Tag Archives: Maid of the Mist

Niagara Falls

Niagara Falls

Niagara Falls

Niagara Falls ligger på grænsen mellem USA og Canada.

Du kan fint sætte et par dage af til at besøge stedet, for der er masser at opleve både på den amerikanske og den canadiske side.

Faktisk kan du lade bilen stå i USA og så gå over grænsen til Canada og bruge dagen der. Stedet er en kæmpe turistmagnet.

Kommer du i højsæssonen om sommeren, så sørg for du har reserveret plads på de ture du gerne vil på eller mød op tidligt på dagen for at købe billetter. Og skal du rundt i Niagara Falls State Park, så hop ombord på sporvognen.

Vandfaldene

Vandfaldene Niagara Falls består faktisk af tre vandfald. Det største er Horseshoe Falls eller Canadian Falls, som det hedder på den canadiske side. Dette vandfald er på grænsen mellem New York State i USA og Ontario i Canada. De to øvrige vandfald; American Falls og Bridal Veils Falls finder du i USA.

De tre vandfald er adskilte af to øer; Goat Island og Luna Island. Vandfaldene er i den sydlige ende af Niagara Gorge og er vandfald på Niagara River, der løber fra Lake Eric til Lake Ontario. Vandfaldene er store. Vandet falder ca. 50 meter og det er tilsammen et af de største vandfald i verden hvad angår vandmængder. Gennem tiden har flere vovehalse forsøgt at hoppe ud fra vandfaldene. Det har kostet adskillelige menneskeliv. Den første der overlevede turen ned af vandfaldet i en tønde var en 63-årig skolelærer tilbage i 1901. Der er fine vandrestier rundt og se vandfaldene.

På den amerikanske side ser du vandfaldene fra Niagara Falls State Park. Her kan du gå langs Niagara floden, gå ud på de to øer mellem vandfaldene og se de tre vandfald fra forskellige udsigtspunkter.

Maid of the Mist

I mere end 150 år har folk der besøger Niagara Falls været på Maid of the Mist turen. Her sejler man i en dobbeltdækker båd forbi American Falls og helt tæt på Horseshoe Falls, hvor man kan høre vandfaldets brølen. Forvent at blive våd, men heldigvis får du udleveret de ikoniske regnponcho ved turens begyndelse. Turen er halvpebret, men nærmest et must-see i Niagara.

Maid of the Mist

Cave og the Winds

På Cave of the Winds turen tager du en elevator ned til en platform, hvor du kommer helt tæt på Bridal Veils Falls. Her er vådt og her er blæsende og føles som at lande i en tropisk storm. Derfor anbefaler vi ikke turen med helt små børn. Du bliver påført sandaler og regnponcho, men forvent at blive lidt våd indenunder. Turen starter fra den gennemførte multimedia udstilling The World Changed Here udstilling.

Cave of the Winds

Niagara: Legends of Adventure

Ved Niagara Falls Visitor Center fremvises filmen “Niagara: Legends of Adventure”. Det er en film der kan lidt mere end de fleste ellers formidable film i USA’s statsparker og nationalparker. Derfor koster det også penge at se filmen i den store biograf med plads til over 300 personer. Filmen tager dig med ud over vandfaldene, viser dig hvorledes hoppene ud over vandfaldene har set ud for diverse vovehalse og fortæller dig hele historien om Niagara Falls. Et godt sted at starte sin Niagara Falls oplevelse, inden man går på oplevelse i det fri.

Vi vil ikke anbefale at medbringe yngre børn. Den er lidt voldsom. Lad dem i stedet gå på opdagelse i Visitor Centeret’s udstillinger med en voksen.

Fireworks and Illumination

Om aftenen lyses vandfaldene op i alverdens smukke farver og der er fyrværkerishow. Det er helt vildt smukt og kan på det varmeste anbefales. Den canadiske side På den amerikanske side finder du Niagara Falls Street med masser af restauranter, souvenierbutikker med mere. Vil du for alvor være turist, så tag gåturen over broen til Canada. Her finder du en turistby der vil noget med diverse forlystelser, skøre museer, restauranter og barer. Herfra kan du flyve i helikopter over Niagara Falls, tage en tur i pariserhjulet, se en dinner musical, spille arkadespil, se papegøjer, tage i vandland, finde vej i en labyrint, prøve zipline, spise i skylon tower eller se hvor længe du tør opholde dig i spøgelseshuset.

Se guide ture ved Niagara Falls her

Niagara Falls