Category Archives: Pennsylvania

Cave of Kelpius

Cave of Kelpius

Cave of Kelpius

USA’s første dommedagskult bestod af 40 munke og de benyttede en hule i Philadelphia i Pennsylvania som fællesrum, indtil de ventede på verden skulle gå under.

Hulen kan du stadig se i dag. Den findes i Wissahickon Valley Park, som er en del af Fairmont Park-systemet i Philadelphia. Selve hulen har været godt gemt og det er den også i dag. For at finde den skal du tage Ridge Avenue indtil du kommer til Wissahickon Bike Trail. Parker bilen og gå til højre af cykelstien. Cykelstien løber inde i skoven langs Lincoln Drive. Når du har gået ca. 1,5 km, kommer der en sti og her skal du dreje til venstre. Og lidt efter finder du hulen.

Selve hulen er lille, gravet ind i en bakke og indgangen er af granit. Selve granitindgangen er udført senere hen, i 1961, af et hemmeligt broderskab ved navn Rosicrusian. De menes at have oprindelse i den daværende kult, der anlagde og anvendte Cave of Kelpius. Der var også frem til 1940’erne et ildsted og et skorsten i hulen, som blev udsat for hærværk og derfor ikke er der mere.

Kulten

Kulten var ledt af Johannes Kelpius, der sammen med resten af kulten ankom til USA fra Tyskland i 1764, det år som de mente verden ville gå under i. Kulten bestod af 40 yngre veluddannede mænd. Kulten blev kendt som “Hermits of the Wissahickon” eller “The Society of the Woman of the Wilderness” Der var ingen kvinder i kulten, men i et vers i bibelen stod der at kvinderne gik i skoven og ventede på dommedag skulle oprinde – og så gjorde munkene fra kulten det samme. Hulen menes at være blevet anvendt til at have bøger og videnskabeligt udstyr i og til meditation. Munkene mener man, boede i små hytter langs den nærliggende flod. Munkene byggede også et tabernakel og et observatorium, hvor de studerede astronomi. Det var sandsynligvis USA’s første observatorium. Tabernaklet og observatoriet eksisterer desværre ikke mere. Mens de ventede på verden skulle gå under brugte de tiden på at hjælpe de lokale, udvikle medicin, komponere musik og studere astronomi.

Men verden gik ikke under i 1764. Kulten fortsatte dog med at høre til i området. De brugte tiden på musik og kunst, lægevidenskab, astronomi og at hjælpe lokalsamfundet. Flere af dem arbejdede senere hen som læger eller advokater i området.

Cave of Kelpius

Liberty Bell

Liberty Bell

“Proclaim Liberty Throughout all the Land unto all the Inhabitants Thereof” står der skrevet på Linerty Bell.  Verset stammer fra Bibelen. Liberty Bell er et vigtigt symbol for amerikanerne. Den store smukke klokke med den berømte revne er ikonet for USA’s grundlæggelse, uafhængigheden fra England og deres første lov som et uafhængigt USA – Declaration of Independence. Du kan se Liberty Bell i Liberty Bell Center, som du finder ved siden af Independence Hall i Philadelphia.

Legenderne lyder at Liberty Bell ringede d. 8. juli 1776 i Philadelphia, da Declaration of Independence blev oplæst. Declaration of Independence var blevet underskrevet 4 dage forinden og her forlyder også at klokken ringede. Om det er rigtigt kan ingen bevise, men der er ingen tvivl om at den detaljerede og smukt udførte klokke er skabt til særlige formål. Sikkert er det dog, at klokken har været i funktion flere gange i perioden 1753 – 1846. Klokken ringede for mange folk og ved mange lejligheder, blandt andet da USA´s Constitution blev underskrevet og da præsidenterne Benjamin Franklin, George Washington, Alexander Hamilton og Thomas Jefferson døde.

Det vides ikke med sikkerhed hvornår klokken erhvervede sig sin store revne eller om den kom gradvist. En af teorierne var at den allerede fik sin første lille revne i 1752, da den ankom til USA og blev gennemtestet. Det menes dog, at den store revne forekom i februar 1846, da klokken var i gang med at ringe.

Liberty Bell blev udført i 1751-1752 på bestilling af Pennsylvania Assembly. Klokken blev udarbejdet af det engelske firma Lester and Pack. Klokken blev udført for at markere 50-års jubilæet for Charter of Privileges, som var Pennsylvania’s første grundlov. Oprindeligt blev klokken kaldt for State House Bell. Klokken har haft en lang hiostorie. I 1777 var man nervøs for at englænderne skulle finde den og smelte den om til kanonkugler, som de ville bruge mod det USA der ønskede at være uafhængigt af England. Derfor flyttede man den i hemmelighed til en kirke i byen Allentown i Pennsylvania. Sidenhen drog USA´s største uafhængighedsikon på roadtrip rundt i USA, hvor den blev vist frem i de største byer gennem en længere årrække. I 1915 rykkede den mere permanent til Philadelphia. Her hang den oprindeligt i Independence Hall, men i 1976 blev den flyttet ned til en pavillion foran Independence Hall.

Liberty Bell står i et topsikret glasbur og overvåges efter alle kunstens regler. Du skal også igennem et sikkerhedstjeck for at se den, så drop den store rygsæk om muligt. Det er gratis at besøge Liberty Bell Center. Bemærk at, der er rigtig mange, der kommer for at se Liberty Bell. Op af dagen bliver der trængt om klokken. Og det tager tid at komme igennem sikkerhedstjekket. Derfor vil vi anbefale at se Liberty Bell først på dagen om muligt.

Liberty Bell Center, hvor du finder Liberty Bell, er værd at bruge mere tid på, end at blot se selve Liberty Bell. Der er en rigtig fin udstilling om Liberty Bell og de historiske højdepunkter den har markeret. Der er også en film, der fortæller historien om Liberty Bell. Hør desuden Centenniel Bell, der blev skabt til at markere USA´s 100 års fødselsdag i 1876. Den ringer engang i timen i tårnet på Independence Hall. Den vejer 13.000 pounds, 1.000 pound for hver af de 13 stater, der udgjorde det første USA.

Ringing Rocks Park

Ringing Rocks Park

Få steder i verden findes der sten, der klinger, når man slår på dem med et stykke metal. Et af de steder er i Ringing Rocks Park i det østlige Pennsylvania. Stenene lyder forskelligt alt efter hvilke sten du rammer, hvor du rammer og i hvilken vinkel du rammer.

Du skal medbringe en hammer eller lignende, for at kunne slå på stenene og høre de mange lyde.

Alle stenene i parken ringer, når man slår på dem. Det er dog kun ca. en tredjedel af stenene i parken, som det menneskelige øre kan registrere ringe. Så hav lidt tålmodighed, hvis det ikke lykkedes i første omgang. På din tur rundt, kan du tydeligt se hvilke sten der er blevet hamret meget på.

Det er en lille sti rundt i parken. Den er lidt stenet og bemærk stenene bliver meget glatte, når det regner. Er stenene våde, så hold dig på stien og begynd ikke at klatre rundt på stenene. Eneste facilitet i parken er et primitivt toilet, som ikke altid er åbent. Til gengæld er det ganske gratis at besøge parken.

Det er sjovest hvis alle har en hammer med, så gå på udkig i f.eks. Walmart efter billige hammere inden I besøger Ringing Rocks Park.

Klingende sten blev et kendt fænomen i 1890, da J. J. Ott spillede en koncert, hvor han slog på sten med en hammer. Disse sten lød som klare klokker.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk