897. Edward blev aldrig dømt for mordet, til trods for det forlyder at Pete blev skudt i ryggen, da han red væk fra Edward.
Det er gratis at besøge stalden.
Paint Mines Interpretive Park i Colorado er på vores bucket list. Stedet er ikke særlig kendt og derfor lykkedes det os faktisk at tilbringe flere dage i Colorado Springs uden at besøge stedet. Det betyder jo vi må tilbage til Colorado Springs igen! Ved Paint Mines Interpretive Site har indianere i flere årtusinder, helt tilbage til for 9.000 år siden, indsamlet ler i flotte farver, som de har anvendt til keramik, krigsmaling med mere. Leret i de mange farver er naturligt forekommende og du kan gå rundt i det geologisk interessante område og nyde de mange farver og historiens vingesus.
Vind og vand har gennem tiden gravet sig ned i de farverige ler- og sandaflejringer i området. Det har skabt de mest fantastiske geologiske formationer, hvor mere hårdt materiale står tilbage i dag som utallige spir og andre kreative formationer. Disse geologiske former betegnes spires og hoodoos. Stribede spir og hoodoos i chocoladebrune, orange, gule, creme, grå og rustenfarvede nuancer, som om hele området er stribet op med kæmpemæssige pensler. Et kunstnerisk mesterværk skabt af moder jord. De smukke farver stammer fra jern i leraflejringerne, hvor jernet er oxideret. Alt efter indhold af jern og oxideringsform skabes de unikke farver.
Der er som nævnt tidligere fundet mange spor efter menneskelig aktivitet ved Paint Mines Interpretive Park. Spor der går helt op til 9.000 år tilbage i tiden.
Stedet er lidt en usleben diamant, uden besøgsfaciliteter ud over en 6 km vandresti rundt mellem de farverige formationer og så lige toiletter. Snyd ikke dig selv for hele gåturen, du vil ikke fortryde det. Og tænk at her har indianere vandret til, fra et større område, for at indsamle den farverige ler.
Du kan se et kort over parken her. Har du kun ultra kort tid, anbefaler vi at se West Overlook Point. Har du et par timer, så drag til parkens Main Entrance og se Prehistoric Interpretive Site og bevæg dig ned til de store forekomster af farvet ler i det sydvestlige hjørne af parken. Husk at medbringe væske, mad, førstehjælpskasse og solhat, da der ingen faciliteter er på stedet.
Stedet er ofte ikke overrendt. Derfor er det også et godt sted at opleve det lokale dyreliv, især hvis du kommer allerede tidligt om morgenen. Her er slanger, væsler, pumaer, prærieulve og falke. Grundet dyrelivet anbefales det ikke at bevæge sig rundt på egen hånd. Rejser du alene, så kom lidt op af formiddagen eller midt på dagen, hvor andre også er på vej på eventyr rundt i parken.
Sandklitter og Colorado! Ja indrømmet, Colorado midt i USA med sine gigantiske bjerge er nok ikke lige hvad du forbinder med masser af sandklitter. Men den er god nok, selvom stedet næppe minder om Vesterhavet. Sandklitterne er blevet skabt af sandkorn fra Rio Grande floden og dens bifloder. Rio Grande løber igennem San Luis Valley. Med en vindretning fra primært vest, er sandpartikler gennem flere tusind år blevet opsamlet af vinden fra flodbrederne og transporteret til den østligste del af dalen, lige der hvor du i dag finder Great Sand Dunes National Park. Det er blevet til virkelig meget sand med tiden, der har samlet sig her.
Great Sand Dunes National Park blev oprettet i 2004. I Nationalparken kan du opleve enorme sandklitter, der er op til 230 meter høje. Det er meget berømt at sandkælke eller sandboarde i klitterne. Udstyr til dette kan lejes på forskellige lokationer udenfor nationalparken i San Luis Valley. Læs mere på nationalparkens hjemmeside.
Der er også megen andet skøn natur i nationalparken. Der er flere bjergtoppe, hele fire som er ca. 4000 over havets overflade. Du finder også tundra, søer, græsslætter, vådområder og uberørte skove med gran- og fyrretræer. Desuden er der et interessant liv af flora og fauna. Der er registreret seks arter af insekter, som kun er fundet i Great Sand Dunes National Park.
Medano Creek løber igennem parken. Vandstrømmen i denne er meget varierende, men på tidspunkter hvor der er rimeligt med vand kommer folk for at bade og flyde ned af denne. Tjeck forholdene for at bade og tube på nationalparkens hjemmeside.
Nationalparken er også berømt for sin “Medano Pass Primitive Road”, som kun kan tilbagelægges i en firhjulstrækker eller på en fat bike (mountainbike med ekstra brede hjul). Turen krydser og kører langs brede vandløb, går igennem store mængder sand og over Medano bjergpasset. En fed oplevelse, men kun anbefalelsesværdig for folk der har erfaring med den type aktiviteter.
Half the park is after dark! Nattehimlen er fantatisk i Great Sand Dunes National Park. Der arrangeres guidede stjernekigninger både for børn og voksne. Ellers er en gåtur i sandklitterne under en funklende nattehimmel også en hel unik oplevelse.
Fort Proctor blev bygget for at beskytte vandvejene til New Orleans. Fortet blev bygget i perioden mellem krigen i 1812 og Den Amerikanske Borgerkrig fra 1861-1865. Det ligner dog mest af alt en borg fra middelalderen, der er i kraftigt forfald. Fort Proctor er nemlig oversvømmet, grundet vandstanden siden fortet blev bygget, er steget i Lake Borgne. Således kan du sejle rundt i kano eller kajak inde i fortet. Du kan også blot se det fra land.
Fort Proctor blev oprindeligt bygget på land, men grundet stigende vandstand i Lake Borgne er det nu ude i søen. For årtier tilbage var det muligt at gå derud, nu er der kun en adgangsvej og det er vandvejen. Medmindre du rammer ekstrem lavvande, så kan man stadig gå derud. Hvis du sejler ud fra Shell Beach er der ca. 20 minutter i kano derud. Det er helt fantastisk at sejle ind i og rundt i det efterladte fort. Spørg evt. om en af fiskerne i Shell Beach vil tjene en skilling på at sejle jer derud eller hvor du kan leje en kano. Er der som nævnt lavvande i søen, kan man gå derud, men gør det kun hvis I er dygtige svømmere og holder øje med vandstanden.
I 1814 angreb englænderne New Orleans fra vandvejen i det der betegnes som Battle of Lake Borgne. Fort Proctor blev bygget for at bekytte New Orleans, men kort efter blev området ramt af en kraftig orkan. Fortet blev skadet og ville kræve større ressourcer at genopbygge. Grundet den ulmende Amerikanske Borgerkrig var det militære fokus et helt andet sted end på vandvejene til New Orleans. Fort Proctor blev derfor ikke genopbygget til en funktionsdygtig militær enhed og kom således aldrig i anvendelse.
Strawbery Banke er det første område i New Hampshire, der blev beboet af europæere. I 1630 valgte den engelske kaptajn Walter Neale, at der skulle påbegyndes en bebyggelse her. I dag er hele kvarteret bevaret og det har resulteret i et friluftsmuseum med 37 originale bygninger med tilhørende haver, som klart er et besøg værdigt. Stedet levendegøres af skuespillere og der udstilles masser af ting der var ejet af de personer, der gennem tiden har beboet kvarteret.
Strawbery Banke fungerede som et sammenhængende kvarter fra 1630 og helt frem til slutningen af 1950’erne. Historikere kæmpede for at få bygningerne bevaret frem for at de skulle lade livet til byfornyelse. Bygningerne blev istedet bevaret og restaureret og åbnede som museum i 1965. En række af husene er åbne, således du kan se deres rumfordeling og indretning. Nogle huse kan kun ses udefra. Desuden er der forskellige udstillinger om områdets historie og udviklingen i boligindretning i perioden. Der udstilles desuden masser af hverdagsting fra perioden. Generelt er der rigtig mange fine og interessante udstillinger og fortællinger om de folk der levede i Strawbery Banke kvarteret gennem 300 år.
Det mest interessante er at følge de mange frivillige, der udfører traditionelt håndværk, havearbejde og madlavning. De fortæller gerne. Der er også mulighed for at assistere dem. Desuden er der frivillige, der fungerer som skuespillere og levendegør nogle af de personligheder, som har boet i kvarteret. Det gør de rigtig godt.
Stedet har et “Discovery Center”. Her er en fast udstilling benævnt “People of the Dawnland”. Denne udstilling omhandler de folk der oprindeligt beboede kystområdet i New Hampshire før den europæiske indvandring, nemlig Abenaki stammen. Desuden er der mulighed for at prøve at udføre traditionelt håndværk og diverse lege og spil i stedets Discovery Center. Har du børn med, så skal I også besøge Victorian Children’s Garden, hvor børn kan gå på oplevelse, lege og lære. Her er en sommerfuglehave, en fehave, et traditionelt tehus, et træhus der kan udforskes og masser af blomster.
På Strawbery Banke Museums hjemmeside kan du læse en hel masse om de enkelte bygninger og de familier der har levet der. Det kan klart anbefales forud for et besøg. Kommer du ikke til New Hampshire foreløbig, så find den virtuelle tur på stedets hjemmeside og få en lille bid af oplevelsen hjemme fra sofaen.
Er du vild med vand, så vil du elske Chickasaw National Recreation Area. Her er de smukkeste, søer, kilder og åer. Tag en svømmetur, fang en fisk, flyd ned af en å eller nyd den smukke natur. I Chickasaw National Recreational Area mødes prærien i vest med skoven i øst og det giver unikke økosystemer og et væld af planter og dyr. Stedet er for foden af Arbuckle Mountains. Desuden byder parken på interessante geologiske formationer.
I 1906 blev stedet faktisk en nationalpark. Den hed Platt National Park og var USA’s syvende nationalpark og den allermindste. Nationalparken var i den grad velbesøgt og i 1914 viste en opgørelse fra National Park Service, at parken var den mest besøgte nationalpark i USA. Ja du læste rigtigt, der var flere besøgende her end i Yellowstone og Yosemite. De store jernbanestrækninger der gik tæt på parken, udvidede med jernbanestrækning til parkens indgang. Således kunne man f.eks. tage toget fra f.eks. San Fransisco, St. Louis eller Santa Fe til Platt National Park.
Oprindeligt var området beboet af Chickasaw indianerstammen. De var med magt flyttet fra deres oprindelige land i det sydøstlige USA. Ved det nuværende Chickasaw National Recreation Area fandt de et område med masser af friske og mineralholdige kilder, som de mente kunne hele forskellige sygdomme. De frygtede at området ville blive overtaget af private investorer og derfor solgte de det til den amerikanske regering i 1902. Det kom til at hedde Sulphur Springs Reservation, indtil det blev en nationalpark.
Platt National Park udgjorde kun en del af det areal, der i dag er Chickasaw National Recreation Area. Alene i Platt National Park var der 32 mineralholdige ferskvandskilder.
Et godt sted at starte er ved Travertime Nature Center. Her er forskellige udstillinger om naturen og vandet i området, herunder interaktive udstillinger og masser at se og røre ved. Det kan også anbefales at se filmen “By the Rippling Waters”. Der tilbydes desuden løbende foredrag og guidede naturvandringer fra stedet.
Tæt på Travertime Nature Center findes også Little Niagara Falls, som løber ud i en lille sø, som er et velbesøgt badested. Så husk badetøjet.
Vil du ud og se nogle af stedets naturlige kilder, så vil vi anbefale at gå den knap 2 km lange rundtur fra Travertime Nature Center, hvor man både kommer forbi Antelope Springs og Buffalo Springs på vejen. Man går langs Travertime Creek, der faktisk får sit vand fra Antelope Springs og Buffalo Springs.
Antelope Springs og Buffalo Springs er lokaliseret i den tidligere Platt National Park. Det ses tydeligt, for stierne er super flotte, der er pausesteder langs stien og både Antelope Springs og Buffalo Springs er omgivet af omhyggeligt placerede sten. Området betegnes i dag intet mindre end “Platt National Park National Historic Landmark District” og er bemærkelsesværdigt grundet de tydeligt bevarede designede elementer i den tidligere nationalpark. De smukke stenmure med mere er anlagt i 1930’erne.
I den nordlige del af Chickasaw National Recreation Area er også andre naturlige mineralholdige kilder, der er værd at besøge; Pavillion Springs, Hillside Springs og Black Sulphur Springs.
Der er en mindre bisonflok, eller buffaloes, i Chickasaw National Recreation Area. De ses bedst fra “Bison Viewpoint”. Oprindeligt var der mange flere buffaloes i området, som forsynede sig med væske og badede i de mineralholdige naturlige kilder.
Lake of the Arbuckles er en kæmpe sø i den sydlige del af Chickasaw National Recreation Area. Her fiskes, svømmes og sejles. Og vandres langs søen. Det er en skøn sø. Besøg den også for at møde amerikanerne og se dem nyde deres fritid. Og så kandet være dejligt at tage nogle timer ud af en pakket roadtrip og bare nyde livet og naturen og stemningen.
Der er også andre skønne søer i området
Jimmy Carter var præsident i USA i perioden 1977-1981. Oprindeligt er han fra Plains i Georgia og der bor han faktisk også den dag i dag. Det er der kommet et rigtigt interessant National Historic Site ud af i Plains, hvis du gerne vil se et eksempel på hvordan en dreng født i 1924 levede under sin barndom og ungdom, tydeliggjort med et kig i Jimmy Carters barndomshjem, den lokale skole med mere. Det er også stedet hvor du kan se hvorledes en politisk karriere og en præsidentkampagne udspillede sig i slutningen af 70’erne. Du kan se Jimmy Carter’s kampagnekontor under præsidentkampagnen. Om du er Jimmy Carter fan eller ej, så er det besøget værd. Flere besøger også Plains i håbet om at se Jimmy Carter.
James Earl Carter Jr. blev kaldt for Jimmy Carter. Det er meget amerikansk at have et lidt mere højtideligt navn og så et kortere kaldenavn, som ikke er det officielle navn. Han blev født i 1924 og voksede op på en bondegård i Plains i Georgia. Han har haft en militær karriere. Han var medlem af partiet Demokraterne. Fra 1963 – 1967 var han senator i Georgia. Fra 1971 – 1975 var han guvernør i Georgia. Og i perioden 1977 – 1981 var han præsident. Han var den 39. præsident i USA. I 1982 grundlagde han sammen med sin kone Rosalynn Carter, The Carter Center. The Carter Center har “Waging Peace. Fighting Disease. Building Hope” som mantra og arbejder for menneskerettigheder og at minimere menneskelige lidelser. De er aktive i 80 lande, hvor de hjælper med at øge livskvaliteten for indbyggerne. De agerer aktivt helt oppe i rækkerne og snakker med landes ledere med mere. Dette projekt resulterede i at Jimmy Carter fik tildelt Nobels Fredspris i 2002.
Både Jimmy Carter og hans kone Rosalynn Carter gik på Plains High School. Stedet er i dag omdannet til visitor center for Jimmy Carter National Historic Site. Her er et museum med udstillinger om Jimmy og Rosalynn’s liv, Jimmy’s politiske karriere og deres fælles arbejde for fred og sikring af menneskerettigheder. Desuden er der en lille film, der fortæller om manden Jimmy Carter, på baggrund af fortællinger og anekdoter fra familie, venner og naboer. Desuden kan du se et klasselokale, et forelæsningslokale og rektors kontor, forsøgt udført som det så ud da Jimmy og Rosalynn var elever der.
Fra Jimmy Carter var 4 år til han startede på college, boede han på en gård i området Archery fem kilometer fra Plains. Den gård er i dag mulig at se og den er genskabt som den så ud da Jimmy Carter var barn, før gården fik elektricitet.
Du kan se alle gårdens bygninger med mere. Her var blandt andet en smedje og en vindmølle. Familien havde også en lille landbutik, som du også kan se.
Plains havde et togdepot, som var i brug i perioden 1888 til 1951. Da Jimmy Carter i 1976 havde behov for et kampagnekontor og han ønskede det skulle være i Plains, faldt valget på det gamle togdepot. Stedet er i dag et museum, hvor du kan lære om præsidentkampagnen og om præsidentvalget. Super spændende, hvis du interesserer dig bare en brøkdel for amerikansk politik. Der er naturligvis også diverse bannere, merchandise med mere fra præsidentkampagnen.
I Wichitas bjergene i Oklahoma findes noget der ligner en meget gammel efterladt by. Byen ligner dog ikke den typiske efterladte wild-west spøgelsesby, men istedet noget fra en hel anden tid og et helt andet sted. Byen er nemlig en levendegørelse af det Jerusalem man mener Jesus levede i. Her finder du et kopi af Getsemane have, bygninger anvendt af Herodes og Pilates og Jesus samt masser af tårne og mure.
Der er tale om kulisserne til et berømt friluftsspil, der har kørt i Wichitas bjerge siden 1926. Det startede ud med en lokal skolelærer tog sine skoleelever med op i bjergene og fortalte om Jesus liv. Eleverne var så vilde med det, at rygtet spredte sig. I 1927 blev fortællingen fremført for offentligheden. Det udviklede sig til en årligt tilbagevendende begivenhed levendegjort af skuespillere. I 1930 blev fortællingen fremført for 6.000 mennesker i løbet af den sommer og flere og flere tilskuere kom til hvert år.
I 1934-1936 byggede man de permanente kulisser, det der nu betegnes som “Holy City of the Wichitas”. Dengang var der en håndfuld skuespillere der fremførte historien om Jesu liv. I dag er det et top professionelt friluftsspil med over hundrede optrædende og som er kendt langt udenfor Oklahomas grænser. I påskeperioden fremvises forestillingen i Wichitas bjerge. Den kaldes “The Prince of Peace”. Book billetter inden, hvis du vil være sikker på en plads.
The Holy City of Wichitas kan besøges, når der ikke er forestillinger. Ud over de permanente kulisser er der et museum, et kapel, et mindesmærke for bombningen af Oklahoma City, områder beregnet til at bede og meditere i fred og en skøn udsigt.
USS Alabama Battleship Memorial Park er anlagt med formål at hylde alle amerikanske veteraner fra alle de krige USA har deltaget i. Det er en overdådig park med mange mindesmærker og militært udstyr. Der er et museum og fly, skibe med mere. Du bliver uden tvivl klogere på den amerikanske krigshistorie ved at besøge stedet.
De flest kommer for at se er det 45.000 tons tunge USS Alabama Battleship. Krigsskibet der havde en besætning på 2.500 personer og som har deltaget i adskillelige operationer under Anden Verdenskrig i Stillehavet, blandt andet i kampen mod Japan. Du kan se det store krigsskib udefra og gå på opdagelse på dækket. Du kan også se USS Drum, en ubåd der også var i funktion under Anden Verdenskrig. Af andre skibe er en flodpatrulje båd fra krigen i Vietnam.
Er du mere til fly, så skal du besøge “Medal of Honor Aircraft Pavilion”. Her er en række amerikanske krigsfly. Se blandt andet et tophemmeligt spionfly, som blev anvendt af CIA i 1960’erne, en helikopter der har transporteret flere amerikanske præsidenter samt et krigsfly fra Vietnamkrigen.
Du kan på stedet se materiel fra hele det amerikanske militær; Army, Navy, Airforce, Marines og Coast Guard. Der er flere tanks, alle former for håndholdte skydevåben og endda et missil. Og så er der masser af fortællinger og facts der deles generelt om den amerikanske krigshistorie og de enkelte enheder.
Der er to smukt designede mindesmærker, et for deltagende under Koreakrigen og et for deltagende under Vietnamkrigen.
Gå på opdagelse og oplev det store krigsskib, flyene og alt det andet du kan se i USS Alabama Battleship Memorial Park.
På dette sted siger ældre lokale legender, at heksene mødes for at danse om natten. Når deres fødder berører jorden, så visner græsset. Og der efterlades pletter, hvor der aldrig kommer til at gro noget igen. Legenderne fortæller dog intet om hvor heksene kom fra. Mange lokale holder sig væk fra stedet. Der er tale om sejlivede legender, som har eksisteret i mange år. Stedet er markeret med et skilt.
Hvis du kigger rundt, kan du faktisk se bare pletter, hvor der intet græs gror! Der kendes ikke til en mere videnskabelig forklaring på dette.
Stedet var omgæret med mystik gennem mange år, allerede tilbage til de oprindelige indianere der beboede og vandrede igennem området. Du kan læse meget mere om det her: https://www.legendsofamerica.com/ms-witchdance/
I Tuscumbia i Alabama finder du den hyggelige Spring Park. Det er ikke en stor turistattraktion, men et af de små lokale steder, der er værd at besøge, hvis du gerne vil opleve den almindelige amerikaner slappe af i hverdagen eller i weekenden.
Når du er i Spring Park, så er der to ting du klart skal se. For det første skal du se Cold Water Falls, verdens største ikke naturlige stenvandfald. Om aftenen oplyses vandfaldet. For det andet skal du se vandfontænen ude midt i søen i Spring Park. Den er anlagt til minde om indianerprinsessen Im-Mi-Ah-Key, der var gift med høvding Tuscumbia. Vandet sprøjtes mere end 30 meter op i luften, nogle gange til lys og musik. Der er også flere statuer i parken, blandt andet en af Im-Mi-Ah-Key.
For børn og barnlige sjæle er der et lille tog der kører rundt i parken, en karussel og et par mindre forlystelser.
Det er en skøn park at slappe af i og nyde naturen og home sweet Alabama.
Kunne du tænke dig at mountainbike under jorden? Eller hvad med at køre en tur ned under jorden og se juletiden markeret i rigtig amerikansk stil med masser af pynt og lys? Måske du har lyst til at prøve en vild svævebanetur under jorden? Der er flere muligheder, når du besøger Louisville Mega Cavern. En hule på intet mindre end 370.000 km2 under jorden, der benyttes til rigtig mange formål.
Der er ikke tale om en naturlig gigantisk hule, men en gammel kalkstensmine. I dag ligger blandt andet Louisville Zoo ovenpå hulen. Officielt betegnes den heller ikke som en hule, men som en bygning. Det er vist næsten unødvendigt at skrive, at det er den største bygning i Kentucky. Den var i funktion i 42 år i det sidste århundrede, hvor der blev hevet rigtig meget kalksten op af hulen. I 1989 blev den købt af lokale investorer, der ville oprette kontorer og tilbyde opbevaring, som var ideelt grundet de stabile temperaturer i hulen. I 2009 begyndte man at tilbyde jeepture ned i hulen. Ved juletid blev der pyntet op med lysende julepynt og det blev en kæmpe succes. Sidenhen er der kommet flere nye muligheder til for oplevelser nede under jorden.
Er du til et cykeleventyr under jorden, så er Louisville Mega Cavern stedet. 19 km cykelstier fordelt på 45 baner. Der er baner til BMX cykler, mountainbikes, baner for begyndere og øvede. Der er Jump Lines og Pump Tracks. Det er verdens største indendørs cykelpark, og den eneste underjordiske. Du kan leje cykler og hjelme på stedet. Der er et begrænset antal, så kom først på dagen i weekenden og til højtider.
Desuden tilbydes løbende en 1,5 times lang guidet tur på elektriske cykler rundt i størstedelen af hulen.
Ved juletid kan du opleve 3.000.000 pærer, der tændes under jorden, som en del af en juledekoreret hule efter alle kunstens regler. Du kan køre ned i Louisville Mega Cavern og selv køre rundt og se hele udstillingen. Det tager ca. en halv time at køre turen rundt nede i hulen. Du kan også hoppe på hulens tog og se det derfra. Det er i den grad spektakulært og sublimt at opleve.
Kunne du tænke dig at lære mere om hulens historie og geologi, så skal du hoppe ombord på hulens tog uden tag. Her kan du deltage på en guidet tur af en god times varighed. Undervejs får du en masse sjove facts om hulen, også facts du ikke havde forventet eksisterede. Du hører om hulens oprindelige geologi, om hulens historie, om minedriften, om de dyr der lever i hulen og meget mere. En super familieaktivitet alle kan deltage i.
I Louisville Mega Cavern er der mulighed for to vilde oplevelser, hvor du kommer højt op i luften under jorden. Vi vil på det varmeste anbefale deres unikke guidede tur “Mega Zip”. Denne adskiller sig fra de mere traditionelle guidede ture ved at du bevæger dig rundt i hulen via seks kæmpe svævebaner og to “challenge bridges”. Du kommer rundt i mere ukendte dele af hulen og bliver samtidig klogere på hulens historie. Et absolut must, hvis du har eventyr i blodet og har fysik og helbred til det.
Desuden kan du prøve Mega Quest, deres underjordiske rebbane og forhindringsbane, der er super fed og udfordrende.
I Lake Havasu City i Arizona finder du “London Bridge”. En smuk bro der tidligere krydsede Thames River i London. Ja det lyder mærkværdigt, dyrt og ikke specielt klimavenligt at flytte en bro fra London til Arizona. Det er det også. Men i dag kan du nyde synet af den klassiske 280 meter lange Thames River bro, der krydser Bridgewater Channel Canal i Lake Havasu City. Den forbinder en ø med Lake Havasu City.
Broen blev i England betegnet som “1831 London Bridge”. Broen var i funktion frem til 1962, hvor man konkluderede, at den ikke var dinensioneret til det daværende trafikniveau. London By satte derfor broen til salg, da den var i fin stand. Noget uventet blev den solgt til Robert P. McCulloch, der havde grundlagt Lake Havasu City på østsiden af Lake Havasu, som er en del af Colorado River systemet. Broen blev købt for at give Lake Havasu City opmærksomhed. Missionen lykkedes. Turister blev tiltrukket og grunde i byen blev solgt primært til velstillede pensionister.
Broen blev pillet ned i London, sektionerne omhyggeligt nummereret og derfra fragtet til Arizona og samlet.
Broen er smuk om den står i London eller i Lake Havasu City.
I Maine finder du Thunder Hole, et meget vådt og sprøjtende naturmirakel. Vand fra Atlanterhavet presses ind i en lille smal hule med en sådan kraft, at det kan få vandet til at sprøjte op til 12 meter op i luften. Et sted du skal holde dig væk fra under stormflod eller ekstreme vindstød, men er et fantastisk smukt sprøjt når vejret er bedre.
Du kan gå af trapper ned til nogle mindre platforme ved Thunder Hole. Går du helt derned, bør du vide der er ekstrem stor risiko for at blive gennemblødt. Der er en parkeringsplads ved Thunder Hole og gåturen dertil er klaret på få minutter.
Når en kraftig bølge slår ind på den smalle naturlige hule og nærmest eksploderer i et springvand op i luften, så kan det høres. Det giver en tydelig, høj og karakteristisk rumlen, der mest af alt lyder som torden. Lyden kommer af at vand pressen ind i den lille hule, mens luft forsøger at komme ud af hulen.
Udsigten ud over Atlanterhavet og Maine’s kystlinje er også hele besøget værd. Du kan blandt andet se de ikoniske Maine steder Sand Beach og Otter Cliff fra stedet.
I Mackenzie Park i byen Lubbock i Texas findes en præriehunde koloni. Her kan du se de små aktive præriehunde stikke hovederne op fra deres gange i jorden og pile livligt rundt. De er simpelthen bare så søde og helt enormt sjove.
Det er gratis at besøge Prairie Dog Town. Der er stier rundt om præriehunde kolonien og en udsigtsplatform og en pavilion. Der er desuden tavler der fortæller om præriehunde og koloniens historie. Der er plantet naturlige præriegræsser, således præriehundene lever i deres naturlige omgivelser.
Præriehunde kolonien blev opstartet i starten af 1930’erne af et lokalt ægtepar. De startede ud med fire præriehunde og to huler. Siden blev peæriehunde kolonien flyttet til dens nuværende placering. I dag er der flere hundrede præriehunde og mange huler i kolonien. De søde præriehunde har endda fået deres helt egen ambassadør, Prarie Dog Pete. Og alle kender byen Lubbock for at være byen med præriehundene.
Før europæerne ankom til Texas var der rigtig mange præriehunde i staten, estimeret til intet mindre end 400 millioner præriehunde. I dag er der desværre blot under en procent af dette.
I New Mexico findes et 710 km2 stort område, der er dækket af det fineste hvide sand. Det er det største område i verden med sand, der består af gips partikler. Området er så markant, at det ses tydeligt på satellitbilleder i større skala. Den sydligste del af dette område, er muligt at besøge. Det hedder White Sands National Monument. Her kan du se og gå rundt i de store sandmile midt inde på land. Bemærk at White Sands National Monument med jævne mellemrum er lukket ned i 1-2 timer grundet test på det nærliggende White Sands Missile Range.
Det er en noget lang historie, men lad os forsøge at gøre den kort. Engang for mere end 250 millioner år siden var området dækket af et lavvandet hav. Havet efterlod gipsaflejringer. Tektonisk aktivitet var årsag til at disse havbundsaflejringer blev løftet og skabte bjergområderne San Andres Mountains og Sacramento Mountains. Regnvand opløste med tiden gipslagene og det løb af via floder til det lavereliggende Tularosa Basin, som ikke har noget udløb. Her kunne vandet derfor kun nedsive eller fordampe. Tilbage var gipsaflejringerne. Grundvandet der blev dannet var også gipsholdigt og det løb til Hueco Bassin, hvor der også blev aflejret gips. Det er ved Tularosa Bassin og Hueco Bassin, at du finder White Sands National Monument. I sidste istid var der en sø ved Hueco Bassin og da den tørrede ud var der ca 1 meter høje gipsaflejringer tilbage. Med tiden sørgede vejr og vind og erosion for, at disse gipsaflejringer blev til små gipssandkorn, der flytter sig under påvirkning af kraftig vind. De flytter sig dermed i vindens retning og former sandmile, der konstant ændrer sig. De hvide sandmile flytter sig dermed over år i vindens retning. Denne transport reduceres dog betydeligt, da gipssand bliver betonagtigt, så snart det bliver vådt. Så bare rolig, sandmilene når ikke at blæse til en anden stat eller et andet land lige foreløbigt 😄.
En rigtig fed ting ved gipssand er, at det ikke bliver brandvarmt i solen ligesom kvartssand. Et absolut must er derfor at smide sandalerne og mærke sandet med bare fødder. Fra stedets hovedindgang er der en 13 km lang vej, der leder ind til hjertet af sandmilerne. Denne betegnes Dunes Drive. Det er en rundtur på i alt 26 km. Langs denne er der flere udsigtspunkter og parkeringspladser. Vil du på vandretur, så er der fire markerede vandrestier fra Dunes Drive, som du er velkommen til at følge.
Mange amerikanere medbringer en plastickælk og kælker ned af sandmilene. Bemærk du kun må det hvor der ikke er vegetation og i bestemte områder.
Stedets vistor center har et fint museum og en informativ film.
Det skulle være noget ganske specielt at se stjerner og opleve fuldmånen ved White Sands National Monument. Når det er fuldmåne, er der Full Moon Night. Her er der f.eks. live musik, ranger aktiviteter og foredrag samt diverse optrædener. Der er desuden løbende en række aktiviteter man kan deltage i, f.eks. stjernekiggeri med en ranger som guide. Tjek White Sands National Monuments hjemmeside for det aktuelle program.
Byen “Truth or Consequences” i New Mexico er kendt for sine varme kilder. Sammen med et varmt klima og smukke bjerge rundt om byen, er det en perfekt kombination. Det første etablerede bad i varmt kildevand blev etableret i slutningen af 1800-tallet under navnet “John Cross Ranch”. I slutningen af 1930’erne var der intet mindre end 40 spa i byen, hvor vandet var naturligt varmt kildevand. Byen var ikke så stor dengang, så det svarede til et spa per 75 indbyggere.
I dag er der også f’adskillelige spa bade i byen, hvor du kan slappe af og nyde det naturlige varme kildevand. Et godt bud på et spa er Riverbend Hot Springs. Det er det eneste udendørs spa, der ligger helt ned til Rio Grande River. Og så er der udsigt over Turtleback Mountains. Stedets reklamerer med at have noget af det mineralholdigste geotermiske vand i New Mexico, uden det lugter dårligt. Der er 8 pools i Riverbend Hot Springs med vand af varierende temperatur, som man frit kan benytte efter man har betalt for at være der. Man betaler for at kunne benytte stedet i en time. Derudover kan man leje en privat pool. Bemærk der ikke er adgang for børn under teenagealderen. Det er tænkt som et sted folk slapper af og heler mentalt og fysisk.
Og nu du læser det ligger i en by ved navn “Truth og Consequences”, så bliver du nok nysgerrig. Hvordan har byen mon fået det navn? Oprindeligt hed byen meget sigende “Hot Springs”, men den 31. maj 1950 skiftede byen navn. Dengang kørte et yderst populært radio quiz show over hele USA, som hed “Truth or Consequences” med Ralph Edwards som vært. Da programmet stod for at skulle have 10 års jubilæum, blev det proklameret, at den by i USA, der først skiftede navn til radioprogrammets navn, ville blive den by 10 års jubilæumprogrammet ville blive afspillet fra. Det blev Hot Springs i New Mexico, der greb denne. Sidenhen er tidspunktet for navneskiftet årligt blevet markeret med en byfest “Firsta” med optræden, parade og skønhedskonkurrence. Radioværten Ralph Edwards deltog i denne fest hvert år de første 50 år efter navneskiftet – og du finder blandt andet en park navngivet efter ham i byen.
I Bozeman i Montana findes det ældste museum i USA, der har computer og robotter som tema. Museet omhandler udviklingen af kommunikationsteknologi, kunstig intelligens samt computer- og robotteknologi op gennem tiden. Det blev grundlagt i 1990 og er her du kan se computere og robotter fra teknologiens spæde start til de mere moderne versioner. Museet er ikke gigantisk, men indholdet gør det i den grad et besøg værd. Museet har en række unikke udstillingsgenstande, som man ikke lige forventer at støde på i Montana. Museet får rigtige gode anmeldelser fra besøgende, både fra it-nørder og fra ikke-nørder. Det er gratis at besøge museet, men man ser gerne man giver en mindre donation til det. Vi vil ikke komme ind på alle udstillinger i det følgende, så se frem til at opleve endnu mere end beskrevet nedenfor.
Der er en større udstilling, der omhandler 4.000 års historie i computerteknologi og kommunikation. Her kan du lære om de første talsystemer og se regnetabeller udført i ler. Bliv klogere på Antikythera-mekanismen, et artefakt fra antikken fundet på et skibsvrag ud for den græske ø Antikythera. Artefaktet er på størrelse med en skotøjsæske og indeholder mere end 30 drejeskiver og tandhjul. Mekanismen blev anvendt til at se solen, planeten og stjernernes vandring på himlen i forhold til hinanden. Den originale Antikythera-mekanisme er udstillet i Athen sammen med en replica. Derudover skulle der kun være denne replica i Montana.
Derudover findes et bibelmanuskrift fra det 13. århundrede, Guthenbergs bogtrykker, originale sider fra Shakespeares MacBeth og meget mere.
Der er en udstilling med ældre teknologi, som har været forløber for computere, robotter og kommunikationsteknologi. Se blandt andet originale dokumenter af beskeder der er morset, en brevtaske fra den amerikanske ponyekspres, telegraferede dokumenter fra Den Amerikanske Borgerkrig og meget mere. Det er også her du ser det første batteri, musikinstrumenter gennem tiden, den første lommeregner og de første digitale computere. Og så kan du naturligvis se flere historiske computere som en Apple 1, Altair og Mark-8. Der er en temaudstilling om udviklingen af Apple computere og folkene bag Apple. Der er også en udstilling om udviklingen af mikrochips.
Der er en udstilling med teknologi anvendt i amerikanske hjem i perioden 1950-1990. Det er fjernsyn, radioer, telefoner og meget mere. Spændende at følge udviklingen.
Du kan se en Enigma-maskine med originale dele og blive klogere på indsatsen for at bryde Hitlers hemmelige kodesystem, som skete som en fælles indsats på tværs af kontinenter.
Computerteknologien er også eksemplificeret ved en udstilling vedrørende computere anvendt til Apollo måne programmet. Her kan du se computere der har været anvendt under Apollo-missionerne, både på landjorden og på månen.
Du kan se en række robotter, alt fra robotlegetøj af ældre dato til moderne industrirobotter. Mød også Robby the Robot. Derudover er der flere udstillinger, der relaterer til robotter, blandt andet en udstilling om den menneskelige hjerne og kunstig intelligens.
I Helena i Montana findes måske USA’s fineste og smukkeste eksemplar af en klassisk børnekarussel. Karussellen indeholder 37 håndudskårne og håndmalede dyr, hvoraf flere af dem er nogle der findes i naturen i Montana. Du kan blandt andet sidde på en buffalo, en grizzly bjørn, en ørred, odder eller bjergged.
Både børn og voksne er velkomne til at prøve denne unikke karussel og der kan derefter købes de lækreste hjemmelavede is og den lækreste hjemmelavede fudge. Der er desuden en souvenierbutik med masser af sjovt legetøj til ungerne.
I det sydlige Arizona finder du Old Tucson, en Wild West filmby der har dannet kulissen om mere end 400 film og tv-serier. Stedet fungerer i dag som både filmby og temapark. Ud over at gå rundt i byen og se de mange bygninger, som du måske kan kende fra nogle af dine yndlings Wild West klassikere, så er der meget mere at opleve. Se skuddueller, stunt shows, musicals og diverse skuespil, smag ægte Wild West mad, kom på rundvisning og lad ungerne prøve de Wild West inspirerede forlystelser.
Filmbyen udenfor Tucson blev grundlagt i 1939 i forbindelse med optagelserne til filmen “Arizona”. Siden er mere end 400 film og tv-serier blevet filmet her. Af tv-serier er den mest kendte nok “Det Lille Hus på Prærien”. Old Tucson er her skuespillere som John Wayne, Clint Eastwood, Elizabeth Taylor og Steve Martin har indspillet adskillelige film. Stedet fungerer stadig som filmby i dag, omend westernklassikere ikke er det hotteste biografmateriale for tiden.
Du kan se og prøve følgende, når du besøger Old Tucson:
– Gå rundt i gaderne i Old Tucson og se bygninger, rekvisitter og kostumer fra en række kendte Wild West film og tv-shows.
– Deltage i en guidet historisk tur rundt i byen og få udpeget hvor kendte scener er optaget.
– Skuddueller, musicals, drama, musikoptræden, foredrag med mere, alt afhængig af den konkrete dags program.
– Spis i stedets saloon eller på en af de andre restauranter, og shop masser af Wild West souveniers, både spiselige og ikke-spiselige.
– Kør i damplokomotiv rundt om filmbyen eller i en gammel bil.
– Prøv en tur i skydeteltet, karusellen eller ned i en mine.
– Led efter guld (ikke den ægte vare 😄).
– Prøv en tur i en dilligence eller deltag i en ridetur rundt i området med guide.
– Prøv stedets zipline, hvis du er modig nok.
Vi vil anbefale, at du afsætter en halv dag til at besøge Old Tucson.
Da der blev fundet kobber i flækken Jerome i Arizona voksede byen. I 1920’erne, i byens storhedstid, var der omtrentlig 15.000 indbyggere og mere end 150 km kobberminegang, hvoraf flere af disse minegange var lige under byen.
I Jerome State Historic Park kan du lære om Jeromes historie og besøge Douglas Mansion. Her boede Douglas familien i et kæmpe hus. Douglas familien ejede kobberminen Little Daisy Mine, som de tjente godt på.
Jerome er en by, der eksisterede grundet en af verdens største kobberforekomster. Firmaet United Verde Mine hjemhørende i Jerome var den ledende kobberproducent i Arizona før år 1900 og det første professionelle mineselskab i Jerome. I perioden 1876-1953 hentede United Verde Mine tæt på 33 millioner tons kobber, guld, sølv, bly og zink fra området. United Verde Mine havde 800 mænd ansat. Nogle af dem bragte deres familier med og et forretningsliv med mere blomstrede i Jerome. Før de store kobberforekomster resulterede i professionel minedrift boede der ca. 250 (år 1890) i Jerome. Ti år efter i år 1900 boede der ca. ti gange så mange mennesker i Jerome og i 1920’erne var der ca. 15.000 indbyggere.
I 1903 blev Jerome kaldt for “den ledeste by i Vesten” af New York Sun. På det tidspunkt havde byen postkontor, skole, bibliotek, en hovedgade med murstensbygninger, elektrisk lys, telefonservice, loger med mere. Dengang var størstedelen af byens befolkning mænd, nærmere betegnet hele 78 %. I The Old West var mange mænd, heraf mange singlemænd, lig med et aktivt byliv med prostituerede, saloons, spil om penge og masser af alkohol. Jerome var en by med fest og farver, men ikke den sikreste by at feste i.
Som priserne steg på kobber under Anden Verdenskrig voksede Jerome yderligere. I 1916 var der 22 forskellige mineselskaber i byen med i alt ca. 3.000 ansatte. På det tidspunkt arbejdede United Verde Mine på at udbygge jernbaner til og i Jerome og på at forny og professionalisere minearbejdet.
Efter 1920’erne faldt prisen på kobber kraftigt og minearbejdet blev betydeligt reduceret. Folk flyttede fra Jerome. Byens storhedstid var en saga blot.
Der er udstillinger i Jerome State Historic Park vedrørende byens historie og Douglas familien. For dem der er mere til at se det på film, så fremvises der løbende en film af en halv times varighed omkring dette. Udstillingen indeholder en række konkrete elementer, blandt andet ting fundet i Jerome, fotografier fra byens storhedstid og mineraler fundet i minerne.
Mest interessant er en 3-D model af Jerome under byens storhedstid samt af minerne og minegangene. 3-D modellen er opbygget med bjerge og landskab og giver et godt overblik.
Douglas Mansion blev bygget i 1916. Stedet var hjem for James S. Douglas og familie, som ejede Little Daisy Mine. De var så heldige at støde på en yderst givende kobberforekomst lige før priserne på kobber steg gevaldigt under Anden Verdenskrig. Det var derfor en velhavende familie der byggede Douglas Mansion.
Douglas Mansion blev anvendt som hotel for investorer og diverse vigtige personer, som besøgte minen, samt for Douglas familien. Douglas Mansion var bygget af lokale materialer og var moderne indrettet med varme bade, billiard bord, bibliotek og vinkælder.
Du kan selv gå rundt i Douglas Mansion og se de forskellige rum og deres indretning; master bedroom, tjenernes gemakker, badeværelser, stue, spisestue, bibliotek, billiardrum med mere.
I Hart Mountain National Antelope Refuge beskyttes og bevares den originale flora og fauna fra området. Det er her du kan opleve et nærmest uspoleret flora og faunaliv og undgå at dele naturoplevelsen med en hoben af mennesker. Og så er der masser af plads, mere end 1.000 km2. Det er gratis at besøge Hart Mountain National Antelope Refuge og det er gratis at campere der. Du må dog maks overnatte der 14 dage, men så har de fleste nok også fået naturoplevelse nok. Der er vandrestier rundt i området, men de vedligeholdes ikke. Der er et lille besøgscenter, men ellers ingen faciliteter. Et sted hvor naturen er i fokus frem for rekreationelle aktiviteter.
I Hart Mountain National Antelope Refuge er der 42 arter af pattedyr og derudover masser af fugle (239 arter er registreret) og krybdyr med mere. Du kan blandt andet møde følgende arter. Vi har skrevet dem alle på engelsk, da ikke alle arter har et dansk navn – ihvertfald ikke et vi kender:
– deer
– pronghorn
– bobcat
– coyote
– bighorn sheep
– marmot
– squirrel
– rabbit
– rattlesnake
– bull snake
– eastern yellowbelly racer
– golden eagle
– sage grouse
Naturen er tør. Området har mange udtørrede søer og du er i det der betegnes High Desert, et højtliggende ørkenområde.
Håbet er at Hart Mountain National Antelope Refuge bevarer den originale amerikanske natur, således den også kan opleves uspoleret af kommende generationer.
Dette kunstneriske mesterværk er et must-see, hvis du er på Phoenix-egnen. En 44 meter høj public art installation, der mest af alt ligner en tornado. Den er designet for at skabe skygge tegninger på jorden. Skygge tegninger der ændrer sig i løbet af dagen, som solens placering på himlen ændrer sig. Desuden står installationen ikke stille, den følger vinden og svajer frem og tilbage, hvilket giver dynamiske skygge tegninger. Om aftenen skal du ikke tro, du bliver snydt for en oplevelse. Her oplyses installationen i alverdens farver, der ændrer sig alt afhængig af årstiden.
Installationen er inspireret af skyerne over Arizona. Skyerne der kaster skygger i konstant bevægelse og forandring ned på jordoverfladen. Installationen har fået navnet “Her Secret is Patience”, hvilket refererer til Moder Jord. Citatet stammer fra Ralph Waldo Emerson og lyder i sin fulde form: “Adopt the pace of nature; her secret is patience”.
Installationen findes i Phoenix Civic Space Park. Kunstneren hedder Janet Echelman og installationen er designet i tæt samarbejde med ingeniører, lyseksperter med mere. Installationen blev opført i 2009 og har kostet intet mindre end 2,5 millioner US dollars. Installationen er udført i farvet galvaniseret stål, et net af polyesterreb og masser af farvestrålende lyspærer. Installationen oplyser himlen over Phoenix om aftenen – og kan anbefales at se både dag og nat, hvis du opholder dig i byen.
Dette er stedet, hvis du vil se 25 boliger indhugget i siden af en kløft af Sinagua-folket i perioden år 1100-1250. Vi besøgte Walnut Canyon National Monument i Arizonas High Desert i november. De ekstremt varme somre var afløst af mere behagelige temperaturer og den første sne var faldet på toppen af kløften. Vi havde stedet nærmest for os selv og nød at gå rundt og finde de 25 boliger indhugget i kløfterne. Imponerende boligform og imponerende at familier overlevede gennem en årrække i dette tørre og barske klima.
Start ved stedets visitor center, hvor der er en lille udstilling om Sinagua-folket og om deres liv i Walnut Canyon. Du kan også blive klogere på hvorledes boligerne er bygget. Derefter er det med at komme ud og gå den blot 1,4 km rundtur ned i Walnut Canyon (Island Trail), hvor 25 boliger indhugget i kløften kan spottes. Nogle af dem er lige over stien, andre er lidt væk fra stien, så hold øjnene åbne. Der er flere lignende boliger i området, som der ikke er offentlig adgang til. Sinagua-folket efterlod mere end 80 boliger i siden af kløfter og bjerge i området. Måske der var flere, som er gået tabt med tiden.
Man mener en bolig typisk blev beboet af en enkelt familie. Boligerne var typisk omtrent to meter høje, seks meter lange og tre meter dybe. Her boede familien, sov og tilberedte og spiste deres mad. Boligerne var ofte opdelt i flere rum, hvor væggene er udført af sten fundet i området.
Boligerne blev forladt omkring år 1250 og det vides ikke hvor de personer der beboede dem vandrede til. Mulige grunde til boligerne blev forladt kan være ekstrem tørke eller at de har følt sig truet af nærliggende indianerstammer.
Når du besøger Walnut Canyon, så bemærk også plantelivet. Der er registreret intet mindre end 387 forskellige planter i den tøre kløft. Du kan blandt andet se Prickly Pear kaktus og Arizona sort valnød.
Du kan også se Walnut Canyon fra toppen langs den 1 km lange Rim Trail med to gode udsigtspunkter. Selve det at se Walnut Canyon er også et besøg værd. Du kan desuden se en genskabt indianerbolig langs The Rim Trail.
Om sommeren er der en demonstrationshave, der viser nogle af de afgrøder som Sinagua-folket dyrkede.
På Walnut Canyon National Monuments hjemmeside kan du komme på en virtuel tur. Her kan du følge i fodsporene på Sinagua-folket, når de vandrede efter vand. Deres sti findes endnu, men er ikke åben for offentligheden, for ikke at få vigtige fortidsminder ødelagt. Du kan derfor tage den virtuelle tur med seks stop langs Walnut Canyon National Monument Ancient Trail to Water. Der er en kort skriftlig beskrivelse til hvert stop.
I Arizonas High Desert finder du også Montezuma Castle og Tuzigoot, som også stsmmer fra Sinagua-folket. Sinagua er et såkaldt pre-Columbian folk. I år 500 til 1425 beboede Sinagua-folket væsentlige dele af det nuværende Arizona. Hvad folket oprindeligt eventuelt kaldte sig vides ikke, men Sinagua betyder på spansk “without water” og refererer til at Sinagua-folket boede i områder der i dag defineres som ørken. Sinagua-folket var eksperter i at genbruge vand og at overleve tørker. Derfor var det også ideelt at bo i Walnut Canyon, da det er et af de steder i Arizonas High Desert, hvor der kan findes vand. De folk der boede i Walnut Canyon dyrkede afgrøder på toppen af kløften, blandt andet majs Det vides desuden at de handlede, eller nok nærmere byttede, varer. De var en del af den udveksling af varer der dengang skete i et område helt fra Mexico til den centrale del af USA.
Der er i alt knap 200 verificerede meteorkratere på jorden. Et af dem finder du i Arizona. Dette nedslagskrater er lidt specielt, fordi det er i ørkenen, i Arizonas High Desert. Derfor er det ikke blevet nedbrudt i samme grad som de andre meteorkratere på jorden og står derfor nærmest intakt. Det er faktisk det bedst bevarede meteorkrater på jorden. Stedet kaldes “Meteor Crater” og er blevet et turistattraktion med et Discovery Center, en film, en guidet rundtur, en sandwichbar, en souvenierbutik, en RV park, udsigtspunkter over meteorkrateret og en halvdyr indgang.
Mere videnskabeligt set hedder det Barringer-krateret. Meteornedslaget skete for omtrentligt 50.000 år siden. Ude fra rummet kom en jernmeteroide med en diameter på 50 meter og en vægt på intet mindre end 300.000 tons flyvende. Den havde en fart på 12-13 km i sekundet! Krateret har en diameter på 1.200 meter og en dybde på 150 meter. Du kan se meteorkrateret fra en række panoramavinduer inde i Discovery Centeret eller gå ud i ørkenen og se det fra en række udsigtspunkter lige ved Discovery Centeret. Sidst vi var der blæste det helt vildt meget over Arizonas flade og lavt bevoksede High Desert, så meget at vi fravalgte at tage sønnike på 6 år med udenfor og se krateret.
Discovery Centeret er super fint og fortæller om diverse meteornedslag på jorden, om Barringernedslaget og generelt om rummet. Man kan f.eks. røre ved en meteorit, mærke rystelserne fra et meteoritnedslag eller se konsekvensen animeret af nedslag fra rummet med varierende materiale, hastigheder og nedfaldsvinkel. Deres film er også super fin og informativ. Den fortæller primært om det konkrete meteornedslag. Filmen går under titlen: “Impact, The Mystery of Meteor Crater”. Derudover tilbydes en 45 minutters guidet tur til meteorkrateret. Det er ikke svært selv at finde det, men det er spændende at høre alt det der fortælles på vejen. Den guidede rundtur er inkluderet i indgangsprisen.
Desuden er der mulighed for at prøve 4D-oplevelsen: Collision. Her kan du hjælpe med at rede jorden i et virtuelt univers med effekter. Denne del er ikke inkluderet i indgangsprisen og er ikke egnet for yngre børn.
Vil du opleve et fabelagtigt frilandsmuseum i USA, så skal du besøge Old World Wisconsin. Her findes en række originale landboliger, byboliger, værksteder, skole, kirke med mere, som stammer fra området. Bygningerne er omhyggeligt udpeget af historikere, dokumenterede, omhyggeligt nedtaget og genopstillet i Old World Wisconsin. Husene er indrettet og flere levendegjort af skuespillere og håndværkere. De fleste af boligerne er oprindeligt opført af immigrantfamilier, hvor det vides hvilket europæisk land de stammede fra. Dette ses også tydeligt af byggestilen og indretningen. Desuden er der en række hands-on aktiviteter og lege for især børn.
Museet rummer mange bygninger spredt over et stort areal, køkkenhaver, marker, kvæg, grusveje og alt hvad der hører til for at skabe en autentisk stemning. Det ses tydeligt, at stedet er skabt på baggrund af professionelle historikers viden. Det er velgennemført og velgennemtænkt til mindste detalje. Vi vil klart anbefale et besøg i Old World Wisconsin under din roadtrip i Midtvesten.
Museet åbnede i 1976. Dengang var der lidt mere end 60 bygninger og siden er flere kommet til. Museet udvider hele tiden løbende, som der findes relevante bevarede bygninger. Særligt interessant er det som dansker at besøge de ejendomme, hvor der boede Skandinaviske familier i. Der er så meget genkendeligt; æbleskivepanden, korssting og meget mere. Museet præsenterer perioden 1840-1910. Det er et sted man let kan bruge flere timer på at snuse rundt i de indrettede bygninger, både private hjem, smedje, landbrug, skole, kirke og meget mere.
Der er rigtig meget at smage, se og afprøve. Der serveres smagsprøver på mad fra den tid, naturligvis fremstillet helt fra bunden old-style af egne råvarer fra Old World Wisconsin. Du kan hjælpe til med at udføre traditionelt håndværk, hjælpe med at fodre dyrene og meget mere. Børnene vil elske at afprøve lege og aktiviteter fra denne tid, f.eks. at gå på stylter eller køre på over 100 år gamle cykler. Du kan også prøve at komme i skole eller hjælpe til på en af de skandinaviske gårde.
I Crossroads Village er der en General Store, datidens købmand i USA. Her kan du købe slik, drikkevarer, sæbe, legetøj, kogebøger og meget mere, der repræsenterer de ting man kunne købe dengang.
South Pass City er en forladt by, en såkaldt spøgelsesby, i Wyoming. Byen er delt i to. South Pass City hvor enkelte er flyttet ind i den forladte by og South Pass City State Historic Siite, hvor 17 bygninger er blevet restaureret og bevaret fra byens velmagtsdage i 1860’erne og 1870’erne. Stedet er særligt interessant at besøge om sommeren, hvor frivillige levendegør det og viser f.eks. hvorledes der arbejdes i byens smedie. Du kan også prøve at finde guld eller spille billiard på et restaureret billiardbord, der oprindeligt er fra 1860’erne. Desuden arrangeres der guidede ture til Carissa guldminen og en længere minetunnel.
Ved South Pass City State Historic Site kan du i dag se de forladte bygninger udført i lokalt tømmer. Tidligere hoteller, saloons, butikker og private hjem smukt omgivet af lave bjerge. Du finder også vogne anvendt til landbrug med mere, som folk spændte bag heste og efterlod da de fraflyttede byen. Byen står autentisk og velrestaureret og er klart et besøg værd. Flere af husene er autentisk indrettet, enkelte steder med de originale møbler.
Beboelse omkring South Pass City startede i 1850’erne. Her blev oprettet en telegrafstation langs Oregon Trail ca. 14 km. syd for hvor South Pass City i dag er lokaliseret. Det blev startskuddet til en mindre bebyggelse som fik navnet South Pass City. I 1861 kom den 25-årige Mark Twain forbi og skrev senere om stedet. Jf. hans beretning var der både et hotel, et postkontor, en smedie og en borgmester og 10 indbyggere. Og det var samme person der var hotelejer, leder af postkontoret, borgmester og ejede smedjen. Han fortæller om, at de alle kom ud og hilste hjertevarmt på de rejsende, der passerede langs Oregon Trail.
I 1866 blev der fundet guld i det område, hvor South Pass City i dag er lokaliseret. Carissa guldminen blev etableret og folk strømmede til South Pass City området. Byen rykkede stort set fuldstændig 14 km mod nord og befolkningen steg på meget kort tid fra 10 til ca. 3.000 indbyggere. Byen havde hoteller, diverse butikker, saloons, lægeklinikker, to aviser, en bowlinghal og masser af private hjem naturligvis. Der var over 250 bygninger i byen og hovedgaden var knap 1 km lang. Det viste sig dog, at der ikke var ligeså meget guld i området og ved Carissa Gold Mine, som man oprindeligt havde antaget. Folk flyttede ligeså stille og roligt fra byen efter nogle år og søgte lykken andre steder. I midten af 1870’erne var der kun ca. 100 indbyggere tilbage i South Pass City og derefter faldt befolkningstallet yderligere. Flere og flere forretningsdrivende, hotelejere og saloonejere måtte dreje nøglen om. Den sidste familie fraflyttede byen i 1949.
Om højsæssonen tilbydes dagligt en guidet tur til den efterladte Carissa Gold Mine. Kom ned og se skakterne og gruberne, hvor guldminens arbejdere ledte efter guld. Og hør om processen fra guld hugget ud i minen til formet guldbar (altså ikke sådan en man spiser 😄).
Vil du på en rigtig fed tur, så skal du vælge English Tunnel Tour, som tilbydes i juni, juli og august. Her vandrer man i en lille gruppe på maximalt 8 personer ind i en lang menneskeskabt minetunnel, der blev påbegyndt i 1868. Håbet var da den blev etableret at nå ind til en guldåre. Du kommer ind i en af de ældste minetunneler i dette område. Det er en virkelig fed og autentisk oplevelse, som kræver gode travesko, ingen klaustrofobi og at du ikke har yngre børn med på turen.
Børnene vil til gengæld elske at lede efter guld ved South Pass City State Historic Site. Det sker i Willow Creek, så bare rolig din 7-årige skal ikke rende rundt med en økse og hugge guld langt nede i en guldmine. Stedet har ogsp et lille Interpretive Center, en slags museum. Her fortælles historien om South Pass City og om guldjagten. Du kan blandt andet blive klogere på de mange forskellige måder der blev fundet guld på ved South Pass City.
Byen er omgivet af smuk natur og dyr som elge, antiloper og mulddyr. Der er flere vandreruter ved South Pass City, hvor du kan komme ud og opleve den skønne natur og dyrelivet i denne del af Wyoming.
South Pass City var firstmovers på ligestilling
Som ekstra info er det værd at nævne, at South Pass City i det øde Wyoming i den grad var firstmovers i USA, når det galdt ligestilling. Det var det første sted i USA kvinder fik stemmeret og det første sted hvor en kvinde blev leder af et offentligt kontor. Esther Hobart Morris blev i februar 1870 udnævnt til offentlig dommer i byen, eller Justice of the Peace, som det hed.
Acadia National Park i det nordøstlige USA byder på kystlinje, dybe skove, bjerge og smukke skovsøer. Centrum for Acadia National Park er Cadillac Mountain, parkens bedste udsigtspunkt og det højeste bjerg langs USA’s østkyst. Med sine 466 meter er det ikke et højt bjerg, men på toppen er der den flotteste panoramaudsigt over bjergene, skovene, søerne, havet og øerne. Cadillac Mountain er også det sted i USA, hvor man dele af året først kan se solen stå op. Solopgang er et særligt tidspunkt på toppen af Cadillac Mountain. Folk fra hele Nordamerika og verden samles på toppen for at se solen stå op, især om sommeren. Er du morgenfrisk, så snyd ikke dig selv for Acadia National Parks allersmukkeste oplevelse – solopgang over Frenchman Bay.
På toppen finder du Cadillac Summit Center. Ud over toiletter, fungerer det som et informationscenter og der kan købes et lille udvalg af souveniers og snacks.
Bemærk der er ofte en pæn blæst på toppen af Cadillac Mountain. Og bjerget er i det nordligste USA (ok hvis vi ikke medregner Alaska). Husk derfor varmt og vindtæt tøj, især hvis du kommer tidligt om morgenen, for at se solen stå op.
Der er flere måder at komme op på toppen af Cadillac Mountain. Du kan køre derop. Dette sker ved en afgrening fra parkens smukke hovedloop, Park Loop Rd. Der er 5,5 km fra forgreningen på Park Loop Rd til parkeringspladsen på toppen af Cadillac Mountain. Bemærk at parken er yderst velbesøgt om sommeren og trods mange parkeringspladser på toppen, er der sjældent et tilstrækkeligt antal op af dagen om sommeren. Besøg derfor Cadillac Mountain fra morgenstunden, hvis du tager bilen helt til toppen.
Med sine 466 meter er det overskueligt for de fleste sunde og raske mennesker at bestige Cadillac Mountain. Et udsigtspunkt er bare fedest, når man har vandret op til det. Og turen derop og med igen byder også på smuk natur både der hvor du træder og det du kan skimte fra bjergsiden. Der er fire vandreruter derop. Cadillac Mountain Summit Trail starter ikke helt fra bunden af bjerget. Den tager blot omtrentligt et kvarter hver vej og byder på den smukkeste udsigt over Southwest Harbor, Great Cranberry Island, Bar Harbor, Frenchman Bay og Maines fastland. Vil næsten sige det er et absolut must. Cadillac Mountain South Ridge Trail går fra bunden af bjerget langs et højdedrag til toppen. Turen er på 6 km og dermed 12 km retur.
Hiawatha National Forest grænser op til tre af de fem “Great Lakes” i det nordøstlige USA, nemlig Superior, Michigan og Huron. Den gigantiske skov tiltrækker naturelskere, som vandrer i skovene, camperer, nyder livet langs søbredden, fisker, kigger efter ørne og andet dyreliv, besøger øer ude i The Great Lakes, ser på fyrtårne, kører på snescooter om vinteren eller bader i søerne om sommeren. I det følgende vil vi komme med forslag til oplevelser i Hiawatha National Forest.
Der er seks historiske fyrtårne i Hiawatha National Forest. Ved Pt. Iroquois Lighthouse and Museum kan du blive klogere på områdets maritime historie, fyrtårnene og de personer der boede i og drev fyrtårnene. Pt. Iroquois Lighthouse samt tilhørende bolig blev f.eks. bygget i 1865. Frem til 1922 var lyset i fyrtårnet manuelt opereret. Fem af de historiske fyrtårne ejes og drives af Forest Service, det sidste er på privat grund.
Hiawatha National Forest har i alt 160 km søbred til de tre Great Lakes den grænser op til. Derudover er der en masse mindre søer, der også er ideelle til vandaktiviteter. Der er masser af sandstrande, klitter og mere rå sølinje. Vil du hellere svømme eller lege i en sø, så besøg skovens største sø (ud over de tre Great Lakes), nemlig AuTrain Lake. Her står folk på vandski, ror i kano eller kajak, ror i små både, svømmer eller fisker. Og så er der en lille sandstrand, som benyttes flittigt af børn til sandleg. Der kan lejes kanoer eller paddle boats med mere nær AuTrain Lake. Du kan enten ro på Au Train Lake eller AuTrain River (en flod gennem Hiawatha National Forest). Har du lyst til at ro ned ad AuTrain River, så er der mulighed for at du og din kano eller kajak bliver fragtet tilbage til udgangspunktet. Mange tager færgen til Grand Island National Recreational Area og nyder en dag der.
Der er rigtig mange vandreruter i Hiawatha National Forest, faktisk mere end 300 km vandrestier. Nogle af vandreruterne er egnet til mindre gåture eller gåture af en lille dags varighed, mens andre er egnet til flere dage ude i naturen med telt, sovepose og gasblus. Vandrestierne fører blandt andet til smukke skovsøer og smukke skovvandløb dybt inde i skoven, hvor kun de færreste kommer.
Fra februar 1692 til maj 1693 blev over 150 personer i området ved Salem, Suffolk og Middlesex i kolonien Massachusetts arresteret under mistanke for at være hekse. Endnu flere blev beskyldt for det, men aldrig officielt anklaget. 29 mennesker blev dømt til døden for hekseri. Det vides at 19 af de tiltalte blev hængt, fem døde i fængslet og en mand der nægtede sig skyldig blev tortureret til døde. Det er uden sammenligning den største heksejagt, der er fundet sted i USA.
Salem Witch Museum fortæller historien om Salem Witch Trials, som episoderne betegnes i USA. Heksehenrettelser var et kendt fænomen i Europa, men som var ved at uddø. Alligevel lykkedes det for nytilrejsende europæere at få helsejagter til at blusse op i Salem området. Museet forsøger at beskrive den virkelighed folk levede i dengang i Massachusetts og forklare hvorfor det overhovedet kunne ske. Det lykkedes museet med. Det var et samfund præget af hårdt arbejde i timevis, uden synlige fremtidsudsigter og medbestemmelse for især teenagepiger og et samfund præget af frygt. Man levede dagligt med frygten for at f.eks. sygdomme brød ud og blev til epidemier, frygten for at blive angrebet af indianere med mere. Heksejagten blev startet på baggrund af beskyldninger fra teenagepiger, der måske manglede spænding i hverdagen og som levede i frygt. Museet lykkedes også med at perspektivere i forhold til hvad vi bør lære af de grufulde episoder i Salem.
Museet er i en ældre bygning, der også eksisterede dengang de hekserelatetede mord fandt sted. Alle der besøger museet kommer først ind i et stort mørkt rum med stole. Her vises en halv times show, der beretter om hvad der skete dengang i Salem og omegn. Der kører et lydspor, hvor en fortæller beretter. På skift oplyses forskellige opstillede scener rundt i rummet.
Derefter kommer man på en kortere guidet tur rundt i en udstilling under temaet “Witches: Evolving Perceptions”. Denne udstilling omhandler opfattelsen af hekse op gennem historien og i den moderne kultur. Herefter leder turguiden dig ind i en udstilling, der handler om hvad der op gennem historien har resulteret i der er blevet fundet syndebukke, hvad end disse syndebukke blev kaldt hekse eller var specifikke etniciteter, sexualiteter eller andet. Formlen er: frygt + udløsende hændelse = delvis kollektiv definition af syndebukke. Super relevant udstilling, som er værd at reflektere over.
Der er en souvenierbutik på stedet, hvor man købe de mærkværdigst hekserelaterede souvenirers og andre alternative og okkulte ting. Gå på opdagelse, men forvent ikke at bringe noget med hjem. Er du til det okkulte, så vil du elske udvalget i Salem Witch Museum.
Bear Country USA er den amerikanske version af Knuthenborg Safaripark eller Givskud Zoo. Det er en park, hvor du fra din egen bil kan se en masse amerikanske dyr, som man drømmer om at få et glimt af ude i den vilde natur. Her er væsentlig bedre succesrate. Og så virker det noget mere rigtigt end at besøge en traditionel zoo, når man kører rundt mellem bjørneunger der leger i træerne eller græssende buffaloes – dyr der lever i fangenskab, men i deres naturlige miljøer, ikke i et bur. Vi er så vilde med Bear Country USA, at vi har besøgt den lille hyggelige dyrepark i Black Hills i South Dakota to gange.
Parkens hovedattraktion er bjørnene. Det er verdens største private bestand af black bears du finder i parken. Dem kan du se både fra bilen og derefter de sødeste bjørneunger der leger, når du har parkeret bilen. Du starter med at køre ind i parken. Du skal naturligvis have en bil med tag og lukkede døre og vinduer. Du kører rundt og ser de forskellige dyr. Turen rundt er knap 5 km og der er både tid og plads til at stoppe op og betragte dyrene fra bilen. Derefter parkerer du bilen og ser lidt flere dyr.
I Bear Country USA kan du se bjørne, buffalos, ulve, elge, rensdyr, bjergløver, hjorte, bobcats, cougars, gaffelbukke, Rocky Mountain geder og bighorn får fra bilen. Når du er steget ud af bilen kan du se mindre dyr som bævere, ræve og stinkdyr.
Der er en kæmpe butik i Bear Country USA, der sælger alt med originale amerikanske dyr. Da vi var der med vores 3-årige søn var deres kæmpe bamseafdeling et hit. De har masser af fine bamser i god kvalitet der forestiller originale amerikanske dyr. Et slarafenland for en bamseelsker. Som jeg skriver dette, krammer vores yngste skud på stammen en sort bjørn bamse fra Bear Country USA, mens hun sover sin babyskønhedssøvn. Men der er også mange andre gode souvenirs muligheder for både børn og voksne. På stedet kan du også købe sandwich, drikkevarer og is i Cub Grub Snack Shack.
I det sydvestlige Kansas, ved Arkansas River, finder du Dodge City. En legendarisk prærieby og Old West by kendt for at være en by for de lovløse i 1800-tallets Wild West periode. I dag er byen en kæmpe turistattraktion, hvor folk kommer langvejs fra for at se og opleve en vaskeægte cowtown fra Det Vilde Vest. Besøgende er især vilde med Historical Front Street, som er en genopbygning af den daværende hovedgade under byens lovløse Wild West tid. Kirkegården “Boot Hill” samt Historic Old Dodge City er også særdeles velbesøgt.
Den historiske Santa Fe Trail løber forbi det sted, hvor Dodge City ligger i dag. Santa Fe Trail er en historisk rejserute fra 1800-tallet, der forbandt Franklin i Missouri med Santa Fe i New Mexico. I 1847 blev Fort Mann bygget af lokale med det formål at beskytte rejsende langs Santa Fe Trail. Det blev angrebet af indianere året efter og stod ikke til at redde. Derefter blev Fort Atkinson bygget samme sted i 1850 af den amerikanske hær. Fortet var blot i funktion indtil 1853. I 1865 blev Fort Dodge bygget på stedet, da krigen mod indianerne i den vestlige del i USA blussede yderligere op. Der var behov for et fort igen i dette område langs Santa Fe Trail. Dette fort blev anvendt frem til 1882. I 1871 byggede en lokal rancher et lille hus ved den nuværende Dodge City for at holde øje med sit kvæg. Mange rejsende langs Santa Fe Trail gjorde holdt her. I 1872 åbnede George M. Hoover en bar i et telt ved Dodge City, som blev flittigt besøgt af soldater fra Fort Dodge og rejsende langs Santa Fe Trail. Folk begyndte ligeså langsomt at flytte til Dodge City. De levede af at sælge knogler fra buffaloes og af at arbejde på og ved fortet. I september 1872 kom der jernbane forbi Dodge City og det blev startskuddet til byen voksede. Dodge City blev sidenhen “queen of the cow towns”. Handel med kvæg, blandt andet Texas Longhorn, blev det nye sort i Dodge City. Byen boomede yderligere, især i perioden 1883-1884, hvor kvæghandlen var på sit højeste.
Dodge City blev kendt over store dele af USA som en ægte Wild West by med alt hvad dertil hører. Og det var også sådan livet reelt var i Dodge City. Det var en by med en større koncentration af saloons, spillehaller og bordeller end i andre byer i The Old West. Stedet blev kendt for sin Long Branch Saloon og sit China Doll bordel. I 1884 var der endda opstillet en mindre arena, hvor der blev fremvist tyrekamp af professionelle mexicanske tyrekæmpere. Byen var et sted hvor lovløsheden herskede og derfor ansatte Dodge City flere revolvermænd end nogen anden by i det vilde vest. Flere af dem blev kendt over hele USA.
I 1885 blev Dodge City med et forvandlet fra en livlig Wild West Town til en lille soveby. Med kvæget fulgte sygdommen “splenic fever”. Som det vestlige Kansas blev mere befolket, måtte myndighederne gøre noget for at stoppe udbredelsen af sygdommen. Det var derfor ikke længere muligt at transportere Texas Longhorn kvæg til Dodge City. Grundlaget for Dodge City forsvandt. Folk flyttede mod vest for at søge lykken der og det samme gjorde mange af byens forretningsdrivende.
Downtown Dodge City betegnes også Historic Old Dodge City. Hele denne del af byen summer af Old West. Her er turistattraktioner med westertema samt butikker og restauranter. Det er stedet, hvor du går rundt i Dodge City’s historiske gader, ser historiske bygninger og kan købe en cowboyhat. Der er diverse små sjove ting du kan prøve, blandt andet at få taget sort-hvid billeder i westerntøj. Et mega hyggeligt sted at ose rundt, kigge på sjove westerninspirerede souveniers og spise god mad. Giv dig til at være og indsnuse stemningen. Du kan også hoppe på en trolley rundt i byen for at se alle de historiske steder eller gå langs Dodge City Trail of Fame rundt i den historiske del af Dodge City.
Gennem sin karriere som motorcykelstuntman, fik Evel Knievel i alt 433 knoglebrud. Dermed har han verdensrekorden i at være den person, der har overlevet flest knoglebrud. Han var kendt for sine vilde stunts og spring med motorcykel rundt omkring fra højdepunkter og over kløfter i USA. Nogle gange gik det godt, andre gange ikke så super godt. Men overlevede, det gjorde han hver gang. Det resulterede dog i mange bulede hjelme, ødelagte mororcykler og brækkede knogler.
Han er blandt andet kendt for sit hop fra springvandet foran casinoet Caesars Palace d. 31. december 1967. Sin karrieres længste hop udført på motorcykel, et hop på hele 43 meter. Desværre gik landingen galt og han endte med et 29 dages langt hospitalsophold og flere knoglebrud. Det fik ham dog ikke til at stoppe sine vovede spring. I Yakima i Washington sprang han i 1970 over 13 Pepsi lastbiler. I 1974 sprang han over Snake River Canyon ved Twin Falls i Idaho. Heldigvis kom han hele vejen over Snake River Canyon og fik kun overfladiske skrammer af landingen. Han har også hoppet over biler, klapperslanger og hajer.
Evel Knievel udførte altid sine vovestykker i et rødt, blåt og hvidt kostume, der mest af alt lignede noget en superhelt havde på. Nogle gange havde han også kappe på.
Vil du lære mere om Evel Knievel og de vilde vovestykker, så besøg Evel Knievel Thrill Show & Museum i Topeka i Kansas. Her er den største samling af de motorcykler, dragter, hjelme med mere, som han anvendte. Noget er ikke blevet vasket siden og du kan stadig se mudder og jord fra landingen på det. Midt i museet står “Big Red”, hans store og meget kendte turtruck. Nederste etage af museet viser en tidslinje over hans mange hop. Du kan se hvor, hvor langt han hoppede og hvordan det gik. Og naturlugvis se optagelser af flere af hoppene. Og så kan du afprøve fysikken bag disse hop, lære om motorcykler og om knoglebrud.
Drømmer du om at mærke suset ved sådan et stunt, uden at risikere liv og lemmer, så stig ombord i stedets Virtual Reality Jump. Og gør det efter du har været på toilettet og før du spiser. Du sidder på en motorcykel. En stor skærm foran dig og motorcyklens bevægelser får dig til at føle, at du hopper over en hel masse biler i virkeligheden. Det anbefales at have en hjælper ved sin side, da flere har lænet sig så langt ud til siden, at de er faldet af motorcyklen og ned på gulvet. Det er en virkelig fed, adrenalingivende og ellers ganske ufarlig oplevelse. Prøv det!
Vi vil på det varmeste anbefale dette museum i Kansas, uanset om du er fan af stunts eller ej. Der er naturligvis også en butik, hvor du kan købe Evel Knievel merchandise med hjem.
Midt ude i nowhere i Texas, langs The Mother Road, Route 66, finder du et skævt vandtårn. The Leaning Tower of Texas i byen Groom hælder således, at det har en omtrentlig 80 graders vinkel med jorden. Der har hverken været jordskælv, tornado, angreb fra det ydre rum eller andre udefra kommende faktorer, der har forårsaget dette. Vandtårnet er nemlig med vilje monteret skævt. Det gør vandtårnet ganske ubrugeligt som fuldt udnyttet vandtårn, da det ville tilte, hvis det var helt tomt eller helt fyldt.
Vandtårnet har påmalet “Britten USA” og er opsat af Ralph Britten. Han ønskede at oprette et truckstop ved den lille by Groom langs Route 66. Og han vidste godt han var i konkurrence med alle de andre små steder, hvor man kunne tanke benzin og få en bid mad i de nærliggende småbyer langs Route 66. Derfor havde han behov for at have noget, der fik de rejsende til at stoppe i lige netop Groom. Det skæve vandtårn var løsningen. Det blev hurtigt et kendingsmærke langs Route 66, som folk stoppede op for at betragte og fotografere. Og så kunne man naturligvis lige tanke bilen og spise frokost samtidigt. Før vandtårnet blev et kendt spot, gav det anledning til mange sjove episoder. Rejsende langs Route 66 kom styrtende ind på truckstoppet og fortalte at byens vandtårn var ved at vælte. Så blev de blot budt på kaffe og fik med ro i stemmen fortalt, at sådan havde det stået længe.
Ralph Brittens truckstop blev desværre komplet raseret i en brand efter mange succesfulde år. Det skæve vandtårn kan du stadig se, når du cruiser ned ad den historiske Route 66.
I West Virginia finder du en af USA’s smukkeste broer. Broen er en såkaldt “arch bridge”, hvor konstruktionen under kørebanen er bue formet. Broen har i mange år været den længste af sin brotype. Den rekord har den ikke mere, men kan godt være med på andre områder. Den er en af de højeste broer i verden til motortrafik, og den tredje højeste i USA. Den er 267 meter over New River. Men indrømmet, os fra landet med Øresundsbroen og Storebæltsbroen er svære at imponere på den front.
Broen er 924 meter lang og krydser den smukke New River Gorge, en smuk kløft i Appalacian bjergene. Når du kører over broen, har du et smukt syn ud over kløften og de skovbeklædte skrænter. Broen er udført i stål og stod færdig i 1977.
På den ene side af broen er der et visitor center. Her er et super fint udsigtspunkt til bro- og kløft kiggeri. Der arrangeres guidede gåture over broen, hvor man går i en smal åben gang anlagt under kørebanen, oprindelig til broinspektion.
Se broen, et smukt eksempel på ingeniørkunst og natur.
The National Buffalo Museum i North Dakota er et museum dedikeret til de amerikanske buffaloes. De kæmpe bisonokser, der oprindeligt i kæmpe flokke vandrede rundt i store dele af USA. Museet har sin egen flok på 25-30 buffaloes. En af disse buffalo er noget så sjældent som en albino buffalo. Hun hedder “Dakota Miracle” og er noget af et tilløbsstykke.
Museets fokus er bisonoksen og hvorledes den har påvirket livet også for mennesker i Plains-området i USA. Det er historien om de store bisonflokke, indianernes bisonjagter og hvorledes bisonen er blevet en central del af mange Plains-indianers tro og livssyn. Det er også den kedelige historie om hvorledes den europæiske indvandring resulterede i at de amerikanske bisonokser var sekunder fra at blive helt udryddet. Mere opløftende er historien om hvorledes der kæmpes for bisonokser overlever som et vildt dyr. På museet kan du se skeletdele af forhistoriske bisonokser og andre dyr, der var i North Dakota for mange år tilbage. Der er også eksempler på geværer, som nybyggerne anvendte til at skyde bisonokserne med. Derudover er der en udstillling om områdets oprindelige folk samt kunstværker med bisonokser.
Museets bisonflok kan ses fra Interstaten (mororvejen) og er en fin markering af, at man bevæger sig fra det østlige USA til Det Vilde Vest. Måske er du heldig at få øje på “Dakota Miracle”, albino bisonoksen. Det er dog ikke bare lykken at være albino bisonokse. Hun har f.eks. svært ved at temperaturregulere om sommeren.
Et fint lille museum om en vigtig brik i den amerikanske historie og kultur.
Hamtramck Disneyland er et “folk art” kunstprojekt på toppen af to garager ved en privat ejendom i byen Hamtrack i Michigan. Ovenpå de to garager er gennem en periode på 30 år installeret diverse hjemmelavede figurer, vindmøller, elementer fra forlystelsesparker som karuseller. Der er alt fra billeder af Elvis, til julelys samt figurer af soldater, en flyvemaskine og mekaniske propeller. Et fantastisk virvar af farver, bevægelse, lyd og lys. Og imponerende hvor meget der kan installeres ovenpå og ved to garager.
Det er et kunstværk uden struktur. Et kunstværk der gennem 30 år er blevet udbygget og udbygget, som nye ideer poppede op i kunstnerens indre univers. Det er vilde ideer med masser af kreativitet, fantasi og detaljer, som er opsat side om side i et vidunderligt kaotisk univers, der alligevel giver mening når man står der.
Kunstværket indeholder en masse almindelige ting, som er sat sammen således det får en tårnstruktur. Spurgte man kunstneren om meningen bag projektet, så var det hans opfattelse af Disneyland, et overflødighedshorn af alt det der er fedt. Farverne gul, rød og blå er anvendt rigtig meget, hvilket kan være en hyldest til kunstnerens ukrainske ophav.
De to garager er malet med striber i alverdens klare farver. Mellem de to garager er også installationer, fotografier og meget mere. Der er f.eks. en kreativ installation, der symboliserer Frihedsgudinden.
Kunstneren bag værket, Dmytro Szylak, blev født i 1920 i Ukraine. Sidenhen boede han i Tyskland og immigrerede derefter til USA. Han fik job ved General Motors og arbejdede der i 32 år, indtil han gik på pension. Hamtramck Disneyland blev hans pensionshobbyprojekt. Dmytro døde i 2015 i en alder af 92 år. Projektet vedligeholdes i dag af en frivillig organisation. Du er velkommen til at kigge forbi og se det meget detaljerede og kreative kunstprojekt.
Drømmer du om at være og overnatte på en ranch? Rideture rundt på ranchen og i naturen? Barbecues og countrymusik om aftenen i selskab med de andre besøgende under en stjernefunklende himmel? En solid morgenmad med masser af bacon, æg og cowboykaffe ude i den smukke natur? Afslapning, vind i håret og ægte ranchliv? I så fald bør du overveje at skrive Mayan Dude Ranch ved Bandera i Texas på din bucket list.
Lad os beskrive en dag på Mayan Dude Ranch. Dagen starter med en solid Cowboy Breakfast cook-out ude i naturen, som du naturligvis kan blive kørt hen til i ægte old-days ranchstil. Der er æg, pølser, bacon, hash browns, tortillas, cowboykaffe, juice med mere. Derefter er det tid til en ridetur på hest rundt på ranchen og rundt i de græsklædte bakker eller ned til floden. Og der er naturligvis en ægte Texansk cowboy som guide. Du får to rideture om dagen på ranchen, en om morgenen og en om eftermiddagen.
Frokost serveres ved ranchens store pool eller indendørs. Det er helt som forventet solid og hjemmelavet countrymad. Der er også en pavillion tæt ved poolen, hvor du kan nyde en drink og høre western musik og falde i snak med de andre besøgende på ranchen.
Om aftenen er der dømt god mad, god underholdning, god stemning og masser af socialt samvær. Der serveres en ægte traditionel ranchmiddag med varierende indhold alt afhængig af ugedagen, men forvent gode steaks og rigeligt med mad. Derefter er der underholdning. Det kan være live country musik, cowboydans, et skuespil med mere. Derefter hænger folk ud og snakker.
Dagen kan også gå med at svømme i den store pool, fiske, spille tennis, basketball eller volleyball. Desuden er der en golfbane tæt på Mayan Dude Ranch.
Du skal overnatte på ranchen i minimum to nætter. Værelserne er fede og autentisk indrettet, nogle med fantastisk udsigt over området og Bandera – Cowboy Capital of the World. Men vi kan ligeså godt sige det med det samme. Det er ikke en billig oplevelse. Læs mere på ranchens hjemmeside.
I St. Paul i Minnesota finder du den smukke kirke Cathedral of Saint Paul. Den er værd at se både udefra og indefra. Den minder om Europas overdådige domkirker med alle sine velgennemførte detaljer og overdådige arkitektur. Kirken er den tredjestørste kirke i USA og den fjerde højeste i landet. Den er bygget på Cathedral Hill og kan dermed ses fra hele St. Paul.
Kirken er en romersk katolsk kirke. Den er dedikeret til apostlen Paulus, som byen St. Paul også er opkaldt efter. Kirken blev bygget i 1907-1915. Opførelsen af kirken blev anstiftet af ærkebiskop John Ireland. Arkitekten blev den berømte Emmanuel Louis Masqueray. Han var blevet berømt for sin rolle som chefarkitekt på Verdensudstillingen i 1904 i St. Louis og dermed den ikoniske Gateway Arch. Da Emmanuel døde i 1917 stod kirkens bygning færdig, men alle de mange detaljer og kunstværker inde i selve kirken var ikke færdiggjorte. Det er sidenhen sket løbende med flere forskellige arkitekter og kunstnere skiftevis ved roret.
Man kunne skrive mange sider om de smukke udskæringer, vinduer, malerier med mere i kirken. Det vil vi skåne jer for. Men vi kan fortælle det er besøget værd. Se f.eks. kirkens kuppel der indvendigt er påmalet guldblade, lysindfaldet af de kunstneriske farvede vinduer eller de smukke guld baldakiner. Der er statuer af de fire evangelister, kapeller dedikeret til seks forskellige skytshelgener med mere.
Kommer du ikke til Minnesota, så kan du se den smukke katedral hjemme fra sofaen. På hjemmesiden for Cathedral of St. Paul er nemlig en 360 grader Panoramic Walking Tour samt en Video Tour udvalgte steder i kirken tilgængelig. Ser du disse, får du nok endnu mere lyst til at besøge den smukke katedral in real life. Se Cathedral of St. Paul hjemme fra sofaen her.
I år 800-1300 lå en af de største byer i det nuværende USA lige nordøst for St. Louis. Her boede estimeret 10.000-20.000 indbyggere, der primært levede af landbrug og handel. Nogle estimater lyder på at der i byens storhedstid boede helt op til 40.000 indbyggere i Cahokia. Hermed kan det have været den største by i USA dengang og større end London var dengang. Det er den største pre-Columbian by, der er fundet nord for Mexico. Stedet har så meget historisk værdi, at det er et af de blot 23 UNESCO World Heritage Sites i USA. I dag kan du se rester af byen i form af 80 høje. Besøg stedet og lær mere om kulturen, masseofringer med mere.
Det vides ikke hvad byen oprindeligt hed. Stedet er sidenhen blevet navngivet efter Cahokia-indianerne, der boede i området, da de første franske nybyggere ankom til området. Der er dog ingen beviser på, at disse indianere var genetisk relateret til de folk der tidligere boede i byen.
Der er findet tegn på, at der var menneskelig aktivitet i området allerede 1.200 år før vores tidsregning. Ca. 600 år efter vores tidsregning flyttede de første pre-Columbian folk til stedet. Omtrentligt 200 år efter begyndte der at blive bygget høje på stedet.
Man mener byen var den største og vigtigste by for de folk der i dag betegnes som Mississippians. De beboede dengang Midtvesten, det østlige og det sydøstlige USA. Byen lå strategisk nær sammenløbet af floderne Mississippi, Missouri og Illinois. Byen har dermed været et vigtigt handelscentrum. Byen var hovedby for handlen med blandt andet kobber og snegleskaller. Byen og transportvejene langs floderne sikrede at varer blev udvekslet mellem Great Lakes området mod nord og Den Mexicanske Golf. Der var altså tale om et højtudviklet samfund med handelssystemer og transportveje, der sikrede en effektiv udveksling af varer på tværs af store afstande.
Omkring år 1300 efter vores tidsregning blev byen forladt. Det vides ikke med sikkerhed hvorfor, men mulige grunde er forurenet vand grundet den for den tid store befolkningstæthed, knappe ressourcer, oversvømmelse, sygdomsudbrud, politisk kolaps med mere. Der er fundet tegn på området blev oversvømmet massivt to gange. Den første gang var engang i perioden 1100-1260. Den anden gang i perioden 1340-1460.
Oprindeligt var der 120 høje i byen. Disse høje vidner om et samarbejdende og struktureret samfund. For at bygge disse høje og andre jordkonstruktioner i byen, har det nemlig krævet at der blev flyttet omtrentligt 1,6 millioner m3 jord. Det er pænt meget jord! De 120 høje var indenfor et område af 16 km2, så arealmæssigt også en stor by.
Den største høj kaldes Monks Mound. Det er den største menneskeskabte høj nord for Mexico. Den er ca. 30 meter høj, 290 meter lang og 255 meter bred og udgør det centrale element i byen. På toppen af denne var en kæmpe ca. 15 meter høj bygning. Bygningen kan have været en form for et tempel eller lederen af byens bolig. Der var trapper op af højen. Højen er blevet forhøjet i alt 10 gange. Der er fundet mange spændende ting fra kulturen ved udgravninger af højen og man mener den også er blevet anvendt til ofringer. Der er f.eks. fundet kunst udhugget i flade sandsten inde i Monks Mound, som er utrolig professionelt udført.
Højene havde forskellige funktioner. En har vist sig at være en gravhøj, en andet et sted hvor ting blev udarbejdet i kobber, formentlig i en bygning ovenpå højen.
Cahokia Mounds var et samfund, hvor ingeniørkunsten og byarkitekturen var veludviklet. Hele byen var omhyggeligt, struktureret og geometrisk opbygget. Byen var orienteret mod verdenshjørnerne og gaderne gik enten nord-syd eller øst-vest. Der var fire store offentlige pladser henholdsvis nord, syd, øst og vest for Monks Mound. Syd for Monks Mound er Grand Plaza, et af verdenshistoriens tidlige større byggeprojekter. Pladsen er 490 meter gange 270 meter og er skabt ved at et bakket landskab blev påfyldt med jord. Pladsen blev anvendt til ceremonier og større arrangementer og til datidens sportshit, chunkey. Et rituelt spil som blev udført af folk i Mississippians-kulturen. Spillet går ud på at en stor, rund, flad sten kastes og deltagerne kaster deres spyd derhen, hvor de tror den stopper. Det var en sport der krævede styrke, præcision, erfaring og viden. Det var almindeligt at spille på hvem der vandt, og nogle gange satsede folk alt hvad de ejede. Man ved at folk der tabte i nogle tilfælde begik selvmord efterfølgende, så det må siges at have været en sport der har betydet meget for samfundet. Der er fundet flere figurer udført i ler, af mænd der spiller spillet i området ved Cahokia.
Højene havde forskellige formål. I “Mound 72” er der fundet over 250 skeletter, der tyder på en kultur der brugte ofringer og henrettelser af lovbrydere. Samt et samfund hvor byens vigtigste personer fik en overdådig begravelse. Der er fundet skelettet af en mand, som er smukt og højtideligt begravet på intet mindre end 20.000 perler formet som en falk. Desuden er der fundet fire unge mænd uden hænder og kranier, 50 unge kvinder omkring de 21 år begravet i lag ovenpå hinanden og 40 levende begravet mænd og kvinder i en massegrav.
Cahokia Mounds State Historic Site repræsenterer en stor historisk by. Derfor er der rigtig meget at se og du skal gå mange kilometer rundt for at se alle højene. Man parkerer ved Interpretive Center. Herfra er der en rundtur (Tour Trail) på under 2 km, der fører dig tæt på Grand Plaza og Nogle af højene. Denne tur bør du som minimum gå for at få en oplevelse af området. Gå op på de højeste høje og kig ud over den gamle by. Der er ingen bygninger tilbage, men landskabet med høje og pladser er rimeligt intakt. Vi vil helt klart også anbefale at gå de ca. 2 km frem og tilbage til Monks Mound fra Interpretive Center. Du kan komme op på toppen af Monks Mound.
Der er en 16 km rundtur i hele området og en 10 km natur/kultur rundtur. Har du mod på de 10 km, så gør det. Du kommer forbi alle de vigtigste steder, der står tilbage af byen, kan nyde naturen og betragte storbyen St. Louis og den kendte Gateway Arch på afstand.
Det er gratis at besøge stedets store museum (Interpretive Center), men det ses gerne man giver en donation til stedet som besøgende. Museet er fyldt med viden om byen Cahokia, om Mississippians-kulturen og du kan se ting fundet i området fra Cahokia. Midt i museet er bygget en miniatureudgave af byen med højene, pladser, boliger og mennesker. Vi vil anbefale du starter med at se denne og bagefter går ud i landskabet og ser det der står tilbage i fuldskala. Desuden fremvises der film om byens historie og der er en museumsbutik.
Cahokia Mounds State Historic Site er et spændende besøg og et møde med en vigtig historisk periode i USA, som Cahokia var centrum for. Sæt gerne en halv dag af til besøget.
I 1876 blev der fundet guld i Black Hills ved Deadwood i South Dakota. Det blev startskuddet til en omgang guldfeber i USA, hvor folk strømmede til Deadwood området i håb om at finde guld. Deadwood voksede nærmest på et splitsekund fra en guldgraverlejr til en større by. Broken Boot Gold Mine i Deadwood er fra 1878. Du kan komme med ned under jorden og se og opleve den forladte guldmine på en guidet tur. Og du kan selv forsøge at finde guld i Whitewood Creek.
Turene starter hver halve time i åbningstiden. Der er tale om korte guidede på omtrent en halv times varighed. Du kommer ned i den autentiske guldmine og hører om historien bag den og hvordan det var at arbejde i guldminen. Du kommer rundt i minen og ser originale redskaber anvendt i minen, ser en naturlig hule, ventilationsskakter med mere. Turen er velegnet til yngre børn, medmindre de er bange for mørke.
Har du ingen børn under 12 år med, så vil vi på det varmeste anbefale deres Candlelight Experience Tour. Her går man sammen med en guide ned i guldminen, hvor eneste belysning er stearinlys i lanterner. Alle deltagere får en lanterne.
Har du lyst til selv at prøve at finde guld? Broken Boot Gold Mine tilbyder introduktion til at finde guld. Derefter kan man leje udstyret til at finde guld på Deadwood Welcome Center. Der er mulighed for (mod betaling) at få en erfaren guldfinder med ud og finde guld i Whitewood Creek. Man kan også prøve lykken på egen hånd. Det guld man finder, må man beholde. Det er også muligt at købe udstyr til at finde guld i Broken Boot Gold Mine.
I byen Rockford i Illinois findes en af de største, smukkeste og kendeste japanske haver i USA. I Anderson Japanese Gardens finder du smukke blomster og træer, rolige damme, små rislende bække, vandfald og et væld af stier. Det er smukt, hyggeligt og afslappende at gå på opdagelse i den japanske have, hvor vand er et gennemgående tema. Her er også de klassiske japanske gangbroer og smuk japansk bygningsarkitektur.
Haven har en størrelse på hele 49.000 m2. Så der er meget at opleve. Se f.eks. det japanske tehus eller det japanske gæstehus. “Garden of Reflection” er kendt for en bronze statue udført af Carl Milles og masser af originale japanske træer og blomster. Der er masser af smukke statuer, stenskulpturer, stenformationer, fisk og ænder. Er du vild med natur og ønsker de smukkeste billeder, så er dette stedet.
I Spokane finder du en af USA’s smukkeste urban parks. Her er natur, oplevelser samt forlystelser og du kan sagtens nyde en hel dag her. Verdensudstillingen i 1974 blev afholdt her. I dag må du ikke gå glip af vandfaldene eller det historiske klokketårn fra 1902. Riverfront Park inkluderer også to øer ude i Spokane River. Spokane River kan krydses flere steder i Riverfront Park. Gå ud på de smukke gangbroer over floden og oplev naturens kræfter, især om foråret hvor der er knald på vandet i Spokane River.
I det følgende vil vi nævne noget af det vi vil anbefale at opleve i Riverfront Park, udover at gå rundt og nyde folkelivet og naturen.
Besøg Havermale Island og se det gamle klokketårn, der stod færdigt i 1902. Du kan høre klokketårnet ringe engang i timen.
Parkens vandfald er hjertet af parken og parkens mest besøgte spot. Spokane Falls består af to langstrakte vandfald med en ø i midten. Faktsik er det USA’s andet længste vandfald. Du kan se vandfaldende fra en række udsigtspunkter, gå ud på broen over vandfaldene samt besøge den lille ø ude midt i vandfaldene. Oprindeligt boede “Spokane indianerstammen” lige ved vandfaldene. Sidenhen startede byudviklingen i Spokane centreret om vandfaldene. Den bedste måde at se vandfaldene på er fra forlystelsen Spokane Falls SkyRide.
Et yderst smukt og noget alternativt udført springvand, der sprøjter vand i alle retninger. Et dejligt sted at blive kølet ned om sommeren.
En gåtur rundt i parken, hvor du ser 21 smukke og alternative skulpturer.
Se resterne af USA’s pavilion, som blev anvendt under Verdensudstillingen i 1974.
Et kvarters rolig tur i en lukket gondol flyvende over Spokane. Det skal opleves! Turen starter ved Riverfront Park. Du kommer til at “flyve over” Spokane Falls, den tidligere art deco City Hall, Huntington Park Natural Area og den historiske Monroe Street Bridge.
En klassisk børnekarusel fra 1909 med 54 heste, 1 giraf, 1 tiger og 2 kinesiske drager. Også yderst velbesøgt af voksne.
Natural Bridge er en naturlig bro over en kløft i Virginia. Et yderst velbesøgt sted, hvor du også kan se et kopi af en monocanlandsby (monocan er navnet på det indianerfolk der oprindeligt beboede området), en saltpetermine, en underjordisk bæk og et vandfald. Desuden er der en gigantisk souvenierbutik på stedet. Snør skoene og gå på opdagelse i dalen langs Cedar Creek.
Natural Bridge var oprindeligt enten toppen af en hule eller en underjordisk tunnel. Gennem mange tusind år har Cedar Creek (en mindre flod) skåret sig ned gennem klippen og skabt en smuk dal. Toppen af hulen eller den underjordiske tunnel har stået tilbage. I dag ligner det en bro hen over dalen. Der er 70 meter til bunden af dalen til broen. Selve “brostykket” er 5 meter tykt, ca. 27 meter langt og ca. 15-45 meter bredt. Monocan indianerne der oprindeligt boede i området var overbevist om broen var hellig. Der er en kort gåtur til Natural Bridge fra indgangen til Natural Bridge State Park.
Om aftenen oplyses Natural Bridge af lys i alverdens farver og der spilles musik. Dette show har kørt siden 1927 og symboliserer jordens skabelse som beskrevet i Første Moses bog i Bibelen. Tjeck på forhånd hvilke dage der er show.
Du kan fortsætte under Natural Bridge og længere ind i dalen langs den smukke Cedar Creek. Vi vil på det varmeste anbefale at gå den smukke tur fra Natural Bridge og de ca. 1,5 km ind til bunden af dalen. Du bliver på vejen belønnet med både at se en saltpetermine, en bæk, et vandfald og et kopi af en monocanlandsby.
Monocanlandsbyen indeholder tippier, skind, bålsteder og meget mere. Vi var så heldige at besøge Natural Bridge State Park, mens landsbyen var levendegjort af monocanindianere, der udførte forskelligt indianerhåndværk, fremstillede mad med mere. En rigtig fed oplevelse, der egentlig slog det at se Natural Bridge. Monocanlandsbyen udbygges løbende.
I dalen bag Natural Bridge findes også en saltpetermine. Her blev fremstillet saltpeter i 1812 til 1814 da de daværende forenede stater var i krig mod England. Saltpeter udvindes af flagermusekskrementer, som der var rigeligt af i en hule her i dalen. Det blev anvendt til at fremstille krudt til geværer.
Arbejderne i saltpeterminen blev ved med at høre noget vand risle inde fra en klippe. I 1812 overvandt nysgerrigheden dem og de sprængte et mindre hul i klippen. De fandt Lost River, der er en underjordisk bæk inde i en klippe. Du kan se den i dag og høre vandet risle inde fra klippen.
I dalen finder du også et mindre vandfald på Cedar Creek. Desuden er der masser af fugle og spændende træer. Se f.eks. de 1.500 år gamle Thujatræer eller de mange hickorytræer.
Indgangen til Natural Bridge State Park er en stor ældre rødstensmurret bygning. Indenfor finder du en kæmpe butik med masser af souveniers, både spiselige og ikke spiselige. Og der er også mulighed for at spise der. Vi vil anbefale at sætte lidt tid af til at gå på opdagelse i butikken, blot for hyggens og oplevelsens skyld.
Scotts Bluff er en ca. 240 meter høj klippedormation, der tordner ensomt op af det flade landskab i Nebraska ved North Platte River. Scotts Bluff har været anvendt som pejlemærke for rejsende i mange hundrede år, først indfødte indianere og siden nybyggerne fra Europa. De ofte anvendte rejseruter under nybyggertiden, Oregon Trail, California Trail og Mormon Trail passerer også her. Besøg stedet og nyd udsigten ud over landskabet og se delstrækninger af de historiske rejseruter.
For bunden af Scotts Bluff finder du stedets visitor center. Herfra er der 2,5 km til toppen af Scotts Bluff. Du kan enten køre derop og parkere på toppen, hvorfra der er korte gåture til flotte udsigtspunkter. Eller du kan vandre derop de 2,5 km af Saddle Rock Trail. Personligt ville vi have valgt at vandre derop. Men da vi havde vores søde dengang 3-årige søn med blev det i bil til toppen. Udsigten fra toppen er fantastisk og det er sjovt at gå på toppen af en høj flad klippeformation med pletvis beplantning.
Mitchell Pass som er ved Scotts Bluff National Monument er også blevet kaldt “Gateway to the West”. Her har mennesker gennem flere århundreder passeret, når de har rejst gennem Nebraska. Der er fundet tegn på at de oprindelige indianere overnattede og tilbragte mad for foden af Scotts Bluff. Fra 1843-1869 har man estimeret, at over 250.000 nybyggere krydsede Mitchell Pass, når de rejste mod vest ad Oregon, California eller Mormon Trail. Vi vil klart anbefale at gå et lille stykke langs den tidligere Oregon/California/Mormon Trail, som starter ved visitor centeret for foden af Scotts Bluff. Her er også en ældre prærievogn med mere langs ruten. Mærk historiens vingesus og gå samme sted som indianere og nybyggere på rejse vandrede. Du vandrer over prærien med udsigt til Scotts Bluff, så bliver det næsten ikke mere amerikansk.
Visitor centeret for foden af Scotts Bluff har en fin udstilling om Oregon Trail. Du kan også se en kort film, der oplyser om Oregon Trail.
Har du mon hørt om William Henry Jackson. Han er kendt i USA for at være den første fotograf, der tog billeder af de spektakulære termiske vidundere i Yellowstone. Det førte til at det magiske Yellowstone blev kendt i hele USA. Han tog gennem hans karriere billeder af masser af naturens vidudere i det vestlige USA og af nybyggerne, både under deres rejse og når de slog sig ned et sted. Hans billeder er unikke og dokumenterer en vigtig del af USA’s historie. Ved Scotts Bluff National Monument er den største samling af hans billeder, malerier og skitser. Giv dig god tid, til at kigge på denne fine historiske samling.
Køb adgang til alle national parker i USA
I det nordøstlige Californien finder du Lava Beds National Monument. Et lækker blanding af geologiske formationer skabt af vulkanisk aktivitet, huler skabt af flydende lava, historiske slagmarker og indskriptioner på klipper udført af indianere. Et for mange danskere overset stop på en roadtrip i Californien. At gå på opdagelse i en af de 25 lava tubes, der har markerede indgange og stier dertil er et absolut must, samtidig med at besøge Petroglyph Point, som er et af USA’s største fund af indianer indskriptioner på en klippevæg. Der er så meget at opleve i Lava Beds National Monument, at du minimum skal afsætte en dag til det. To dage vil være mest optimalt.
En lava tube skabes, når flydende lava bevæger sig under størknet lava på overfladen. Der skabes simpelthen lange underjordiske huler under vulkanudbrud, hvor loftet består af størknet lava. Vulkanen der er ansvarlig for de mange lava tubes i Lava Beds National Monument hedder Medicine Lake Volcano. Vulkanen har et skjold, der er 1 km tykt og er en stor vulkan, der ses tydeligt i landskabet. 35 km bred fra øst til vest og op til 50 km bred fra syd mod nord. Vulkanen har været aktiv i omtrentligt 500.000 år. Og ja den er stadig aktiv. Hvis det beroliger lidt har den haft mange små udbrud istedet for få store. Men der holdes naturligvis øje med den og ved mistanke om snarligt udbrud får du ikke lov at besøge Lava Beds National Monument. Der har ikke været udbrud i mange år. Sidst der var aktivitet var i 1988, hvor der var en række mindre jordskælv i området, der ikke førte til udbrud.
Den vulkanske aktivitet for 30.000-40.000 år siden har skabt en række lava tubes på stedet, faktisk den største koncentration af lava tubes i Nordamerika. Der er mere end 700 huler i Lava Beds National Monument. Det er 25 af disse lava tubes, som der er offentlig adgang til.
Du bør naturligvis ikke gå på opdagelse i en hule alene. Og så skal du sørge for at have lommelygte og hjelm med, samt knæbeskyttere hvis hulebesøget kræver du kravler. Derudover langt tøj og lukkede sko. Husk der er køligt i huler året rundt. Du kan låne lommelygte, hjelm og knæbeskyttere ved visitor centeret i Lava Beds National Monument. Du skal ALTID besøge stedets visitor center, før du besøger en hule. De skal vide hvem der går ind i hulerne og at folk også kommer ud igen. Medmindre du er erfaren huleudforsker, så er det følgende lava tubes du skal holde dig til: Mushpot, Sentinel, Valentine, Skull, Merrill, Heppe, Big Painted, Symbol Bridge, Ovis eller Paradise Alley.
Vi vil foreslå at starte ved Mushpot Cave. Det er den eneste hule, der er delvist oplyst og så er der skilte der forklarer om hulens klima, geologiske formationer, sikkerhed med mere. Hulen er også blot 235 meter dyb. Husk at medbringe lommelygte, hvis hulens belysning svigter. Dette er hulen, du også kan besøge med mindre børn. Hulen er lige ved stedets visitor center.
Personligt er vi også ret vilde med skull cave. Her blev fundet skeletter af flere dyr og to mennesker, da den blev opdaget, deraf navnet. Hulen består af tre lavatubes, der ligger ovenpå hinanden. Det skaber så meget kulde i bunden af hulen, at der året rundt er belagt med is. Du kan se dette isgulv via en platform, som der er en trappe ned til. Er du ikke tilsnævre gange er det også en god hule at besøge – og den kan let besøges med børn.
Vil du gå gennem en længere hule, så skal du vælge Sentinel Cave, der har to indgange. Hulen er 1 km lang og en fed oplevelse.
Ved ingangen til Big Painted Cave og Symbol Bridge er der piktogrammer udført af indianere for mange år siden. Disse huler har dermed været kendt af de oprindelige folk i området. Der er en gåtur på lidt over 1 km for at komme hen til indgangen.
Ved Petroglyph Point findes en af de største samlede værker af petroglyffer i USA. Disse indskriptioner er udført af Modoc indianerne, der oprindeligt havde territorium her. Dengang petroglyfferne blev udført var der en sø, Tule Lake. I denne lå en ø og petroglyfferne blev tegnet fra vandsiden på klippevæggene op til denne ø. Petroglyfferne forventes at være 2.000-6.000 år gamle. Petroglyfferne forestiller geometriske former, hvis betydning desværre er ukendt.
I Lava Beds National Monument finder du “Captain Jack’s Stronghold”. I 1872-1873 udspillede Modoc krigen sig i området. De europæiske nybyggere ønskede at anvende landet i det nu nordlige Californien. De lokale Modoc indianere var med magt blevet forflyttet til et reservat i Oregon i nord. Men en gruppe med Kintpuash (Captain Jack) rejste retur til det område Modoc folket havde beboet i århundreder og nægtede at forlade området. De kendte området så godt, at de vidste at en naturlig formet lavaformation kunne benyttes som deres lille fort – Captain Jack’s Stronghold. 53 mænd kæmpede i 5 måneder mod de amerikanske styrker, før det lykkedes de amerikanske styrker at indtage Captain Jack’s Stronghold. Der er en 2,4 kms smuk gåtur til Captain Jack’s Stronghold.
Thomas-Wright Battlefield er også interessant at besøge. Her er en knap 2 km rundtur i området, hvor du møder mange skilte på din vej. Disse fortæller om Modoc krigen og om det konkrete slag.
Lava Beds National Monument er stedet at opleve et landskab skabt af vulkanisk aktivitet. Du kan blandt andet se masser af størknet lava i parken og følge lavaens vej fra udbrudskrateret og gennem landskabet indtil al lava er størknet. Disse lava flows er der mange af på stedet, over 30 vulkanudbrud kan du finde lava flows fra i Lava Beds National Monument. De stammer fra udbrud for mellem 2.000.000 og 1.100 år siden. Du kan også se adskillelige kratere fra vulkanudbrud.
Eller befinder Lava Beds National Monument sig i det der hedder High Desert. Et højtliggende plateau, hvor der ikke falder meget nedbør. En rå og smuk natur med begrænsede muligheder for planter og dyr. Der er rig mulighed for at vandre i området og flere vandreruter der går til smukke udsigtspunkter.
Skal du besøge flere National parker kan det sikker betale sig at køre et års pas, se mere her
Drømmer du om at se de store nordcaliforniske redwoodtræer, men kan du ikke finde tid til at køre så langt mod nord? I så fald bør du overveje et besøg i Muir Woods National Monument, som du finder ca. 1 times kørsel nord for San Fransisco. Her er kæmpe redwoodtræer og en frodig underskov, dog er redwoodtræerne ikke ligeså store som dem du finder længere mod nord.
Bemærk at du Muir Woods National Monument er et sted hvor man går rundt. Du parkerer din bil ved indgangen til Muir Woods National Monument. Grundet mange besøgende skal du reservere parkering til din bil og adgang til parken før du ankommer. Du har et vindue på 30 minutter, som du skal ankomme indenfor. Og ja det er noget af en udfordring, hvis man kører fra San Fransisco, hvor trafikken ofte er lig med lange køer. Bemærk der er begrænsning på hvor mange besøgende stedet kan kapere. Booking sker på www.gomuirwoods.com. Desuden tilbydes i højsæssonen en shuttlebus fra gratis parkeringspladser udenfor parken. Der er også flere selskaber, der arrangerer guidede busture dertil fra San Fransisco, hvis dette kunne have interesse. Bemærk der ikke er mobildækning i parken, så sørg for at downloade dine billetter til mobilen inden du ankommer.
Muir Woods National Monument er den sidste sammenhængende redwood-skov i San Fransisco Bay området. Træerne er op til 1.000 år gamle og nogle af dem op til 76 meter høje. Til sammenligning er Rundetårn 35 meter højt, så du bliver altså ikke snydt for høje træer i Muir Woods. Stedet er også kendt for Redwood Creek, en stor bæk der løber igennem Muir Woods og bidrager med vand til det omfattende netværk af trærødder.
Det anbefales at starte ved stedets visitor center, hvor du også får udleveret kort over Muir Woods National Monument. Fra visitor centeret går stort set alle besøgende af Main Trail, som følger Redwood Creek. Her kommer du til hjertet af parken og ind i den store frodige redwood-skov. Der er flere broer over redwood creek, som giver dig mulighed for at vende om og gå tilbage til stedets visitor center. Vi vil anbefale du bliver ved til Bridge 4, før du vender om. Det er en rundtur på blot 3,2 km, men alligevel lykkedes det dig at komme væk fra de største menneskemængder.
Fra visitor centeret arrangeres løbende 15-minutters foredrag og guidede ture af 1 times varighed. Børn kan desuden blive “Junior Rangers” og få overrakt en medalje, såfremt de løser en række opgaver med det formål de skal lære mere om redwood-træer og den øvrige natur i parken.
Husk skal du besøge flere National parker kan et års kort til alle National parker, betale sig, køb det her
Space Center Houston har en af verdens største udstillinger om rumteknologi – rumskibe, rumudstyr, sten fra månen, rumdragter og meget mere. Vi vil i det følgende nævne nogle af de væsentligste udstillinger og oplevelser. Derudover er der ofte varierende midlertidige udstillinger.
Starship Gallery – stedet hvor du kan se rumskibe og rumudstyr, der har været i funktion. Se blandt andet Apollo 17 kommando modulet, som har været på månen. Mercury 9 “Faith 7” finder du også her og den har også været på tur i rummet. Gemini V var på rumrejse under Den Kolde Krig, hvor USA og Rusland havde et uofficielt rumkapløb og kan også ses i Starship Gallery. Det er også her du finder skylab trainers, hvor astronauterne trænede frem til deres missioner. Her er også anvendte månekøretøjer og indsamlede sten fra månen.
Astronaut Gallery – hylder de astronauter der har været i rummet og viser deres beklædning under ekspeditionen.
Mission Mars – en interaktiv udstilling, der fortæller om planeten Mars og hvad der skal til for at rejse dertil og bo der.
NASA Johnson Space Center – Houston Space Center’s mest populære oplevelse. To guidede ture inkluderet i indgangspirsen, der tager dig til det sted hvor astronauter træner frem til missioner og som har været kontrolcenter for flere rumrejser. Der er to forskellige ture at vælge imellem. Kom når Houston Space Center åbner, så du er sikker på at få en plads på de ture du ønsker. Eller reserver på forhånd. Begge ture går også til Rocket Park, hvor du kan se flere rumskibe. “Astronaut Training Facility Tour” bringer dig til det sted hvor astronauter træner og hvor ingeniører og forskere udvikler fremtidens rumteknologi. “Mission Control Center Tour” bringer dig til stedet, der har været kontrolcenter for en række rumeventyr, inklusiv den første tur til månen.
International Space Station Gallery – en interaktiv udstilling om den internationale rumstation.
Derudover er der masser af film om månemissioner og rumteknologi samt daglige foredrag. Har du altid drømt om at møde en astronaut, så er der mulighed for at spise frokost sammen med en astronaut. Det koster naturligvis ekstra og er ikke helt billigt. Men til gengæld kan du få taget en selfie med astronauten og høre astronauten berette om NASA’s arbejde.
Engang var store dele af Midtvesten dækket af prærie, eller nærmere betegnet tallgrass prarie. Et åbent landskab med høje græsser, der aldrig rigtig sprang ud i skov. Et økosystem hvor dyr i massevis græssede, især bisonokser. Og et økosystem hvor store præriebrande var en del af præriens cyklus. I dag er blot under 4 % af den oprindelige prærie bevaret. Størstedelen af den eksisterende prærie er i Flint Hills i Kansas. Et godt sted at se rigtig velbevaret prærie i Flint Hills er i Tallgrass Prarie National Preserve. Her møder du også en stor bisonflok og kan gå på opdagelse i den historiske Spring Hill Ranch.
Du kan naturligvis køre rundt og se prærien fra bilen. Men den fedeste og mest autentiske oplevelse får du, hvis du snører skoene og går en tur ud over prærien. Lyt til præriens lyde, mærk vinden på dine kinder og se præriens græs bukke sig i vinden. Der er masser af vandreruter på stedet. Vi vil anbefale Southwind Nature Trail og Bottomland Nature Trail.
Southwind Nature Trail er en knap 3 km rundtur. Du går over bølgende bakker dækket med præriegræs, krydser en rislende bæk omgivet af hackberry træer, går gennem det smukkeste prærieområde med græsser og blomster og kommer forbi et lille gammel skole, som blot har et enkelt rum. Der er to udsigtspunkter på vejen. Du kan også se flinten, som bakkerne består af, heraf bærer området navnet Flint Hills. Det er også en skøn tur, hvis du vil opleve dyrelivet og vegetationen på prærien. Stop op og lyt engang imellem og hør koret af fuglekvidren. Oprindeligt var området beboet af Kansa indianerstammen. Kansa betyder “People of the Southwind” og denne fine vandrerute er opkaldt efter dem.
Bottomland Nature Trail er blot 1 km lang og kan tilbagelægges i rullestol, medmindre der er vådt og glat. Her er der informationsskilte, borde og bænke med mere langs ruten. Du kommer gennem et stykke prærie, som er ved at blive genetableret og det er en spændende proces at følge. De mange informationstavler beretter om projektet og økosystemets step i genetablering af prærie. Desuden kan du lære om præriens betydning for områdets historie. Tæt herved finder du stedets visitor center, som har en fin lille udstilling og en indormativ film.
Bisonflokken i Tallgrass Prarie National Preserve er en af de eneste bisonflokke i USA, der stammer udelukkende fra de vildtlevende bisonflokke. Fra bisonflokken i Wind Cave National Park i South Dakota, blev der i 2009 flyttet 7 han og 6 hun bisonokser til Tallgrass Prarie National Preserve. Den første kalv blev født i maj 2010 og siden er flokken vokset og vokset.
Oprindeligt var der estimeret 30-60 millioner bisoner i USA, før immigrationen fra vest begyndte. Nybyggerne udryddede nærmest bisonokserne, ikke blot for at få mad, men der gik f.eks. sport i at skyde bisonokser når man kørte gennem landskabet i et tog.
Bisonflokken i Tallgrass Prarie National Preserve befinder sig for det meste ved Windmill Pasture, og enkelte gange ved West Traps Pasture. Det er bestemt ikke dyr man klapper! Læs i stedets brochure om sikkerhedsregler i forhold til bisonokser. Det er en helt utrolig fed oplevelse at se sådan en bisonflok. Store inponerende dyr med en særegen lyd.
I Tallgrass Prarie National Preserve findes den forladte Spring Hill Ranch. Her kan du se ranchens hovedhus, inkl. husets indretning, ranchens have med mere. I dag er dele af ranchen stadig i funktion, i det der stadig er kvæg der græsser på prærien.
Ranchen blev grundlagt af en kvægopdrætter fra Tennessee i 1878. I 1881 blev hovedhuset bygget. Familien boede på ranchen indtil 1904 og levede af at opdrætte kvæg.
I Flathead Indian Reservation i Montana, er et religiøst mesterværk ved at blive skabt. Projektet er så langt, at du roligt kan besøge det. Og så er der endda gratis adgang. The Garden of One Thousand Buddhas er tænkt som et spirituelt sted, på tværs af mange religioner og som et pilgrimsrejsestop på den vestlige halvkugle. Det er også en botanisk have og center for Nyigma School of Tibetan Buddhism.
Her finder du en stor smuk park med masser af smukke blomster, 1.000 plantede træer og så naturligvis 1.000 buddhastatuer. Buddhastatuerne er klassiske smukke hvide buddhastatuer. Der er også en brønd og fire bedecirkler i parken. Desuden er der en smuk stor skulptur af Dharmacakra. Dette er et centralt symbol indenfor buddhismen og symboliserer flere ting, blandt andet livets cyklus med fødsel, død og genfødsel.
Det forlyder, at en tibetansk mester fra The Nyingma School of Buddhism fik et syn som barn. Da han så landskabet hvor haven i dag findes, så genkendte han det fra sit syn fra barndommen. Og han vidste der skulle opføres en helligt område her.
Respekter det er et helligt sted. Det er ikke her der skal leges fange. Giv andre besøgende ro til at dyrke deres religion.
Ægteparret Jaques-Andre Istel og Felicia Lee har skabt Official Center of the World Pyramid Monument i Sonora-ørkenen i Californien. Der er ingen officielle eller kendte forklaringer på hvorfor verdens centrum skulle være lige her. Men vi er i Californien og her er alt muligt, så why not?
Ægteparret grundlagde byen Felicia på dette øde sted i 1986. De opførte til at starte med en pyramide for at markere verdens centrum. Inspirationen kom fra en børnebog, som Jaques-Andre tidligere havde skrevet. Den handlede om en god drage, som boede i verdens centrum.
Gennem årerne er stedet blevet udbygget med diverse gennemførte elementer. Samlet set er det nu et stort monument i ørkenen med rigtig meget at kigge på. Det er naturligvis lidt et skørt sted at besøge, men du skal ikke holde dig væk, hvis du ikke er til skøre steder. Du finder nemlig The Museum of History in Granite. Et ambitiøst projekt der inkluderer rigtig mange store granite monumenter, hvor hvert sit historiske tema smukt er indgraveret i dem. Temaerne inkluderer f.eks. Arizonas historie, menneskehedens historie, USA’s historie med mere. I april 2019 var der installeret over 900 granitpaneler, hvoraf ca. 700 granitpaneler var blevet indgraveret. 416 af disse paneler går under temaet “History of Humanity”.
På stedet er også en smuk kirke, en cirkulær trappe der tidligere har været i funktion i Eifel-tårnet i Paris, et kunstnerisk solur hvor Michelangelo’s Arm of God er viseren og meget mere. Er du til parachuting, så er det her du finder Parachuting Hall of Fame og meget andet der hylder denne sport. Drømmer du om at få dit navn indgraveret ved “Center of the World”, så er det også muligt.
Når man besøger stedet mellem Thanksgiving og påske får man en guidet rundvisning af et kvarters varighed samt et diplom der viser man har været ved “Center of the World”. I den varme del af året skal man selv gå på opdagelse på stedet.
Engang krydsede Route 66 Mississippi-floden over Chain of Rocks Bridge. En 1.632 meter lang bro, der er kendt for at stå på rødlige brede stolper og for at have et knæk ude på broen. I dag kan broen kun passeres til fods eller på cykel. Det kan godt anbefales at opleve Mississippi-flodens gigantiske proportioner under en gåtur over den historiske bro. Broens Route 66 historie er tydeligt markeret med historiske Route 66 skilte.
Chain of Rocks Bridge stod klar i 1929. Den fungerede som bilbro frem til 1970. Med en bredde på blot 7 meter, havde den ikke kapacitet til den voksende trafikbelastning og størrelse på køretøjer – og en ny “New Chain of Rocks Bridge” blev bygget tæt derpå. Navnet kommer fra at denne strækning langs Mississippi er kendt for at være svær at passere grundet mange store sten og små underjordiske klippestykker, som i dag kun er synlige under ekstremt lavvande. Dette sted på Mississippi-floden kaldes derfor Chain of Rocks. I slutningen af 1940’erne og starten af 1950’erne blev bygget en 13,5 km lang kanal, som skulle få skibene sikkert igennem Chain of Rocks strækningen på Mississippi.
Langs Chain of Rocks Bridge står to interessante bygninger ude i vandet. Den ene er i gotisk stil, den anden i romersk. Dette er alternativt designede vandindtag fra Missisippi til brug i den nordlige del af St. Louis.
Under Anden Verdenskrig var den røde bro meget synlig fra luftrummet og derfor blev den midlertidigt malet grøn.
Drømmer du om at se massevis af tulipaner og en gammel hollandsk vindmølle? Første indskydelse vil nok være at drage en tur til Holland. Men synes du en tur til Michigan, lyder mere fristende, så er der også mulighed her. Besøg folkeparken Windmill Island Gardens i byen Holland i Michigan.
Kommer du på disse kanter i starten af maj, så bør du overveje at besøge stedet under Tulip Time Festival. Her blomstrer parken og du kan se de mere end 100.000 tulipaner, der årligt plantes i parken. Tulip Time Festival fejres flere steder i USA samtidigt. Der var nemlig mange hollændere der udvandrede til mange egne af USA.
Vindmøllen i parken hedder De Zwaan og er den eneste originale hollandske vindmølle, som der findes i USA. Vindmøllen er fra 1761 og blev oprindeligt bygget i byen Krommenie i Holland. I 1889 blev den flyttet til byen Vinkel i Holland og genopbygget der. Under Anden Verdenskrig blev mange af de hollandske vindmøller voldsomt beskadiget. Derfor besluttede den hollandske regering, at der ikke måtte bortsælges hollandske vindmøller til udlandet. De Zwaan vindmøllen, der var beskadiget, var dog en undtagelse – da der var tvivl om den skulle genopbygges. Vindmøllen blev sejlet fra Holland til Michigan og derefter opstillet i Windmill Island Gardens i 1964.
Parken indeholder desuden kopier af historiske bygninger i Holland.
I North Dakota finder du Scandinavian Heritage Park, der hylder både det danske, svenske, norske, finske og islandske ophav. Her er bygninger og statuer, der repræsenterer noget fra alle fem lande, hvilket gør parken ret unik. Danmark er repræsenteret med en smuk statue af Hans Christian Andersen og en dansk vindmølle.
Hovedattraktionerne i parken er et kopi af en stavkirke, som oprindeligt var opført i byen Gol i Hallingdal i Norge i ca. år 1250. Den originale smukke stavkirke fra Gol står i dag i Bygdoy Park i Oslo og er en del af et museum. Desuden er folk vilde med den gigantiske røde Dalahest fra Sverige.
Derudover finder du en finsk sauna, statuer af diverse scandinaviske berømtheder og kopier af ældre bygninger fra Norge. Der er desuden et smukt vandfald, de nordiske flag og et stort kort over de nordiske lande i granit. Et kort man kan hoppe rundt på, som ethvert barn vil elske.
Har du set den romantiske film “Broerne i Madison County”? I denne film indgår en smuk rød overdækket bro og denne er bestemt værd at køre forbi. I Madison County er der i dag blot 6 overdækkede broer tilbage og Roseman Covered Bridge er uden tvivl den der er mest kendt.
Roseman Covered Bridge krydser Middle River. I dag bruges broen kun til biler, hvis der skal indspilles en film. Men du kan gå eller cykle over den fine bro. Du skal af en grusvej hen til den, men det er køreturen værd. Du belønnes med synet af en smuk ikonisk bro midt i Iowa’s smukke natur af skov og lyng. Og du hører lyden fra floden. Broen blev opført i 1883 af Harvey P. Jones og George K. Foster.
Selvom broen ligger øde, så er der naturligvis en lille souvenierbutik tæt på den, som er åben om sommeren.
Hvis du ikke har lyst til at køre af en bombet grusvej, for at se en overdækket bro, så overvej en af de andre smukke overdækkede broer i Madison County. Se en oversigt her.
Her finder du en lille rundtur på knap 1 km, hvor du kan lære mere om Oregon Trail. Du går på en asfalteret sti, som også er kørestolsvenlig. Langs stoen er der tavler, der fortæller om Oregon Trail og hvordan det var at rejse på denne. Du kan se hjulspor fra prærievogne, som stadig findes i dag. Og du kan se varige mærker som prærievognene har lavet på områdets træer. Det er en af de bedst bevarede strækninger af Oregon Trail.
Oregon Trail blev anvendt af nybyggere, der rejste til det vestlige og nordvestlige USA. Rejseruten startede i Kansas City i Missouri. Den gik via staterne Kansas, Nebraska, Wyoming, Idaho og Oregon til Oregon City. Rejseruten var særligt anvendt i 1841-1869, indtil der kom togstrækninger tværs over USA.
I byen Wichita i Kansas findes den berømte skulptur The Keeper of the Plains. Skulpturen står på et sted, der er helligt for de lokale indianere og har været det gennem århundreder. Den hylder de oprindelige folk, der beboede dette område i Kansas og generelt hele Plains-området i USA. Skulpturen er 13,4 meter høj. Skulpturen forestiller en indianer der kigger opad og udover The Plains. Indianeren er en kriger, som ofrer noget til skyerne. Indianeren står på en klippeblok og er dermed et tydeligt og kendt vartegn for Wichita. Ved siden af er en kunstnerisk udført tippie. Rundt om indianeren er en ring af ildsteder, som tændes hver aften, ved solnedgang og i den mørke periode hver aften klokken 19.00. Den benævnes “Ring of fire”.
Rundt om skulpturen er en række tavler, der beretter om de indianerstammer, der oprindeligt beboede området.
Skulpturen er udført af F. Blackbear Bosin fra indianerstammen Kiowa-Commanche og er fra 1976. Den er udført i metal. Den er placeret på det sted hvor floderne Arkansas og Little Arkansas mødes.
Se The Keeper of the Plains og oplev alt det Wichita har at byde på. Kansas er andet end køer og telefonpæle.
Hvis du er vild med smukke haver, skulpturer eller natur, så bør du skrive Frederik Meijer Garden and Sculpture Park i Michigan på din bucket list. Her vil du opleve et overflødighedshorn af havekunst, planter og skulpturer. Og du kan roligt medbringe børnene eller børnebørnene. Der er nemlig en børnehave med masser af oplevelser for sanser, krop og hjerne.
Frederik Meijer Garden and Sculpture Park danner den perfekte ramme for en kunstoplevelse. De udendørs skulpturer kan du se fra mange vinkler og de står ude blandt træer, enge, bække, bakker og dale. Flere af skulpturerne er inspireret af naturen og udeliv, f.eks. en sovende mand på en bænk. Der er mere end 200 permanente skulpturer, hvoraf nogle står ude og nogle står inde. Derudover er der løbende særudstillinger, hvor nogle af verdens dygtigste skulpturkunstnere udstiller deres værker. Nu er vi ikke eksperter i de mest berømte kunstnere indenfor skulpturkunst. Men er du, vil navne som Pablo Picasso, Auguste Rodin, Barbara Hepworth og Ai Weiwei sikkert sige dig noget. Men uden at være kender, kan vi fortælle at parken har nogle utrolig smukke skulpturer – American Horse, Male/Female, Iron Tree, Gilded Champagne Gardens Chandelier og Grand Rapids Arch er blot nogle af dem.
De fleste folk nyder nok synet af en smuk og frodig og veldesignet have. Dem er der mange af i Frederik Meijer Garden and Sculpture Park. Besøg deres smukke japanske have, bondegårds have, victorianske have, tropiske væksthus og meget meget mere. Er du vild med planter fra mange forskellige klimabælter, så er dette stedet. Nyd alt fra orkideer, palmer, ørkenplanter til våde frodige damme. Nyd også de kunstige vandfald eller deres smukke sommerfuglelabyrint. For børn anbefales Lena Meijer Children Garden med sansehave, vandlegeplads, labyrinter og arkæologisk udgravningssted.
Santa Cruz Beach Boardwalk er en forlystelsespark ud til Stillehavet. Den blev grundlagt i 1907 og er dermed den ældste af Californien’s nuværende forlystelsesparker. Forlystelsesparken ligger med direkte adgang til en lækker sandstrand. Ud over karuseller, rutchebaner med mere, er der også masser af klassiske arkadespil, mad og snacks. Kombineret med en strandtur, er det opskriften på en perfekt feriedag.
Der er både vilde forlystelser, forlystelser for hele familien og forlystelser designet specielt til børn. Santa Cruz Beach Boardwalk er især kendt for The Dipper, en gigantisk historisk rutchebane udført i træ. Den har været i funktion siden 1924. Den er 21 meter høj og har en hastighed på 89 km i timen. Rutchebanefans fra hele verden valfarter til Santa Cruz for at afprøve The Dipper. Santa Cruz Beach Boardwalk har nogle virkelig fede forlystelser, hvor man kan nyde udsigten over strandlinjen og Stillehavet på den pænt vilde måde. Cliff Hanger, Cyclone og Fireball er blot nogle af dem. Vil du prøve en mere rolig historisk forlystelse, så skal du hoppe ombord på Cave Train. Her kommer du under forlystelsesparken og på opdagelse i en selvlysende hule. Just do it! Deres Sky Glider eller Sea Swings anbefales for lidt større børn, der gerne vil nyde udsigten.
Santa Cruz Beach Boardwalk tilbyder også minigolf, laserskydning, bowling og masser af spillemaskiner med mere. Der er mange sjove arkadespil for både børn og voksne. Udvalget af mad og snacks er massivt, så du behøver ikke gå derfra på tom mave.
Der er gratis adgang til parken, men du skal naturligvis betale for det du prøver. Et sted med en fed stemning, hvor du samtidig kan nyde solen og strandlivet.
Besøg Indian Cave State Park og oplev en hule med ældgamle petroglyffer og en forladt spøgelsesby, der oprindeligt var en del af et reservat for “half-breeds” – børn af fædre der var fransk-canadiske pelsjægere og kvinder der var indianere. Størstedelen af Nebraska er flad som en pandekage, men i Indian Cave State Park ned til Missouri River er der kuperet og skovbeklædt. Nyd naturen til fods, på cykel eller hesteryg langs netværket af stier i parken.
Hovedattraktionen i parken er hulen Indian Cave. Her er fundet petroglyffer, som menes at være flere tusind år gamle. Det diskuteres løbende hvilken indianerstamme der har udført dem og nærmere betegnet hvornår. Petroglyfferne viser blandt andet buffaloes og en jagtscene. Det kræver en travetur (rundtur) på knap 5 km at se Indian Cave eller en kort gåtur fra nærmeste parkeringsplads. En smuk vandretur i et frodigt skovområde, som godt kan anbefales. Det sidste stykke til Indian Cave er der trapper.
Du kan desuden besøge den forladte by St. Deroin. Byen blev grundlagt i 1853 og var en del af Nemaha Half-Breed Reservation. St. Deroin lå ned til Missourifloden og var i en periode en ofte anvendt færgeovergang over Missourifloden. Byen havde en skole, et posthus, et hotel og en kirkegård med mere. I byens storhedstid menes der at have været omkring 200 indbyggere. Byen blev opkaldt efter Joseph Deroin, der var handelsmand. Han var søn af et ægtepar bestående af en fransk-canadisk pelsjæger og en kvinde fra Otoe stammen. I 1920 blev byen forladt, da store dele af den var blevet skadet af en oversvømmelse fra Missourifloden. Siden er nogle af bygningerne blevet restaureret og nogle står som de blev forladt. Af restaurerede bygninger er en skole og en købmand.
I Californien findes et af de få vandfald i verden, hvor vandet lander på en strand. Under højvande oversvømmes stranden og vandet ender derfor direkte i Stillehavet. Stranden er ikke tilgængelig udover fra havsiden.
Vandfaldet er 24 meter højt og vandet kommer fra McWay Creek. Et smukt vandfald at gøre stop ved, når du kører på Highway 1 langs Stillehavet.
Du kan se vandfaldet fra et udsigtspunkt tæt på Highway 1. Udsigtspunktet hedder meget sigende Waterfall Overlook. Du skal parkere på parkeringspladsen øst for Highway 1 ved McWay Falls og gå de knap 1 km dertil. Turen inkluderer at du krydser Highway 1 i en gangtunnel. Du bliver belønnet med en smuk udsigt ud over McWay bugten og McWay vandfaldet. Desuden kan du på vej dertil se resterne af en tidligere bolig, boligens have inkl. palmetræer samt en kabelbane tilhørende ejendommen.
Har du hørt om San Antonio River Walk? Det er et sted med autencitet, kultur, kulinariske oplevelser og masser af indtryk. Langs et 4 km langt stykke af San Antonio River er et ikonisk område med restauranter, barer, shopping og hoteller. Der er gangsti på begge sider af San Antonio River og du går et niveau under resten af byens gader. Og så kan du krydse San Antonio River over de mange smukke gangbroer eller tage på en stemningsfuld sejltur ned ad San Antonio River. En unik og smuk bydel, som er værd at rejse efter. Og så vil vi anbefale at bruge lidt tid der og nyde stemningen om aftenen.
Der er fokus på at San Antonio River Walk skal have et tydeligt lokalt præg. Derfor forsøges det at begrænse antallet af internationale kæder af barer, restauranter med mere langs San Antonio River Walk. Du finder Hard Rock Cafe, men du finder også masser af lokalt forankrede barer, restauranter med mere.
Langs San Antonio River Walk finder du fem forskellige kirker/ tilholdssteder der blev bygget af spanske kolonister. Tilsammen er de et UNESCO World Heritage Site under navnet “San Antonio Missions World Heritage Site”. Se dem. De er smukke og unikke og en vigtig del afvden lokale historie. Mest kendt er The Alamo. Her udspillede The Battle of Alamo sig fra den 23. februar – 6. marts 1836, hvor mexicanske soldater belejrede stedet. De dræbte mange af de lokale spanske immigranter og den øvrige befolkning i San Antonio og det betød at mange valgte at blive en del af the Texian Army, den daværende hær i Texas. Området i Texas var oprindeligt mexicansk, men blev overtaget af spanske immigranter. Mexicanerne ønskede Texas tilbage og det førte til the Mexican-American War i 1846-1848, hvor der blandt andet blev kæmpet om retten til land der i dag er indenfor Texas grænser. I dag er The Alamo indrettet som museum.
Ud over at bruge tid på bare at være, dufte, lytte og smage, vil du sikkert finde følgende interessant.
– Shops at Rivercenter. Et stort shoppingcenter der blandt andet huser et hotel med 1.001 værelser.
– Arneson River Theater. Et stort og smukt ældre udendørs amphiteater.
– La Villita Historic Arts Village. Et byområde med masser af kunstgallerier, mexicansk kunst, smykker, keramik, souveniers med mere.
– HemisFair68. Lokation for Verdensudstillingen i 1968. I dag kan du blandt andet se Tower of the Americas, som var Verdensudstillingens vartegn. Et 229 meter højt tårn med en roterende restaurant i toppen.
– Mariage Island. En lille smukt anlagt ø midt i San Antonio River, der anvendes til bryllupper og andre ceremonier.
– Tower Life Building. En historisk og ikonisk skyskraber i San Antonio.
– San Antonio Museum of Art. Et stort og meget anerkendt kunstmuseum med mere end 30.000 værker der tilsammen repræsenterer 5.000 års kunsthistorie.
San Antonio River Walk blev skabt for at reducere risikoen for oversvømmelse i San Antonio. I 1921 oversvømmede San Antonio floden byen i en sådan grad, at det kostede 50 menneskeliv. Projektet er et af de første projekter, der integrerer reduktion af oversvømmelsesrisiko med at skabe en hel ny multifunktionel bydel.
I Mesopotamia i Ohio findes USA’s 4. største amish samfund. Og så finder du købmanden “End of the Commons General Store”, der har eksisteret siden 1840. Når du træder ind i denne købmand, er det som at hoppe ind i en tidsmaskine og adskillelige årtier tilbage. Her sælges nemlig ikke moderne produkter, men kvalitetsprodukter og ikoniske varer der stammer fra flere generationer tilbage. Og udenfor butikken er der flere hestevogne end der er biler. Amish befolkningen i Mesopotamia handler nemlig flittigt her.
Amish er en gruppe af protestanisk kristne, der blandt andet går ind for at leve et liv uden moderne teknologi. Deres foretrukne transportmiddel er derfor hestevogn. De går ind for hårdt arbejde, ikke at fortolke ordene i Bibelen men læse dem direkte og for at leve et enkelt liv med familien som base. Mændene går klædt i sorte bukser, jakker og hat og kvinderne i kjoler og kyser.
Amish folket levede oprindeligt i Europa, hovedsageligt i Tyskland, Schweiz og Frankrig. I løbet af tre perioder flyttede de stort set alle til USA. De første amish folk rejste til USA omkring år 1730 og slog sig ned i det østlige Pennsylvania. I 1810-1860 rejste endnu flere amish troende til USA og bosatte sig i Ohio, Indiana, Iowa og Illinois samt i Canada. Sidst i 1800-tallet kom flere til og bosatte sig primært i de områder, hbor der allerede boede amish troende.
Amish folket har USA’s højeste fødselsrate, i gennemsnit 7 børn pr. kvinde. Derfor er den amerikanske amish befolkning også steget stødt på et niveau på omtrent 325.000 i dag. De største amish grupper findes i Ohio og Pennsylvania. Amish hovedsprog er en sydtysk dialekt, der kaldes Pennsylvania Dutch. De fleste amish folk taler dog også engelsk.
Husk når du besøger amish land i USA, at det er mennesker der lever deres dagligdag og liv, ikke en turistattraktion.
På hylderne i End of the Commons General Store er der traditionelle amish produkter som amish ost og kød. Der er melblandinger og melsorter, som du ikke kan finde mere i amerikanske supermarkeder. Er du en slikmund, så vil du elske det store udvalg af traditionelt slik, popcorn, hjemmelavet fudge, hjemmelavede is eller hvad med de 150 forskellige old-fashioned sodavand på flaske. Stedet er kendt for deres chocoladevafler og de er også anbefalelsesværdige. Er du ikke helt så meget en slikmund, er deres beef jerky måske en oplagt mulighed.
Vil du have en souvenier med derfra, der kan holde sig lidt længere end noget spiseligt, så er der også masser af muligheder. Amish tøj og tøj fra mange årtier tilbage, legetøj, barbergrej, sæbe, bøger, køkkenting, værktøj, gadgets og meget mere.
Man skal være opmærksom på at stedet er blevet et hit blandt turister. Der er også meget at kigge på, diverse antikviteter, en gengivelse af et postkontor og en barbersalon, ældre biler, et ældre klaver og meget mere. Det betyder også priserne er lidt høje, men det er altså også spændende ting man kan købe.
Dog kan man stadig købe slik til en penny og det er da billigt.
Det anbefales derfor også at se lidt mere af Mesopotamia. Det allerbedste er at køre lidt væk fra bymidten og ud langs byens gader og se og opleve livet der – amish-style.
I udkanten af Fredericksburg i Ohio finder du en lille forholdsvis ukendt perle. Yoder’s Bargain Store, en discountbutik langt væk fra hvor turister normal færdes, men som benyttes af den lokale amish befolkning. Stedet er blot markeret med en sten, hvorpå der er malet “Yoder’s Bargain Store”. Og så befinder du dig på en lokal amish gård. Du ville derfor aldrig køre derind, medmindre du faktisk vidste der var et interessant stop her.
Denne amish butik har ting til hjemmet som køkkenting, bordopdækning, pyntegenstande, bøger, tøj, legetøj, ting til kort og scrapbøger og meget meget mere. Alt sælges til discountpriser, så forvent at gøre en god handel. Der benyttes ikke elektricitet i butikken, så den har kun åbent under dagslys. Der er enkelte olielamper, men forvent ikke at se dem i funktion. Du kan naturligvis heller ikke benytte dit kreditkort, så medbring kontanter.
Butikken er i flere etager. Du vil sandsynligvis opleve der er voldsomt stille uanset om flere amish familier handler ind samtidig med dig.
Det er en oplevelse at handle sammen med de lokale amish folk og at se hvorledes mere moderne varer har sneget sig ind mellem de mere traditionelle. I byen er ca. 400 indbyggere og der er flere hestevogne end biler. Det er et godt sted at opleve et mindre amish bysamfund.
Amish er en gruppe af protestanisk kristne, der blandt andet går ind for at leve et liv uden moderne teknologi. Deres foretrukne transportmiddel er derfor hestevogn. De går ind for hårdt arbejde, ikke at fortolke ordene i Bibelen men læse dem direkte og for at leve et enkelt liv med familien som base. Mændene går klædt i sorte bukser, jakker og hat og kvinderne i kjoler og kyser.
Amish folket levede oprindeligt i Europa, hovedsageligt i Tyskland, Schweiz og Frankrig. I løbet af tre perioder flyttede de stort set alle til USA. De første amish folk rejste til USA omkring år 1730 og slog sig ned i det østlige Pennsylvania. I 1810-1860 rejste endnu flere amish troende til USA og bosatte sig i Ohio, Indiana, Iowa og Illinois samt i Canada. Sidst i 1800-tallet kom flere til og bosatte sig primært i de områder, hbor der allerede boede amish troende.
Amish folket har USA’s højeste fødselsrate, i gennemsnit 7 børn pr. kvinde. Derfor er den amerikanske amish befolkning også steget stødt på et niveau på omtrent 325.000 i dag. De største amish grupper findes i Ohio og Pennsylvania. Amish hovedsprog er en sydtysk dialekt, der kaldes Pennsylvania Dutch. De fleste amish folk taler dog også engelsk.
Husk når du besøger amish land i USA, at det er mennesker der lever deres dagligdag og liv, ikke en turistattraktion.
Vidste du at der i hjertet af Los Angeles er et verdenskendt arkæologisk udgravningssted fra istiden? Og at der her er fundet og til stadighed bliver fundet mange interessante istidsfund. Ud over løbende udgravningssteder er her også et museum, en park med skulpturer af istidsdyr og så kan du se en boblende naturlig asfaltsø. Du kan kigge med når arkæologer og forskere gennemfører nye udgravninger og prøver at få de mange små dele sat sammen til f.eks. en lårbensknogle. Og museet indeholder intet mindre end over 1 million fossilfund fra 350 forskellige arter. Desuden har de et 15 minutters optræden med special effects især børn vil elske og en 3D film, hvor du bliver taget med tilbage til istiden.
En tar pit er en naturlig asfaltsø. I Los Angeles findes der flere af disse i Hancock Park. Her siver naturlig asfalt op til overfladen. Det flydende asfalt er olieholdigt
og stammer fra det underjordiske Salt Lake Oil Field under området. Naturlig asfalt er løbet til overfladen i mange år og derfor er dyr gennem tiden blevet fanget i disse asfaltsøer og er sunket til bunds. Og når et dyr først var fanget, kom et større dyr måske forbi som gerne ville æde det. Og så led det samme langsomme død. Disse asfaltsøer har været dækket af blade, støv, sne, vand eller andet, der har betydet det ikke var let for dyrelivet at opdage disse, før de var fanget. I en tar pit findes derfor rigtig mange skeletter fra dyr og i La Brea Tar Pits er der fundet rigtig mange dyreskeletter fra istiden. Der er fundet knogler der er hele 38.000 år gamle.
De naturlige asfaltsøer i området er i dag spærret af. Man vil ikke risikere at storbyens mennesker eller dyr fanges i disse.
Indianerne brugte den naturlige asfalt fra La Brea Tar Pits til at forstærke deres både. I 1769 blev de opdaget af en gruppe af spanske udforskere, som var dybt imponerede og uvidende omkring fænomenet. I 1901 opdagede man der gemte sig forhistoriske dyreskeletter i asfalten og i 1913-1915 foregik de første udgravninger i La Brea Tar Pits.
Når du besøger La Brea Tar Pits og George C. Page Museum kan du se en af disse boblende naturlige asfaltsøer. Museet er faktisk bygget på pæle ovenpå området, så der er hul i gulvet, hvor du kan se en “tar pit” midt inde på et museum. Det er altså genialt udført og ret fedt!
På museet kan du følge arkæologer og palæntologer. Du kan se dem i gang med aktuelle udgravninger. Og du kan også se dem arbejde i museets Fossil Lab. Sidstnævnte er lokaliseret i midten af museet og du kan gennem glasvinduer følge deres arbejde. Her kan du se hvorledes indsamlede istidsfund fra La Brea Tar Pits renses, undersøges og forberedes til museets udstillinger. Det er dyr som sabeltigre, mammutter, ulve, firben, kaniner, høge med mere der findes i områdets naturlige asfaltfælder.
Museet viser de mange ting der er fundet, primært fra istiden, i La Brea Tar Pits. Desuden fortæller udstillingerne om hvorledes området så ud under istiden. Museet tilbyder den guidede tur Excavator Tour, som ikke koster ekstra at deltage i. Her viser en guide dig rundt hvor der udføres udgravninger, i Fossil Lab og til den boblende asfaltsø. Den guidede tur kan godt anbefales. Har du mindre børn med vil de nok finde det lidt langhåret og så anbefaler vi at gå rundt på egen hånd. 3D-filmen Titans of the Ice Age er lærerig, flot udført og et kig værd. Desuden anbefaler vi museets interaktive teaterstykke Ice Age Encounters til alle børnefamilier.
I parken udenfor museet kan du se skulpturer af nogle af de fundne istidsdyr. De er super fine og gør det mere visuelt forståeligt for børn.
Ved Delaware Art Museum finder du Copeland Sculpture Garden. Her findes 9 skulpturer, som du kan gå rundt og se. Derudover er der en labyrint og masser af smukke blomster.
Mest kendt er nok The Crying Giant, som er skabt af kunstneren Tom Otterness. Den er skabt for at mindes ofrene for 9-11, dagen hvor USA blev ramt af et massivt terrorangreb. The Crying Giant er en stor bronzestatue, der viser en kæmpe der sidder ned og græder. Statuen symboliserer den massive sorg der fulgte i kølvandet på 9-11. Bronzestatuen har med tiden skiftet farve til grøn, som det sker for kobber der udsættes for regn gennem længere tid. The Crying Giant statuen har en højde af 4 meter. Oprindeligt var projektet noget mere visionært fra kunstnerens side. Tom Otterness ønskede der konstant skulle dryppe tårer ud af øjnene på kæmpen og at disse skulle opsamles ved dens fødder i en form for kar. Desuden skulle der være en lille observationsplatform, så man kunne komme tæt på de tårefyldte øjne. Trods der ikke løber tårer fra øjnene, så er The Crying Giant værd at se.
George Rickey har udarbejdet kunstværket “Three Rectancles Horizontal Jointed Gyratory 3”. Det er et kunstværk med tre rektangler placeret ovenpå hinanden på en stang. Det lyder måske umiddelbart lidt kedeligt. Men man undres over hvorledes den øverste rekrangel kan stå uden at falde, især når man tager med de bevæger sig med vinden.
Skulpturen “Orifice 2” udført af Joe Moss er en stor rød tingest, som du vil opleve forvrænger alt lyd i nærheden.
Alle skulpturer er bestemt i den kreative og specielle kaliber – og det gør Copeland Sculpture Garden et besøg værd, også selvom du normalt ikke kigger på kunst. Vores oplevelse er at børn synes det er et sjovt stop. Bemærk dog at man naturligvis ikke må kravle på eller røre skulpturene.