Oldest Wooden School House Historic Museum and Gardens

Oldest Wooden School House Historic Museum and Gardens

I St. Augustine finder du “The Oldest Wooden School House in the USA”. En fin gammel træbygning, der kan betragtes udefra. Ved vinduet foroven i bygningen står en elektronisk lærerinde, som ind imellem kigger ud af vinduet.

Vil du indenfor, er der mulighed for en selvguidet tur rundt i skolehuset, som også var familien Genopolys bopæl. Du kan desuden se deres have og køkkenhave, genskabt efter bedste evne. Du bliver budt velkommen af en professor, når du træder ind og får naturligvis et diplom for at have gennemført den selvguidede tur.

Skolehuset er beliggende nær byporten i St. Augustine.

Skolehuset blev anvendt af “Minorcans”. Minorcans-folket ankom til Florida i 1768. De stammer fra en ø i Middelhavet og var et fattigt folkefærd, der kom til USA for at arbejde som tjenere på kontrakt i en plantage i New Smyrna. Få af dem overlevede dette og efter 90 år flygtede dem der var tilbage nord på til St. Augustine, som dengang var på britsike hænder. Her fik de lov til at bosætte sig indenfor byporten og blev der da spaniolerne kæmpede byen tilbage. I 1821 blev Florida en del af The United States og minorcans-folket boede satdig i samme bydel i St. Augustine.

Bygningen er udråbt som værende den ældste træ kolebygning i USA. Den nøjagtige dato for konstruktion er ukendt, men adressen ses førstegang nævnt på en skatteopgørelsen i 1716. Der er ingen bevarede bygninger i St. Augustine bygget før 1702, da briterne brændte byen dengang. Det er registreret hvem der ejede grunden tilbage fra 1740. I 1780 købte Juan Genopoly grunden og den daværende bebyggelse. Han stammede fra Grækenland og arbejdede som tømrer i St. Augustine. Engang i perioden 1800-1810 byggede han et nyt hjem til sin familie på matriklen. Rummet i stuen med indgang til gaden blev anvendt som klasselokale. Juan vidste det var vigtigt at lære engelsk for at klare sig i USA. Han inviterede børn fra Minorcan Kvarteret ind i sit hjem og sørgede for de lærte at læse, skrive og regne sammen med hans fire egne børn. Der er fundet noter fra undervisningen i 1850´erne til 1860´erne. Det kostede 12,5 cent for yngre skolebørn og 25 cent for ældre skolebørn ugentligt at deltage i unervisningen. Undervisningen stoppede på stedet i 1864.

I 1931 mødtes ni tidligere skoleelever på stedet igen. De arrangerede og dekorerede klasselokalet som de husker det, så stedet fremover kunne fremvises for offentligheden så oprindeligt som muligt.

Juan Genopoly og hans familie benyttede resten af husets værelser til beboelse og så havde de en have og køkkenhave omme bag huset.