Tag Archives: Crater

Meteor Crater

Meteor Crater

Meteor Crater

Der er i alt knap 200 verificerede meteorkratere på jorden. Et af dem finder du i Arizona. Dette nedslagskrater er lidt specielt, fordi det er i ørkenen, i Arizonas High Desert. Derfor er det ikke blevet nedbrudt i samme grad som de andre meteorkratere på jorden og står derfor  nærmest intakt. Det er faktisk det bedst bevarede meteorkrater på jorden. Stedet kaldes “Meteor Crater” og er blevet et turistattraktion med et Discovery Center, en film, en guidet rundtur, en sandwichbar, en souvenierbutik, en RV park, udsigtspunkter over meteorkrateret og en halvdyr indgang.

Mere videnskabeligt set hedder det Barringer-krateret. Meteornedslaget skete for omtrentligt 50.000 år siden. Ude fra rummet kom en jernmeteroide med en diameter på 50 meter og en vægt på intet mindre end 300.000 tons flyvende. Den havde en fart på 12-13 km i sekundet! Krateret har en diameter på 1.200 meter og en dybde på 150 meter. Du kan se meteorkrateret fra en række panoramavinduer inde i Discovery Centeret eller gå ud i ørkenen og se det fra en række udsigtspunkter lige ved Discovery Centeret. Sidst vi var der blæste det helt vildt meget over Arizonas flade og lavt bevoksede High Desert, så meget at vi fravalgte at tage sønnike på 6 år med udenfor og se krateret.

Discovery Centeret er super fint og fortæller om diverse meteornedslag på jorden, om Barringernedslaget og generelt om rummet. Man kan f.eks. røre ved en meteorit, mærke rystelserne fra et meteoritnedslag eller se konsekvensen animeret af nedslag fra rummet med varierende materiale, hastigheder og nedfaldsvinkel. Deres film er også super fin og informativ. Den fortæller primært om det konkrete meteornedslag. Filmen går under titlen: “Impact, The Mystery of Meteor Crater”. Derudover tilbydes en 45 minutters guidet tur til meteorkrateret. Det er ikke svært selv at finde det, men det er spændende at høre alt det der fortælles på vejen. Den guidede rundtur er inkluderet i indgangsprisen.

Desuden er der mulighed for at prøve 4D-oplevelsen: Collision. Her kan du hjælpe med at rede jorden i et virtuelt univers med effekter. Denne del er ikke inkluderet i indgangsprisen og er ikke egnet for yngre børn.

Meteor Crater

 

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk