Tag Archives: Phoenix

Organ Stop Pizza

Organ Stop Pizza

Organ Stop Pizza

I byen Mesa i Arizona er en pizzarestaurant, der er kendt for noget lidt særligt. I restauranten er nemlig et ældre biograf orgelværk, som folk kommer langvejs fra for at se.

Du har næppe set et orgel, når du går i biografen i dag. Men dengang filmene var uden lyd i biografernes spæde start, blev det lidt kedeligt. Derfor havde større biografer et orgelværk og så sad der en og spillede live til filmen. Orgelværket du finder på Organ Stop Pizza i byen Mesa stammer fra datidens store biograf i Denver i Colorado. Orgelværket har intet mindre end 5.500 rør og blev installeret i 1927. Det var i funktion indtil engang i 1930’erne, hvor der kom lyd på alle film.

Orgelværket er det største nuværende orgelinstrument fra firmaet Wurlitzer, der hørte til i byen Cincinnati i Ohio. Orgelværkerne anvendt i biografer var designet anderledes, end dem der blev anvendt i kirker. Orgelinstrumentet til biografer var hesteskoformet.

Besøger du Organ Stop Pizza, kan du de fleste aftener høre orglet i funktion. Nyd musikken, en amerikansk pizza og den gode stemning.

 

Organ Stop Pizza

Her Secret is Patience

Her Secret is Patience

Her Secret is Patience

Dette kunstneriske mesterværk er et must-see, hvis du er på Phoenix-egnen. En 44 meter høj public art installation, der mest af alt ligner en tornado. Den er designet for at skabe skygge tegninger på jorden. Skygge tegninger der ændrer sig i løbet af dagen, som solens placering på himlen ændrer sig. Desuden står installationen ikke stille, den følger vinden og svajer frem og tilbage, hvilket giver dynamiske skygge tegninger. Om aftenen skal du ikke tro, du bliver snydt for en oplevelse. Her oplyses installationen i alverdens farver, der ændrer sig alt afhængig af årstiden.

Installationen er inspireret af skyerne over Arizona. Skyerne der kaster skygger i konstant bevægelse og forandring ned på jordoverfladen. Installationen har fået navnet “Her Secret is Patience”, hvilket refererer til Moder Jord. Citatet stammer fra Ralph Waldo Emerson og lyder i sin fulde form: “Adopt the pace of nature; her secret is patience”.

Installationen findes i Phoenix Civic Space Park. Kunstneren hedder Janet Echelman og installationen er designet i tæt samarbejde med ingeniører, lyseksperter med mere. Installationen blev opført i 2009 og har kostet intet mindre end 2,5 millioner US dollars. Installationen er udført i farvet galvaniseret stål, et net af polyesterreb og masser af farvestrålende lyspærer. Installationen oplyser himlen over Phoenix om aftenen – og kan anbefales at se både dag og nat, hvis du opholder dig i byen.

Her Secret is Patience

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk