Tag Archives: Space Center

Space Center Houston

Space Center Houston

Space Center Houston har en af verdens største udstillinger om rumteknologi – rumskibe, rumudstyr, sten fra månen, rumdragter og meget mere. Vi vil i det følgende nævne nogle af de væsentligste udstillinger og oplevelser. Derudover er der ofte varierende midlertidige udstillinger.

Starship Gallery – stedet hvor du kan se rumskibe og rumudstyr, der har været i funktion. Se blandt andet Apollo 17 kommando modulet, som har været på månen. Mercury 9 “Faith 7” finder du også her og den har også været på tur i rummet. Gemini V var på rumrejse under Den Kolde Krig, hvor USA og Rusland havde et uofficielt rumkapløb og kan også ses i Starship Gallery. Det er også her du finder skylab trainers, hvor astronauterne trænede frem til deres missioner. Her er også anvendte månekøretøjer og indsamlede sten fra månen.

Astronaut Gallery – hylder de astronauter der har været i rummet og viser deres beklædning under ekspeditionen.

Mission Mars – en interaktiv udstilling, der fortæller om planeten Mars og hvad der skal til for at rejse dertil og bo der.

NASA Johnson Space Center – Houston Space Center’s mest populære oplevelse. To guidede ture inkluderet i indgangspirsen, der tager dig til det sted hvor astronauter træner frem til missioner og som har været kontrolcenter for flere rumrejser. Der er to forskellige ture at vælge imellem. Kom når Houston Space Center åbner, så du er sikker på at få en plads på de ture du ønsker. Eller reserver på forhånd. Begge ture går også til Rocket Park, hvor du kan se flere rumskibe. “Astronaut Training Facility Tour” bringer dig til det sted hvor astronauter træner og hvor ingeniører og forskere udvikler fremtidens rumteknologi. “Mission Control Center Tour” bringer dig til stedet, der har været kontrolcenter for en række rumeventyr, inklusiv den første tur til månen.

International Space Station Gallery – en interaktiv udstilling om den internationale rumstation.

Derudover er der masser af film om månemissioner og rumteknologi samt daglige foredrag. Har du altid drømt om at møde en astronaut, så er der mulighed for at spise frokost sammen med en astronaut. Det koster naturligvis ekstra og er ikke helt billigt. Men til gengæld kan du få taget en selfie med astronauten og høre astronauten berette om NASA’s arbejde.

Bestil en tur

Space Center Houston