Tag Archives: Montana

Medicine Rocks State Park

Medicine Rocks State Park

Medicine Rocks State Park

Theodore Roosevelt udtalte at Medicine Rock  var “as fantastically beautiful a place I have ever seen”. Og vi må give ham ret. En perle i Montana, som ikke er blandt de mest kendte National eller State Parks i USA, men som er turen hen af grusvejen værd. De mærkværdigste sandstensformationer, der popper op af prærielandskabet, et helligt sted for USA`s oprindelige folk og et besøg værd, hvis du vil se Native American Art udført i Moder Natur mange år tilbage.

Over 100 sandstensformationer

I Medicine Rocks State Park vil du kunne se over 100 geologiske sandstensformationer, der hulter til bulter stikker op af det græsklædte prærielandskab. De virker ligeså tilfældige, som de enkeltstående graner, der også dominerer landskabet. Nogle af sandstensformationerne er sammenhængende som perler på en snor, mens andre står helt for sig selv. Sandstensformationerne har forskellige former; spir, tårne med flade toppe, buer, og  huler. Du vil se flere sandstensformationer, som er 18-24 meter høje.

For 61 millioner år siden løb en flod igennem området med store mængder ferskvand. Floden løb ud i et forhistorisk hav i det nu nordvestlige South Dakota. Ferskvandet førte store mængder af små sandkorn med sig, som i nogle områder blev aflejret. Gennem tiden blev de komprimeret til sandsten. Det er muligt at finde fossiler i området, også fra en aflejring fra en saltvands flodmunding. Her er fundet fossiler af flere forhistoriske slanger. Og af en Plesiadapis anceps, det ældste kendte primatlignende pattedyr.

Geologisk set er Medicine Rocks State Park unik. Man skal langt væk for at finde sandsten aflejret i samme periode. Og så er tykkelsen og koncentrationen af sandstensaflejringerne unikke.

 

Et helligt sted

Geologer har fundet tegn på, at der var mennesker i området ved Midicine Rocks State Park for 11.000 år siden. Der er fundet tegn på at flere indianerstammer har opholdt sig i området enten permanet eller midlertidigt; Aáninin, Arikara, Assiniboine Sioux, Cheyenne, Crow, Mandan og Sioux. Alle disse stammer anser stedet for helligt. Det er et sted hvor Crow indianerne har ofret og hvor man har fundet medicinske planter. Crow indianerne var overbeviste om, at der i området ved Medicine Rocks State Park, boede Little People. Little People var et folk af små spirituelle stærke dværge.

 

I et med naturen

I Medicine Rocks State Park er der ikke store velkomstportaler, velkomstcentre, udstillinger, restauranter, udkigsplatforme med mere. Det er en lille ødeliggende State Park, som der kun er adgang til via en grusvej. Bemærk det ikke er muligt at køre på denne under større nedbørshændelser. I parken er der 12 primitive campingpladser med primitive toiletter, borde- og bænke og et ildsted. Vand skal pumpes. Der er en knap 10 km primitiv vandresti rundt i området. Der er også en kortere 1,5 km vandrerute, som dog er noget stejl flere steder.

Medicine Rocks State Park er nok mest egnet for voksne og større børn, medmindre man snupper en dagstur dertil – eller har børn der er vant til det lidt mere primitive friluftsliv.

Medicine Rocks State Park

Going-to-the-Sun Road

Going-to-the-Sun Road

Going-to-the-Sun Road

En af de smukkeste køreture i USA er uden tvivl Going-to-the-Sun Road i Glacier National Park i Montana. Foretil dig det smukkeste bjerglandskab med gletchere, skovsøer, vandfald og smukke bjergtinder. Forestil dig et rigt dyreliv med muligheden for at se bjørne, bighorn sheeps, og bjerggeder. Hvis du krydrer det med muligheden for at parkere og gå de smukkeste bjergture, så har du opskriften på Going-to-the-Sun Road i Glacier National Park. Det er en unik oplevelse i det allernordligste USA.

Facts

Going-to-the-Sun Road er 80 km lang. Hopper du ikke ud af bilen, så tager turen ca. 2 timer. Det kan dog på ingen måde anbefales, ikke at bruge minimum en dag på at udforske de mange steder man kører forbi. Der er flere anbefalelsesværdige gåture på vejen, både korte og lange. Der er mulighed for at sove langs Going-to-the-Sun Road, både på campingplads og på motel/hotel og hytter. Bemærk at overnatning der ikek foregår på en campingplads ofte skal bestilles i rigtig god tid. Tjeck f.eks. mulighederne for at sove på Lake McDonald Lodge, ved Rising Sun, Apgar Village og Avalanche. Der er 3 visitors cennters langs Going-to-the-Sun Road, som tilbyder diverse udstillinger, toiletter, restaurant, drikkevand, souveniers og diverse informationer om parken og vandremuligheder. En del af Glacier National Park ligger i Canada. En oplagt mulighed for en smuttur ind i Canada, hvor parken i denne del også byder på billedskøn natur.

Going-to-the-Sun Road er kun åbent en lille del af året. I størstedelen af året er der dækket af sne her. Og om foråret, når sneen smelter, er det livsfarligt at befinde sig i dele af området. De enorme snemængder der smelter, resulterer i store vandmængder der finder sin vej gennem bjergområdet. Going-to-the-Sun Road åbner typisk i juni, nogle gange først i juli. Vejen plejer at lukek ned igen omkring den tredje mandag i oktober. men det er vejr og vind der bestemmer, hvornår der er åbent. August og september plejer at være sikre måneder at besøge Glacier National Park i. Vi har været der i juli. Der er enestående smukt og man kunne tilbringe mange dage der.

Shuttle Bus

Har du ikke lyst til selv at køre langs Going-to-the-Sun road, så hop på Nationalparkens Shuttle Bus om sommeren på strækningen mellem Apgar Village i vest og St. Mary Visitor Center i øst. Undervejs er der flere stops, hvor du kan hoppe af og på som du lyster. Det er en behagelig måde at komme rundt i nationalparken på. Og bedst af alt slipper du for at bruge krudt på at finde en parkeringsplads. Det er også en oplagt mulighed for at sankke med andre turister og dele historier om stort og småt. Du kan finde en komplet liste over shuttle bus stop her og hvad der er værd at se og opleve ved hvert stop. https://www.nps.gov/glac/planyourvisit/shuttlestops.htm

Oplevelser langs Going-to-the-Sun Road

Nedenfor er en liste over turens højdepunkter på turen fra vest mod øst.

Lake McDonald: Den smukkeste bjergsø værdsat af mange generationer. Et oplagt sted at slappe af og besøge historiske feriebygninger. Udgangspunkt for smukke vandreture i det arktiske bjerglandskab.

Avalanche Creek: Den smukkeste bjergbæk. Gå langs den og bliv betaget.

Bird Woman Falls: Et 170 meter smukt alpint vandfald.

Weeping Wall: Kør igennem et vandfald. Et geologisk fænomen hvor vand siver ud af den klippevæg, som du kører lige forbi.

Triple Arch: En unik bjergbro fra 1927. Udhugget som tre buer i bjerget. Se den, hvis du tør. Du kan køre over broen.

Oberlin Bend: Udsigtspunkt der skal nydes. Se det smukke Mount Oberlin. Sådan må der se ud i paradis.

Logan Pass: 2.025 meter over havets overflade, er det parkens højeste spot, der kan besøges i en bil. Nyd udsigten og de smukke alpine blomster. Der udgår masser af hikes fra Logan Pass Visitor Center området.

St. Mary Falls Trailhead: Startstedet for den ca. 2,5 km. lange vandretur til St. Mary Falls. Et mindre dobbeltvandfald, der smukt gennem tusinder af år har gnavet sig ind i et bjerg.

Going-to-the-Sun Road

American Computer & Robotics Museum

American Computer & Robotics Museum

American Computer & Robotics Museum

I Bozeman i Montana findes det ældste museum i USA, der har computer og robotter som tema. Museet omhandler udviklingen af kommunikationsteknologi, kunstig intelligens samt computer- og robotteknologi op gennem tiden. Det blev grundlagt i 1990 og er her du kan se computere og robotter fra teknologiens spæde start til de mere moderne versioner. Museet er ikke gigantisk, men indholdet gør det i den grad et besøg værd. Museet har en række unikke udstillingsgenstande, som man ikke lige forventer at støde på i Montana. Museet får rigtige gode anmeldelser fra besøgende, både fra it-nørder og fra ikke-nørder. Det er gratis at besøge museet, men man ser gerne man giver en mindre donation til det. Vi vil ikke komme ind på alle udstillinger i det følgende, så se frem til at opleve endnu mere end beskrevet nedenfor.

En replica af Antikrythera-mekanismen

Der er en større udstilling, der omhandler 4.000 års historie i computerteknologi og kommunikation. Her kan du lære om de første talsystemer og se regnetabeller udført i ler. Bliv klogere på Antikythera-mekanismen, et artefakt fra antikken fundet på et skibsvrag ud for den græske ø Antikythera. Artefaktet er på størrelse med en skotøjsæske og indeholder mere end 30 drejeskiver og tandhjul. Mekanismen blev anvendt til at se solen, planeten og stjernernes vandring på himlen i forhold til hinanden. Den originale Antikythera-mekanisme er udstillet i Athen sammen med en replica. Derudover skulle der kun være denne replica i Montana.

Derudover findes et bibelmanuskrift fra det 13. århundrede, Guthenbergs bogtrykker, originale sider fra Shakespeares MacBeth og meget mere.

Ældre teknologi

Der er en udstilling med ældre teknologi, som har været forløber for computere, robotter og kommunikationsteknologi. Se blandt andet originale dokumenter af beskeder der er morset, en brevtaske fra den amerikanske ponyekspres, telegraferede dokumenter fra Den Amerikanske Borgerkrig og meget mere. Det er også her du ser det første batteri, musikinstrumenter gennem tiden, den første lommeregner og de første digitale computere. Og så kan du naturligvis se flere historiske computere som en Apple 1, Altair og Mark-8. Der er en temaudstilling om udviklingen af Apple computere og folkene bag Apple. Der er også en udstilling om udviklingen af mikrochips.

Der er en udstilling med teknologi anvendt i amerikanske hjem i perioden 1950-1990. Det er fjernsyn, radioer, telefoner og meget mere. Spændende at følge udviklingen.

Enigma og månelandinger

Du kan se en Enigma-maskine med originale dele og blive klogere på indsatsen for at bryde Hitlers hemmelige kodesystem, som skete som en fælles indsats på tværs af kontinenter.

Computerteknologien er også eksemplificeret ved en udstilling vedrørende computere anvendt til Apollo måne programmet. Her kan du se computere der har været anvendt under Apollo-missionerne, både på landjorden og på månen.

Robotter

Du kan se en række robotter, alt fra robotlegetøj af ældre dato til moderne industrirobotter. Mød også Robby the Robot. Derudover er der flere udstillinger, der relaterer til robotter, blandt andet en udstilling om den menneskelige hjerne og kunstig intelligens.

American Computer & Robotics Museum

Great Northern Carousel

Great Northern Carousel

Great Northern Carousel

I Helena i Montana findes måske USA’s fineste og smukkeste eksemplar af en klassisk børnekarussel. Karussellen indeholder 37 håndudskårne og håndmalede dyr, hvoraf flere af dem er nogle der findes i naturen i Montana. Du kan blandt andet sidde på en buffalo, en grizzly bjørn, en ørred, odder eller bjergged.

Både børn og voksne er velkomne til at prøve denne unikke karussel og der kan derefter købes de lækreste hjemmelavede is og den lækreste hjemmelavede fudge. Der er desuden en souvenierbutik med masser af sjovt legetøj til ungerne.

Great Northern Carousel

The Garden of One Thousand Buddhas

The Garden of One Thousand Buddhas

The Garden of One Thousand Buddhas

I Flathead Indian Reservation i Montana, er et religiøst mesterværk ved at blive skabt. Projektet er så langt, at du roligt kan besøge det. Og så er der endda gratis adgang. The Garden of One Thousand Buddhas er tænkt som et spirituelt sted, på tværs af mange religioner og som et pilgrimsrejsestop på den vestlige halvkugle. Det er også en botanisk have og center for Nyigma School of Tibetan Buddhism.

Her finder du en stor smuk park med masser af smukke blomster, 1.000 plantede træer og så naturligvis 1.000 buddhastatuer. Buddhastatuerne er klassiske smukke hvide buddhastatuer. Der er også en brønd og fire bedecirkler i parken. Desuden er der en smuk stor skulptur af Dharmacakra. Dette er et centralt symbol indenfor buddhismen og symboliserer flere ting, blandt andet livets cyklus med fødsel, død og genfødsel.

Det forlyder, at en tibetansk mester fra The Nyingma School of Buddhism fik et syn som barn. Da han så landskabet hvor haven i dag findes, så genkendte han det fra sit syn fra barndommen. Og han vidste der skulle opføres en helligt område her.

Respekter det er et helligt sted. Det er ikke her der skal leges fange. Giv andre besøgende ro til at dyrke deres religion.

The Garden of One Thousand Buddhas

Bannack State Park

Bannack State Park

Bannack er en spøgelsesby, hvor der engang   var 10.000 indbyggere. Her kan du se resterne af 60 bygninger. Bannack State Park er ikke ofte besøgt af turister, hvilket er ærgeligt, for det er en fin spøgelsesby med meget at gå på opdagelse i. Bannack State Park besøges primært af lokale og er velbesøgt af historikere fra USA, Canada og hele verden. Mange bygninger er særdeles velbevarede og det er uden tvivl et must-see for spøgelsesbyelskere, både på grund af størrelse og variation i bygninger. Desuden kan du selv gå på opdagelse i flere af bygningerne. Stedet får vores varmeste anbefaling.

Byen blev grundlagt i 1862 og navngivet efter de lokale Bannack-indianere. Folk flyttede til Bannack fordi der blev fundet store mængder guld i 1862. I byens storhedstid var der ca. 10.000 indbyggere, herefter faldt befolkningstallet stødt. Allerede i 1863 blev der fundet guld i store mængder nær Virginia City og mange fra Bannack drog mod Virginia City. Herefter blev Bannack en mineby. De sidste beboere fraflyttede Bannack i 1970’erne.

I 1864 var Bannack midlertidig hovedstad i Montana. Herefter blev Virginia City hovedstad i Montana.

Bannack var placeret langt væk fra andre byer. Forbindelsen til omverden var via Montana Trail.

I byens storhedstid var der tre hoteller, tre bagerier, tre smedier, to stalde, to kød markeder, en butik, en restaurant, et bryggeri, en billiard hal og fire barer (saloons).

Du kan se mere på deres hjemmeside

Old Montana Prison Complex

Old Montana Prison Complex

I Montana finder du et af landets ældste fængsler. Og du kan komme med ind bag murene og få en ide om hvorledes fængselslivet var dengang. Old Montana Prison er en del af Old Montana Prison Complex, der også huser fire andre museer: Powell County Museum, Frontier Montana Museum, Yesterdays Playthings og Montana Auto Museum. Når du har betalt entre, har du adgang til alle fem museer. Museerne er ikke specielt store, hvilket er rart, fordi man får set rigtig meget forskelligt og ikke kører død i det samme emne. Derfor vil vi også anbefale at besøge stedet med børn – her er meget at lære.

Old Montana Prison

Old Montana Prison blev bygget i slutningen af 1800-tallet. Den første fange rykkede ind den 2. juli 1871. Det blev designet således man ikke kunne komme over murene eller grave tunneler under. Du kan blandt andet se fængselsgården, spiserummet, baderummet og fængselscellerne, inklusiv de topsikrede fængselsceller. Fængslet var i funktion indtil 1979.
Du kan se genstande fra fængslet, som vagterne har indkasseret, herunder diverse våben, mange af dem hjemmelavet fra ting stjålet i fængslet. Du kan også finde notater fra logbøger, der beskriver hvorledes dagene i fængslet blev tilbragt for både indsatte og ansatte. Se også sko med betonsåler, som indsatte man frygtede ville flygte, blev beordret at have på.

Powell County Museum

Her finder du gamle prærievogne, møbler, kjoler, ting anvendt i mineindustrien, håndværk fra træudskærere og meget mere. Du får et indblik i hvordan man boede og levede i Montana for år tilbage. Desuden kan du se rigtig mange historiske fotos fra lokalområdet.

Frontier Montana Museum

Museet er ikke særlig stort, men alligevel yderst interessant. Her ser du ting anvendt af nybyggere, cowboys og indianere i området, dengang “det vilde vest” var i sin spæde begyndelse. Her er en stor samling af våben, værktøj og brugsgenstande, som præsenteres på en måde hvor man bliver klogere på livet dengang.

Yesterdays Plaything

Du har nok regnet ud, at det er et legetøjsmuseum. Er du vild med modeljernbaner, så vil du elske dette sted. Deer Lodge, som Old Montana Prison Complex er beliggende i, var engang en stationsby, hvor blandt andet toge mellem Chicago og vestkysten stoppede. Modeljernbaner viser hvorledes der så ud dengang ved jernbanen. Du kan også se masser af dukker og andet legetøj, dateret fra 1835 og frem.

Montana Auto Museum

Dette museum er slet ikke så småt endda. Der er nemlig over 160 historiske biler og det er flere gange blevet udråbt som et af de bedste bilmuseer i USA. Se en 1886 Benz Replica eller en Staude-a-Tractor fra 1920, som blev fastspændt på en Ford T (også kendt som en fattigmandstraktor). Der er rigtig mange biler fra starten af 1900-tallet. Desuden kan du se ældre campingvogne.