Tag Archives: Wyoming

Quebec 01 Missile Alert Facility

Quebec 01 Missile Alert Facility

Quebec 01 Missile Alert Facility

Skjult fra landjorden, i det sydøstlige Wyoming, var en Peacekeeper Missile Alert Facility i funktion under Den Kolde Krig. På stedet blev et af de kraftigste atomvåben, bygget i USA, kontrolleret. Det er den eneste Peacekeeper Missile alert Facility, der er tilgængeligt for offentligheden i dag.

Du kan komme rundt i bygningerne og med ned under jorden og se det forladte sted. Der er kommandorum, store porte, computere og andet teknologi fra en anden tid. Det giver en fornemmelse af hvorledes hverdagen var under jorden på en hemmelig lokation og en hemmelig mission.

Stedet er et forholdsvist kortvarigt besøg. Der tilbydes en guidet tur hver halve time med maksimalt 12 deltagere. Turen varer 20-30 minutter. Det anbefales at reservere en plads på turen forud for ankomst.

Bemærk stedet ikke er åbent året rundt.

Quebec 01 Missile Alert Facility

Register Cliff

Register Cliff

Register Cliff

Langs Oregon Trail, i Wyoming,  findes Register Cliff. Et velkendt pejlemærke langs Oregon Trail, hvor mange rejsende huggede deres navnes ind i den bløde karakteristiske sandstensklippe.

Oregon trail var en 3.490 km. lang historisk rejserute, der løber gennem staterne Iowa, Missouri, Kansab, Nebraska, Wyoming og Oregon. En sammenhængende rejserute, som folk tilbagelagde til hest, i prærievogn eller i hestevogn, og endda til fods. Rejseruten blev skabt i 1830´erne af folk der levede i bjergene og byttede og solgte pelse. Da europæerne emmigrerede til USA sidenhen i et stort omfang, blev det en af de mest anvendte rejseruter for folk der søgte lykken mod vest. Rejseruten menes at have været anvendt af omtrentligt 400.000 emmigranter, i særdeleshed i perioden 1846-1869. Emmigranterne smalede sig og fulgtes ad på ruten mod vest, da det ikek var sikkert at rejse alene.

Langs Oregon trail var der flere landemærker eller vartegn, som forsikrede de rejsende om at de var på rette vej. et af dem var Register Cliff i Wyoming. En lang sandstensklippe i Wyoming, der tardner op 30 meter over landskabet. oregon trail gik lige forbi denne sandstensklippe. Mange rejsende skrev deres eller deres families navn på register Cliff, for at fejre de var kommet så langt. Folks indskriptioner kan stadig ses i dag, naturligvis lidt sløret af vejr og vind.

Register Cliff

Devils Tower

Devils Tower National Monument

Devils Tower National Monument

Midt på prærien i Wyoming tordner et højt tårn sig op. Devils Tower. De lokale lakota indianere kaldte det for Mato Tipila, som betyder bjørnehytten. Devils Tower er et markant landemærke og et imponerende geologisk fænomen, som har været kendt gennem mange år over store afstande. Stedet er helligt for en række indianere, hvilket du tydeligt kan se på gåturen rundt om Devils Tower. Vis dem og deres “ofringer” respekt. Stedet er også et must blandt klatrere og de to gange vi har været der, har der altid været nogle på vej op. Os der ikke har de kompetencer, må nøjes med at se det fra jorden, hvor en gåtur rundt om Devils Tower naturligvis er et must.

Devils Tower - Mato Tipila

Præriehunde

Når du kommer kørende mod Devils Tower, vil du opleve en stor præriehundekoloni. Giv dig tid til at stoppe op og se de livlige præriehunde, der piler rundt og stikker hovedet op af deres gange. De er altså både sjove, charmerende og vildt nuttede. Har du børn med i bilen, så vil præriehundene nok være højdepunktet ved Devils Tower.

Det geologiske fænomen

Devils Tower er 265 meter højt. Devils Tower består af smeltede stenarter, der er størknet. En magmtisk bjergart kan både bestå af flydende magma fra jordens indre, der er blevet afkølet eller flydende lava fra jordens overflade, der er blevet afkølet. Devils Tower er skabt af magma.

Der er flere teorier om hvorledes Devils Tower er skabt. Der er teorier der går på, at det er hvad der står tilbage af en vulkan. En anden teori lyder, at det er resterne af en laccolit, hvor resten er eroderet væk gennem tiden. En laccolit er et linseformet magmatisk legeme, der resulterer i de ovenliggende bjergarter skubbes opad. Andre mener det er resterne af størknet magma et godt stykke væk fra oprindelses vulkanen.

I mange år mener man Devils Tower var skjult og lå under terrænnet. Som terrænnet med tiden eroderede væk, begyndte Devils Tower at tordne op af landskabet. Det betyder også, at Devils Tower sikkert med tiden vil stå højere hævet over landskabet, i det der er mere “Devils Tower” under jorden, end hvad man kan se i dag. Til gengæld bliver Dewils Tower smallere med tiden. Gennem tiden dannes små sprækker skabt af regn, sne og is på overfladen af Devils Tower. Dette resulterer i, at der gennem tiden falder stykker af Devils Tower af i bredden. Når du går rundt om Devils Tower kan du se de sten, der er faldet ned fra Dewils Tower gennem tiden.

Det vides at det materiale Devils Tower består af, størknede for intet mindre end ca. 40,5 millioner år siden. Farverne på Devils Tower er lysegrå, mørkegrå, grå med et grønligt skær med hvide krystaller i.

Devils Tower som helligt sted

Både Kiowa, Lakota, Sioux og Cheyenne indianerne har Dewils Tower som helligt sted. De forskellige stammer har forskellige legender vedrørende hvorledes Devils Tower blev skabt. Ifølge Kiowa og Lakota stammen blev det skabt, da en gruppe piger flygtede fra en flok bjørne. Pigerne kravlede op på en stor sten og bad The Great Spirits om hjælp. The Great Spirits lod stenen rejse sig fra jorden mod himlen. Devils Tower blev skabt og pigerne reddet fra bjørnene. Der er furer op langs siderne af Devils Tower. Ifølge legenden blev de skabt, da bjørnene forsøgte at klatre op af Devils Tower, men kurrede ned med deres gigantiske klør boret ind i klippevæggen. Det vides ikke hvordan pigerne kom ned igen.

Devils Tower night

Oplevelser ved Devils Tower

Besøger du Devils Tower om sommeren, så skal du vide, at du bestemt ikke er den eneste besøgende. Vi anbefaler derfor at komme først på dagen, så du er sikker på at få en parkeringsplads. Vi anbefaler, at du starter med at gå rundt om Devils Tower. På vejen rundt, er der forskellige skilte, der fortæller om den geologiske formation, dens betydning for de folk der har boet i området med mere. Derefter bør du besøge parkens Visitor Center, hvor der er en fin interaktiv udstilling. Der tilbydes desuden guidede ture rundt om Devils Tower og rundt i området med en park ranger. Vi har været på ranger tur rundt om Devils Tower. Det var spændende og kan godt anbefales. Har du et barn med, så få fat i deres Junior Ranger program, løs opgaverne og få en fin Devils Tower National Monument Junior Ranger badge.

Forlad ikke Devils Tower, før du har besøgt skulpturen Circle of Sacred Smoke Sculpture, hvor du kan se Devils Tower igennem. Et absolut must af et fotospot.

Sov ved Devils Tower

Der er en campingplads ved Devils Tower National Monument. Vi vil istedet anbefale den private KOA campingplads med udsigt til Devils Tower. Her vises Steven Spielbergs “Nærkontakt af tredje grad”, der foregår ved Devils Tower, hver aften under stjernehimlen. Og så er det en fin campingplads med gode faciliteter. Hvem vil ikke gerne have et bad efter en dag på prærien :).

Devils Tower

South Pass City State Historic Site

South Pass City State Historic Site

South Pass City State Historic Site

South Pass City er en forladt by, en såkaldt spøgelsesby, i Wyoming. Byen er delt i to. South Pass City hvor enkelte er flyttet ind i den forladte by og South Pass City State Historic Siite, hvor 17 bygninger er blevet restaureret og bevaret fra byens velmagtsdage i 1860’erne og 1870’erne. Stedet er særligt interessant at besøge om sommeren, hvor frivillige levendegør det og viser f.eks. hvorledes der arbejdes i byens smedie. Du kan også prøve at finde guld eller spille billiard på et restaureret billiardbord, der oprindeligt er fra 1860’erne. Desuden arrangeres der guidede ture til Carissa guldminen og en længere minetunnel.

What to see

Ved South Pass City State Historic Site kan du i dag se de forladte bygninger udført i lokalt tømmer. Tidligere hoteller, saloons, butikker og private hjem smukt omgivet af lave bjerge. Du finder også vogne anvendt til landbrug med mere, som folk spændte bag heste og efterlod da de fraflyttede byen. Byen står autentisk og velrestaureret og er klart et besøg værd. Flere af husene er autentisk indrettet, enkelte steder med de originale møbler.

Historien om South Pass City

Beboelse omkring South Pass City startede i 1850’erne. Her blev oprettet en telegrafstation langs Oregon Trail ca. 14 km. syd for hvor South Pass City i dag er lokaliseret. Det blev startskuddet til en mindre bebyggelse som fik navnet South Pass City. I 1861 kom den 25-årige Mark Twain forbi og skrev senere om stedet. Jf. hans beretning var der både et hotel, et postkontor, en smedie og en borgmester og 10 indbyggere. Og det var samme person der var hotelejer, leder af postkontoret, borgmester og ejede smedjen. Han fortæller om, at de alle kom ud og hilste hjertevarmt på de rejsende, der passerede langs Oregon Trail.

I 1866 blev der fundet guld i det område, hvor South Pass City i dag er lokaliseret. Carissa guldminen blev etableret og folk strømmede til South Pass City området. Byen rykkede stort set fuldstændig 14 km mod nord og befolkningen steg på meget kort tid fra 10 til ca. 3.000 indbyggere. Byen havde hoteller, diverse butikker, saloons, lægeklinikker, to aviser, en bowlinghal og masser af private hjem naturligvis. Der var over 250 bygninger i byen og hovedgaden var knap 1 km lang. Det viste sig dog, at der ikke var ligeså meget guld i området og ved Carissa Gold Mine, som man oprindeligt havde antaget. Folk flyttede ligeså stille og roligt fra byen efter nogle år og søgte lykken andre steder. I midten af 1870’erne var der kun ca. 100 indbyggere tilbage i South Pass City og derefter faldt befolkningstallet yderligere. Flere og flere forretningsdrivende, hotelejere og saloonejere måtte dreje nøglen om. Den sidste familie fraflyttede byen i 1949.

Oplevelser

Om højsæssonen tilbydes dagligt en guidet tur til den efterladte Carissa Gold Mine. Kom ned og se skakterne og gruberne, hvor guldminens arbejdere ledte efter guld. Og hør om processen fra guld hugget ud i minen til formet guldbar (altså ikke sådan en man spiser 😄).

Vil du på en rigtig fed tur, så skal du vælge English Tunnel Tour, som tilbydes i juni, juli og august. Her vandrer man i en lille gruppe på maximalt 8 personer ind i en lang menneskeskabt minetunnel, der blev påbegyndt i 1868. Håbet var da den blev etableret at nå ind til en guldåre. Du kommer ind i en af de ældste minetunneler i dette område. Det er en virkelig fed og autentisk oplevelse, som kræver gode travesko, ingen klaustrofobi og at du ikke har yngre børn med på turen.

Børnene vil til gengæld elske at lede efter guld ved South Pass City State Historic Site. Det sker i Willow Creek, så bare rolig din 7-årige skal ikke rende rundt med en økse og hugge guld langt nede i en guldmine. Stedet har ogsp et lille Interpretive Center, en slags museum. Her fortælles historien om South Pass City og om guldjagten. Du kan blandt andet blive klogere på de mange forskellige måder der blev fundet guld på ved South Pass City.

Byen er omgivet af smuk natur og dyr som elge, antiloper og mulddyr. Der er flere vandreruter ved South Pass City, hvor du kan komme ud og opleve den skønne natur og dyrelivet i denne del af Wyoming.

South Pass City var firstmovers på ligestilling

Som ekstra info er det værd at nævne, at South Pass City i det øde Wyoming i den grad var firstmovers i USA, når det galdt ligestilling. Det var det første sted i USA kvinder fik stemmeret og det første sted hvor en kvinde blev leder af et offentligt kontor. Esther Hobart Morris blev i februar 1870 udnævnt til offentlig dommer i byen, eller Justice of the Peace, som det hed.

South Pass City State Historic Site

Bighorn Medicine Wheel

Bighorn Medicine Wheel

Bighorn Medicine Wheel

I det nordlige Wyoming findes et af USA’s største, mest undersøgte og mest velbevarede medicine wheels. Medicine wheels blev bygget af indianerne lang tid før den europæiske indvandring. De består af en række sten og blev benyttet til både ceremonier og videnskab, primært astronomi. Det vides ikke med sikkerhed hvilken indianerstamme, der har skabt Bighorn Medicine Wheel. Men da Bighorn Medicine Wheel blev undersøgt tilbage i 1903, blev det konstateret at trædestien dertil havde været anvendt mange gange gennem tiderne. Det menes at flere lokale indianerstammer anvendte Bighorn Medicine Wheel til både ceremonier, som kalender, til astronomi med mere. I dag er det et helligt sted for adskillelige indianerstammer. Rundt om Bighorn Medicine Wheel er et hegn hvor indianere hænger ceremonitøj og andre for dem hellige symboler. Respekter deres hellige sted og deres genstande og rør ikke ved dem.
Det officielle navn er Medicine Mountain National Historic Landmark. Bighorn Medicine Wheel er udført i lokale kalksten. Det ligner mest af alt en stor lagkage, der er skåret i 28 stykker. En lagkage med en diameter på 24,3 meter. Det ligger på er bjergplateau højt (2.939 m.o.h) over Bighorn Basin tæt på toppen af Medicine Mountain. Bighorn Basin er et stort fladt område. Gennem tiderne har USA’s oprindelige folk vandret op til Bighorn Medicine Wheel fra Bighorn Basin. Gennem tiden har stien gnavet sig ned i terrænnet. Du kan prøve kræfter med at gå til Bighorn Medicine Wheel via den gamle brede trædesti, der med tiden er skåret tydeligt ind i terrænnet. Stien starter ved Five Springs Campground. Det er næsten en hel pilgrimsvandring at betræde denne historiske vandresti. I dag kan du også komme til Bighorn Medicine Wheel ved at tage noget så moderne som en asfalteret vej dertil (14A). Denne vej er dog lukket for sne om vinteren. Trods du tager asfaltvejen skal du gå det sidste stykke. Strækningen er af en grusvej (Forest Road 12) og er knap 2,5 km tur retur. Så medbring vand og en snack. Biler med handicapskilt må køre hele vejen dertil.

Alder

Bighorn Medicine Wheel formodes at være 300-800 år gammelt. Da området det meste af året er dækket af sne, må det forventes at have været brugt til ceremonier, som kalender og til astronomi om sommeren. En teori er det kan anvendes til at forudsige placeringen af stjerner og månen omkring sommersolhverv. Og at det kunne benyttes til at fastlægge hvornår det præcis var sommersolhverv før vi blot tjekkede det på mobilen.
Bighorn Medicine Wheel

Two Ocean Pass – Parting of the Waters

Two Ocean Pass – Parting of the Waters

Højt oppe i bjergene i Bridger-Teton National Forest findes en ganske speciel bæk. Det vand der løber i den har nemlig 50 % chance for at ende i Atlanterhavet og 50 % chance for at ende i Stillehavet. Reelt set fordamper, nedsiver eller optages det meste nok i plantevækster med mere inden det nogensinde når til hverken Atlanterhavet eller Stillehavet. Men bækken North Two Ocean Creek løber lige på vandskelsgrænsen mellem Atlanterhavet mod øst og Stillehavet mod vest.
Stedet Parting of the Waters er markeret med et skilt. Der står, at der er 3.488 miles til Atlanterhavet og 1.353 miles til Stillehavet. Dette svarer til henholdsvis 5.613 km og 2.117 km. Disse afstande er ikke i fugleflugt, men længden i vandets vej. Mod øst strømmer vandet til Atlanterhavet via Yellowstone River, Missouri River og Missisippifloden, for at strømme ud i Den Mexicanske Golf og dermed til Atlanterhavet. Mod vest ledes vandet til Stillehavet via Snake River og Columbia River.
Stedet er fladt og fra nord tilstrømmer bækken North Two Ocean Creek. Ved Parting of the Waters deler denne bæk sig i to bibække, som leder vandet i hver sin retning. De to bibække benævnes henholdsvis Atlantic Creek og Pacific Creek og er nærmest lige store. Her strømmer det mod større vandløb og floder henholdsvis mod øst og vest, som nævnt ovenfor.
Ørreder benytter Parting of the Waters til at komme mellem Missouri River og Snake River. Ørreder kan i den grad et par trick. Det var faktisk denne passage Lewis og Clark forgæves ledte efter. Lektien er vel at følge en ørred 😄. Så ja der er faktisk en vandvej du kan følge hele vejen fra Atlanterhavet til Stillehavet og den går via Parting of the Waters i Wyoming.

Grand Prismatic Spring i Midway Geyser Bassin

Grand Prismatic Spring i Midway Geyser Bassin

En prismatic spring er en kogende sø, der opvarmes af termisk aktivitet i undergrunden. Verdens tredje største kogende sø findes i USA og måske den smukkeste af dem alle. Vandet i søen er mineralrigt og varmt og derfor lever helt specielle bakterier i den, der skaber et farvespil i alle regnbuens farver. I midten er vandet sterilt grundet den ekstreme varme.

Grand Prismatic Spring har en diameter på 110 meter og en dybde på 50 meter. Det er det sted i Yellowstone, som der bliver taget flest billeder. Det er også uden sammenligning smukt, fascinerende og ubeskriveligt.

Grand Prismatic Spring findes i Midway Geyser Bassin. På en kort vandrerundtur kan du ud over Grand Prismatic Spring også se Excelsior Geyser, Opal Pool og Turqouise Pool. Excelsior Geyser er et enormt geyser krater.

Har du kun ultrakort tid i Yellowstone anbefales det at prioritere Geyser bassinerne og den berømte Geyser Old Fairhful, der ofte og regelmæssigt skyder kogende vand langt op i luften.

 

Find hoteller nær Yellowstone 

 

 

Cody Nite Rodeo

Cody Nite Rodeo

I juni, juli og august kan du i byen Cody i Wyoming (Rodeo Capital of the World) opleve Cody Nite Rodeo. Her har der været Rodeo siden 1938. Det er det eneste sted i USA, hvor du kan opleve et Rodeo om aftenen. Vil du opleve det vilde vest, så vil vi på det varmeste anbefale at opleve Rodeo Nite Rodeo. Forbered dig på Nationalsang, countrymusik, cowboyhatte, amerikanske flag, stunts og masser af dyr.

Og hvad er et Rodeo så? Det er en forestilling, hvor der indgår en masse dyr som heste og store okser. Der er flagparader på heste. Der er stunts og der kæmpes om hvem der kan sidde længst på en vild tyr. Dyrene er trænet til det og stunts udføres af professionelle.

Der er en helt fantastisk stemning til sådan et Nite Rodeo.

Portene åbner 19.00 og Cody Nite Rodeo starter klokken 20.00. Alle siddepladser er for det meste solgt før portene åbner. Vi foreslår derfor, at du køber billetter på forhånd, enten online eller på et af de 50+ billetsalgssteder i Downtown Cody.

Sørg for at ankomme tidligt og nyd stemningen, få dit billede taget på rodeotyren “Hollywood”, få dit ansigt malet af rodeo klovne, lær at kaste lasso ligesom cowboys & cowgirls og shop løs i den store souvenierbutik.

http://www.codystampederodeo.com/

 

 

Cody Nite rodeo