Stumphouse Tunnel

Stumphouse Tunnel

Find lommelygten frem og gå på opdagelse i den 500 meter lange Stumphouse Tunnel, som aldrig blev færdiggjort.

Stumphouse Tunnel er en jernbanetunnel, der blev påbegyndt, men projektet sluttede inden tunnelen nåede igennem bjerget. Den beregnede investering til den planlagte jernbanestrækning var nemlig opbrugt og der kunne ikke afsættes flere økonomiske midler til projektet. Derfor ender Stumphouse Tunnel også midt inde i bjerget.

I dag kan du til fods gå ind i  tunnelen. Det er konstant 10 grader inde i tunnelen, så husk tøj på der passer til dette. Det anbefales ikke at gå alene ind i tunnelen og at hver person medbringer minimum en lygte. Du kan parkere tæt ved indgangen og den relativt korte tunnelstrækning taget i betragtning, er det en tur mindre børn fint kan klare (medmindre de er utrygge ved mørket naturligvis).

Udgravningen af Stumphouse Tunnel blev påbegyndt i 1856 og sluttede brat i 1859. Arbejdet blev gennemført af arbejdere med irsk oprindelse.

Stumphouse Tunnel er en del af Walhalla Park, som er åben fra 10 om formiddagen til 5 om eftermiddagen. Hvis du synes Walhalla lyder ret vikingeagtigt, så har du ret. Den nærliggende by Walhalla blev grundlagt af nordtyske immigranter.

 

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk