På dette sted siger ældre lokale legender, at heksene mødes for at danse om natten. Når deres fødder berører jorden, så visner græsset. Og der efterlades pletter, hvor der aldrig kommer til at gro noget igen. Legenderne fortæller dog intet om hvor heksene kom fra. Mange lokale holder sig væk fra stedet. Der er tale om sejlivede legender, som har eksisteret i mange år. Stedet er markeret med et skilt.
Hvis du kigger rundt, kan du faktisk se bare pletter, hvor der intet græs gror! Der kendes ikke til en mere videnskabelig forklaring på dette.
Stedet var omgæret med mystik gennem mange år, allerede tilbage til de oprindelige indianere der beboede og vandrede igennem området. Du kan læse meget mere om det her: https://www.legendsofamerica.com/ms-witchdance/
I Tuscumbia i Alabama finder du den hyggelige Spring Park. Det er ikke en stor turistattraktion, men et af de små lokale steder, der er værd at besøge, hvis du gerne vil opleve den almindelige amerikaner slappe af i hverdagen eller i weekenden.
Når du er i Spring Park, så er der to ting du klart skal se. For det første skal du se Cold Water Falls, verdens største ikke naturlige stenvandfald. Om aftenen oplyses vandfaldet. For det andet skal du se vandfontænen ude midt i søen i Spring Park. Den er anlagt til minde om indianerprinsessen Im-Mi-Ah-Key, der var gift med høvding Tuscumbia. Vandet sprøjtes mere end 30 meter op i luften, nogle gange til lys og musik. Der er også flere statuer i parken, blandt andet en af Im-Mi-Ah-Key.
For børn og barnlige sjæle er der et lille tog der kører rundt i parken, en karussel og et par mindre forlystelser.
Det er en skøn park at slappe af i og nyde naturen og home sweet Alabama.
Natchez Trace Parkway – Wichahpi Commemorative Stone Wall
All things shall pass. Only the stones will remain.
En hyldest til Te-lah-nay
Tom Hendrix har i 30 år arbejdet på at bygge en stenmur ude i naturen. Den er bygget til minde om og til ære for Tom’s tipoldemor Te-lah-nay.
Hun var en del af Yuchi indianerstammen, som i starten af hendes levetid boede langs Tennessee-floden i Alabama. Det “nye USA” ønskede at forflytte indianerne fra det sydøstlige USA. Sammen med sin søster Whana-le blev Te-lah-nay forflyttet til Indian Territory of Oklahoma. Denne store forflytning af indianere blev senere betegnet som “Trail of Tears”. Men Te-lah-nay led af forfærdelig hjemve. Hun savnede Tennessee floden, som Yuchi-stammen kaldte for “Den Syngende Flod”, fordi stammen var af den overbevisning, at en kvinde i floden sang til dem. Hun oplevede ikke at floderne i Oklahoma sang til hende. Efter en vinter i Oklahoma besluttede hun sig for at rejse tilbage. Hun gik hele vejen tilbage og det blev en lang, hård og oplevelsesrig færd. Og rejsen tog 5 år!
Tom Hendrix hørte om sin tipoldemors liv som lille dreng og han kunne ikke slippe tanken om, at hun havde fortjent et mindesmærke. Da en af de ældre i Yuchi-stammen fortalte ham at “All things shall pass. Only the stones will remain”, vidste han hvorledes hun skulle mindes. En stenmur!
Stenmuren har været et kæmpe projekt at gennemføre. Den er smuk, i flere lag, smukt rustikt design og et besøg værd. Det er den største stenmur i USA, hvor der ikke er anvendt mørtel. Den er istedet bygget af kærlighed, stolthed, respekt og sten. Og muren er intet mindre end ca. 1,6 km lang. Den følger terrænnet, op og ned og rundt, for at symbolisere Te-lah-nays lange rejse og de mange op- og nedture. Der er bænke og bedecirkler, hvor man kan mindes og reflektere. Folk kommer fra hele verden for at se den, til trods for Tom Hendrix aldrig rigtig har markedsført sin mur.
Vil du læse mere om Te-lah-nay’s rejse og liv, så få fat i bogen “If The Legends Fade”, skrevet af Tom Hendrix. Den kan godt anbefales.
