Tag Archives: Utah

Snow Canyon State Park

Snow Canyon State Park

Er du til smuk natur, vandring eller leg i sand, så bør du besøge Snow Canyon State Park. Her er noget for alle aldre og parken kan både opleves fra bil, på cykel og til fods. For alle med børn anbefales det at besøge sandmilen.
Området er kendt for sine røde klipper (Navajo Sand Stones), røde sand, ørkenlandskab og at vejret er varmt størstedelen af året. Skal du være fysisk aktiv, skal du være klar over der er meget varmt om sommeren.
Snow Canyon State Park er ikke sådan en verdenskendt naturoplevelse, og det betyder du her møder de lokale og nok er eneste udenlandske turist.
Et must i Snow Canyon er at besøge det røde sand – Råbjerg Mile med rødt sand og omgivet af røde klipper. Børn vil kunne bruge timevis på at lege og rutche rundt i disse sand dunes og voksne vil elske at vandre ud i dem lidt væk fra mængden. Det er ganske enkelt fascinerende og sjovt og uden tvivl et af turens fotospot. Husk solbriller/briller ved lidt vind. Flyvende sand er ikke sjovt at få i øjnene. Og hold dig væk, hvis det blæser en del.
Parken har en del vandreruter af varierende længde og sværhedsgrad. Selve vejen gennem parken er særdeles velegnet til cykling. En køretur er også anbefalelsesværdig.
Der er mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter i parken, blandt andet Park Rangers der fortæller om naturen. For børn er der mulighed for at blive Junior Ranger ved at løse en række opgaver afhængig af barnets alder. Alle Junior Rangers får en fin medalje. Junior Ranger programmet kan fint klares med hjælp fra en voksen, der hjælper med det engelske.
Det kan desuden anbefales at bruge nogle dage i området. Der er rigtig meget at opleve.