Kitch-iti-kipi

Kitch-iti-kipi

Michigans største ferskvandskilde har gennem tiden tiltrukket besøgende fra nær og fjern. 

Omkring 40.000 liter ferskvand ledes til kilden hvert sekund fra undergrunden. Vandet der ledes til kilden er omkring 7 grader varmt året rundt. Derfor fryser kilden aldrig til. Og det ville være en kold oplevelse at bade i kilden uanset årstid.

Kilden kaldes også “The Big Spring”. Du  kan sejle ud på kilden i en trækfærge. Trækfærgen kan sagtens selv betjenes og ude i kilden skal du kigge ned. Et glasvindue i bunden af trækfærgen gør nemlig du kan se vandet der strømmer op og diverse formationer nede i vandet. Det krystalklare grønlige vand har en god sigtbarhed. Det er næsten en tørskoet dykkeroplevelse. Med omkring 40.000 liter strømmende ind i kilden i sekundet, er vandet ikke roligt, når du kigger ned. Du kan se store mængder sand der konstant hvirvles rundt. Det er meget fascinerende. Og man forstår også hvorfor det ikke er sikkert at bade i kilden.

Kommer du om vinteren kan du se kilden boble, når det varme vand fra undergrunden mødes med den kolde vinterluft i det nordlige Michigan. Ikke så underligt indianerne troede at kilden var magisk.

Kilden er navngivet efter Kitch-iti-kipi. Der er flere legender om Kitch-iti-kipi. Der florerer dog også en historie om at disse legender er opfundet af John I. Bellaire, der blev dybt fascineret af kilden, da han opdagede den i 1920, dybt inde i den vilde natur. Han blev fortaler for at stedet blev købt af Staten Michigan og at stedet for altid blev gjort tilgængeligt for offentligheden. Nogle vilde indianerlegender tilknyttet til stedet ville uden tvivl være et trækplaster.

Du kan læse mere om legenderne om Kitch-iti-kipi her.

Kitch-iti-kipi