Tag Archives: National Historic Park

Dry Tortugas National Park

Dry Tortugas National Park

Dry Tortugas National Park

“I have a dream”. Dry Tortugas National Park er nok på min top 10 bucket list over ting i USA, som jeg drømmer om, men endnu ikke har oplevet. Vi har lige været i Florida, men med et vuggestuebarn var en køretur til den sydligste spids af The Keys og derefter mere end 110 km i færge fra Key West ikke lige en særlig realistisk plan for en fantastisk oplevelse. Men næste gang vi skal til Florida, så skal vi til The Keys og til Dry Tortugas National Park.

Dry Tortugas er en samling af bittesmå koralrevsøer ca. 112 km vest for Key West. Her kan du se skildpadder svømme i det krystalklare vand, bade, snorkle og dykke. Og så er det kæmpe Fort Jefferson på den ene af de syv øer, der udgør Nationalparken.

Der er områder, der er afmærket til snorkling og svømning. Bemærk at du ikke kan købe udstyr på stedet, så sørg for du har det hele med. Du må ikke røre ved koralrev med mere. Fort Jefferson er et af de største forts i USA og uden tvivl et af de smukkeste. Fortet finder du på Garden Key, hvor parkens velkomstcenter, campingplads og områder til svømning og snorkling findes.

Fort Jefferson var ikke så let at bygge. Bare det at få byggematerialer og mandskab derud, var lidt af en logistisk opgave. Byggeriet startede i 1846 og fortet stod først færdigt i 1875. Det komiske var at fortet stoppede med at blive anvendt af hæren i 1874, så fortet blev faktisk aldrig færdigbygget før det blev forladt. Fortet var af stor værdi for den unge spirende nation. Med et fort i Dry Tortugas med flere krigsskibe, kunne USA styre Den Mexicanske Golf og Floridastrædet. Desuden kunne skibe søge i ly her under de voldsomme storme, der ind imellem plagede området.

Du kan komme til Dry Tortugas National Park ved enten at flyve eller sejle fra Key West. Vi vil foreslå sejlturen, hvor du kan købe morgenmad og frokost med på vejen. Ude i Nationalparken kan du intet købe, ej heller et plaster eller en tår vand. Så medbring alt hvad du kan få behov for.

Har du lyst til at besøge nogle af de andre øer, så skal du leje en kano eller kajak. Det anbefales dog ikke at sejle flere km mellem øerne, hvis du ikke er erfaren til havs og en god svømmer. Sørg for du også lejer redningsveste. Kano og kajak skal typisk bookes inden du ankommer til øen ved bestilling af færgebillet.

Der er en campingplads i Dry Tortugas National Park med begrænset kapacitet. Der skulle være den mest fantastiske stjernehimmel om natten og så kan du bruge hele dagen på at bade og snorkle. Bemærk du skal have alt med inkl. brænde, vand, tændstikker med mere.

Dry Tortugas National Park

 

 

Klondike Gold Rush – Seattle Unit

Klondike Gold Rush – Seattle Unit

Måske synes du der er lidt langt til Yukon-territoriet, for at opleve Klondike Gold Rush National Historic Park. Fortvivl ikke! I Seattle finder du et fint museum, som er en underafdeling af Klondike Gold Rush National Historic Park.

Guldfeber i Klondike

Den 16. august 1896 blev der fundet en større mængde guld ved Klondike floden i Yukon-terrotoriet i Canada. Det blev starten på guldfeberen i Klondike og den største registrerede midlertidige tilflytning af guldgravere til et område. Nyheden spredte sig hurtigt i Yukon området og i juli året efter nåede de første guldjægere fra Klondike til henholdsvis Seattle og San Fransisco og spredte nyheden der. Dette afledte en massiv vandring af folk fra USAs vestkyst til Klondike. I byen Dawson City i Klondike steg indbyggertallet på rekordtid fra 1.800 til 30.000. Der blev fundet guld for omkring 50 mio US dollars i Klondike området. Det lyder af meget, men fordelt på de mange folk der drog dertil svarede det omtrentligt til rejseudgifter og leveudgifter. Få blev rige af det, de fleste fik en oplevelse ud af det.

Faktisk var der omtrent 100.000 der drog afsted mod Klondike fra USAs østkyst. Det var en lang rejse i et koldt klima og de fleste måtte give op før de nåede Klondike. For at få udstyr med derop måtte folk vandre frem og tilbage i teams.

Klondike resulterede i et boom for Seattle, også da folk vendte hjem fra Klondike.

Klondike blev verdens sidste store ræs om guldet.

Besøgscenteret i Seattle

I Seatttle finder du et to etages museum, der fortæller om guldfeberen og guldvandringen til Klondike. Du kan se billeder fra Klondike og rejsen dertil. Du kan se hvilke ejendele og redakaber folk havde med på rejsen og meget mere. Desuden kan du se tre forskellige film af knap en halv times varighed, der beretter om guldfeberen i Klondike. I højsæssonen kan du to gange om dagen få demonstreret, hvordan man vasker guld.

Der er specielle aktiviteter for børn fra ca. 5 år og op og de har mulighed for at gøre sig fortjent til at blive Junior Ranger i Klondike Gold Rush National Historical Park.

Det er gratis at besøge stedet. Det er et godt sted at blive klogere på guldfeberen i Klondike og datidens USA, hvor folk ofrede meget i håbet om at opnå rigdom og lykke.

Desuden udleveres kort med forslag til en kortere historisk gåtur i Seattle.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk