Tag Archives: Michigan

Cherry Point Farm and Market

Cherry Point Farm and Market

Cherry Point Farm and Market

Cherry Point Farm and Market er kendt for sin gigantiske blomsterlabyrint, som kan ses fra rummet. Og har du været der, vil du også have hjemlig og landlig hygge og en fantastisk kirsebærstrudel som kære minder.

 

Cherry Point Farm and Market

Under to km fra Lake Michigan findes det idyliske Cherry Point Farm and Market. En af de ældste farms i området. Og uden tvivl den mest besøgte. Området betegnes Little Point Sable. Der hvor sol, sand og vand og frodige landbrugsarealer forenes. Området er et velbesøgt turistområde ved Lake Michigan, de nærliggende sandmile og smukke sandstrande.

Cherry Point Farm blev grundlagt i 1949. De gror frugt, grøntsager og blomster. Og de er kendt for kvalitet og gæstfrihed. Du kan købe friske frugter og grøntsager produceret på gården og du kan købe lækkert bagværk. Stedet er naturligvis kendt for sin kirsebærtærte eller måske nærmere kirsebærstrudel. Men du kan også købe andre produkter produceret på farmen som småkager, donuts, marmelade, fudge, slik med mere. Du kan nyde din kirsebærstrudel i haven. Desuden kan du købe diverse egensspecifikke souveniers.

 

Lavender Labyrinth

Du må ikke køre forbi, bare fordi du ikke er fan af kirsebærstrudel. Du bliver nødt til at opleve deres smukke gigantiske lavendel og blomster labyrint. Det kan godt tage lidt tid at komme igennem, for labyrinten kan ses fra rummet. Du kan også blot betragte de smukke lavendelblomster, øvrige blomsterbede og smukke stensætninger fra afstand. Labyrinten er tænkt som en rolig, afstressende og spirituel oplevelse. Respekter dette og lad ikke børnene drøne råbende rundt som Duracell kaniner.

 

Skandinavisk tradition

Immigranter førte en skandinavisk tradition til området. At samles rundt om et lejrbål. På Cherry Point Farm og Market inviteres folk til at deltage i deres store lejrbål og nyde stemningen, bålet og en kold tår at drikke. Ind imellem arrangeres også Fish Boils. Her tilberedes en skandinavisk inspireret ret på bål. Fisk fra Lake Michigan blandet med kartofler, løg og krydderier i en stor gryde. Dertil serveres hjemmelavet coleslaw, løg toast, smør, kirsebærstrudel og is. Det er en unik oplevelse med god mulighed for at snakke med amerikanere på ferie.

 

Andre madoplevelser

Kommer du forbi en søndag, så overvej at deltage i “Flapjacks og Fruit”. En stor fælles morgenmad, hvor der serveres pandekager med frugt, bacon, pølser med mere. Der fortælles historier under morgenmaden. Og det er bare hyggeligt, traditionelt og landligt.

For piger og kvinder serveres der Tuesday Tea hver tirsdag eftermiddag klokken 4. Traditionen tro tager man det pæne tøj på og småpiger medbringer ofte en dukke også klædt pænt på i kjole. Har du din lille pige med på turen til USA, vil det uden tvivl være en særlig oplevelse.

Du kan desuden købe lækker frokost på stedet som suppe, sandwich og salater og naturligvis kirsebærstrudel til dessert.

 

Silver Lake Sand Dunes

Silver Lake Sand Dunes

Silver Lake Sand Dunes

Vil du opleve sand dunes eller sandmile, så er Silver Lake Sand Dunes i Silver Lake State Park et godt stop. Her kan du både gå eller køre rundt i se smukke sand dunes, med stejle sandskrænter ned mod Lake Michigan.

Ud over de mange sand dunes finder du en lang strand langs Lake Michigan, Silver Lake, en fyrtårn, campingplads og masser af vandrestier i Silver Lake Sand Dunes.

Siden 1930 har man kunnet hoppe ombord på Mac Wood´s Dune Rides. Her kommer du ud at køre i en åben vogn på en guidet tur rundt i området. Du kommer steder hen, som du ikke selv ville eller kan køre hen. Og du underholdes med sjove facts og lokale legender. Ruten er på over 10 km og varer ca. 40 minutter.

Silver Lake Sand Dunes

Kitch-iti-kipi

Kitch-iti-kipi

Kitch-iti-kipi

Michigans største ferskvandskilde har gennem tiden tiltrukket besøgende fra nær og fjern. 

