Category Archives: Maine

St. Croix Island International Historic Site

Introduktion til St. Croix Island International Historic Site

St. Croix Island International Historic Site er et af de mest oversete – men historisk betydningsfulde – steder i Nordamerika. Beliggende ved grænsen mellem Maine i USA og New Brunswick i Canada markerer øen stedet for den første franske bosættelse i Nordamerika i 1604, ledet af opdagelsesrejsende Pierre Dugua og Samuel de Champlain.

Selvom selve øen ikke er tilgængelig for besøgende, tilbyder området på fastlandet en fascinerende kombination af historie, natur, udsigtspunkter og udendørs oplevelser. Det er et perfekt stop på en roadtrip gennem Maine eller på vej mod Canada.

Historien bag St. Croix Island

I 1604 ankom en fransk ekspedition til området med ambitionen om at etablere en permanent bosættelse i den nye verden. De valgte St. Croix Island på grund af dens strategiske placering og naturlige beskyttelse. Men vinteren blev brutal, og næsten halvdelen af kolonisterne døde af sygdom og kulde.

Året efter flyttede de bosættelsen til Port Royal i det nuværende Nova Scotia – men St. Croix Island står tilbage som startpunktet for Frankrigs kolonisering af Nordamerika.

Centrale historiske fakta

  • Bosættelse etableret: 1604
  • Grundlæggere: Pierre Dugua, Sieur de Mons & Samuel de Champlain
  • Placering: St. Croix River, grænsen mellem Maine (USA) og New Brunswick (Canada)
  • Betydning: Første franske koloniforsøg i Nordamerika
  • Status i dag: National Historic Site administreret af National Park Service

Stedet er i dag et symbol på både samarbejde og konflikt mellem europæiske kolonister og de oprindelige Wabanaki‑folk.

Oplevelser ved St. Croix Island International Historic Site

Selvom øen ikke kan betrædes, er der masser at opleve på fastlandet. National Park Service har skabt et flot besøgsområde med udsigt, stier og udstillinger.

1. Udsigtspunktet over St. Croix Island

Det mest ikoniske sted er udsigtspunktet, hvor du kan se direkte ud til øen. Her finder du:

  • Informationsskilte
  • Historiske illustrationer
  • Panoramisk udsigt over St. Croix River
  • Gode fotomuligheder

Det er et roligt og naturskønt område, perfekt til en pause på roadtrippen.

2. Historiske skulpturer og udstillinger

Langs stien finder du livagtige bronzeskulpturer, der viser:

  • De franske kolonister
  • Wabanaki‑folket
  • Livet i bosættelsen
  • Arbejdsredskaber og dagligdags scener

Skulpturerne giver en stærk visuel forståelse af livet i 1604.

3. Besøgscenteret (sæsonåbent)

I sommermånederne er der et lille besøgscenter med:

  • Interaktive udstillinger
  • Historiske genstande
  • Kort og tidslinjer
  • Ranger‑programmer og guidede fortællinger

Det er et godt sted at få den fulde historiske kontekst.

4. Natur og dyreliv

Området omkring St. Croix River er kendt for:

  • Havørne
  • Sæler
  • Kystfugle
  • Smukke solnedgange
  • Rolige vandrestier

Det er et oplagt sted for naturelskere og fotografer.

Dyreliv og omgivelser

St. Croix Island ligger i et naturskønt kystområde med skove, klipper og tidevandszoner. Mange besøgende kombinerer turen med:

  • En køretur langs Maine’s kyst
  • Et besøg i byen Calais
  • En tur over grænsen til St. Stephen i Canada
  • Kajakture på St. Croix River (uden landing på øen)

Området er stille, fredfyldt og perfekt til en afslappende pause.

Praktiske tips til besøget

  • Øen kan ikke besøges: Man må ikke gå i land på St. Croix Island.
  • Bedste tidspunkt: Forår til efterår – besøgscenteret er sæsonåbent.
  • Tag gode sko på: Der er korte stier og ujævnt terræn.
  • Sæt tid af: 45–90 minutter er passende for de fleste.
  • Tag pas med: Du er tæt på den canadiske grænse.
  • Perfekt til familier: Let tilgængeligt og lærerigt for børn.

Fun facts om St. Croix Island

  • Samuel de Champlain, en af bosættelsens ledere, grundlagde senere Québec City.
  • Over 35 af de 79 kolonister døde den første vinter.
  • Øen er kun ca. 6,5 hektar stor.
  • Stedet er et af de få historiske områder, der administreres i samarbejde mellem USA og Canada.
  • Wabanaki‑folket hjalp kolonisterne med mad og viden om området – uden dem ville ingen have overlevet.

Hvorfor St. Croix Island er et must‑see

St. Croix Island International Historic Site er et af de steder, der overrasker. Det er ikke stort, det er ikke fyldt med turister – men det er utroligt vigtigt for Nordamerikas historie.

Her får du:

  • En stærk historisk fortælling
  • Smuk natur
  • Rolige omgivelser
  • En oplevelse, der kombinerer kultur, historie og landskab

For rejsende i Maine – især historieinteresserede, naturelskere og roadtrippere – er det et stop, der giver perspektiv og ro.

