Official Center of the World Pyramid Monument og The Museum of History in Granite
Ægteparret Jaques-Andre Istel og Felicia Lee har skabt Official Center of the World Pyramid Monument i Sonora-ørkenen i Californien. Der er ingen officielle eller kendte forklaringer på hvorfor verdens centrum skulle være lige her. Men vi er i Californien og her er alt muligt, så why not?
Ægteparret grundlagde byen Felicia på dette øde sted i 1986. De opførte til at starte med en pyramide for at markere verdens centrum. Inspirationen kom fra en børnebog, som Jaques-Andre tidligere havde skrevet. Den handlede om en god drage, som boede i verdens centrum.
Gennem årerne er stedet blevet udbygget med diverse gennemførte elementer. Samlet set er det nu et stort monument i ørkenen med rigtig meget at kigge på. Det er naturligvis lidt et skørt sted at besøge, men du skal ikke holde dig væk, hvis du ikke er til skøre steder. Du finder nemlig The Museum of History in Granite. Et ambitiøst projekt der inkluderer rigtig mange store granite monumenter, hvor hvert sit historiske tema smukt er indgraveret i dem. Temaerne inkluderer f.eks. Arizonas historie, menneskehedens historie, USA’s historie med mere. I april 2019 var der installeret over 900 granitpaneler, hvoraf ca. 700 granitpaneler var blevet indgraveret. 416 af disse paneler går under temaet “History of Humanity”.
På stedet er også en smuk kirke, en cirkulær trappe der tidligere har været i funktion i Eifel-tårnet i Paris, et kunstnerisk solur hvor Michelangelo’s Arm of God er viseren og meget mere. Er du til parachuting, så er det her du finder Parachuting Hall of Fame og meget andet der hylder denne sport. Drømmer du om at få dit navn indgraveret ved “Center of the World”, så er det også muligt.
Når man besøger stedet mellem Thanksgiving og påske får man en guidet rundvisning af et kvarters varighed samt et diplom der viser man har været ved “Center of the World”. I den varme del af året skal man selv gå på opdagelse på stedet.