The Sixth Floor Museum at Dealey Plaza

The Sixth Floor Museum at Dealey Plaza

 

Den 22. november 1963 blev USA’s 35. præsident John F. Kennedy (JFK) udsat for et attentat under et besøg i Dallas, Texas, som han ikke overlevede. Til ære og minde om John F. Kennedy er oprettet et museum om hans liv, bedrifter og om attentatet på ham.

Museet hedder “The Sixth Floor Museum of Dealey Plaza”, hvilket ikke umiddelbRt fortæller meget om indholdet. Men det er JFK udstilling hele vejen igennem. For dem der ved lidt mere om attentatet på JFK, så er det jo elementærviden at den formodede attentatsmand, Lee Harwey Oswald, menes at have befundet sig lige netop hvor museet er i dag, da han affyrede de dødbringende skud. Museet har faktisk et webcam, således man løbende kan se hvordan udsigten der ser ud i dette sekund, der hvor morderen menes at have affyret skud fra. Mordet på JFK er omgæret med stor mystik den dag i dag. Lee Harwey Oswald blev nemlig anholdt og sigtet for attentatet, men to dage efter blev han myrdet af en lokal natklubejer, mens han var i politiets varetægt.

Hovedtemaet er attentatet på JFK og en kronologisk gennemgang af dette, inklusiv alle de relaterede hændelser der skete op til, under og især efter, blandt andet efterforskningeb af attentatet. Dette formidles på baggrund af videoklip, billeder, dokumenter og genstande.

Desuden reflekteres der over hvorledes JFK påvirkede USA og verden. Museet indeholder private familiebilleder og formidler de politiske bedrifter han opnåede.

Det anbefales at deltage i en selvguidet audio-tur på museet for at få hele historien med.

The Sixth Floor Museum at Dealey Plaza

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk