Tag Archives: tog

Grand Canyon Railway

Grand Canyon Railway

Grand Canyon Railway

Den ultimative Grand Canyon oplevelse starter i Williams. Hop ombord på Grand Canyon Railway og ankom til Grand Canyon South Rim i et historisk tog fuld med cowboys, western musik og sjove facts.

Grand Canyon Railway transporterer dig de lidt over 100 km mellem byen Williams til Sydsiden af Grand Canyon. Du kører i historiske vogne gennem den nærmest uberørte natur mellem Williams og Arizona. Du har typisk 3-4 timer i Grand Canyon og så går turen hjem igen. Selve togturen tager 2 timer og 34 minutter. Da linjen første gang transporterede turister til Grand Canyon i 1901 varede turen 3,5 time.

Nord for Williams kører du igennem nåleskoven. Når du kommer ud af denne går turen ud over den åbne prærie for igen at køre ind i nåleskov det sidste stykke før Grand Canyon. Du kører over historiske træbroer og ser de historiske togstationer både i Williams og i Grand Canyon.

Før du går ombord på toget, er der wildwest show med skudduel. Du kan også forvente at togrøverier kan forekomme under turen. I hver vogn er der en person der underholder med sang, guitarspil og gode historier. Det gør oplevelsen endnu mere unik.

 

Conway Scenic Railroad

Conway Scenic Railroad

Conway Scenic Railroad

Kunne du tænke dig en tur gennem den smukke natur i New Hampshire i et tog af ældre dato? Der findes næppe en bedre måde at opleve naturen i dennne del af USA på. Hop om bord på Conway Scenic Railroad og få en på opleveren og et glimt af datidens togrejser gennem USA.

Conway Scenic Railroad tilbyder fire ruter. Alle togture afgår fra North Conway Station. Denne fine gultmalede station er fra 1874 og så vidt muligt bevaret med datidens udsmykning og interiør. “Valley Train” kører enten til Conway eller helt til Bartlett. Denne togstrækning var oprindeligt en del af “Boston and Maine Railroad” og blev betegnet “Conway Branch”. Turen til Conway tager 55 minutter og er 18 km lang. Turen til Bartlett er på 34 km og tager 1 time og 45 minutter. Begge ture går gennem en smuk træbevokset dal, krydser flere floder, kører over gamle broer, gennem landbrugsareal og med udsigten til lave bjergtoppe. Det er smukt og New Hampshire næsten fra sin bedste side.

Vil du opleve det allerbedste af New Hampshire og White Mountains, så skal du drage på oplevelser med “Notch Train”. En lang køretur i et historisk tog gennem det smukkeste af USA’s nordøst. Her kommer du ud i bjergene, forbi slugter, klipper og kører over de berømte Frankenstein Trestle (en gammel smuk træbro over en stor slugt) og Willey Brook Bridge. Du kan enten vælge den 5 timer og 80 km lange tur til Crawford eller den 5,5 timer og 96 km lange tur til Fabyan. Notch Train kører langs den tidligere Mountain Division af Maine Scenic Railroad.

På de fleste togture er der mulighed for at bestille mad, alt fra familievenlige retter til noget finere madlavning. Når du booker billetter, skal du også vælge hvilken vogn du vil sidde i. Bemærk valget har stor indflydelse på billetprisen.

Der tilbydes desuden løbende forskellige temature, som murder mystery train, teselskab med en prinsesse under togturen, togtur til “Nordpolen” med mere.

Bestil på deres hjemmeside

Conway Scenic Railroad

Nevada Northern Railway National Historic Landmark

Nevada Northern Railway National Historic Landmark

Nevada Northern Railway National Historic Landmark

Ely i det østlige Nevada ligger langt ude i nowhere. Faktisk går U.S. 50 – The loneliest road in the U.S. igennem Ely. Jeg husker vi kørte fra Twin Falls i Idaho til Ely i Nevada. En tur på ca. 4 timer, hvor der nærmest ingen tegn på menneskelig akrivitet var. Eneste undtagelse var nærmest da vi krydsede Interstate I-80, som heldigvis havde en tankstation med fine toiletter. Det mest fantastiske ved at besøge Ely i Nevada, er egentlig at opleve hvor øde der er nogle steder i USA og at opleve en by ret ensomt på landkortet. Hvis du ikke tænker den oplevelse er turen værd, så rejs dertil for at opleve Nevada Northern Railway National Historic Landmark. Her tilbydes blandt andet togture af halvanden times varighed ud i naturen omkring Ely. Sådan en tur er uden tvivl en oplevelse man aldrig glemmer. Har du børn med, så se filmen Polarekspressen inden og hop på toget, når togturene har denne film som tema. Hvis du altså skulle få den halvalternative ide at rejse til Nevada og holde jul.

Togturene

Stedet har togture af 1,5 times varighed. Du kører i ældre lokomotiver og vogne på originale jernbanespor. Du kan sidde i både en lukket og en åben togvogn. Vær opmærksom på hvilken tur du booker. De fleste ture kører fra Ely til Ruth Copper Mining District sydvest for Ely. Det er en tur gennem to jernbanetunneler, op i bjergene og igennem Robinson Canyon. Enkelte toge kører istedet nord på til McGill via Steptoe Valley. Vi vil anbefale at hoppe på et tog, der tager den førstnævnte rute. På enkelte af turene sker der togrøveri, naturligvis udført af skuespillere og med løst krudt. Du kan se i programmet hvilke ture det er. Ind imellem er der temakørsler. Det er f.eks. Polar Express Train, som henvender sig til børn og Haunted Ghost Train, som frarådes til yngre børn.
Der er så mega øde i Ely. Tæt på er Great Basin National Park, som folk blandt andet valfarter til for at se på nattehimlen. Ely-området tilbyder en af de mørkeste nattehimler i USA. Der tilbydes Night Sky – Star Train. På disse ture deltager erfarne park rangers som stjernefinder guider, de har teleskoper med til låns og udpeger spændende steder på stjernehimlen. Toget stopper og man stiger ud og kigger på stjerner. Fed tur, der på det varmeste kan anbefales, hvis du overnatter i Ely.

East Ely Yard Complex

Der tilbydes en selv guidet gåtur rundt i East Ely Yard Complex. Det forlyder, at det skulle være det ældre jernbanekompleks der er bedst bevaret i USA. Desuden er stedet levendegjort, så der kører toge rundt og det larmer og damper og lugter. Der er masser af frivillige, der nyder at pusle her og dele ud af deres viden. Du får udleveret en printet guide, hvor der er forslag til rute rundt i hele jernbaneområdet og hvor særligt interessante steder er udpeget. Du kan blandt andet se fragttårnene, fra hvilke varer blev læsset på togene. Og du kan se hvor togene blev repareret og vedligeholdt.
Desuden er der et interessant museum, som du kan gå på opdagelse i. Der er mulighed for masser af specialoplevelser, hvis du er en rigtig tognørd. Du kan blandt andet overnatte i en togvogn, tage på fotosafari eller hjælpe med at vedligeholde et damplokomotiv.
Nevada Northern Railway National Historic Landmark
golden spike tower

Golden Spike Tower

Golden Spike Tower

Man behøver ikke være tognørd, for at være fan af Golden Spike Tower. I North Platte finder du verdens største samling af togvogne. Der er ikke tale om et museum med gamle togvogne, men det sted i verden hvor flest togvogne dagligt befinder sig. Omkring 10.000 togvogne køres dagligt til Union Pacific’s Bailey Yard i North Platte, hvor de sorteres og sendes på nye vogntog mod deres næste destination. Der er konstant aktivitet på rangerpladsen, og der er ingen tvivl om at udsigten fra Golden Spike Tower til alle herlighederne vil være et hit på enhver tur.
Ud over at man kan bruge timevis på at betragte togvogne, der omrangeres, så er der endnu mere at opleve ved Golden Spike Tower. Der er udstillinger og multimedieforestillinger omhandlende historien om de amerikanske jernbaner. Og så er der en kæmpe modeljernbane, der kører rundt i loftet i lobbyen.
golden spike tower
Golden Spike Tower tilbyder et 360 graders kig ud over Union Pacific’s Bailey Yard. Vi vil anbefale at se togene fra 7. etage på Golden Spike Tower, hvor du er ude i det fri og dermed kan høre lydene fra togvognene der omrangeres med mere. Øverste etage, 8. etage, på Golden Spike Tower skal naturligvis også besøges, hvor du har panoramaudsigt over alle togvognene set bag store glasfacader.
I Golden Spike Tower finder du masser af frivillige, der med glæde peger og fortæller og deler ud af deres viden. De fleste af de frivillige har arbejdet ved jernbanen i mange år.
Bliver du sulten, så kan det anbefales at spise i den restaurerede togspisevogn ved siden af Golden Spike Tower.
golden spike tower

Monument of the First Train Robbery in the West (By Jesse James)

Monument of the First Train Robbery in the West (By Jesse James)

Vi har været forbi hvor Jesse James udførte sit første togrøveri. Dette var også det første tog røveri i The Wild West.

Jesse James

Er en kendt lovløs landevejsrøver, togrøver, morder med mere, som der går mange historier om. Efter sigende skulle han være blevet skudt af Robert Ford, men der er teorier om det ikke var Jesse James som han skød.

Monumentet

Monumentet er ikke så stort, men da der ikke sker så meget i Iowa, er det alligevel et stop værd, og så tager det kun 5 minutter at køre dertil fra I-80.

Durango & Silverton Narrow Gauge Railroad


Warning: mysqli_num_fields() expects parameter 1 to be mysqli_result, bool given in /var/www/roadtrip.dk/public_html/Road/wp-includes/class-wpdb.php on line 3858

Durango & Silverton Narrow Gauge Railroad

En af vores fedeste USA oplevelser har været en tur med Durango & Silverton Narrow Gauge Railroad. Du kører i et ældre damplokomotiv på den historiske og meget smukke rute mellem byerne Durango og Silverton i Colorado. Togskinnerne snor sig gennem bjergene og gennem dybe kløfter og du kommer derhen, hvor man kun kan komme hen med toget. Togturen tager omtrentlig 3 timer. Undervejs kommer du forbi en række stops, hvor toget holder eller bremser op og der over højtaleren fortælles om stederne. I Silverton har du nogle timer i byen, en historisk og berømt Old West Town, som er et besøg værd i sig selv. Herefter går toget retur til Durango. Der er også mulighed for at vælge at tage bus tilbage, hvilket ikke tager ligeså lang tid og er en oplagt mulighed, hvis du har yngre børn med, der er trætte af at sidde stille. Når du kommer retur, så brug resten af dagen i Durango, som er stedet hvor The Old West møder Southwest. Brug et par timer på at besøge den historiske Downtown i Durango og spis på en af byens lækre restauranter. Og besøg Railroad Museum i Durango lige der hvor toget sætter dig af.

 

Togturen

Undervejs kommer du forbi flere historiske steder. Der er flere historiske broer, blandt andet Baker´s Bridge og High Bridge. Du kommer forbi den smukke Cascade Canyon og kurstedet Hot Springs, som besøges af de rige og berømte fra Hollywood området, som trænger til lidt afslapning væk fra pressens og fans søgelys. Desuden kører toget forbi spøgelsesbyen Rockwood, der var et depot stop på jernbanen. Flere interessante steder du kan se fra toget er en historisk vandtank anvendt af jernbanen samt et klatre- og eventcenter.

Der kan bookes billetter til forskellige vogne i toget, alt fra åbne passagervogne med tag til mere luksuriøse førsteklasses vogne. Vi kan ligeså godt være ærlige, turen er ikke billig, så vær varsom ved vognvalg. Naturen er lige smuk og turen lige legendarisk fra alle vogntyper. Husk dog varmt tøj, hvis du vælger en åben vogn. Tre timers togtur i bjergene kan godt blive en kølig fornøjelse.

Der er også mulighed for at vælge en kortere togtur. Der tilbydes ind imellem en Cascade Canyon togtur, hvor man hopper på toget på Rockwood Station nord for Durango. Her kører man igennem Cascade Canyon i San Juan National Forest. Der er tale om en relativ kort togtur i et diesellokomotiv og turen anbefales til familier med yngre børn, hvor den tre timer lange togtur mellem Durango og Silverton er for stor en mundfuld.

 

Jernbanens historie

Banestrækningen mellem Durango og Silverton blev anlagt af Denver & Rio Grande Railway. I 1879 blev Durango grundlagt og i 1881 kom toget dertil. Banen blev sidenhen udbygget mod nord til Silverton. Trods det var en længere strækning gennem et svært terræn, så var det muligt at køre mellem Durango og Silverton allerede i 1882. Toget blev anlagt for primært at transportere sølv og guld fra San Juan Mountains og videre rundt i USA. Der blev også koblet enkelte passagervogne på toget. Rygtet spredte sig om den smukke togtur mellem Durango og Silverton og strækningen blev et yndet udflugtsmål. Det er i disse historiske togvogne og lokomotiver, at du også kan tage turen i dag.

 

 

Durango & Silverton Narrow Gauge Railroad