Tag Archives: Vermont

Roadtrip

Ben & Jerry´s

Ben & Jerry´s

Et besøg ved Ben & Jerry´s i Vermont kan klart anbefales for alle is elskere. Ben & Jerry´s er kendt for kvalitetsis og alternative smagsvarianter og nydes verden over. Og når maven er godt fuld, kan du jo passende runde af med en vandretur i de omkringliggende bjerge.

 

Besøg Ben & Jerry´s fabrikken

Ben & Jerry´s byder indenfor på fabrikken i en guidet rundtur. Rundturen starter med en film, der fortæller lidt om historien bag Ben & Jerry´s og hvordan en lille isfabrik blev verdenskendt. Herefter er der mulighed for at se produktionen og høre lidt om fremstillingen af den legendariske is. Turen ender med en smagsprøve. Hvilken is der er tale om varierer fra dag til dag. Åbningstider kan findes på http://www.benjerry.com/scoop-shops/factory-tours . Det koster 4$ per person og børn under 12 år er gratis. Om sommeren er der udendørs aktiviteter og køer på græs.

 

Spis til maven revner eller shop til banken ringer

På stedet er der en Scoop Shop og en Gift Shop. Scoop shoppen tilbyder et stort udvalg af Ben & Jerry´s skønne is. Hvilken er mon din favorit? Der er også forskellige drikke og milkshakes. Sørg for at møde op på tom mave! Gift shoppen tilbyder en masse Ben & Jerry´s merchandise. Der er kasketter, T-shirts, legetøj, drikkedunke, istilbehør, kopper og meget andet. Og som noget nyt også Ben & Jerry´s  egen chokolade.

 

Flavor Graveyard

Udenfor fabrikken er der en kirkegård. Det er ikke mennesker, der er begravet, men udgåede smagsvarianter af is. Her finder du en gravsten for smage som ”Economic Crunch”, ”Wild Maine Blueberry”, ”Peanut Butter & Jelly” og ”Cool Britannia”. På http://www.benjerry.com/halloween kan du læse om de udgåede smagsvarianter og måske drømme om der fandtes tidsmaskiner.

 

Hygge, leg og afslapning

For legebørn i alle aldre, der har behov for at brænde lidt krudt af, er der en legeplads, som er åben fra slutningen af maj til og med oktober. Der er også et picnic area, hvor du kan nyde medbragt mad, slappe af og nyde udsigten til de frodige bjerge.

 

Film om sommeren og snesko om vinteren

Om sommeren er der Ben & Jerry´s movie festival i Burlington og Waterbury. I 2012 vises der familiefilm som Cars 2, Smølferne og Kung Fu Panda 2. Om vinteren kan du ved fabrikken prøve at gå med snesko i bjergene i Vermont.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk