Gary’s Gay Parita er et must-stop langs Route 66. På stedet har været tankstation siden 1930. Der findes en replika af den originale Sinclair benzinstation med de originale benzinstandere og med diverse andre objekter fra den tid; ældre biler, skilte, reklamer med mere. Alle Route 66 fans vil elske det. Der er også en eksisterende tankstation og mulighed for at købe fine Route 66 souveniers.
Stedets fremtid er usikker, efter at stedets ejer Gary desværre er afgået ved døden. Du kan dog stadig køre forbi og betragte stedet og drømme dig tilbage til dengang The Mother Road var USA’s hovedfærdselsåre. Gary var en helt unik person langs Route 66, der altid var smilende, imødekommende, klar på en snak og som vidste alt om Route 66.
Engang krydsede Route 66 Mississippi-floden over Chain of Rocks Bridge. En 1.632 meter lang bro, der er kendt for at stå på rødlige brede stolper og for at have et knæk ude på broen. I dag kan broen kun passeres til fods eller på cykel. Det kan godt anbefales at opleve Mississippi-flodens gigantiske proportioner under en gåtur over den historiske bro. Broens Route 66 historie er tydeligt markeret med historiske Route 66 skilte.
Chain of Rocks Bridge stod klar i 1929. Den fungerede som bilbro frem til 1970. Med en bredde på blot 7 meter, havde den ikke kapacitet til den voksende trafikbelastning og størrelse på køretøjer – og en ny “New Chain of Rocks Bridge” blev bygget tæt derpå. Navnet kommer fra at denne strækning langs Mississippi er kendt for at være svær at passere grundet mange store sten og små underjordiske klippestykker, som i dag kun er synlige under ekstremt lavvande. Dette sted på Mississippi-floden kaldes derfor Chain of Rocks. I slutningen af 1940’erne og starten af 1950’erne blev bygget en 13,5 km lang kanal, som skulle få skibene sikkert igennem Chain of Rocks strækningen på Mississippi.
Langs Chain of Rocks Bridge står to interessante bygninger ude i vandet. Den ene er i gotisk stil, den anden i romersk. Dette er alternativt designede vandindtag fra Missisippi til brug i den nordlige del af St. Louis.
Under Anden Verdenskrig var den røde bro meget synlig fra luftrummet og derfor blev den midlertidigt malet grøn.
Langs Route 66 findes mange unikke installationer og kunstværker. Et tema der går igen er at bygge helt almindelige ting i stor skala. I Cuba i Missouri finder du verdens anden største gyngestol. Den er bygget i 2008.
Den var engang verdens største gyngestol, men der er sidenhen blevet bygget en endnu større gyngestol i Illinois, der nu har rekorden.
Derfor blev gyngestolen i Cuba i Missouri fremadrettet benævnt som “Route 66 Red Rocker”. Oprindeligt var den hvid og sort, nu blev den malet rød.
Gyngestolen er naglet fast, da det var lidt farligt at have en så stor rokkende gyngestol stående. En gang om året er der tradition for, at man via en lift kan komme op at sidde i gyngestolen. Gyngestolen er lidt over 18 meter høj og 6 meter bred.
Besøg den fordi det er lidt spøjst og noget du kun finder i USA.
Statsgrænsen mellem staterne Arkansas og Missouri er smukt symboliseret ved vejstrækningen U.S. 61. Her er opført en flot Arch (bue) hen over vejen. På den ene side står der “Entering Arkansas” og på den anden side står der “Entering Missouri”.
Archen
Archen blev opført i 1924 af The Mississippi County, Arkansas Road Improvement District efter de havde asfalteret vejen. Dengang var U.S. 61 hovedfærdselsåren mellem byerne St. Louis i Missouri og Memphis i Tennessee.
Nuclear Waste Adventure Trail and Interpretive Center
Hvad gør man, når man står med en stor mængde stærk forurenet og radioaktivt affald? For det meste indkapsler man det i mange år et øde sted og dermed fylder det ikke i folks bevidsthed. Eller også gør man som i Missouri! Indbygger det i et kunstigt urbant bjerg og anlægger vandrestier og udsigtspunkter rundt om og på bjerget – og vandrestierne benævner man utroligt men sandt “nature trails”. Dette er stedet hvor en af verdenshistoriens største miljøkatastrofer er blevet en naturpræget turistattraktion.
En yderst uhensigtsmæssig mix af kemikalier
I bjerget er indbygget 1,1 millioner kubikmeter atomaffald. Dette stammer fra Weldon Springs Ordnance Works, der under 2. Verdenskrig producerede store mængder sprængstoffer. Dengang var det den største produktion af sprængstoffer i USA og der blev produceret over 300 millioner kg TNT i fabrikkens levetid. Dette resulterede i at den omkringliggende jord blev massivt forurenet.
Men forureningen af lokaliteten stoppede ikke her. I 1950’erne blev stedet omdannet til Weldon Springs Chemical Plant, som producerede det radioaktive uran til Den Kolde Krig. Lokaliteten blev affaldssted for uran, thorium og radium.
Under Vietnamkrigen planlagde man at producere “Agent Orange” på fabrikken. “Agent Orange” blev anvendt til kemisk krigsførelse og er i sagens natur uderst giftigt. Denne plan blev heldigvis skrottet, da Vietnamkrigen ophørte før produktionen kom i gang.
Sidenhen blev stedet anvendt som træningslokalitet for den amerikanske hær.
I 1980’erne begyndte de amerikanske miljømyndigheder at interessere sig for stedet, da man var bekymret for forurening af de lokale drikkevandsressourcer. I 1990’erne opstod planen om at indkapsle forureningen og anvende området rekreativt.
Oplevelser på bjerget
Bjerget består af lag af sand, ler, sten, beton, bygningsdele, inventardele med mere og er indkapslet, således at det massivt forurenede materiale forventes at være sikret minimum 1000 år. Der har været så forurenet, at alt fra produktionen inkl. bygninger er blevet indkapslet. Der er en trappe op til toppen af bjerget. Her er der en række informationstavler om stedet og oplysninger on hvad du kan se fra toppen. Der er desuden bænke, så du kan nyde udsigten fra det forurenede bjerg. Rundt om bjerget er der anlagt vandrestiver, der som tidligere nævnt, ironisk nok hedder nature trails. Rundt om bjerget forsøges naturen at blive genetableret. Der er plantet præriegræs og en række historiske lokalitetsspecifikke arter. Stedet er blevet en kæmpe turistattraktion. Et meget mystisk sted at besøge, fordi sagens alvor er blevet forskønnet. Stedet besøges af folk der gerne vil vandre, cykle, kigge på fugle og se på stjerner om natten. I området kan du se masser af blomster, sommerfugle, fugle, prærieulv, hjorte og høge.
Museet
Ved stedet er også et museum, eller Interpretive Center, som det hedder. Det er indrettet i en bygning, hvor arbejderne på fabrikken oprindeligt blev tjekket for radioaktivitet. Museet fortæller om stedets historie, forureningen og arbejdet med at skabe bjerget.
Foran museet findes Native Plant Educational Garden, hvor du kan se træer, buske, blomster og diverse planter der er naturligt forekommende i Missouri.
Meramec Cavern – masser af oplevelser for alle aldre
Meramec Cavern er et anbefalelsesværdigt stop på enhver køretur. Stedet har i mange år været velbesøgt af folk der rejser langs Route 66. Stedet rummer ikke blot en fed huleoplevelse, men mulighed for at prøve zippline, riverboat og canoe floats og det obligatoriske guldvask for de mindste. Desuden er der gode muligheder for overnatning og en bid mad.
Men lad os starte med hulerne. Der er mulighed for at besøge mange huler langs Route 66, så hvorfor lige besøge disse? Det unikke ved disse huler er, at du kan få en længere rundtur i dem end i de fleste huler. Rundturen varer 1 time og 20 minutter og er på hele 1,6 km. Det lyder måske ikke af alverden, men de fleste hulerundture i USA er på få 100 meter. Der er noget særligt ved at bevæge sig et længere stykke gennem en hule og få fornemmelsen af der er en hel verden hernede. Desuden oplever man at se flere forskellige rum og huleformationer, så turen er anbefalelsesværdig for både nybegyndere og erfarne hulebesøgere.
Vi oplevede en guide der var sjov og inspirerende og formidlede levende både hulens historie og de geologiske processer. Vi var klart underholdt hele vejen igennem. Blandt andet bliver man klogere på Jesse James og hans tilhørelsesforhold til hulerne.
Turen kan fint klares af selv de helt små, men overvej det alligevel en ekstra gang. 1 time og 20 minutters guidet tur er lang tid på et sprog man ikke helt forstår og man kan ikke hoppe fra under turen. Så overvej om dit barn er gammelt nok til at være stille så længe og om det vil synes om de mørke huler. Vi havde vores 6-årige med og havde han været yngre, havde vi ikke gjort det. Der er jo også lige 30 andre deltagere på den guidede tur at tage hensyn til :).
Udenfor Meramec hulerne
Udenfor hulerne kan man især i sommerperioden få en på opleveren. De fleste aktiviteter er her mest for voksne og teenagere. Der er en lang zipplinebane hen over dalen. Her skal man bestemt ikke have højdeskræk. Desuden er der mulighed for at leje kanoer eller kajakker, hvor man kan sejle langs Meramec floden. Man bliver i en bus kørt op langs floden og sejler enten knap 10 km eller knap 18 km tilbage til Meramec Cavern.
For dem der gerne vil have en lidt mere afslappet sejltur, så er der i sommersæssonen mulighed for sejlture i riverboat af en halv times varighed.
De allermindste vil uden tvivl elske at finde guld. Det er en aktivitet man finder mange steder i USA og den er altid et hit.
Der er mulighed for at overnatte ved Meramec Cavern, både på motel og som campist. Vi havde telt med og sov på campingpladsen. Super enkel og billig campingplads, som lå meget smukt. Der er nødvendige faciliteter som bad og toilet og kan købes brænde og så er der en lille legeplads. Campingpladsen er natursmukt placeret i en dal med bjerge på hver side og langs Meramec River. Den er i gåafstand til Meramec Cavern, hvor der er restaurant, is og mulighed for at shoppe masser af souveniers med hjem. Desuden er der Wi-Fi her i dagstimerne.
Bemærk priserne er høje, undtaget overnatning. Vi synes alligevel hulerne er et besøg værd og det er et dejligt sted at strække ben og nyde naturen. Vores 6-årige nød at lege langs Meramec River, hoppe på sten og fange Pokemons ?. Og jeg er sikker på at en zipplinetur her vil være et uforglemmeligt højdepunkt blandt voksne og teenagere.
Wagon Wheel Motel er et af de ældste moteller langs Route 66 og det ældste motel som stadig er i funktion. Det har været i funktion siden 1938. Motellet blev renoveret i 2010, således der nu også er moderne faciliteter som HD-TV og trådløst internet. I dag består det af 19 hotelværelser. Der er også en butik, der sælger Route 66 souveniers, smykker og originale Wagon Wheel antikviteter. Stedet er et yndet fotospot og stop langs Route 66. Og de hardcore Route 66 fans planlægger hvornår de kommer forbi og reserverer en overnatning. Stedet er i dag på USA´s National Register of Historic Places.
Wagon Wheel Motel, Café and Station er beliggende i byen Cuba i Missouri. Byen havde i 2010 3.356 indbyggere. Da motellet blev opstartet, var der ca. 1.000 indbyggere i Cuba. Byen er af ukendte grunde opkaldt efter landet og øen Cuba.
Har du set filmen Cars, så vil du nok synes Wheel Well Motel i filmen, minder utrolig meget om Wagon Wheel Motel. Og du har ret. Filmen Cars er nemlig voldsomt inspireret af konkrete folk og steder langs Route 66.
Stedets historie
I 1938 hed det nuværende motel, Wagon Wheel Cabins, og bestod af tre stenbygninger. Bygningerne stod 60 meter væk fra vejen. De var deignet Leo Friesenhan og bygget i Ozark sandsten. Der var i alt 9 enkeltrums værelser. Desuden var der et kontor og garager til at parkere biler i. Ud mod vejen var der en restaurant, en benzinstander og det legendariske Wagon Wheel skilt. At der blot var 9 værelser, beretter om at antallet af rejsende på tværs af USA stadig var begrænset og at de færreste ejede en bil. I American Automobile Association, 1939 directory listing stod der følgende om Wagon Wheel Cabins:
“Wagon Wheel Cabins on U.S. 66, the east side of town. 9 newly constructed stone cottages, each with a private tub or shower bath. Very well furnished; gas heat; fans in summer; enclosed garages. Rates $2.50 to $3 per day for two persons. This is a home away from home. Splendid surroundings. Café; laundry services; rest rooms; super service station. One of the finest courts in the state. Very good.”
Motellet var oprindeligt ejet af Margaret og Robert Martin. De ejede stedet frem til 1946 og i den periode blev det udbygget til 14 værelser. Benzinstationen blev i 1936-1941 drevet ad Marathon Oil Company med Clara og Joe Slowensky som de lokale ansatte.
I 1947 blev stedet overtaget af Winifred og John Mathis. De ændrede navnet til Wagon Wheel Motel, etablerede to nye bygninger med motelværelser og opsatte et neonskilt, som utroligt men sandt stadig er i funktion i dag.
Wagon Wheel Café fik andre ejere end motelejerne. Den blev drevet selvstændigt af Sadie og Bill Mae Pratt. Stedet blev så berømt for sin gode mad, at det rykkede til større lokaler øst for byen. Det skiftede navn til Wagon Wheel Restaurant i 1954 og blev solgt i 1956. Ved Wagon Wheel Motel kom istedet en kaffe og doughnuts butik, som blev styret af Pauline Roberts frem til 1980. Sidenhen blev der indrettet vaskeri i denne bygning og i dag fungerer det som pavilion for sociale arrangementer, både for lokale og for overnattende på hotellet. Desuden er der mange der finder pavilionen anvendelig til at parkere deres motorcykel, så den er tør næste morgen.
I 1969 kom Interstate 44, som gik udenom Cuba og blev den foretrukne rejserute. Wagon Wheel Motel var dengang ejet af Pauline Armstrong, der havde købt det i 1963. Det lykkedes for hende, at få motellet til at køre videre, trods langt færre rejsende gennem Cuba. Og hun drev det frem til starten af dette årtusinde. Motellet blev med tiden legendarisk, som Route 66 blev en turistattraktion. Folk kom fra hele verden for at overnatte på Wagon Wheel Motel i Cuba.
Wagon Wheel Motel i dag
Idag er Wagon Wheel Motel et hyggeligt og historisk sted at overnatte. Der er masser af grønne områder og bare hyggeligt. Og for dig der ikke overnatter, så stop og se det historiske motel, neonskiltet fra 1947 og det nye Wagon Wheel Motel skilt fra 2013.
