Tag Archives: totempæl

Ed Galloway’s Totem Pole Park

Ed Galloway’s Totem Pole Park

Kunne du tænke dig at se dekorerede totempæle udført i beton? Og kunne du tænke dig at se verdens største totempæl udført i beton? Ja why not? Ca. 5 km fra Route 66 finder du – endnu et alternativt roadside art projekt, som er værd at opleve.

Ed Galloway’s Totem Pole Park er det største og ældste folk art område i Oklahoma. Totempælene blev udført i 1937-1961 af den pensionerede Ed Galloway.

Den største totempæl er 27 meter høj. Den forestiller en skildpadde, hvis skjold tordner sig 9 etager op. Hver etage er smukt malet med bjerg og sø landskaber, fugletotemdyr, indianerkunst og pile. Der er også en pilespids totempæl, en fuglebadstotempæl og en trætotempæl. Derudover er der diverse fantasifulde totempæle, som to bord- og bænkesæt der også er totempæle. Ja det lyder måske lidt skørt, det er det også, men på den fede måde. I alt er der 11 totempæle/kunstinstallationer.

Alle totempælene er udført i sten og beton og så er der anvendt stål og træ til at forstærke dem. De er dekoreret med maling hvor temaet har været primært fugle og indianerillustrationer. Ed Galloway, der er manden bag dem, har ladet sig inspirere af indianerkunst fra det nordvestlige USA, inkl. Alaska.

Der er også et museum på stedet, udformet som en 11-sidet Navajo hogan. Her kan du blandt andet se Ed Galloway’s store samling af hjemmelavede violiner. Du finder også en lille souveniershop. Vores børnehavedreng fik lov at få en flitsbue, som han legede med på resten af turen. De har lidt ældre og traditionelle souveniers, hvilket vi synes var ret fedt.

Der er en lille kort vandresti i skoven bag Totem Pole Park. Vi gik turen for at strække ben og gå på opdagelse. Fin lille kort tur i naturen.

Ed Gallowan boede efter han var gået på pension, på det sted der i dag er Totem Pole Park. Han brugte dagene på at bygge hjemmelavede violiner og møbler. Hans interesse blev vagt for indianerkunst og dette blev startskuddet til Totem Pole Park, som han gik og hyggede sig med at bygge.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk