The Museum of Everyday Life

The Museum of Everyday Life

The Museum of Everyday Life i Vermont er en unik oplevelse, som du ikke må snyde dig selv for, hvis du er på disse kanter. I en i den grad faldefærdig lade findes en samling af helt normale ting, nogle nye andre med flere år på bagen. Og det der fremvises skifter løbende, som folk donerer nye helt almindelige ting til museet.

Museet er ikke en kæmpe turistattraktion og det er lige præcis det der gør det unikt og til et must-see på en New England roadtrip. Det er gratis at besøge musseet. Man kommer bare forbi, tænder lyset når man ankommer og slukker det igen, når man forlader musseet. I stedet for at betale for indgang, så opfordres besøgende til at medbringe noget fra deres Everyday Life, som de donerer til museet. Der står en boks til donationer, så husk at medbringe noget hjemmefra, hvis du påregner at besøge museet; en farveblyant, en gammel skolebog, et haveredskab, en hue eller hvad du nu finder på.

På museet kan du finde alverdens ting; sten, tandbørster, en udstoppet bjørn, ja amerikanerne siger det er et museum med alverdens crap, og det er vist egentlig den bedste beskrivelse. Hvert år har museet en særudstilling. Det kan være af strikkepinde, blyanter eller lamper. I bund og grund totalt interessant, men når det er samlet i en øde lade i Vermont sammen med en masse andet crap, så bliver det bare en speciel og mindeværdig oplevelse. Det er et sted, som er et forholdsvis kort stop, men et stop du ikke lige glemmer.

Der er en masse ting, som man tænker hvad i alverden er det. Nogle ting kan man se på et lille skilt hvad er, for andre er man overladt til sin egen frie fantasi. Større børn vil også uden tvivl elske dette spøjse one of a kind sted.

The Museum of Everyday Life