Tag Archives: Fyrtårn

Split Rock Lighthouse

Split Rock Lighthouse State Park

Split Rock Lighthouse State Park

Et af USA’s mest berømte og velfotograferede fyrtårne findes på toppen af en knap 40 meter høj klippe ud til Lake Superior, verdens største sø. Fyrtårnet blev bygget i 1910 af United States Lighthouse Service efter tre storme i november 1905 tilsammen havde kostet 116 menneskeliv i Lake Superior. Minnesota Historical Society har sikret at fyrtårnet og de tilhørende bygninger er blevet restaureret. Det gælder blandt andet boliger for ansatte i fyrtårnet. I dag kan du besøge fyrtårnet på en guidet tur, hvor du også ser stedets “Fog Signal Building”, huse til de tre ansatte familier i fyrtårnet og stedets Visitor Center. Vil du have det perfekte billede af fyrtårnet, så er der mange muligheder for steder du kan gå hen og få det perfekte udsyn med vand, skov og den markante klippe med fyrtårnet på toppen. På stedets hjemmeside er forslag til 7 gode udsigtspunkter.
Der er endnu mere at opleve i Split Rock Lighthouse State Park. Her findes Little Two Harbors, den første europæiske bosættelse i området. Stedet fungerede som en lille havneby for fiskere og var primært beboet af nordmænd. Stedet er delvis forladt med omkring en lille håndfuld indbyggere, der i dag bor der årwt rundt. Du kan se resterne af de efterladte huse samt bygninger anvendt i forbindelse med fiskeriet ved Little Two Harbors i dag.
Split Rock Lighthouse State Park har desuden masser af vandre- og cykelstier samt fine primitive campingpladser. Du skal ikke snyde dig for en tur op til toppen af Day Hill. Her står et fritstående ildsted på toppen af bjerget. Ifølge lokale menes det at være bygget af John Day omkring år 1900. Det var starten på et hus, hvor John håbede han og hans store kærlighed skulle bo. Hun var dog ikke ligeså interesseret som John og huset på toppen af Day Hill blev ikke bygget. Desuden er udsigten fra Day Hill ud over Lake Superior enestående.
Split Rock Lighthouse
Ponce de Leon Inlet Lighthouse & Museum

Ponce de Leon Inlet Lighthouse and Museum

Ponce de Leon Inlet Lighthouse and Museum

Syd for Daytona Beach findes Floridas højeste fyrtårm og USA´s andet højeste fyrtårn. Fyrtårnet er 53 meter højt.  Det smukke røde fyrtårn er et besøg værd, både udefra og indefra. Der er 203 trappetrin op til toppen af fyrtårnet, hvorfra du har den mest fantastiske udsigt ud over Floridas kystlinje, Daytona Beach og Atlanterhavet. Blot den udsigt er hele besøget værd. Fyrtårnet er et af de bedst bevarede historiske fyrtårne og et af de flotteste.

De bygninger der er tilknyttet fyrtårnet, som f.eks. fyrmesterens bolig, er i dag omdannet til et interessant museum. Her kan du se udstillinger om the United States Lighthouse Service, the United States Life-Saving Service og om den lokale historie, både i Daytona Beach området og Florida som helhed. Desuden kan du se udstillinger om jobbet som fyrmester og om de fyrmestre og deres familer, som har boet ved Ponce de Leon Inlet Lighthouse.

Oprindeligt blev der bygget et fyrtårn i området i 1835. Men dette fyrtårn var som ramt af uheld. Der blev aldrig leveret olie til fyrets lampe, så fyrtårnet kunne sættes i funktion. Det blev ramt af en kraftig storm, som skyllede sand væk rundt om fyrtårnet og resulterede i det var ringe funderet. I 1835 blev det angrebet af indianere fra Seminole-stammen under den anden Seminole krig. Indianerne smadrede glassene i fyrets tårn og satte ild til trapperne, som bestod af træværk. Grundet krigen blev tårnet ikke repareret lige efter angrbet og det resulterede i det kollapsede fuldstændigt få år efter.

Trods mange skibe sank ud for området, var det først i 1887 at et nyt fyrtårn stod klar, som fik en lidt anden placering end det oprindelige. Dette var Ponce de Leon Inlet Lighthouse. Fyrtårnet var i funktion indtil 1970. I starten kunne fyrtårnet ses fra havet i en afstand af 32 km. Siden blev fyrtårnet moderniseret.

Ponce de Leon Inlet Lighthouse & Museum

Frozen Cleveland Lighthouse

Frozen Cleveland Lighthouse

Besøger du Ohio om vinteren, bør du overveje at besøge West Pierhead Lighthouse i Cleveland. Siden 2010 er det nogle måneder hver vinter blevet dækket i flere lag is.

Et mesterværk skabt af et menneskebygget fyr og af moder natur.

Fænomenet skabes når bølger fra Lake Eric i de kolde måneder skyller op om og rundt om fyrtårnet. Lufttemperaturer under frysepunktet gør at der ved hver bølge fryser en lille smule is fast på fyrtårnet. Bølge på bølge tilføjes et ultratyndt lag is. Resultatet er et isindkapslet fyrtårn bestående af mange ultratynde lag is og lange istapper.

Denne isskulptur er blevet kendt verden over og tiltrækker masser af turister, især dem der elsker at tage billeder. Der tilbydes sightseeing sejlture forbi fyrtårnet, hvis du ønsker at se det fra vands.

 

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk