Rainbow Bridge National Monument

Rainbow Bridge National Monument

Rainbow Bridge er en afsides liggende naturlig stenformation med en form som en bro eller bue. For at besøge Rainbow Bridge skal du vandre i to dage med start i indianerreservatet Navajo Nations eller ankomme med båd over Lake Powell fra Glen Canyon National Recreation Area. Begge ture er anbefalelsesværdige.

Rainbow Bridge

Rainbow Bridge er næsten ligeså høj som Statue of Liberty. Den er bredere end den er høj og midt imellem den løber en lille flod. Den er en af verdens største “natural bridges”. Broen består af sandsten. Sandet blev oprindeligt ført til området af vinden og der var store sandklitter i området. Under de geologiske perioder Triassic og Jurassic var det et klima med store ændringer. Der var både Saharalignende ørkenområder med sand i miles omkreds og hav på lokaliteten. Det resulterede i der blev aflejret sandsten med varierende hårdhed. I slutningen af Jurassic kom havet retur og sammenpressede sandet til hårde sandstenslag, som stadig kan ses i området i dag. Floden i området eroderede sidenhen de blødere sandlag, men de mere stabile, som dem der udgør Rainbow Bridge i dag, blev stående.

Rainbow Bridge er et helligt sted for det oprindelige folk i området. De vandrer dertil og beder, når de går under broen. For at respektere det er en helligdom for dem og et sted de dyrker deres religion, bedes alle andre om ikke at gå under broen, men betragte den fra det afmærkede område.

Rainbow Bridge

How to get there

Enten skal du snøre vandreskoene og pakke mad og drikke til flere dage eller hoppe ombord på en turbåd.

Vil du vandre, skal du drage til Window Rock i Arizona og få en tilladelse af Navajo Nation. Der er to vandreruter derhen, som er på over 20 km. De er for erfarne hikere. Stierne er markeret med sten og enkelte steder med skilte, så et kort over ruten er essentielt. Der er varmt om sommeren og koldt om vinteren. Bemærk risikoen for store oversvømmelser under skybrud og søg op i højden ved skybrud. På vejen passerer du flere øde hjem og hogans og arkæologiske steder. Respekter de folk der lever der. Læs om North Trail og South Trail  her.

Det går turbåde til Rainbow Bridge fra Lake Powell i Glen Canyon National Recreqtional Area. Sejlturen er på ca. 2 timer. Når du kommer frem, skal du vandre lidt over 2 km til Rainbow Bridge. Vandreturen derhen er en oplevelse, hvor en del af vandreturen er på en vandresti der flyder på vandet. Det er i den grad en oplevelse, men kræver også du kan svømme for det er forsvarligt.

Rainbow Bridge water trail

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk