The Land of Fire and Ice – Bandera Volcano and Ice Cave

The Land of Fire and Ice – Bandera Volcano and Ice Cave

 

Dette sted er helt fantastisk, fordi du indenfor gåafstand kan se både en uddød vulkan og en ishule. Vi anbefaler du går hen til vulkanen først og derefter til ishulen. På vej hen til ishulen vil du se meget størknet lava fra vulkanen. Der er tale om to separate vandreture.

 

Bandera Volcano

Bandera vulkanen var i udbrud for omkring 10.000 år siden. Der er faktisk ikke kun en uddød vulkan i området, men hele 29! Flere af dem kan du se på turen til Bandera vulkanen. Området er derfor også præget af, at der er rigtig meget størknet lava overalt i området. Du spørger måske dig selv, hvorfor der lige er så mange vulkaner her. Det er der fordi to kontinentale plader mødes her. Vandreturen til Bandera Volcano er rigtig fin gennem en skov, hvor der er masser af lava, for derefter at gå op af til Bandera vulkanen. Der er en god udsigt over hele området og mange af de andre uddøde vulkaner i området. Og så kommer du tæt på vulkankrateret og kan se hele krateret.

Ishulen

Vandreturen til ishulen er lidt kortere end vandreturen til vulkanen. Du går gennem skoven derhen og det sidste stykke ned af trapper, for at komme ned i ishulen. Og ja det er en lille frosset hule du kommer ned i. Der er is på bunden og alt er frosset til, hvilket giver det smukkeste farvespil. Der er naturligvis koldt nede i ishulen, så det kan være en god ide at tage en jakke med under armen på vandreturen.

 

Tag madpakken med

Vi havde madpakker med og nød at sidde midt ude i skoven og spise dem. Der er borde, bænke og skraldespande. Sønnike på 6 år fik lov at købe en pose med forskellige sten og mineraler inde i en stor klump ler. Her var bygget et helt gammeldags stenvaskeri/guldvaskeri i træ med rindende vand i forskellige højder. Sønnike havde en fest. Der kan desuden købes en række souvenirs.

 

 

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk