Tag Archives: Tempel

Old Sheldon Church

Old Sheldon Church

Se ruinerne af et græsk tempel i South Carolina. Ruinerne er smukt omgivet af frodig vegetation og et yndet fotospot, især når solen stråler mellem søjlerne. Smukt og idylisk er der. Gå på opdagelse i ruinerne og se de gamle gravsten.

Old Sheldon Church, tidligere Prince Williams Parish Church, blev bygget i perioden 1745-1753. Den blev bygget således den skulle ligne et græsk tempel. Det menes at det er den første tempellignende kirke i USA, men der er usikkerhed om denne påstand. Kirken blev nedbrændt i 1779 af britiske tropper. I 1826 blev den bygget igen for i 1865 at blive brændt igen af USA’s Federal Army. Siden har den stået tilbage med søjler med mere, som overlevede den sidste brand og arealet omkring den er delvist groet til.

Kirken blev bygget op af plantagen Newberry Plantation. Ejeren af jorden hed William Bull og havde britiske rødder og deraf kommer navnet Sheldon, som var den by han og familien stammede fra i England.

Bemærk Old Sheldon Church er på privat grund. Turister er dog velkomne.

Der er kolosalt mange myg på stedet om sommeren, så medbring myggespray. Og ellers giv dig tid, det er smukt og stille og en dejlig oplevelse. Et sted hvor man får lyst til bare at være.