Omkring 40.000 liter ferskvand ledes til kilden hvert sekund fra undergrunden. Vandet der ledes til kilden er omkring 7 grader varmt året rundt. Derfor fryser kilden aldrig til. Og det ville være en kold oplevelse at bade i kilden uanset årstid.

Kilden kaldes også “The Big Spring”. Du  kan sejle ud på kilden i en trækfærge. Trækfærgen kan sagtens selv betjenes og ude i kilden skal du kigge ned. Et glasvindue i bunden af trækfærgen gør nemlig du kan se vandet der strømmer op og diverse formationer nede i vandet. Det krystalklare grønlige vand har en god sigtbarhed. Det er næsten en tørskoet dykkeroplevelse. Med omkring 40.000 liter strømmende ind i kilden i sekundet, er vandet ikke roligt, når du kigger ned. Du kan se store mængder sand der konstant hvirvles rundt. Det er meget fascinerende. Og man forstår også hvorfor det ikke er sikkert at bade i kilden.

Kommer du om vinteren kan du se kilden boble, når det varme vand fra undergrunden mødes med den kolde vinterluft i det nordlige Michigan. Ikke så underligt indianerne troede at kilden var magisk.

Kilden er navngivet efter Kitch-iti-kipi. Der er flere legender om Kitch-iti-kipi. Der florerer dog også en historie om at disse legender er opfundet af John I. Bellaire, der blev dybt fascineret af kilden, da han opdagede den i 1920, dybt inde i den vilde natur. Han blev fortaler for at stedet blev købt af Staten Michigan og at stedet for altid blev gjort tilgængeligt for offentligheden. Nogle vilde indianerlegender tilknyttet til stedet ville uden tvivl være et trækplaster.

Du kan læse mere om legenderne om Kitch-iti-kipi her.

Kitch-iti-kipi

 

 

Dinosaur Gardens Michigan

Dinosaur Gardens Michigan

Dinosaur Gardens Michigan

Dinosaur Gardens Michigan er sådan et stop på en roadtrip børnene elsker. Dinosaurer, oplevelser og bevægelse både for de helt små børn og de lidt større.

I Dinosaur Gardens findes du en række dinosaurer ude i den frodige natur i Michigan i reel størrelse. Levende er de naturligvis ikke, men det ser næsten sådan ud. Når ungerne bliver trætte af at gå rundt og kigge på livagtige dinosaurer, så kan I hygge jer med at grave efter fossiler (naturligvis ikke rigtige) eller sten eller spille minigolf på en fin 18 hullers bane. Stedet er også kendt for gigantiske slush ice. Der er desuden en butik med masser af dinosaurting.

Vores unger elsker sådan et koncept og kan sagtens bruge nogle timer i sådan en dinosaurpark.

Dinosaur Gardens Michigan

Hamtramck Disneyland

Hamtramck Disneyland

Hamtramck Disneyland

Hamtramck Disneyland er et “folk art” kunstprojekt på toppen af to garager ved en privat ejendom i byen Hamtrack i Michigan. Ovenpå de to garager er gennem en periode på 30 år installeret diverse hjemmelavede figurer, vindmøller, elementer fra forlystelsesparker som karuseller. Der er alt fra billeder af Elvis, til julelys samt figurer af soldater, en flyvemaskine og mekaniske propeller. Et fantastisk virvar af farver, bevægelse, lyd og lys. Og imponerende hvor meget der kan installeres ovenpå og ved to garager.

Det er et kunstværk uden struktur. Et kunstværk der gennem 30 år er blevet udbygget og udbygget, som nye ideer poppede op i kunstnerens indre univers. Det er vilde ideer med masser af kreativitet, fantasi og detaljer, som er opsat side om side i et vidunderligt kaotisk univers, der alligevel giver mening når man står der.

Kunstværket indeholder en masse almindelige ting, som er sat sammen således det får en tårnstruktur. Spurgte man kunstneren om meningen bag projektet, så var det hans opfattelse af Disneyland, et overflødighedshorn af alt det der er fedt. Farverne gul, rød og blå er anvendt rigtig meget, hvilket kan være en hyldest til kunstnerens ukrainske ophav.

De to garager er malet med striber i alverdens klare farver. Mellem de to garager er også installationer, fotografier og meget mere. Der er f.eks. en kreativ installation, der symboliserer Frihedsgudinden.

Kunstneren bag værket, Dmytro Szylak, blev født i 1920 i Ukraine. Sidenhen boede han i Tyskland og immigrerede derefter til USA. Han fik job ved General Motors og arbejdede der i 32 år, indtil han gik på pension. Hamtramck Disneyland blev hans pensionshobbyprojekt. Dmytro døde i 2015 i en alder af 92 år. Projektet vedligeholdes i dag af en frivillig organisation. Du er velkommen til at kigge forbi og se det meget detaljerede og kreative kunstprojekt.

Hamtramck Disneyland

 

windmill island gardens

Windmill Island Gardens

Windmill Island Gardens

Drømmer du om at se massevis af tulipaner og en gammel hollandsk vindmølle? Første indskydelse vil nok være at drage en tur til Holland. Men synes du en tur til Michigan, lyder mere fristende, så er der også mulighed her. Besøg folkeparken Windmill Island Gardens i byen Holland i Michigan.

Kommer du på disse kanter i starten af maj, så bør du overveje at besøge stedet under Tulip Time Festival. Her blomstrer parken og du kan se de mere end 100.000 tulipaner, der årligt plantes i parken. Tulip Time Festival fejres flere steder i USA samtidigt. Der var nemlig mange hollændere der udvandrede til mange egne af USA.

Vindmøllen i parken hedder De Zwaan og er den eneste originale hollandske vindmølle, som der findes i USA. Vindmøllen er fra 1761 og blev oprindeligt bygget i byen Krommenie i Holland. I 1889 blev den flyttet til byen Vinkel i Holland og genopbygget der. Under Anden Verdenskrig blev mange af de hollandske vindmøller voldsomt beskadiget. Derfor besluttede den hollandske regering, at der ikke måtte bortsælges hollandske vindmøller til udlandet. De Zwaan vindmøllen, der var beskadiget, var dog en undtagelse – da der var tvivl om den skulle genopbygges. Vindmøllen blev sejlet fra Holland til Michigan og derefter opstillet i Windmill Island Gardens i 1964.

Parken indeholder desuden kopier af historiske bygninger i Holland.

windmill island gardens

Frederik Meijer Garden and Sculpture Park

Frederik Meijer Garden and Sculpture Park

Frederik Meijer Garden and Sculpture Park

Hvis du er vild med smukke haver, skulpturer eller natur, så bør du skrive Frederik Meijer Garden and Sculpture Park i Michigan på din bucket list. Her vil du opleve et overflødighedshorn af havekunst, planter og skulpturer. Og du kan roligt medbringe børnene eller børnebørnene. Der er nemlig en børnehave med masser af oplevelser for sanser, krop og hjerne.

For den kunstinteresserede

Frederik Meijer Garden and Sculpture Park danner den perfekte ramme for en kunstoplevelse. De udendørs skulpturer kan du se fra mange vinkler og de står ude blandt træer, enge, bække, bakker og dale. Flere af skulpturerne er inspireret af naturen og udeliv, f.eks. en sovende mand på en bænk. Der er mere end 200 permanente skulpturer, hvoraf nogle står ude og nogle står inde. Derudover er der løbende særudstillinger, hvor nogle af verdens dygtigste skulpturkunstnere udstiller deres værker. Nu er vi ikke eksperter i de mest berømte kunstnere indenfor skulpturkunst. Men er du, vil navne som Pablo Picasso, Auguste Rodin, Barbara Hepworth og Ai Weiwei sikkert sige dig noget. Men uden at være kender, kan vi fortælle at parken har nogle utrolig smukke skulpturer – American Horse, Male/Female, Iron Tree, Gilded Champagne Gardens Chandelier og Grand Rapids Arch er blot nogle af dem.

Smukke haver

De fleste folk nyder nok synet af en smuk og frodig og veldesignet have. Dem er der mange af i Frederik Meijer Garden and Sculpture Park. Besøg deres smukke japanske have, bondegårds have, victorianske have, tropiske væksthus og meget meget mere. Er du vild med planter fra mange forskellige klimabælter, så er dette stedet. Nyd alt fra orkideer, palmer, ørkenplanter til våde frodige damme. Nyd også de kunstige vandfald eller deres smukke sommerfuglelabyrint. For børn anbefales Lena Meijer Children Garden med sansehave, vandlegeplads, labyrinter og arkæologisk udgravningssted.

Frederik Meijer Garden and Sculpture Park