The Garden of One Thousand Buddhas
The Garden of One Thousand Buddhas
I Flathead Indian Reservation i Montana, er et religiøst mesterværk ved at blive skabt. Projektet er så langt, at du roligt kan besøge det. Og så er der endda gratis adgang. The Garden of One Thousand Buddhas er tænkt som et spirituelt sted, på tværs af mange religioner og som et pilgrimsrejsestop på den vestlige halvkugle. Det er også en botanisk have og center for Nyigma School of Tibetan Buddhism.
Her finder du en stor smuk park med masser af smukke blomster, 1.000 plantede træer og så naturligvis 1.000 buddhastatuer. Buddhastatuerne er klassiske smukke hvide buddhastatuer. Der er også en brønd og fire bedecirkler i parken. Desuden er der en smuk stor skulptur af Dharmacakra. Dette er et centralt symbol indenfor buddhismen og symboliserer flere ting, blandt andet livets cyklus med fødsel, død og genfødsel.
Det forlyder, at en tibetansk mester fra The Nyingma School of Buddhism fik et syn som barn. Da han så landskabet hvor haven i dag findes, så genkendte han det fra sit syn fra barndommen. Og han vidste der skulle opføres en helligt område her.
Respekter det er et helligt sted. Det er ikke her der skal leges fange. Giv andre besøgende ro til at dyrke deres religion.