Monument of States

Monument of States

I Kissimmee i Florida er et smukt monument, der symboliserer det stærke amerikanske sammenhold mellem staterne. Monumentet blev opført af frivillige kort efter Pearl Harbour blev angrebet af japanerne i december 1941.
Monumentet stod færdigt i 1943. Det er en høj pyramide af sten med unikke udsmykninger. Hver sten er doneret af folk fra hele verden, som selv har valgt udsmykningen af den. Præsident Franklin D. Roosevelt har også doneret en sten. Den er fra hans bolig i New York. På toppen af monumentet er en blå rund kugle, hvor en ørn sidder ovenpå. Aller øverst vejrer det amerikanske flag. Designeren af monumentet er J. C. Fischer.
Projektet blev drevet af frivillige, primært pensionerede militærfolk, i Florida. De skrev blandt andet til guvenøren for hver amerikansk stat og bad dem donere en sten. De hjalp også med selve tilblivelsen af monumentet. De søgte også donationer. Herigennem donerede 507 enkeltpersoner, organisationer og virksomheder hver en pose cement til projektet. Initiativtageren til projektet Charles W. Bressler-Pettis donerede en række sten fra hans rejser rundt i USA. Og vil du læse en lidt mere bizar detalje om monumentet, så er dele af hans jordiske rester begravet inde i monumentet.
Monumentet finder du på 300 E. Monument Avenue i Kissimmee.
Monument of States

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk