Tag Archives: Lousiana

Rosedown Plantation State Historic Site

Rosedown Plantation State Historic Site

Rosedown Plantation State Historic Site

I St. Francisville i Louisiana findes en af de bedst bevarede og intakte tidligere plantager i de tidligere Sydstater. Stedet er desuden verdenskendt for sine billedskønne alleer og haver. Der tilbydes guidede ture og adgang til historiske bygninger og et museum.

Rosedown Plantation blev bygget i 1835 af Daniel og Martha Turnbull. De levede af at dyrke bomuldsplanter. Den store hovedbygning blev anlagt på det højeste punkt i plantagen med udsigt til Alexander Creek. Hovedbygningen var inspireret af traditionel græsk byggestil. Indretningen er smuk og velgennemført og parrets rigdom er tydelig. De havde de dyreste møbler og fik dem specialproducerede eller skaffede dem hvorfra det var muligt. Før Den Amerikanske Borgerkrig var parret blandt de allerrigeste i USA.

De tilhørende bygninger har blandt andet været anvendt som lægeklinik, stald, mælkehus og meget mere. Selve plantagen er på 150 ha. De mange smukke haver er inspireret af havearkitektur fra Frankrig, Italien og England. Daniel og Martha var nemlig på rejse til de lande, for blandt andet at søge inspiration til havearkitektur. Martha var haveentusiast og førte dagbog med havernes udvikling i gennem 60 år. Det er haver med smukke statuer, springvand, lysthuse, damme og masser af smukke planter. Stedet er kendt for sin egealle op til hovedhuset, som der er taget mange fotos af gennem tiden.

Plantagen benyttede sig af slaver. Da bomuldsproduktionen var på sit højeste, var der 450 slaver der knoklede på plantagen. Stedet blev angrebet under Den Amerikanske Borgerkrig og krigen resulterede i plantagen ikke kunne fortsætte som hidtil. Stedet er et typisk eksempel på hvorledes slaver levede og arbejdede og hvorledes plantager var indrettet. Og et tydeligt eksempel på den markante forskel der var mellem slaver og plantageejere.

Besøg plantagen og få et indblik i datidens plantager, idealer, teknologiske kunnen med mere. Det er et spændende besøg, der giver stof til eftertanke.

Rosedown Plantation State Historic Site

Fort Proctor

Fort Proctor

Fort Proctor

Fort Proctor blev bygget for at beskytte vandvejene til New Orleans. Fortet blev bygget i perioden mellem krigen i 1812 og Den Amerikanske Borgerkrig fra 1861-1865. Det ligner dog mest af alt en borg fra middelalderen, der er i kraftigt forfald. Fort Proctor er nemlig oversvømmet, grundet vandstanden siden fortet blev bygget, er steget i Lake Borgne. Således kan du sejle rundt i kano eller kajak inde i fortet. Du kan også blot se det fra land.

Fort Proctor blev oprindeligt bygget på land, men grundet stigende vandstand i Lake Borgne er det nu ude i søen. For årtier tilbage var det muligt at gå derud, nu er der kun en adgangsvej og det er vandvejen. Medmindre du rammer ekstrem lavvande, så kan man stadig gå derud. Hvis du sejler ud fra Shell Beach er der ca. 20 minutter i kano derud. Det er helt fantastisk at sejle ind i og rundt i det efterladte fort. Spørg evt. om en af fiskerne i Shell Beach vil tjene en skilling på at sejle jer derud eller hvor du kan leje en kano. Er der som nævnt lavvande i søen, kan man gå derud, men gør det kun hvis I er dygtige svømmere og holder øje med vandstanden.

I 1814 angreb englænderne New Orleans fra vandvejen i det der betegnes som Battle of Lake Borgne. Fort Proctor blev bygget for at bekytte New Orleans, men kort efter blev området ramt af en kraftig orkan. Fortet blev skadet og ville kræve større ressourcer at genopbygge. Grundet den ulmende Amerikanske Borgerkrig var det militære fokus et helt andet sted end på vandvejene til New Orleans. Fort Proctor blev derfor ikke genopbygget til en funktionsdygtig militær enhed og kom således aldrig i anvendelse.

Fort Proctor

Nicolas Cage Pyramid Tomb

Nicolas Cage Pyramid Tomb

Nicolas Cage Pyramid Tomb

Skuespilleren Nicolas Cage er kendt for at være sin helt egen type, både professionelt og som privatperson. Og en af de lidt mere specielle tiltag fra hans side, er at han har købt en gravplads og fået designet og bygget sit helt eget pyramide mausoleum (gravmæle). Her planlægger Nicolas Cage at blive begravet engang i fremtiden.

Trods Nicolas Cage er født og opvokset i Californien, så har han valgt at dette pyramide mausoleum er opført i New Orleans i Lousiana. Dette er knap 3.000 km. fra Long Beach i Californien, hvor han er født. Nicolas Cage har en eller anden form for fascination for New Orleans. Ihvertfald har han tidligere købt LaLaurie Mansion, som skulle være hjemsøgt. Og desuden det historiske Our Lady of Perpetual Help Chappel.

Hans pyramide mausoleum er blevet lidt en turistattraktion. Det findes på St. Louis Cemetery nr. 1, hvor mange New Orleans berømtheder er begravet. Kvinder er begyndt at besøge pyramiden og placere røde læbestiftkys på bagsiden af den. Hvorfor denne trend er startet vides ikke.

Pyramiden er 2,75 meter høj, udført i sten og på den står der “Omni Ab Uno”. Det betyder noget lignende “Everything From One”

Nicolas Cage Pyramid Tomb