Den ultimative Grand Canyon oplevelse starter i Williams. Hop ombord på Grand Canyon Railway og ankom til Grand Canyon South Rim i et historisk tog fuld med cowboys, western musik og sjove facts.
Grand Canyon Railway transporterer dig de lidt over 100 km mellem byen Williams til Sydsiden af Grand Canyon. Du kører i historiske vogne gennem den nærmest uberørte natur mellem Williams og Arizona. Du har typisk 3-4 timer i Grand Canyon og så går turen hjem igen. Selve togturen tager 2 timer og 34 minutter. Da linjen første gang transporterede turister til Grand Canyon i 1901 varede turen 3,5 time.
Nord for Williams kører du igennem nåleskoven. Når du kommer ud af denne går turen ud over den åbne prærie for igen at køre ind i nåleskov det sidste stykke før Grand Canyon. Du kører over historiske træbroer og ser de historiske togstationer både i Williams og i Grand Canyon.
Før du går ombord på toget, er der wildwest show med skudduel. Du kan også forvente at togrøverier kan forekomme under turen. I hver vogn er der en person der underholder med sang, guitarspil og gode historier. Det gør oplevelsen endnu mere unik.
El Trovatore Motel og verdens største Route 66 kort
El Trovatore Motel er et af de ældste moteller langs Route 66, som du stadig kan opleve at overnatte på. Motellet har været i funktion siden før Anden Verdenskrig.
Hvis du drømmer om et stort luksuriøst værelse, så skal du overnatte et andet sted. Værelserne dengang var mere sparsomme, men der var hvad man havde behov for. Værelserne er fornyligt blevet renoveret og lever på den måde op til dagens standard. Temaet på værelserne er Hollywood med billeder af legendariske Hollywood stjerner.
El Trovatore Motel startede oprindeligt som en service station tilbage i 1937, Få år efter blev den udbygget med et motel. Ejeren af motellet byggede i øvrigt det allerførste hotel i Las Vegas. Det hed Sal Sagev. Mærkeligt navn. Lidt måske. Men det er Las Vegas skrevet bagfra. Hotellet blev bygget i 1906 og hedder i dag Golden Gate Hotel.
Motelskiltet fra El Trovatore Motel er ikonisk og et must-see for Route 66 turister. Sidenhen er verdens største Route 66 kort blevet tegnet på muren. Det er blevet en endnu større attraktion.
Du kan i øvrigt høre den officielle El Trovatore sang her. Ja så får man bare lyst til at tage afsted!
I byen Mesa i Arizona er en pizzarestaurant, der er kendt for noget lidt særligt. I restauranten er nemlig et ældre biograf orgelværk, som folk kommer langvejs fra for at se.
Du har næppe set et orgel, når du går i biografen i dag. Men dengang filmene var uden lyd i biografernes spæde start, blev det lidt kedeligt. Derfor havde større biografer et orgelværk og så sad der en og spillede live til filmen. Orgelværket du finder på Organ Stop Pizza i byen Mesa stammer fra datidens store biograf i Denver i Colorado. Orgelværket har intet mindre end 5.500 rør og blev installeret i 1927. Det var i funktion indtil engang i 1930’erne, hvor der kom lyd på alle film.
Orgelværket er det største nuværende orgelinstrument fra firmaet Wurlitzer, der hørte til i byen Cincinnati i Ohio. Orgelværkerne anvendt i biografer var designet anderledes, end dem der blev anvendt i kirker. Orgelinstrumentet til biografer var hesteskoformet.
Besøger du Organ Stop Pizza, kan du de fleste aftener høre orglet i funktion. Nyd musikken, en amerikansk pizza og den gode stemning.
I Lake Havasu City i Arizona finder du “London Bridge”. En smuk bro der tidligere krydsede Thames River i London. Ja det lyder mærkværdigt, dyrt og ikke specielt klimavenligt at flytte en bro fra London til Arizona. Det er det også. Men i dag kan du nyde synet af den klassiske 280 meter lange Thames River bro, der krydser Bridgewater Channel Canal i Lake Havasu City. Den forbinder en ø med Lake Havasu City.
Broen blev i England betegnet som “1831 London Bridge”. Broen var i funktion frem til 1962, hvor man konkluderede, at den ikke var dinensioneret til det daværende trafikniveau. London By satte derfor broen til salg, da den var i fin stand. Noget uventet blev den solgt til Robert P. McCulloch, der havde grundlagt Lake Havasu City på østsiden af Lake Havasu, som er en del af Colorado River systemet. Broen blev købt for at give Lake Havasu City opmærksomhed. Missionen lykkedes. Turister blev tiltrukket og grunde i byen blev solgt primært til velstillede pensionister.
Broen blev pillet ned i London, sektionerne omhyggeligt nummereret og derfra fragtet til Arizona og samlet.
Broen er smuk om den står i London eller i Lake Havasu City.
I det sydlige Arizona finder du Old Tucson, en Wild West filmby der har dannet kulissen om mere end 400 film og tv-serier. Stedet fungerer i dag som både filmby og temapark. Ud over at gå rundt i byen og se de mange bygninger, som du måske kan kende fra nogle af dine yndlings Wild West klassikere, så er der meget mere at opleve. Se skuddueller, stunt shows, musicals og diverse skuespil, smag ægte Wild West mad, kom på rundvisning og lad ungerne prøve de Wild West inspirerede forlystelser.
Old Tucson Studios
Filmbyen udenfor Tucson blev grundlagt i 1939 i forbindelse med optagelserne til filmen “Arizona”. Siden er mere end 400 film og tv-serier blevet filmet her. Af tv-serier er den mest kendte nok “Det Lille Hus på Prærien”. Old Tucson er her skuespillere som John Wayne, Clint Eastwood, Elizabeth Taylor og Steve Martin har indspillet adskillelige film. Stedet fungerer stadig som filmby i dag, omend westernklassikere ikke er det hotteste biografmateriale for tiden.
Aktiviteter og forlystelser
Du kan se og prøve følgende, når du besøger Old Tucson:
– Gå rundt i gaderne i Old Tucson og se bygninger, rekvisitter og kostumer fra en række kendte Wild West film og tv-shows.
– Deltage i en guidet historisk tur rundt i byen og få udpeget hvor kendte scener er optaget.
– Skuddueller, musicals, drama, musikoptræden, foredrag med mere, alt afhængig af den konkrete dags program.
– Spis i stedets saloon eller på en af de andre restauranter, og shop masser af Wild West souveniers, både spiselige og ikke-spiselige.
– Kør i damplokomotiv rundt om filmbyen eller i en gammel bil.
– Prøv en tur i skydeteltet, karusellen eller ned i en mine.
– Led efter guld (ikke den ægte vare 😄).
– Prøv en tur i en dilligence eller deltag i en ridetur rundt i området med guide.
– Prøv stedets zipline, hvis du er modig nok.
Vi vil anbefale, at du afsætter en halv dag til at besøge Old Tucson.
Da der blev fundet kobber i flækken Jerome i Arizona voksede byen. I 1920’erne, i byens storhedstid, var der omtrentlig 15.000 indbyggere og mere end 150 km kobberminegang, hvoraf flere af disse minegange var lige under byen.
I Jerome State Historic Park kan du lære om Jeromes historie og besøge Douglas Mansion. Her boede Douglas familien i et kæmpe hus. Douglas familien ejede kobberminen Little Daisy Mine, som de tjente godt på.
Historien om Jerome
Jerome er en by, der eksisterede grundet en af verdens største kobberforekomster. Firmaet United Verde Mine hjemhørende i Jerome var den ledende kobberproducent i Arizona før år 1900 og det første professionelle mineselskab i Jerome. I perioden 1876-1953 hentede United Verde Mine tæt på 33 millioner tons kobber, guld, sølv, bly og zink fra området. United Verde Mine havde 800 mænd ansat. Nogle af dem bragte deres familier med og et forretningsliv med mere blomstrede i Jerome. Før de store kobberforekomster resulterede i professionel minedrift boede der ca. 250 (år 1890) i Jerome. Ti år efter i år 1900 boede der ca. ti gange så mange mennesker i Jerome og i 1920’erne var der ca. 15.000 indbyggere.
I 1903 blev Jerome kaldt for “den ledeste by i Vesten” af New York Sun. På det tidspunkt havde byen postkontor, skole, bibliotek, en hovedgade med murstensbygninger, elektrisk lys, telefonservice, loger med mere. Dengang var størstedelen af byens befolkning mænd, nærmere betegnet hele 78 %. I The Old West var mange mænd, heraf mange singlemænd, lig med et aktivt byliv med prostituerede, saloons, spil om penge og masser af alkohol. Jerome var en by med fest og farver, men ikke den sikreste by at feste i.
Som priserne steg på kobber under Anden Verdenskrig voksede Jerome yderligere. I 1916 var der 22 forskellige mineselskaber i byen med i alt ca. 3.000 ansatte. På det tidspunkt arbejdede United Verde Mine på at udbygge jernbaner til og i Jerome og på at forny og professionalisere minearbejdet.
Efter 1920’erne faldt prisen på kobber kraftigt og minearbejdet blev betydeligt reduceret. Folk flyttede fra Jerome. Byens storhedstid var en saga blot.
Udstillinger
Der er udstillinger i Jerome State Historic Park vedrørende byens historie og Douglas familien. For dem der er mere til at se det på film, så fremvises der løbende en film af en halv times varighed omkring dette. Udstillingen indeholder en række konkrete elementer, blandt andet ting fundet i Jerome, fotografier fra byens storhedstid og mineraler fundet i minerne.
Mest interessant er en 3-D model af Jerome under byens storhedstid samt af minerne og minegangene. 3-D modellen er opbygget med bjerge og landskab og giver et godt overblik.
Douglas Mansion
Douglas Mansion blev bygget i 1916. Stedet var hjem for James S. Douglas og familie, som ejede Little Daisy Mine. De var så heldige at støde på en yderst givende kobberforekomst lige før priserne på kobber steg gevaldigt under Anden Verdenskrig. Det var derfor en velhavende familie der byggede Douglas Mansion.
Douglas Mansion blev anvendt som hotel for investorer og diverse vigtige personer, som besøgte minen, samt for Douglas familien. Douglas Mansion var bygget af lokale materialer og var moderne indrettet med varme bade, billiard bord, bibliotek og vinkælder.
Du kan selv gå rundt i Douglas Mansion og se de forskellige rum og deres indretning; master bedroom, tjenernes gemakker, badeværelser, stue, spisestue, bibliotek, billiardrum med mere.
Dette kunstneriske mesterværk er et must-see, hvis du er på Phoenix-egnen. En 44 meter høj public art installation, der mest af alt ligner en tornado. Den er designet for at skabe skygge tegninger på jorden. Skygge tegninger der ændrer sig i løbet af dagen, som solens placering på himlen ændrer sig. Desuden står installationen ikke stille, den følger vinden og svajer frem og tilbage, hvilket giver dynamiske skygge tegninger. Om aftenen skal du ikke tro, du bliver snydt for en oplevelse. Her oplyses installationen i alverdens farver, der ændrer sig alt afhængig af årstiden.
Installationen er inspireret af skyerne over Arizona. Skyerne der kaster skygger i konstant bevægelse og forandring ned på jordoverfladen. Installationen har fået navnet “Her Secret is Patience”, hvilket refererer til Moder Jord. Citatet stammer fra Ralph Waldo Emerson og lyder i sin fulde form: “Adopt the pace of nature; her secret is patience”.
Installationen findes i Phoenix Civic Space Park. Kunstneren hedder Janet Echelman og installationen er designet i tæt samarbejde med ingeniører, lyseksperter med mere. Installationen blev opført i 2009 og har kostet intet mindre end 2,5 millioner US dollars. Installationen er udført i farvet galvaniseret stål, et net af polyesterreb og masser af farvestrålende lyspærer. Installationen oplyser himlen over Phoenix om aftenen – og kan anbefales at se både dag og nat, hvis du opholder dig i byen.
Dette er stedet, hvis du vil se 25 boliger indhugget i siden af en kløft af Sinagua-folket i perioden år 1100-1250. Vi besøgte Walnut Canyon National Monument i Arizonas High Desert i november. De ekstremt varme somre var afløst af mere behagelige temperaturer og den første sne var faldet på toppen af kløften. Vi havde stedet nærmest for os selv og nød at gå rundt og finde de 25 boliger indhugget i kløfterne. Imponerende boligform og imponerende at familier overlevede gennem en årrække i dette tørre og barske klima.
Oplevelsen
Start ved stedets visitor center, hvor der er en lille udstilling om Sinagua-folket og om deres liv i Walnut Canyon. Du kan også blive klogere på hvorledes boligerne er bygget. Derefter er det med at komme ud og gå den blot 1,4 km rundtur ned i Walnut Canyon (Island Trail), hvor 25 boliger indhugget i kløften kan spottes. Nogle af dem er lige over stien, andre er lidt væk fra stien, så hold øjnene åbne. Der er flere lignende boliger i området, som der ikke er offentlig adgang til. Sinagua-folket efterlod mere end 80 boliger i siden af kløfter og bjerge i området. Måske der var flere, som er gået tabt med tiden.
Man mener en bolig typisk blev beboet af en enkelt familie. Boligerne var typisk omtrent to meter høje, seks meter lange og tre meter dybe. Her boede familien, sov og tilberedte og spiste deres mad. Boligerne var ofte opdelt i flere rum, hvor væggene er udført af sten fundet i området.
Boligerne blev forladt omkring år 1250 og det vides ikke hvor de personer der beboede dem vandrede til. Mulige grunde til boligerne blev forladt kan være ekstrem tørke eller at de har følt sig truet af nærliggende indianerstammer.
Når du besøger Walnut Canyon, så bemærk også plantelivet. Der er registreret intet mindre end 387 forskellige planter i den tøre kløft. Du kan blandt andet se Prickly Pear kaktus og Arizona sort valnød.
Du kan også se Walnut Canyon fra toppen langs den 1 km lange Rim Trail med to gode udsigtspunkter. Selve det at se Walnut Canyon er også et besøg værd. Du kan desuden se en genskabt indianerbolig langs The Rim Trail.
Om sommeren er der en demonstrationshave, der viser nogle af de afgrøder som Sinagua-folket dyrkede.
Besøg Walnut Canyon hjemme fra sofaen
På Walnut Canyon National Monuments hjemmeside kan du komme på en virtuel tur. Her kan du følge i fodsporene på Sinagua-folket, når de vandrede efter vand. Deres sti findes endnu, men er ikke åben for offentligheden, for ikke at få vigtige fortidsminder ødelagt. Du kan derfor tage den virtuelle tur med seks stop langs Walnut Canyon National Monument Ancient Trail to Water. Der er en kort skriftlig beskrivelse til hvert stop.
Sinagua-folket
I Arizonas High Desert finder du også Montezuma Castle og Tuzigoot, som også stsmmer fra Sinagua-folket. Sinagua er et såkaldt pre-Columbian folk. I år 500 til 1425 beboede Sinagua-folket væsentlige dele af det nuværende Arizona. Hvad folket oprindeligt eventuelt kaldte sig vides ikke, men Sinagua betyder på spansk “without water” og refererer til at Sinagua-folket boede i områder der i dag defineres som ørken. Sinagua-folket var eksperter i at genbruge vand og at overleve tørker. Derfor var det også ideelt at bo i Walnut Canyon, da det er et af de steder i Arizonas High Desert, hvor der kan findes vand. De folk der boede i Walnut Canyon dyrkede afgrøder på toppen af kløften, blandt andet majs Det vides desuden at de handlede, eller nok nærmere byttede, varer. De var en del af den udveksling af varer der dengang skete i et område helt fra Mexico til den centrale del af USA.
Der er i alt knap 200 verificerede meteorkratere på jorden. Et af dem finder du i Arizona. Dette nedslagskrater er lidt specielt, fordi det er i ørkenen, i Arizonas High Desert. Derfor er det ikke blevet nedbrudt i samme grad som de andre meteorkratere på jorden og står derfor nærmest intakt. Det er faktisk det bedst bevarede meteorkrater på jorden. Stedet kaldes “Meteor Crater” og er blevet et turistattraktion med et Discovery Center, en film, en guidet rundtur, en sandwichbar, en souvenierbutik, en RV park, udsigtspunkter over meteorkrateret og en halvdyr indgang.
Mere videnskabeligt set hedder det Barringer-krateret. Meteornedslaget skete for omtrentligt 50.000 år siden. Ude fra rummet kom en jernmeteroide med en diameter på 50 meter og en vægt på intet mindre end 300.000 tons flyvende. Den havde en fart på 12-13 km i sekundet! Krateret har en diameter på 1.200 meter og en dybde på 150 meter. Du kan se meteorkrateret fra en række panoramavinduer inde i Discovery Centeret eller gå ud i ørkenen og se det fra en række udsigtspunkter lige ved Discovery Centeret. Sidst vi var der blæste det helt vildt meget over Arizonas flade og lavt bevoksede High Desert, så meget at vi fravalgte at tage sønnike på 6 år med udenfor og se krateret.
Discovery Centeret er super fint og fortæller om diverse meteornedslag på jorden, om Barringernedslaget og generelt om rummet. Man kan f.eks. røre ved en meteorit, mærke rystelserne fra et meteoritnedslag eller se konsekvensen animeret af nedslag fra rummet med varierende materiale, hastigheder og nedfaldsvinkel. Deres film er også super fin og informativ. Den fortæller primært om det konkrete meteornedslag. Filmen går under titlen: “Impact, The Mystery of Meteor Crater”. Derudover tilbydes en 45 minutters guidet tur til meteorkrateret. Det er ikke svært selv at finde det, men det er spændende at høre alt det der fortælles på vejen. Den guidede rundtur er inkluderet i indgangsprisen.
Desuden er der mulighed for at prøve 4D-oplevelsen: Collision. Her kan du hjælpe med at rede jorden i et virtuelt univers med effekter. Denne del er ikke inkluderet i indgangsprisen og er ikke egnet for yngre børn.
Folk fra hele verden rejser til Arizona for at se de unikt formede og smukke sandstensklipper i Antelope Canyon. Antelope Canyon ligger inde i et indianerreservat ejet af Navajo indianerstammen. Du kan kun komme dertil ved at deltage i en guidet tur. Turene er ikke billige og der er flere selskaber der på samme tid arrangerer guidede ture dertil. Det betyder du kun opholder dig i Antelope Canyon forholdsvis kort og at der er mange mennesker der samtidigt. Det kan lyde som et dyrtkøbt kortvarigt menneskemylder, man mest af alt har lyst til at undgå. Men det kan på ingen måde anbefales. Antelope Canyon er en helt unik oplevelse og for rigtig mange bliver det højdepunktet på deres tur og slår et besøg i Grand Canyon.
Antelope Canyon er en “slot canyon”. Det betyder, at det er en meget smal kløft. Egentlig består Antelope Canyon af to separate sektioner. Upper Antelope Canyon der ligger nærmest i terrænniveau og Lower Antelope Canyon der har gravet sig længere ned i sandstensformationen.
Skabelsen af Antelope Canyon
Antelope Canyon er en sandstensklippeformation i et til dagligt udtørret flodleje. Klippeformationen består af Navajo sandsten. Ind imellem kommer flodlejet i funktion igen. Det sker når der falder ekstremregn i de højereliggende områder, som strømmer af på overfladen til Antelope Canyon. I USA kalder de det for flashfloods. Disse flashfloods strømmer gennem Antelope Canyon og gnaver sig ind i de smukke sandstensklipper. Sandstensklipperne er “bløde sten” og derfor bliver denne klippeformation i høj grad påvirket af vandets strømning gennem disse. Det skaber de unikt smukke runde eventyrlige former i Antelope Canyon.
Vandet samles naturligt i store mængder opstrøms Antelope Canyon. Når det flyder over til Antelope Canyon kommer det med fuld fart og det er skyld i de smukke forunderlige buer du ser i Antelope Canyon.
Disse flashfloods forekommer også i dag. Det betyder at skabelsen af de smukke formationer i Antelope Canyon er en ongoing proces.
Disse flashfloods er også super farlige, da Antelope Canyon lynhurtigt fyldes med meget vand, hvis det regner meget et eller andet sted i det store vandopland til den. Det er en vigtig grund til man ikke må besøge Antelope Canyon på egen hånd. Det er sket at et hold turister på en guidet tur er druknet inde i Lower Antelope Canyon under en flashflood. Der gøres naturligvis alt for at forudsige hvornår flashfloods forekommer og ved den mindste risiko for flashflood aflyses alle guidede ture. Det sker dog typisk kun få dage om året.
Turvalg
Du kan vælge enten at besøge Upper Antelope Canyon eller Lower Antelope Canyon. Og begge hvis du tilmelder dig to guidede ture. Læs mere om Upper Antelope Canyon og Lower Antelope Canyon nedenfor.
Der er en række turarrangører, der arrangerer ture dertil. Vi vil anbefale man googler sig frem til de forskellige muligheder før man skal afsted. Det kan ændre sig løbende. Vær især opmærksom på prisen og om det angives hvor lang tid man har i Antelope Canyon. Med så mange turister fra hele verden, der strømmer til for at besøge Antelope Canyon, kan det godt føles som et kapløb gennem dalen.
Oftest er der to type ture. En for almindelige turister og en for folk der gerne vil bruge tid på at tage billeder. Hvis du ikke har børn med, anbefaler vi fotografturen, hvor man får lidt længere tid i Antelope Canyon. Det forventes man er seriøs omkring at tage billeder og man har fornuftigt kameraudstyr med. Fotografturen er naturligvis noget dyrere.
Ikke alle selskaber tilbyder ture til både Upper og Lower Antelope Canyon.
Bemærk at man skal køre med firhjulstrækker til Upper Antelope Canyon. Det er en del af de guidede ture. Det sker at firhjulstrækkerne sidder fast og turen dertil er lidt en bumpetur. Denne tur anbefaler vi derfor ikke til gravide eller folk med helbredsproblemer, der kan være en udfordring i den sammenhæng. Køreturen dertil tager ca. 20 minutter hver vej, alt afhængig af turoperatør.
En guidet tur til Upper Antelope Canyon koster i 2019 ca. 60 dollars pr. person. Det er oftest lidt billigere for børn, især yngre børn. Fotografturen er noget dyrere. Bemærk prisen stiger midt på dagen, hvor lysindfaldet er særligt smukt i Upper Antelope Canyon. Ture til Lower Antelope Canyon kan findes til ca. 40 dollars for en voksen. Bemærk at priserne ofte er angivet uden skat (Navajo Tax) og det forventes du giver guiden drikkepenge (tip).
Lower Antelope Canyon ligger under terrænniveau. Man skal være i stand til at kravle derned og op af stiger. Desuden er der smalle passager man skal igennem . Fravælg denne tur hvis du har mega klaustrofobi
Der er rift om turene og derfor anbefaler vi at booke på forhånd. Det er surt at køre helt til Antelope Canyon og finde ud af der ikke er plads den dag, eller først om adskillelige timer. Det er især nødvendigt at booke på forhånd, hvis man ønsker at besøge Antelope Canyon midt på dagen.
Vil du gerne besøge Antelope Canyon, uden der er proppet med mennesker, så anbefaler vi at være morgenmenneske og tage den tidligste tur.
Upper Antelope Canyon er verdenskendt for sit smukke farvespil, når sollyset trænger ned i kløften. Det er her de fleste og de mest berømteste billeder af Antelope Canyon er taget. Er det disse rødlige bløde buede sandstansformationer, der rammes af sollys du vil se, så er det Upper Antelope Canyon du skal besøge.
Upper Antelope Canyon er blot 200 meter lang. På Navajo sprog kaldes den Tse Bighanilini. Det betyder stedet hvor vand løber gennem klipper.
Lower Antelope Canyon
Fordelene ved Lower Antelope Canyon er at de guidede ture ofte varer længere, at det er billigere at besøge den og der ikke er ligeså propfyldt med mennesker. Turene varer længere af den simple grund, at Lower Antelope Canyon er længere end Upper Antelope Canyon. Derudover er der smalle oassager og stiger der skal kravles på. Lower Antelope Canyon er en fed oplevelse. Der trænger ikke så meget lys derned som i Upper Antelope Canyon og det giver ikke samme farvespil, men det er smukt og unikt med de bløde buede sandstensformationer.
Lower Antelope Canyon er lidt over 400 meter lang. Den hedder Hazdistazi på Navajo-sprog. Det betyder spiral klippe buer.
I byen Winslow i Arizona er der gjort lidt ud af Route 66 går igennem byen. I 1999 åbnede Standin’ on the Corner Park til minde om sangen “Take it easy”, der blandt andet er sunget af The Eagles.
Denne sang indeholder følgende strofe:
“Well, I’m a standing on a corner in Winslow, Arizona and such a fine sight to see. It’s a girl, my Lord, in a flatbed Ford slowin’ down to take a look at me.”
Der er skabt et lille kunstværk centralt i byen, bestående af flere elementer, der tilsammen betegnes som “Standin’ on a Corner”.
På vejen er malet et stort velvedligeholdt “Arizona US 66” skilt.
På gadehjørnet er en smuk bronzestatue af en mand med en akustisk guitar. Denne er udført af Ron Adamson. Ved siden af statuen er en ældre gadelampe, hvor der er påsat et skilt i den klassiske Route 66 form, hvorpå der står skrevet: “Standing on a Corner”.
Bagved statuen er en smuk rød murstensbygning. Denne har kunstneren John Pugh kastet sig over. Det er blevet til en truck af mærket Ford naturligvis med en kvinde i det store vindue i gadeplan og på 1. sal en ørn i det ene vindue og kvinden og en mand der omfavner hindanden i det andet vindue. Desuden står der “Winslow, Arizona” med store bogstaver på bygningen.
Ved parken er også en mur med indgraverede mursten. Her er en mursten for de folk der har støttet projektet økonomisk.
Et must-see på Route 66 og et sted hvor kameraet skal hives frem.
Grand Canyon West er et område lokaliseret i Hualapai indianerreservatet – og det er stedet at få en alternativ Grand Canyon oplevelse.
Vil du teste om du har højdeskræk og få et fantastisk kig ned i Grand Canyon, så skal du prøve Grand Canyon Skywalk ved Eagle Point. En hesteskoformet udsigtsplatform, hvor gulvet er gennemsigtigt. Grand Canyon Skywalk går fra kanten af Grand Canyon og 21 meter ud over Grand Canyon, således du kan kigge ned i den. Du er 1.220 meter over bunden af Grand Canyon, så der er langt ned!
Skulle du være nervøs for at falde gennem glasgulvet, så vil det nok berolige, at gulvet er designet til at kunne klare trykket fra 70 model 747 passasegerfly.
Grand Canyon Skywalk åbnede i 2007 og har været yderst velbesøgt siden. Det er en unik og anbefalesesværdig oplevelse.
Ved Eagle Point finder du et kopi af en Hualapai indianerlandsby fra den tid før indianerne var påvirket af vestlig immigration. Du kan se tippier, som for Hualapai stammen blev udført i rafter. Du kan også se indianerovne og svedhytter. Der er også konstruktioner, der repræsenterer andre indianerstammer. Alt er fint og overskueligt forklaret på skilte.
Du kan også få andre indianerrelaterede oplevelser ved Eagle Point. Om eftermiddagen fremvises der dagligt indianerdans. Du kan også shoppe i Native American Gift Shop, hvor du kan finde ting produceret af personer tilhørende Hualapai-, Hopi- og Mojaveindianerstammerne. Du finder også standard souveniers som t-shirts, magneter og så videre. Og så er der naturligvis souveniers relateret til Grand Canyon Skywalk, som du kan læse om her
Hualapai betyder “folket af de høje piletræer”. Der er i dag ca. 2.300 hualapaiindianere, hvoraf ca. 1.300 bor i indianerreservatet.
Det er nærmest umuligt at forestille sig en liste over verdens 7 naturvidundere, uden at Grand Canyon er på. Hvis du vil opleve at gå langs kanten af Grand Canyon og få oplevelsen uden at stå i hobetal med andre turister ved udsigtspunkterne, så anbefaler vi The South Rim Trail. En af USA’s smukkeste vandreture, hvor du konstant kan kigge ned i og udover betagende og smukke Grand Canyon.
Du kan gå den hele på 21 km, eller blot mindre stykker af den. Der går nemlig nationalparkbusser rundt i Grand Canyon National Park (kun kørsel i egen bil på få strækninger) som stopper ofte og mange steder langs The South Rim Trail.
Stien er primært asfalteret. Den følger kanten af Grand Canyon med udsigt over denne og varierer derfor ikke meget i højdemeter. Det er derfor en tur som ikke kræver den store vandreerfaring. Dog vil vi gøre opmærksom på, at der kun er hegn mellem stien og Grand Canyon ved hovedudsigtspunkterne. Hvert år er der flere der falder ned i Grand Canyon med dødelig udgang, så bliv ikke for modig og bliv på stien. Vi har gået hele turen før vi fik børn og en mindre strækning med vores dengang 6-årige. Han holdte i hånd da vi gik The South Rim Trail, så vi havde styr på han blev på stien. Super vandretur både med og uden børn. Og man bliver belønnet med de smukkeste udsigter ud over Grand Canyon konstant.
The South Rim Trail starter ved South Kaibab Trailhead lige øst for det store besøgscenter ved Grand Canyon (her hvor du parkerer din bil, når du besøger sydsiden af Grand Canyon) og slutter ved Hermits Rest mod vest. Du kan tilgå The South Rim Trail fra besøgscenteret (Mather Point) eller fra Grand Canyon Village.
Hvis du kun vil gå en kort tur langs The South Rim Trail, så anbefaler vi at gå fra Mather Point mod vest til Yavapai Point, hvor du også finder parkens geologiske museum. Denne strækning er blot på 1,1 km.
Du kan købe mad ved besøgscenteret tæt på Mather Point. Desusen kan du købe snacks ved Hermits Rest. Husker at en muffin smagte ret godt her efter en længere vandretur! Men du skal medbringe mad og drikke til vandreturen.
Husk Grand Canyon ligger højt og der kan være koldere end du lige tror.
Dette er det eneste sted i USA, hvor fire stater mødes i et punkt. Four Corners Monument er lokaliseret i Navajo Nation-indianerreservatet og derfor kan du ved et besøg ved Four Corners Monument også få et glimt af denne indianerstammes liv i dag.
Kø til et billede ved granitmarkeringen
Ved Four Corners Monument mødes staterne Arizona, Colorado, New Mexico og Colorado. Der er indgang til Monumentet fra New Mexico. Du skal betale for at besøge Monumentet (5 dollars per person i 2017). Overskuddet går til Navajo Nations indianerstammen. Four Corners Monument administreres af Navajo Nation Park and Recreation. I 1912 blev Four Corners Monument markeret og i 1992 blev den nuværende store granitmarkering anlagt. Det er et eftertragtet sted at besøge både for amerikanere og turister fra hele verden, så forvent en smule kø indtil det er din tur til at stå i fire Stater på samme tid.
Indianerhåndværk og smykker
Ved Monumentet er der en række boder, der sælger indianerhåndværk med mere. Dette er produceret af indianere i Navajo- og Ute-stammerne og det er også personer tilhørende disse stammer, der sælger det. Man bliver overrasket over hvor lave priserne er, taget i betragtning af meget er håndlavet. Det er desværre et tydeligt vidensbyrd på mange indianeres økonomiske råderum og levestandard i nutidens USA. Og det viser også hvor vigtigt et sted som Four Corners Monument er for en indianerstammes økonomi. Vi vil derfor på det varmeste anbefale at købe indianersouveniers her, hvor de er produceret af og indtjeningen går til indianere. Du kan blandt andet købe tæpper, vævede kurve, malede krukker, smykker, drømmefangere, små stenøkser med mere. Antallet af boder afhænger af hvor mange besøgende der forventes, så generelt er der flest i sommerferien. Vi var ved Four Corners Monument et godt stykke henne på efteråret og her var masser af boder.
Navajo-indianerne
Navajo Nation er det største indianerreservat i USA. Det er lidt større end Danmark, i alt 45.000 km2. Navajo Nation indianerreservatet dækker et område i New Mexico, Arizona og Utah. Navajo Nation har sit administrative centrum i byen Window Rock i Arizona. Navajo Nation er også den andenstørste indianerstamme i Nordamerika, i alt er der ca 350.000 indianere i stammen. Den største indianerstamme er Cherokee. Navajo Nation er især kendte for at være gode til at udarbejde sølvsmykker, tæpper og vævede kurve.
Vil du opleve et ægte Westernfilm landskab, så skal du drage mod Monument Valley på grænsen mellem Arizona og Utah. Et landskab af enestående og unikke enkeltstående klipper, der tordner sig op i det flade øde landskab. Et lokation, der er anvendt i adskillige westernfilm. Et sted hvor du ikke ville blive overrasket, hvis John Wayne kom riddende på sin hest.
Monument Valley er midt i Navajo Indian Reservation. Det er derfor ikke en National Park eller en State Park. Det er Navajo indianerne der ejer og driver stedet. Du betaler for at komme tæt på Monument Valley. Her er der et besøgscenter med gode udsigtspunkter over de ikoniske røde klipper. Du finder også en restaurant og en fin udstilling. Det kan godt virke lidt pebret for at besøge en lille udstilling og komme lidt tættere på. Tænk på det som, at det er Navajo indianernes økonomiske grundlag i dette indianerreservat. Et reservat placeret meget øde og uden gode forhold for dyrkning af jorden.
Du kan betale for at komme på tur rundt i Monument Valley af små mudrede grusveje, hvor du kommer tættere på de smukke røde klipper. Det er en tur med mange bump. Det foregår i firhjulstrækkere med guide fra besøgscenteret. Vi fravalgte turen, da vi var afsted med vores dengang blot 3-årige søn. Det er ikek en tur egnet for mindre børn, gravide eller folk med skavanker.
Oprindeligt lå hele landskabet højere end det er i dag. Med tiden gnavede vand, vind og vejr sig ind i landskabet. Tilbage stod enkeltstående klippeformationer, som var særligt robuste for vinden og vandets hærgen.
Husk på når du besøger Manument Valley, at du kommer ind i et indianerreservat. Her har folk deres dagligdag. Du har næppe lyst til at blive fotograferet af en flok frådende turister, når du med morgenhår besøger supermarkedet, eller nyder en kop kaffe foran din ejendom. Så husk ikke at tage billeder af de lokale. Det bryder de sig naturligvis ikke om.
Warning: mysqli_num_fields() expects parameter 1 to be mysqli_result, bool given in /var/www/roadtrip.dk/public_html/Road/wp-includes/class-wpdb.php on line 3858
Wigwam Motel
Hver gang vi kommer nær Holbrook i Arizona, så overnatter vi på Wigwam Motel. Vi elsker bare de små hyggelige wigwams, der har lige præcis det der skal være og ikke mere. Vi er vilde med at gå en tur ud om aftenen og indsnuse ørkenen og lyden fra Old West Route 66 flækken Holbrook. De malede wigwams og de mange klassiske Route 66 biler, der holder ude foran, ser altså bare bedst ud under en stjerneklar himmel. Vi vil på det varmeste anbefale, at sove på det historiske Wigwam Motel, som også var et populært rejsestop i Route 66´s gyldne dage.
Bemærk at der også findes et motel omme bag ved de historiske wigwams. Vi har ikke overnattet der, men tænker ikke det er noget særligt. Så husk at spørge efter en wigwam og reservere i rigtig god tid, hvis du kommer i højsæsonen. Du kan overnatte enten i en wigwam med en eller to smalle dobbeltsenge. Vi har sovet fint enten to voksne eller en voksen og et barn i en smal dobbeltseng. Motelværelset er perfekt indrettet i forhold til den begrænsede plads i de små wigwams. Men der er et lille bord, et lille tv og et lille badeværelse med toilet og bad. Og så er der bare mega hyggeligt indeni de wigwams. Indretningen er der ikke rigtig pillet ved siden Route 66´s storhedstid. Det er charmerende og gør besøget til en vaskeægte autentisk Route 66 oplevelse. Det er nostalgi for alle pengene.
Inspirationen til de fine wigwams kommer fra Plain-indianernes tippier. På Wigwam Motel er der 15 wigwams, og dermed altså 15 værelser. De er placeret i en rektangel, ligesom det var traditionen i Plain-indianernes landsbyer. Ved Wigwam Motel er der også et kontor, et lille museum og to mindre wigwams, som blev anvendt som toiletter, dengang der også var en benzinstation på stedet.
Wigwam Motelkæde
Oprindeligt var der flere Wigwam Villages, som motelkæden hed dengang. Der var i alt 7, to i Kentucky, en i Alabama, en i Florida, en i Louisiana, en i Californien og en i Arizona. I dag er der kun to tilbage. Denne i Holbrook, Arizona og så den i Californien. Wigwam Motel i Holbrook, Arizona, blev oprindeligt benævnt som Wigwam Village #6. Wigwam Villages blev bygget i løbet af 1930´erne og 1940´erne. Egentlig burde de hedder Tippie Villages, men Frank A. Redford, der var idemanden bag projektet, mente Wigwam Villages lød meget bedre. Frank A. Redford tog patent på konceptet og derfor finder man ikke andre tipi-moteller i USA. Wigwam Motel i Holbrook Arizona blev bygget i 1950. Motel ejeren hed Chester E. Lewis og han havde købt rettighederne til at bygge dette af Frank A. Redford. Deres aftale gik ud på, at der skulle installeres en radio i hver wigwam, der kun virkede, hvis man kastede en mønt i den. Disse mønter gik direkte til Frank A. Redford. Selvom der er 15 wigwams, så kan du godt overnatte i wigwam nummer 16. Der findes nemlig ingen nummer 13. Wigwam Motel drives i dag stadig af Lewis familien.
I byen Williams i Arizona nær Grand Canyon ligger den legendariske Twisters 50´ Soda Fountain. En hyggelig familieejet restaurant, hvor både menukortet, indretningen og betjeningen sender dig tilbage til Route 66 i 1950´erne. Og deres lækre mad kan nydes til lyden af skøn musik fra 1950´erne.
Retro mad i rigelige mængder
Restauranten serverer både frokost, aftensmad, desserter, diverse drikkevarer og har menuer til børn. Til frokost bydes der blandt andet på diverse lækre burgere. Prøv f.eks. en ”Ranchero” med chili con carne, cheddar ost og rødløg. Frokostmenukortet byder også på diverse kolde og varme sandwich, salater og Route 66 pork ribs. Til aftensmad serveres ud over burgere også steaks, grillet kylling, fisk og sandwich. Portionerne er bestemt ikke små, men du må alligevel ikke snyde dig for en dessert. Twisters serverer de lækreste shakes, is med diverse toppings og selvopfundne sundaes.
Cherry Phosphate or Green River?
Twisters byder på et væld af spændende drikkevarer. Hvad tror du f.eks. en Cherry Phosphate eller en Green River er? Vi røber det ikke, så endnu en grund til at besøge Twisters. Hvis du ikke er helt så modig, hvad så med en chokolade cola, en float med sodavand og is eller en Route Beer?
En Lightning McQueen til ungerne?
Børnemenukortet er inspireret af Disneys tegneserie hit ”Cars”. Børnene kan blandt andet vælge en ”McQueen”, som er en burger med pomfritter eller en Sally som er en sandwich med peanut butter og marmelade.
Gennemført indretning og lille museum
Indretningen er i den grad gennemført. Der er en juke box, en soda fountain, diverse udstillingsgenstande og billeder. Det er muligt at købe T-shirts og tøj magen til det serveringspersonalet går i. Stedet skal helt klart opleves – for både maden, den venlige betjening og omgivelserne er det hele turen værd. Forvent at gå derfra med et smil på læben og en meget fyldt mave.
Det praktiske
Åbningstiderne er mandag – lørdag 10am – 8pm/9pm
The Route 66 Place
Roadtrip.dk var forbi i 2005
417 East Route 66
Williams, Arizona 86046
(928) 635-0266