Aroostook State Park

Aroostook State Park

Aroostook State Park

Naturen i det nordlige Maine er fantastisk. Et perfekt sted at opleve den er i Aroostook State Park, hvor du kan møde masser af vilde dyr, leje en kano og sejle på Echo Lake eller nyde synet af dobbelt bjergtoppene på Quaggy Jo bjergene.
Det fede ved State Parks er, at de sjældent er de store turistmagneter. Alligevel gemmer USA i den grad på en perle af state parks, fyldt med oplevelser, smuk natur og historie. Og så er det her du møder de lokale amerikanere i deres fritid, mens de har tid til snak og smil.
Den smukke Echo Lake er hjertet i nationalparken. Her kan man svømme, fiske eller sejle i kano eller paddleboats. Kanoer, paddleboats, redningsvest og pagajer kan lejes på stedet. Der er omklædningsfaciliteter, picnicborde og grills, så stedet er totalt egnet til en hyggelig dag. Stranden ved Echo Lake er fin og bestemt en svømmetur værdig. Mange bestiger også bjerget Quaggy Jo Mountain. Med en højde på 370 meter over havets overflade er det en overskuelig opgave for de fleste. Udsigten er skøn fra bjerget med de to toppe.
Der er masser af dyr i parken; nysgerrige jordegern og egern møder du konstant. Der er også elge, hjorte og meget andet.
Om vinteren står folk på ski og snesko i parken og man kan endda benytte campingpladsen om vinteren.
Tæt på parken findes James School, en lille afsondret skole med et rum af ældre dato samt det sted hvor den første luftballon, der krydsede Atlanterhavet, lettede fra. Det skete i 1978 og noget de er meget stolte over i den del af Maine.
Aroostook State Park
Thunder Hole

Thunder Hole

Thunder Hole

I Maine finder du Thunder Hole, et meget vådt og sprøjtende naturmirakel. Vand fra Atlanterhavet presses ind i en lille smal hule med en sådan kraft, at det kan få vandet til at sprøjte op til 12 meter op i luften. Et sted du skal holde dig væk fra under stormflod eller ekstreme vindstød, men er et fantastisk smukt sprøjt når vejret er bedre.

Du kan gå af trapper ned til nogle mindre platforme ved Thunder Hole. Går du helt derned, bør du vide der er ekstrem stor risiko for at blive gennemblødt. Der er en parkeringsplads ved Thunder Hole og gåturen dertil er klaret på få minutter.
Når en kraftig bølge slår ind på den smalle naturlige hule og nærmest eksploderer i et springvand op i luften, så kan det høres. Det giver en tydelig, høj og karakteristisk rumlen, der mest af alt lyder som torden. Lyden kommer af at vand pressen ind i den lille hule, mens luft forsøger at komme ud af hulen.

Udsigten ud over Atlanterhavet og Maine’s kystlinje er også hele besøget værd. Du kan blandt andet se de ikoniske Maine steder Sand Beach og Otter Cliff fra stedet.

Thunder Hole

Cadillac Mountain - Acadia National Park

Cadillac Mountain – Acadia National Park

Cadillac Mountain – Acadia National Park

Acadia National Park i det nordøstlige USA byder på kystlinje, dybe skove, bjerge og smukke skovsøer. Centrum for Acadia National Park er Cadillac Mountain, parkens bedste udsigtspunkt og det højeste bjerg langs USA’s østkyst. Med sine 466 meter er det ikke et højt bjerg, men på toppen er der den flotteste panoramaudsigt over bjergene, skovene, søerne, havet og øerne. Cadillac Mountain er også det sted i USA, hvor man dele af året først kan se solen stå op. Solopgang er et særligt tidspunkt på toppen af Cadillac Mountain. Folk fra hele Nordamerika og verden samles på toppen for at se solen stå op, især om sommeren. Er du morgenfrisk, så snyd ikke dig selv for Acadia National Parks allersmukkeste oplevelse – solopgang over Frenchman Bay.

På toppen finder du Cadillac Summit Center. Ud over toiletter, fungerer det som et informationscenter og der kan købes et lille udvalg af souveniers og snacks.

Bemærk der er ofte en pæn blæst på toppen af Cadillac Mountain. Og bjerget er i det nordligste USA (ok hvis vi ikke medregner Alaska). Husk derfor varmt og vindtæt tøj, især hvis du kommer tidligt om morgenen, for at se solen stå op.

Der er flere måder at komme op på toppen af Cadillac Mountain. Du kan køre derop. Dette sker ved en afgrening fra parkens smukke hovedloop, Park Loop Rd. Der er 5,5 km fra forgreningen på Park Loop Rd til parkeringspladsen på toppen af Cadillac Mountain. Bemærk at parken er yderst velbesøgt om sommeren og trods mange parkeringspladser på toppen, er der sjældent et tilstrækkeligt antal op af dagen om sommeren. Besøg derfor Cadillac Mountain fra morgenstunden, hvis du tager bilen helt til toppen.

Med sine 466 meter er det overskueligt for de fleste sunde og raske mennesker at bestige Cadillac Mountain. Et udsigtspunkt er bare fedest, når man har vandret op til det. Og turen derop og med igen byder også på smuk natur både der hvor du træder og det du kan skimte fra bjergsiden. Der er fire vandreruter derop. Cadillac Mountain Summit Trail starter ikke helt fra bunden af bjerget. Den tager blot omtrentligt et kvarter hver vej og byder på den smukkeste udsigt over Southwest Harbor, Great Cranberry Island, Bar Harbor, Frenchman Bay og Maines fastland. Vil næsten sige det er et absolut must. Cadillac Mountain South Ridge Trail går fra bunden af bjerget langs et højdedrag til toppen. Turen er på 6 km og dermed 12 km retur.

Cadillac Mountain - Acadia National Park