Category Archives: Indiana

Turkey Run State Park

Turkey Run State Park

Tyrkey Run State Park er en lille naturperle med skov, et helt system af kløfter og canyons og floden Sugar Creek der går igennem parken. Det er et oplagt sommerstop med fede vandreture via træbroer og træstiger ned i smalle kløfter og canyons og med mulighed for at flyde eller sejle en lang tur. Eller hvad med en tur om sommeren i parkens swimmingpool. Narrows Covered Bridge er et must.

Du kan sove i telt, campingvogn, i hytte eller på hotel i parken.

Fede vandreture i kløfter og canyons

I Tyrkey Run State Park kan du følge flere tusinde års geologiske aflejringer, når du går nede i de kløfter og canyons, som gennem tiden er eroderet i områdets sandstensaflejringer. Der er et helt netværk af kløfter og canyons og derfor rigtig mange steder du kan gå på opdagelse. Tag på vandretur gennem smukke trælunde og ned i kløfter og canyons. Nogle af vandreturene kræver lidt af dig fysisk, da du skal op og ned af kløfter via træstiger.

De fleste vandreture starter med en gåtur over parkens store hængebro, der krydser Sugar Creek. Vi vil anbefale vandretur nummer 3 og vandretur nummer 5, der giver dig mulighed for at komme ned i flere smukke kløfter og at klatre lidt på stiger. De smukkeste kløfter og huller i terrænnet finder du ved at tage den ca. 3 km lange vandrerute 3. Har du lyst til at gå længere kan du supplere den med vandretur nummer 5, så går du i alt knap 5 km.

Noget for vandhunde og sportsfolk

Du må ikke svømme i Sugar Creek, men i sommerperioden er der en udendørs større swimmingpool der er åben samt en lavvandet pool til de yngste.

Vil du opleve Sugar Creek, så lej en kano eller en water tube, så du enten kan ro eller flyde ned af Sugar Creek. Du kan ikke leje kanoer eller water tubes i Turkey Run State Park, men private selskaber lejer dette ud lige udenfor parken og så kan du sejle eller flyde gennem parken. Prøv feks Clements Canoes Outdoor Center eller Sugar Valley Canoe Trips. Sugar Creek er uden tvivl en af de smukkeste floder i området og særdeles velegnet til at nyde både fra land og til vands.

Du må gerne fiske i Sugar Creek, hvis du køber et fiskelicens.

Trænger du til lidt bevægelse, der ikke inkluderer vand, så er der tennis, basketball og volleyballbaner i Turkey Run State Park.

Historiske steder og naturcenter

I parken finder du den smukke og smalle røde overdækkede træbro Narrows Covered Bridge. Den fungerer som gangbro og denne bør du klart krydse til fods.

I parken finder du desuden en ældre trækirke, en ældre træhytte og et større hus fra nogle af de første europæiske immigranter i området.

Parkens naturcenter er også et stop værdigt. Her kan du lære om den lokale geologi, natur og historie, om stjerner og meget andet. Der er ofte arrangementer her. Deres stjerneaftener er super spændende.

Se mere på parkens hjemmeside

 

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk