I USA kan du finde mange spægelsesbyer. Spøgelsesbyer er tidligere bysamfund, som er blevet forladt. Og som nu står øde og forfaldne hen. Spøgelsesbyen Home of Truth er en ganske særlig spøgelsesby. I 1930´erne fungerede dette bysamfund som et internationalt religiøst utopia.
Home of Truth blev grundlagt i 1933 med 22 beboere. Indenfor de næste år voksede Home of Truth. I sin storhedstid boede der omtrentligt 100 mennesker i Home of Truth.
Filosofien og livsstilen
Og hvad var Home of Truth så for en størrelse? Det var et isoleret samfund. Der var som udgangspunkt ikke kontakt til omverdenen, når man boede i Home of Truth. Menneskerne der boede der levede et simpelt liv, men med mange regler der skulle følges. Når man ankom til Home of Truth delte man alle sine ejendele med resten af gruppen. Der blev ikke drukket alkohol eller røget tobak. Kød udover fisk måtte heller ikke indtages. Filosofien inkluderede troen på reinkarnation og at det var muligt at kommunikere med døde.
Lederen hed Marie Ogden. Hun var dygtig til at markedsføre filosofien. Hun overtog den lokale avis og delte herigennem sin filosofi og sikrede rekrutteringen af nye beboere til Home of Truth.
Allerede i 1937 forlod mange beboere i Home of Truth stedet. Det gjorde de fordi Marie Ogden havde berettet om at hun kunne kalde døde kvinder tilbage til livet. Det fik stor mediebevågenhed og mange indbyggere troede alligevel ikke på den del af filosofien. En hård kerne blev dog boende i Home of Truth. Og de boede der helt frem til 1977.
Besøg Home of Truth
Spøgelsesbyen med sine forladte bygninger kan ses langs Utah State Route 211. Området er privat ejet og indhegnet. Men du kan alligevel stoppe op og få et glimt af bygningerne fra den lovlige side af hegnet. Du kan se de oprindelige bygninger, hegn og så videre. Ved indgangsportalen står der Maries Place.
Cisco var en forladt og vandaliseret spøgelsesby i Utah. Men en dag kom den unge kunstner Eileen Muza forbi ved en tilfældighed. Siden har hun forvandlet spøgelsesbyens til et laboratorium for kunst. Oplev forladt spøgelsesby i det vilde vest, der møder em kunstner med noget på hjerte.
Cisco
Cisco blev grundlagt i 1880´erne. Oprindeligt som en saloon og vandopfyldningsstation for Denver og Rio Grande Western Railroad. Med tiden kom flere rejsende gennem byen og byen voksede med hoteller, restauranter og butikker og flere faste indbyggere. En meget traditionel jernbaneby i det vilde vest, der skød op på få år. Sidenhen begyndte byen at blive brugt som samlingspunkt for handel og transport af kvæg fra området Book Cliffs nord for byen. Der blev også fundet olie og naturgas i området.
Cisco var en livlig by, indtil byen ret hurtigt blev en spøgelsesby. Det første store slag for byen var da der kom damplokomotiver på jernbanen. Det endelige dødsstød kom da Interstate 70 blev bygget udenom Cisco.
Der er let adgang til Cisco i dag. Og det har desværre betydet at byen er blevet vandaliseret. Desuden er dr efterladt mange gamle biler i byen.
Eileen Muza
Eileen Muza arbejdede i Chicago, da hun under en ferie besøgte Cisco. Planen var at besøge Canyonlands National Park. På flyveren på vej til Utah foreslog en medpassager, at hun besøgte Cisco på køreturen mellem lufthavnen og Canyonlands National Park. Det blev en samtale der fik stor betydning for Eileen Muza´s fremtid og for fremtiden af Cisco.
Eileen ankom til en by med en række forladte bygninger herunder et postkontor, en masse biler og busser og uendeligt meget skrald. Det var første gang Eileen besøgte en spøgelsesby og hun blev både fascineret og skræmt. Eileen havde en indre passion for at sætte sit præg på verden og ikke bare følge traditionelle livsvalg. Hun havde svært ved at se sig selv arbejde det samme sted hele sit voksenliv. Hun nærmede sig de 30 år og havde derfor naturligt tanker om i hvilken retning hendes voksenliv skulle udvikle sig. Og så begyndte hun at lege med tanken om at slå sig ned i en spøgelsesby og omdanne den til noget helt andet.
I 2015 købte Eileen Muza spøgelsesbyen Cisco. Sidenhen har hun arbejdet på at omdanne den til en kunstnerfristed med noget på hjerte. I dag har Cisco masser af gavlmalerier, et renoveret hus der kan lejes gennem Airbnb, en skaterpark, en slangeskulptur inde i en forladt bus og et kunsterkollektiv.
Eileen Muza ser projekter hvor end hun kigger hen. Så der er ingen tvivl om det er et sted der løbende tilføres nye kunstneriske genialiteter. Et besøg i Cisco kan på det varmeste anbefales.
I det sydlige Arizona finder du Old Tucson, en Wild West filmby der har dannet kulissen om mere end 400 film og tv-serier. Stedet fungerer i dag som både filmby og temapark. Ud over at gå rundt i byen og se de mange bygninger, som du måske kan kende fra nogle af dine yndlings Wild West klassikere, så er der meget mere at opleve. Se skuddueller, stunt shows, musicals og diverse skuespil, smag ægte Wild West mad, kom på rundvisning og lad ungerne prøve de Wild West inspirerede forlystelser.
Old Tucson Studios
Filmbyen udenfor Tucson blev grundlagt i 1939 i forbindelse med optagelserne til filmen “Arizona”. Siden er mere end 400 film og tv-serier blevet filmet her. Af tv-serier er den mest kendte nok “Det Lille Hus på Prærien”. Old Tucson er her skuespillere som John Wayne, Clint Eastwood, Elizabeth Taylor og Steve Martin har indspillet adskillelige film. Stedet fungerer stadig som filmby i dag, omend westernklassikere ikke er det hotteste biografmateriale for tiden.
Aktiviteter og forlystelser
Du kan se og prøve følgende, når du besøger Old Tucson:
– Gå rundt i gaderne i Old Tucson og se bygninger, rekvisitter og kostumer fra en række kendte Wild West film og tv-shows.
– Deltage i en guidet historisk tur rundt i byen og få udpeget hvor kendte scener er optaget.
– Skuddueller, musicals, drama, musikoptræden, foredrag med mere, alt afhængig af den konkrete dags program.
– Spis i stedets saloon eller på en af de andre restauranter, og shop masser af Wild West souveniers, både spiselige og ikke-spiselige.
– Kør i damplokomotiv rundt om filmbyen eller i en gammel bil.
– Prøv en tur i skydeteltet, karusellen eller ned i en mine.
– Led efter guld (ikke den ægte vare 😄).
– Prøv en tur i en dilligence eller deltag i en ridetur rundt i området med guide.
– Prøv stedets zipline, hvis du er modig nok.
Vi vil anbefale, at du afsætter en halv dag til at besøge Old Tucson.
South Pass City er en forladt by, en såkaldt spøgelsesby, i Wyoming. Byen er delt i to. South Pass City hvor enkelte er flyttet ind i den forladte by og South Pass City State Historic Siite, hvor 17 bygninger er blevet restaureret og bevaret fra byens velmagtsdage i 1860’erne og 1870’erne. Stedet er særligt interessant at besøge om sommeren, hvor frivillige levendegør det og viser f.eks. hvorledes der arbejdes i byens smedie. Du kan også prøve at finde guld eller spille billiard på et restaureret billiardbord, der oprindeligt er fra 1860’erne. Desuden arrangeres der guidede ture til Carissa guldminen og en længere minetunnel.
What to see
Ved South Pass City State Historic Site kan du i dag se de forladte bygninger udført i lokalt tømmer. Tidligere hoteller, saloons, butikker og private hjem smukt omgivet af lave bjerge. Du finder også vogne anvendt til landbrug med mere, som folk spændte bag heste og efterlod da de fraflyttede byen. Byen står autentisk og velrestaureret og er klart et besøg værd. Flere af husene er autentisk indrettet, enkelte steder med de originale møbler.
Historien om South Pass City
Beboelse omkring South Pass City startede i 1850’erne. Her blev oprettet en telegrafstation langs Oregon Trail ca. 14 km. syd for hvor South Pass City i dag er lokaliseret. Det blev startskuddet til en mindre bebyggelse som fik navnet South Pass City. I 1861 kom den 25-årige Mark Twain forbi og skrev senere om stedet. Jf. hans beretning var der både et hotel, et postkontor, en smedie og en borgmester og 10 indbyggere. Og det var samme person der var hotelejer, leder af postkontoret, borgmester og ejede smedjen. Han fortæller om, at de alle kom ud og hilste hjertevarmt på de rejsende, der passerede langs Oregon Trail.
I 1866 blev der fundet guld i det område, hvor South Pass City i dag er lokaliseret. Carissa guldminen blev etableret og folk strømmede til South Pass City området. Byen rykkede stort set fuldstændig 14 km mod nord og befolkningen steg på meget kort tid fra 10 til ca. 3.000 indbyggere. Byen havde hoteller, diverse butikker, saloons, lægeklinikker, to aviser, en bowlinghal og masser af private hjem naturligvis. Der var over 250 bygninger i byen og hovedgaden var knap 1 km lang. Det viste sig dog, at der ikke var ligeså meget guld i området og ved Carissa Gold Mine, som man oprindeligt havde antaget. Folk flyttede ligeså stille og roligt fra byen efter nogle år og søgte lykken andre steder. I midten af 1870’erne var der kun ca. 100 indbyggere tilbage i South Pass City og derefter faldt befolkningstallet yderligere. Flere og flere forretningsdrivende, hotelejere og saloonejere måtte dreje nøglen om. Den sidste familie fraflyttede byen i 1949.
Oplevelser
Om højsæssonen tilbydes dagligt en guidet tur til den efterladte Carissa Gold Mine. Kom ned og se skakterne og gruberne, hvor guldminens arbejdere ledte efter guld. Og hør om processen fra guld hugget ud i minen til formet guldbar (altså ikke sådan en man spiser 😄).
Vil du på en rigtig fed tur, så skal du vælge English Tunnel Tour, som tilbydes i juni, juli og august. Her vandrer man i en lille gruppe på maximalt 8 personer ind i en lang menneskeskabt minetunnel, der blev påbegyndt i 1868. Håbet var da den blev etableret at nå ind til en guldåre. Du kommer ind i en af de ældste minetunneler i dette område. Det er en virkelig fed og autentisk oplevelse, som kræver gode travesko, ingen klaustrofobi og at du ikke har yngre børn med på turen.
Børnene vil til gengæld elske at lede efter guld ved South Pass City State Historic Site. Det sker i Willow Creek, så bare rolig din 7-årige skal ikke rende rundt med en økse og hugge guld langt nede i en guldmine. Stedet har ogsp et lille Interpretive Center, en slags museum. Her fortælles historien om South Pass City og om guldjagten. Du kan blandt andet blive klogere på de mange forskellige måder der blev fundet guld på ved South Pass City.
Byen er omgivet af smuk natur og dyr som elge, antiloper og mulddyr. Der er flere vandreruter ved South Pass City, hvor du kan komme ud og opleve den skønne natur og dyrelivet i denne del af Wyoming.
South Pass City var firstmovers på ligestilling
Som ekstra info er det værd at nævne, at South Pass City i det øde Wyoming i den grad var firstmovers i USA, når det galdt ligestilling. Det var det første sted i USA kvinder fik stemmeret og det første sted hvor en kvinde blev leder af et offentligt kontor. Esther Hobart Morris blev i februar 1870 udnævnt til offentlig dommer i byen, eller Justice of the Peace, som det hed.
Besøg Indian Cave State Park og oplev en hule med ældgamle petroglyffer og en forladt spøgelsesby, der oprindeligt var en del af et reservat for “half-breeds” – børn af fædre der var fransk-canadiske pelsjægere og kvinder der var indianere. Størstedelen af Nebraska er flad som en pandekage, men i Indian Cave State Park ned til Missouri River er der kuperet og skovbeklædt. Nyd naturen til fods, på cykel eller hesteryg langs netværket af stier i parken.
Hovedattraktionen i parken er hulen Indian Cave. Her er fundet petroglyffer, som menes at være flere tusind år gamle. Det diskuteres løbende hvilken indianerstamme der har udført dem og nærmere betegnet hvornår. Petroglyfferne viser blandt andet buffaloes og en jagtscene. Det kræver en travetur (rundtur) på knap 5 km at se Indian Cave eller en kort gåtur fra nærmeste parkeringsplads. En smuk vandretur i et frodigt skovområde, som godt kan anbefales. Det sidste stykke til Indian Cave er der trapper.
Du kan desuden besøge den forladte by St. Deroin. Byen blev grundlagt i 1853 og var en del af Nemaha Half-Breed Reservation. St. Deroin lå ned til Missourifloden og var i en periode en ofte anvendt færgeovergang over Missourifloden. Byen havde en skole, et posthus, et hotel og en kirkegård med mere. I byens storhedstid menes der at have været omkring 200 indbyggere. Byen blev opkaldt efter Joseph Deroin, der var handelsmand. Han var søn af et ægtepar bestående af en fransk-canadisk pelsjæger og en kvinde fra Otoe stammen. I 1920 blev byen forladt, da store dele af den var blevet skadet af en oversvømmelse fra Missourifloden. Siden er nogle af bygningerne blevet restaureret og nogle står som de blev forladt. Af restaurerede bygninger er en skole og en købmand.
Bannack er en spøgelsesby, hvor der engang var 10.000 indbyggere. Her kan du se resterne af 60 bygninger. Bannack State Park er ikke ofte besøgt af turister, hvilket er ærgeligt, for det er en fin spøgelsesby med meget at gå på opdagelse i. Bannack State Park besøges primært af lokale og er velbesøgt af historikere fra USA, Canada og hele verden. Mange bygninger er særdeles velbevarede og det er uden tvivl et must-see for spøgelsesbyelskere, både på grund af størrelse og variation i bygninger. Desuden kan du selv gå på opdagelse i flere af bygningerne. Stedet får vores varmeste anbefaling.
Byen blev grundlagt i 1862 og navngivet efter de lokale Bannack-indianere. Folk flyttede til Bannack fordi der blev fundet store mængder guld i 1862. I byens storhedstid var der ca. 10.000 indbyggere, herefter faldt befolkningstallet stødt. Allerede i 1863 blev der fundet guld i store mængder nær Virginia City og mange fra Bannack drog mod Virginia City. Herefter blev Bannack en mineby. De sidste beboere fraflyttede Bannack i 1970’erne.
I 1864 var Bannack midlertidig hovedstad i Montana. Herefter blev Virginia City hovedstad i Montana.
Bannack var placeret langt væk fra andre byer. Forbindelsen til omverden var via Montana Trail.
I byens storhedstid var der tre hoteller, tre bagerier, tre smedier, to stalde, to kød markeder, en butik, en restaurant, et bryggeri, en billiard hal og fire barer (saloons).
Engang boede der omkring 1.200 mennesker i byen Calico i Calico Mountains i Mojave-ørkenen. De levede af at udvinde sølv i de nærliggende omtrentligt 500 sølvminer med tilsammen over 800 km minegange. Da sølvpriserne faldt, flyttede folk fra byen og byen stod tilbage som forladt spøgelsesby. I dag er bygninger blevet restaureret og kopier af oprindelige bygninger blevet etableret. Calico Ghost Town er en turistattraktion, hvor du kan se byen i funktion med butikker, restauranter, skole med mere. Det er uden tvivl en af de bedste muligheder i USA for at få et indblik i livet for over 100 år siden. Du kan desuden campere ved Calico Ghost Town. Se mere her
Calico dengang
Calico blev grundlagt i 1881 som et resultat af, at der blev fundet sølv i Calico Mountains og folk valfartede dertil. Som nævnt boede der i byens storhedstid ca 1.200 i byen. I Calico Mining District boede ca. 3.000 mennesker. Calico havde et Red Light District med 23 barer og 6 bordeller. Der var spillehaller, restauranter, et hotel (Hank’s Hotel) og en skole. Byen havde sin egen avis, der hed Calico Print. Og så havde Calico endda sin egen Chinatown. I skolen gik ca. 30 børn, så det har ikke været en børnerig by. Mange flyttede fra Calico allerede i 1890’erne, hvor sølvpriserne faldt draktisk. Nogle få hundrede personer blev i Calico og levede frem til 1907 af at udvinde boraks fra miner. Herefter stod byen som en forladt spøgelsesby med hovedgade, skole, sølvminer og beboelsesejendomme.
Calico i dag
I dag vil du opleve et kopi af hvordan Calico omtrentligt så ud i slutningen af 1800-tallet. Kun ganske få bygninger er de originale. Det unikke ved Calico er, at det er en større Ghost Town og derfor er der en lang hovedgade og rigtig mange bygninger at gå på opdagelse i. De fleste Ghost Towns i USA er mindre byer og har måske blot 10-15 bygninger. I Calico kan du se hvordan folk boede og levede i slutningen af 1800-tallet. Der er indrettet butikker og restauranter i nogle af bygningerne og byen levendegøres af skuespillere. Du vil kunne bruge masser af tid på at være der og gå på opdagelse. Søg også væk fra hovedgaden og gå på opdagelse i husene i udkanten af byen. Calico minder om Den Gamle By i Aarhus, bare i amerikansk version.
Du kan blandt andet prøve at gå gennem en sølvmine og se en udstilling om hvordan de udvandt sølv i Calico. Der er også et museum med ting efterladt i Calico og om Calicos historie. Du kan også komme ud at køre i et gammelt tog, som oprindeligt blev brugt i sølvminerne. Og lørdag aften er der Ghost Tours, hvor du kan høre om de folk der aldrig helt forladte Calico. Og så kan børn naturligvis finde guld.
Året rundt er der en masse events og arrangementer, så tjek hvad der sker på deres hjemmeside inden I ankommer.
To ultimative ture
Calico Ghost Town tilbyder to helt unikke oplevelser. Disse skal reserveres på forhånd, hvis du vil være sikker på, at der er en plads. Vi vil varmt anbefale disse ture.
Deres Silver King Mine Tour er en 3-4 timers tur ned i Silver King Mine, der står som den blev forladt for 125 år siden. Her får du muligheden for på egen krop at opleve hvordan det var at arbejde i en sølvmine, blandt andet ved at deltage i at indsamle “sølv” og transportere det ud af minen.
Deres “20 Mule Team Off-Road Adventure” er en 32 km lang tur i en off-road jeep, der følger ruten for en tidligere jernbanelinje, der blev anvendt i forbindelse med boraks minearbejdet. På turen besøges spøgelsesbyen Borate, som kun kan tilgåes via offroad køretøj, Tin Can Alley, Bismark og Odessa Mining Districts og hjemturen går via det smukke Philips Loop. Borate ligger ca. 5 km øst for Calico. I byen var der boraks-miner og bomuldsproduktion.
Oldest Wooden School House Historic Museum and Gardens
I St. Augustine finder du “The Oldest Wooden School House in the USA”. En fin gammel træbygning, der kan betragtes udefra. Ved vinduet foroven i bygningen står en elektronisk lærerinde, som ind imellem kigger ud af vinduet.
Vil du indenfor, er der mulighed for en selvguidet tur rundt i skolehuset, som også var familien Genopolys bopæl. Du kan desuden se deres have og køkkenhave, genskabt efter bedste evne. Du bliver budt velkommen af en professor, når du træder ind og får naturligvis et diplom for at have gennemført den selvguidede tur.
Skolehuset er beliggendenærbyporten i St. Augustine.
Skolehuset blev anvendt af “Minorcans”. Minorcans-folket ankom til Florida i 1768. De stammer fra en ø i Middelhavet og var et fattigt folkefærd, der kom til USA for at arbejde som tjenere på kontrakt i en plantage i New Smyrna. Få af dem overlevede dette og efter 90 år flygtede dem der var tilbage nord på til St. Augustine, som dengang var på britsike hænder. Her fik de lov til at bosætte sig indenfor byporten og blev der da spaniolerne kæmpede byen tilbage. I 1821 blev Florida en del af The United States og minorcans-folket boede satdig i samme bydel i St. Augustine.
Bygningen er udråbt somværendeden ældstetrækolebygningi USA. Den nøjagtige dato forkonstruktioner ukendt,menadressen ses førstegang nævnt på en skatteopgørelseni 1716. Der er ingenbevaredebygninger iSt. Augustinebygget før1702, da briterne brændtebyen dengang. Det er registreret hvem der ejede grunden tilbage fra 1740. I 1780 købte Juan Genopoly grunden og den daværende bebyggelse. Han stammede fra Grækenland og arbejdede som tømrer i St. Augustine. Engang i perioden 1800-1810 byggede han et nyt hjem til sin familie på matriklen. Rummet i stuen med indgang til gaden blev anvendt som klasselokale. Juan vidste det var vigtigt at lære engelsk for at klare sig i USA. Han inviterede børn fra Minorcan Kvarteret ind i sit hjem og sørgede for de lærte at læse, skrive og regne sammen med hans fire egne børn. Der er fundet noter fra undervisningen i 1850´erne til 1860´erne. Det kostede 12,5 cent for yngre skolebørn og 25 cent for ældre skolebørn ugentligt at deltage i unervisningen. Undervisningen stoppede på stedet i 1864.
I 1931 mødtes ni tidligere skoleelever på stedet igen. De arrangerede og dekorerede klasselokalet som de husker det, så stedet fremover kunne fremvises for offentligheden så oprindeligt som muligt.
Juan Genopoly og hans familie benyttede resten af husets værelser til beboelse og så havde de en have og køkkenhave omme bag huset.
