Tag Archives: New york City

Ellis-Island

Ellis Island

Ellis Island

Har du familiemedlemmer, der i perioden 1892-1954 rejste til USA, for at søge lykken der. Efter mange dage på det åbne hav, kunne de endelig skimte Frihedsgudinden. Og mens de sejlede tættere og tættere på den, drømte de om et liv hvor de kunne forsørge deres familie, et liv med rigdom og et liv med eventyr. Mon ikke også usikkerheden og frygten har været en makker på den lange rejse. For hvor skulle de søge hen på dette store kontinent for at finde arbejde og måske lykken? Og hvilken fremtid lå foran dem? For mange af dem der ankom til østkysten, fik de for første gang land under jorden på Ellis Island. Et sted hvor drømmen allerede brast for flere, der ikke fik lov at rejse ind i landet og hvor familier for altid blev adskilt. Derfor kendes stedet også som Island of Tears.

Fakta om Ellis Island

Ellis Island er en mindre kunstig ø i New York havn. Øen er menneskeskabt og blev anlagt som presset på jord i New York steg i slutningen af 1800-tallet.

Ellis Island  fungerede fra 1892-1954 som immigrant inspektions kontor for rejsende fra primært Europa til New York. Omkring 12 millioner mennesker kom igennem Ellis Island, før de fik lov at rejse ind i USA. Oprindeligt var Ellis Island en del af Fort Gibson. Med de mange immigranter der ankom til området, blev Ellis Island fra 1892 anvendt til inspektion af immigranter. I 1897 satte en brand stedet ude af funktion, men i år 1900 blev det taget i anvendelse igen. På Ellis Island var der blandt andet karantæne faciliteter, for de immigranter der var syge ved ankomsten. Dette var der mange der var, efter den lange sejltur på de trange både med hygiejneproblemer. Fra 1924 og frem var Ellis Island primært et Detention Center. Og i 1. og 2. Verdenskrig blev stedet anvendt til at huse krigsfanger.

 

Immigrationen til Ellis Island

Man mener, at omkring 40 % af alle amerikanere har familiemedlemmer i tidligere generationer, der ankom til USA via Ellis Island. I starten kom de fleste immigranter fra Nord- og Vesteuropa. De fleste immigranter kom fra Tyskland, Rusland, Finland og UK. Sidenhen kom der flere immigranter fra Sydeuropa og Østeuropa og mange jødiske immigranter, der flygtede fra Europa.

Man fik kun lov at rejse ind i USA, hvis man ikke havde psykiske eller fysiske handicaps eller problemstillinger. Desuden kunne man blive udelukket for indrejse baseret på ens race, økonomiske forhold eller religiøse tilhørelsesforhold. Test for indrejse inkluderede at man skulle gå op af trapper og alle blev grundigt undersøgt. Desuden blev immigranter også vaccineret på stedet.

Da immigrationen på Ellis Island var på sit højeste, var der omkring 5.000 der dagligt bad om indrejse til USA.  Det var i perioden 1905-1914, hvor der årligt rejste omkring 1 million immigranter til USA. Rekorden blev sat d. 17. april 1907, hvor 11.747 immigranter ankom til Ellis Island.

ellis island

Besøg Ellis Island

Ellis Island bestyres i dag af National Park Service. Du kan besøge øen ved at hoppe på en færge ved Battery Park. Færgen stopper først ved Frihedsgudinden og derefter ved Ellis Island. Der afgår en færge hvert 40. minut og der kan være ekstrem lange køer til at overhovedet komme med en færge. Det kan derfor på det varmeste anbefales at ankomme når færgerne starter om morgenen, eller at vælge de dyrere “Skip the Line Walking Tour” billetter. Ellis Island fungerer i dag som et museum, hvor du kan blive meget klogere på stedets historie. Du kan blandt andet gå på opdagelse i stedets database over folk der ankom til Ellis Island. Måske der også var en Østerby, en Dahl eller en hel masse der hed Jensen. Får du brug for lidt frisk luft, så gå udenfor og besøg Fort Gibson og The American Immigration Wall of Honor.

Der er løbende guidede ture rundt på museet. Du kan også tilmelde dig den 1,5 time lange Hard Hat Tour of The Hospital Complex. Her kan du se det store hospital med 750 sengepladser. En på mange måder lidt hård oplevelse og derfor skal man være 13 år for at deltage i turen.

Det anbefales ikke at besøge stedet i højsæssonen med yngre børn. Der er lange køer til færgerne både ud og hjem og der er varmt og mange mennesker.

 

Ellis-Island

 

High Line

High Line

High Line

High Line blev indviet i 2009 og er siden blevet en af de største turistattraktioner i New York. Et nedlagt jernbanespor i den vestlige del af Manhattan flere meter over jorden, der er blevet forvandlet til en 2,33 km langstrakt urban park med en gå sti og naturlig vild beplantning.

Det er her du ser det rigtige New York i roligt tempo mens du slentrer hen af stien, udenom de største turistattraktioner. Du har udsigt over hvor New Yorkerne bor, arbejder og spiser. Stien går fra Meatpacking District til Hudson Yards.

High Line