Tag Archives: Lewis og Clark

Two Ocean Pass – Parting of the Waters

Two Ocean Pass – Parting of the Waters

Højt oppe i bjergene i Bridger-Teton National Forest findes en ganske speciel bæk. Det vand der løber i den har nemlig 50 % chance for at ende i Atlanterhavet og 50 % chance for at ende i Stillehavet. Reelt set fordamper, nedsiver eller optages det meste nok i plantevækster med mere inden det nogensinde når til hverken Atlanterhavet eller Stillehavet. Men bækken North Two Ocean Creek løber lige på vandskelsgrænsen mellem Atlanterhavet mod øst og Stillehavet mod vest.
Stedet Parting of the Waters er markeret med et skilt. Der står, at der er 3.488 miles til Atlanterhavet og 1.353 miles til Stillehavet. Dette svarer til henholdsvis 5.613 km og 2.117 km. Disse afstande er ikke i fugleflugt, men længden i vandets vej. Mod øst strømmer vandet til Atlanterhavet via Yellowstone River, Missouri River og Missisippifloden, for at strømme ud i Den Mexicanske Golf og dermed til Atlanterhavet. Mod vest ledes vandet til Stillehavet via Snake River og Columbia River.
Stedet er fladt og fra nord tilstrømmer bækken North Two Ocean Creek. Ved Parting of the Waters deler denne bæk sig i to bibække, som leder vandet i hver sin retning. De to bibække benævnes henholdsvis Atlantic Creek og Pacific Creek og er nærmest lige store. Her strømmer det mod større vandløb og floder henholdsvis mod øst og vest, som nævnt ovenfor.
Ørreder benytter Parting of the Waters til at komme mellem Missouri River og Snake River. Ørreder kan i den grad et par trick. Det var faktisk denne passage Lewis og Clark forgæves ledte efter. Lektien er vel at følge en ørred 😄. Så ja der er faktisk en vandvej du kan følge hele vejen fra Atlanterhavet til Stillehavet og den går via Parting of the Waters i Wyoming.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk