Tag Archives: I80

Bonneville Salt Flats

Bonneville Salt Flats

Bonneville Salt Flats

Har du hørt om Bonneville Salt Flats vest for Salt Lake City i Utah? Det er et område der er næsten helt fladt så langt øjet rækker og som ligner det er dækket af den fineste puddersne. Det er dog ikke puddersne, men saltaflejringer. Her er så fladt, at man næmest kan se jordens krumning. Og der er ikke en busk, et græsstrå eller en sten i den vestlige del af området. Der er bare fladt og hvidt. Derfor er den vestlige del af området i den grad egnet til at køre stærkt og derfor finder du også verdens hurtigste speedway bane i den vestlige del af området: Bonneville Speedway.

Bonneville Salt Flats

Luftspejlinger langs I-80

Bonneville Salt Flats kommer du forbi, hvis du kører fra Salt Lake City i Utah mod vest af Interstate I-80. Området er gigantisk, så du kommer til at køre i lang tid med et fladt saltlandskab på højre side. I den østlige del af området brydes de flade vidder af enkeltståenden bakker og lave bjerge. Op af disse gror sparsomt vegetation. Området er særlig interessant om sommeren, men også særdeles varmt. Varmebølgerne fra den saltholdige jord resulterer i der skabes luftspejlinger. Tror du at virkeligheden passer med det øjet ser, så vil du se ud som om den hvide saltholdige ørken er dækket af vand.

Et helt unikt sted på jorden

Bonneville Salt Flats er et helt unikt sted, som vist ikke findes lignende andre steder på kloden. Den gennemsnitlige dagstemperatur er omkring 33-34 grader Celsius i juli. Den årlige nedbørsmængde er lille og derfor er det et ørkenlandskab. Oprindeligt lå der er gigantisk sø i området, Lake Bonneville. Søen var ligeså stor som Lake Michigan under den sidste istid. Dermed dækkede den en tredjedel af Utahs areal og delarealer i nabostaterne. Lake Bonneville tørrede stille og roligt ud. Søen begyndte først at blive saltholdig, da vandstanden kom under søens udløbsniveau. Sidenhen tørrede den helt ud og aflejrede det megen salt i den øvre del af søbundsaflejringerne. Der er ikke aflejret lige meget salt i hele området. Nogle steder er jorden så saltholdig, at der slet ikke kan gro vegetation, mens der andre steder gror enkelte planter, der kan klare et meget salt miljø. De salte der er repræsenterede er potasium, magnesium lithium, og sodium cloride, sidstnævnte også kendt som bordsalt.

Barsk miljø, men beboet gennem mange år

Udgravninger har vist, at området ved Bonneville Salt Flats har været beboet i mange år. I den nærliggende Danger Cave har arkæologer fundet frem til, at der var menneskelig aktivitet for over 10.000 år siden. De første amerikanere (indianerne) tilpassede sig deres levevis til området, hvorimod de mange indvandrere fra Europa ikke var særligt imponerede. I mange år var området en stor plet på kortet man undgik og nybyggere der rejste mod vest rejste nord eller syd om området. Området er også stort set ubeboet i dag. Militæret anvender en del af området til opbevaring af udstyr, prøvesprængninger med mere. Disse områder er dog tydeligt afspærrede.

Besøg Bonneville Salt Flats

Vi vil anbefale du stopper ved det etablerede udsigtspunkt langs Interstate I-80, ca. 15 km øst for byen Wendover. Her er en formidabel udsigt ud over Bonneville Salt Flats. Desuden kan du gå ud på Bonneville Salt Flats fra udsigtspunktet. Og det bedste af det hele: Der er opsat en vandhane du kan anvende til at skylle dine sko bagefter, så de ikke tager skade af al den salt.

Bonneville Salt Flats

 

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk