Tag Archives: Massachusetts

Salem Witch Museum

Salem Witch Museum

Salem Witch Museum

Fra februar 1692 til maj 1693 blev over 150 personer i området ved Salem, Suffolk og Middlesex i kolonien Massachusetts arresteret under mistanke for at være hekse. Endnu flere blev beskyldt for det, men aldrig officielt anklaget. 29 mennesker blev dømt til døden for hekseri. Det vides at 19 af de tiltalte blev hængt, fem døde i fængslet og en mand der nægtede sig skyldig blev tortureret til døde. Det er uden sammenligning den største heksejagt, der er fundet sted i USA.

Salem Witch Museum fortæller historien om Salem Witch Trials, som episoderne betegnes i USA. Heksehenrettelser var et kendt fænomen i Europa, men som var ved at uddø. Alligevel lykkedes det for nytilrejsende europæere at få helsejagter til at blusse op i Salem området. Museet forsøger at beskrive den virkelighed folk levede i dengang i Massachusetts og forklare hvorfor det overhovedet kunne ske. Det lykkedes museet med. Det var et samfund præget af hårdt arbejde i timevis, uden synlige fremtidsudsigter og medbestemmelse for især teenagepiger og et samfund præget af frygt. Man levede dagligt med frygten for at f.eks. sygdomme brød ud og blev til epidemier, frygten for at blive angrebet af indianere med mere. Heksejagten blev startet på baggrund af beskyldninger fra teenagepiger, der måske manglede spænding i hverdagen og som levede i frygt. Museet lykkedes også med at perspektivere i forhold til hvad vi bør lære af de grufulde episoder i Salem.

Museet

Museet er i en ældre bygning, der også eksisterede dengang de hekserelatetede mord fandt sted. Alle der besøger museet kommer først ind i et stort mørkt rum med stole. Her vises en halv times show, der beretter om hvad der skete dengang i Salem og omegn. Der kører et lydspor, hvor en fortæller beretter. På skift oplyses forskellige opstillede scener rundt i rummet.

Derefter kommer man på en kortere guidet tur rundt i en udstilling under temaet “Witches: Evolving Perceptions”. Denne udstilling omhandler opfattelsen af hekse op gennem historien og i den moderne kultur. Herefter leder turguiden dig ind i en udstilling, der handler om hvad der op gennem historien har resulteret i der er blevet fundet syndebukke, hvad end disse syndebukke blev kaldt hekse eller var specifikke etniciteter, sexualiteter eller andet. Formlen er: frygt + udløsende hændelse = delvis kollektiv definition af syndebukke. Super relevant udstilling, som er værd at reflektere over.

Der er en souvenierbutik på stedet, hvor man købe de mærkværdigst hekserelaterede souvenirers og andre alternative og okkulte ting. Gå på opdagelse, men forvent ikke at bringe noget med hjem. Er du til det okkulte, så vil du elske udvalget i Salem Witch Museum.

Salem Witch Museum

MOBA – Museum of BAD Art

MOBA – Museum of BAD Art

I Boston findes Museum of BAD Art. Her finder du kunst som er “art too bad to be ignored”. Museet er blevet lidt et kultsted for kunstinteresserede og for alle der bare gerne vil have et godt grin.

Bag museet er en non-profit organisation, der drives af frivillige. Deres mission er “to bring the worst of art to the widest of audiences.” På museet hyldes de kunstnere, som producerer så dårlig kunst, at de normalt ikke modtager nogle former for ros – ud over deres gå-på-mod. Museet er forholdsvis lille og derfor vises kun et udsnit af den kunst organisationen ejer. Udstillingen udskiftes dog løbende. Da museet er blevet lidt et kultsted, er der folk fra hele verden, der er på udkig efter virkelig dårlig kunst, som museet kan fremvise. Du kan derfor se dårlig kunst fra hele verden.

Og hvad er dårlig kunst så, for det er naturligvis delvis en smagssag. Det kan være et portrætbillede (poor traits) hvor den der er portrætteret kun fylder minimalt lidt af billedet. Det kan være malerier hvor proportioner eller vinkler er helt forkerte uden at det var intentionen.

Museet holder til i kælderen af et gammel teater og der er gratis adgang. Der er en lille shop tilknyttet, hvor du kan købe kort, t-shirts med mere med bad art påtrykt. Herved støtter du museet.

Museet besøges ofte af folk der er på den første date og af turister fra hele verden.

Find hoteller nær musset