El Trovatore Motel og verdens største Route 66 kort
El Trovatore Motel er et af de ældste moteller langs Route 66, som du stadig kan opleve at overnatte på. Motellet har været i funktion siden før Anden Verdenskrig.
Hvis du drømmer om et stort luksuriøst værelse, så skal du overnatte et andet sted. Værelserne dengang var mere sparsomme, men der var hvad man havde behov for. Værelserne er fornyligt blevet renoveret og lever på den måde op til dagens standard. Temaet på værelserne er Hollywood med billeder af legendariske Hollywood stjerner.
El Trovatore Motel startede oprindeligt som en service station tilbage i 1937, Få år efter blev den udbygget med et motel. Ejeren af motellet byggede i øvrigt det allerførste hotel i Las Vegas. Det hed Sal Sagev. Mærkeligt navn. Lidt måske. Men det er Las Vegas skrevet bagfra. Hotellet blev bygget i 1906 og hedder i dag Golden Gate Hotel.
Motelskiltet fra El Trovatore Motel er ikonisk og et must-see for Route 66 turister. Sidenhen er verdens største Route 66 kort blevet tegnet på muren. Det er blevet en endnu større attraktion.
Du kan i øvrigt høre den officielle El Trovatore sang her. Ja så får man bare lyst til at tage afsted!
Gary’s Gay Parita er et must-stop langs Route 66. På stedet har været tankstation siden 1930. Der findes en replika af den originale Sinclair benzinstation med de originale benzinstandere og med diverse andre objekter fra den tid; ældre biler, skilte, reklamer med mere. Alle Route 66 fans vil elske det. Der er også en eksisterende tankstation og mulighed for at købe fine Route 66 souveniers.
Stedets fremtid er usikker, efter at stedets ejer Gary desværre er afgået ved døden. Du kan dog stadig køre forbi og betragte stedet og drømme dig tilbage til dengang The Mother Road var USA’s hovedfærdselsåre. Gary var en helt unik person langs Route 66, der altid var smilende, imødekommende, klar på en snak og som vidste alt om Route 66.
I Albuquerque i New Mexico findes virksomheden “Absolutely Neon”. Gennem mere end 30 år har virksomheden produceret neonskilte, i særdeleshed til hoteller, diners med mere langs Route 66. Virksomheden ligger også langs den gamle Route 66 (Old Route 66) gennem Albuquerque. Route 66 fans stopper ved virksomheden og betragter deres mange neonskilte i vinduet.
Virksomheden er startet af Robert Randazzo, der siden 1973 har arbejdet med neonbelysning og glaskunst. Virksomheden står bag en række kendte projekter, blandt andet belysning til Freemont Street i Las Vegas. Den meget berømte gade i Las Vegas, der i den grad er oplyst fra oven. Flere skilte på Times Square i New York er også udarbejdet i Albuquerque. Virksomheden udfører også flotte animerede neonskilte.
Flere af de mest berømte neonskilte langs Route 66, er udarbejdet af virksomheden, blandt andet neonskiltene ved Blue Swallow Motel, Lacita Mexican Foods, Dog House og El Don. Se en video her med de mange Route 66 neonakilte LINK.
Et lidt nørdet stop, men noget der hører til på enhver Route 66 (Neon Highway) tur.
Langs Route 66 i Californien støder du på Elmer’s Bottle Tree Ranch. En skov af træer. Men ikke helt almindelige træer. Stammerne er af metal og bladene er primært gamle flasker og også lidt andet affald. Det lyder måske mærkeligt, det er det også, men det er også unikt og smukt på sin egen helt absurde måde. Elmer’s Bottle Tree Ranch er midt i den steghede ørken i Californien og et skyggefuldt stop, hvor man kan nyde den lyd det frembringer, når vinden rammer de tusindvis af ophængte flasker. Og der er rigtig mange flasketræer der, ingen er ens og der er masser af flasker og skrald at kigge på. Du kan sagtens bruge en time her, hvis du vil opleve hele herligheden grundigt. Der er blandt andet et træ bygget op om et gammelt missil.
De mange flasker stammer fra Elmer’s far, som havde en udførlig flaskesamling han havde erhvervet sig gennem et helt liv. Elmer’s far var fan af affald og især flasker. Hvor andre tog på far og søn fisketur, så tog Elmer med sin far på skraldejagt. De fandt meget skrald gennem tiden og mange mærkværdige ting. Nogle af de skraldebunker de fandt var af ældre dato og indeholdt ting tilbage fra 1800-tallet.
Efter farens død valgte Elmer at flasketræer var måden den massive samling skulle leve videre på. Og han påbegyndte projektet i 2000. I dag er der mere end 200 træer med flasker, flere af dem kan vel nærmest betegnes antikke flasker. Elmer gik bort i juni 2019, så det er desværre ikke muligt at møde dette rare menneske, når du besøger Elmer’s Bottle Tree Ranch. Elmer’s familie sørger dog for stedet videreføres.
Det er gratis at besøge stedet, som har åbent fra solopgang til solnedgang. Det ses dog gerne man ligger en lille donation for at støtte op om vedligeholdelsen af dette fede folk art projekt.
Dette er stedet, hvis du vil se 25 boliger indhugget i siden af en kløft af Sinagua-folket i perioden år 1100-1250. Vi besøgte Walnut Canyon National Monument i Arizonas High Desert i november. De ekstremt varme somre var afløst af mere behagelige temperaturer og den første sne var faldet på toppen af kløften. Vi havde stedet nærmest for os selv og nød at gå rundt og finde de 25 boliger indhugget i kløfterne. Imponerende boligform og imponerende at familier overlevede gennem en årrække i dette tørre og barske klima.
Oplevelsen
Start ved stedets visitor center, hvor der er en lille udstilling om Sinagua-folket og om deres liv i Walnut Canyon. Du kan også blive klogere på hvorledes boligerne er bygget. Derefter er det med at komme ud og gå den blot 1,4 km rundtur ned i Walnut Canyon (Island Trail), hvor 25 boliger indhugget i kløften kan spottes. Nogle af dem er lige over stien, andre er lidt væk fra stien, så hold øjnene åbne. Der er flere lignende boliger i området, som der ikke er offentlig adgang til. Sinagua-folket efterlod mere end 80 boliger i siden af kløfter og bjerge i området. Måske der var flere, som er gået tabt med tiden.
Man mener en bolig typisk blev beboet af en enkelt familie. Boligerne var typisk omtrent to meter høje, seks meter lange og tre meter dybe. Her boede familien, sov og tilberedte og spiste deres mad. Boligerne var ofte opdelt i flere rum, hvor væggene er udført af sten fundet i området.
Boligerne blev forladt omkring år 1250 og det vides ikke hvor de personer der beboede dem vandrede til. Mulige grunde til boligerne blev forladt kan være ekstrem tørke eller at de har følt sig truet af nærliggende indianerstammer.
Når du besøger Walnut Canyon, så bemærk også plantelivet. Der er registreret intet mindre end 387 forskellige planter i den tøre kløft. Du kan blandt andet se Prickly Pear kaktus og Arizona sort valnød.
Du kan også se Walnut Canyon fra toppen langs den 1 km lange Rim Trail med to gode udsigtspunkter. Selve det at se Walnut Canyon er også et besøg værd. Du kan desuden se en genskabt indianerbolig langs The Rim Trail.
Om sommeren er der en demonstrationshave, der viser nogle af de afgrøder som Sinagua-folket dyrkede.
Besøg Walnut Canyon hjemme fra sofaen
På Walnut Canyon National Monuments hjemmeside kan du komme på en virtuel tur. Her kan du følge i fodsporene på Sinagua-folket, når de vandrede efter vand. Deres sti findes endnu, men er ikke åben for offentligheden, for ikke at få vigtige fortidsminder ødelagt. Du kan derfor tage den virtuelle tur med seks stop langs Walnut Canyon National Monument Ancient Trail to Water. Der er en kort skriftlig beskrivelse til hvert stop.
Sinagua-folket
I Arizonas High Desert finder du også Montezuma Castle og Tuzigoot, som også stsmmer fra Sinagua-folket. Sinagua er et såkaldt pre-Columbian folk. I år 500 til 1425 beboede Sinagua-folket væsentlige dele af det nuværende Arizona. Hvad folket oprindeligt eventuelt kaldte sig vides ikke, men Sinagua betyder på spansk “without water” og refererer til at Sinagua-folket boede i områder der i dag defineres som ørken. Sinagua-folket var eksperter i at genbruge vand og at overleve tørker. Derfor var det også ideelt at bo i Walnut Canyon, da det er et af de steder i Arizonas High Desert, hvor der kan findes vand. De folk der boede i Walnut Canyon dyrkede afgrøder på toppen af kløften, blandt andet majs Det vides desuden at de handlede, eller nok nærmere byttede, varer. De var en del af den udveksling af varer der dengang skete i et område helt fra Mexico til den centrale del af USA.
Der er i alt knap 200 verificerede meteorkratere på jorden. Et af dem finder du i Arizona. Dette nedslagskrater er lidt specielt, fordi det er i ørkenen, i Arizonas High Desert. Derfor er det ikke blevet nedbrudt i samme grad som de andre meteorkratere på jorden og står derfor nærmest intakt. Det er faktisk det bedst bevarede meteorkrater på jorden. Stedet kaldes “Meteor Crater” og er blevet et turistattraktion med et Discovery Center, en film, en guidet rundtur, en sandwichbar, en souvenierbutik, en RV park, udsigtspunkter over meteorkrateret og en halvdyr indgang.
Mere videnskabeligt set hedder det Barringer-krateret. Meteornedslaget skete for omtrentligt 50.000 år siden. Ude fra rummet kom en jernmeteroide med en diameter på 50 meter og en vægt på intet mindre end 300.000 tons flyvende. Den havde en fart på 12-13 km i sekundet! Krateret har en diameter på 1.200 meter og en dybde på 150 meter. Du kan se meteorkrateret fra en række panoramavinduer inde i Discovery Centeret eller gå ud i ørkenen og se det fra en række udsigtspunkter lige ved Discovery Centeret. Sidst vi var der blæste det helt vildt meget over Arizonas flade og lavt bevoksede High Desert, så meget at vi fravalgte at tage sønnike på 6 år med udenfor og se krateret.
Discovery Centeret er super fint og fortæller om diverse meteornedslag på jorden, om Barringernedslaget og generelt om rummet. Man kan f.eks. røre ved en meteorit, mærke rystelserne fra et meteoritnedslag eller se konsekvensen animeret af nedslag fra rummet med varierende materiale, hastigheder og nedfaldsvinkel. Deres film er også super fin og informativ. Den fortæller primært om det konkrete meteornedslag. Filmen går under titlen: “Impact, The Mystery of Meteor Crater”. Derudover tilbydes en 45 minutters guidet tur til meteorkrateret. Det er ikke svært selv at finde det, men det er spændende at høre alt det der fortælles på vejen. Den guidede rundtur er inkluderet i indgangsprisen.
Desuden er der mulighed for at prøve 4D-oplevelsen: Collision. Her kan du hjælpe med at rede jorden i et virtuelt univers med effekter. Denne del er ikke inkluderet i indgangsprisen og er ikke egnet for yngre børn.
Midt ude i nowhere i Texas, langs The Mother Road, Route 66, finder du et skævt vandtårn. The Leaning Tower of Texas i byen Groom hælder således, at det har en omtrentlig 80 graders vinkel med jorden. Der har hverken været jordskælv, tornado, angreb fra det ydre rum eller andre udefra kommende faktorer, der har forårsaget dette. Vandtårnet er nemlig med vilje monteret skævt. Det gør vandtårnet ganske ubrugeligt som fuldt udnyttet vandtårn, da det ville tilte, hvis det var helt tomt eller helt fyldt.
Vandtårnet har påmalet “Britten USA” og er opsat af Ralph Britten. Han ønskede at oprette et truckstop ved den lille by Groom langs Route 66. Og han vidste godt han var i konkurrence med alle de andre små steder, hvor man kunne tanke benzin og få en bid mad i de nærliggende småbyer langs Route 66. Derfor havde han behov for at have noget, der fik de rejsende til at stoppe i lige netop Groom. Det skæve vandtårn var løsningen. Det blev hurtigt et kendingsmærke langs Route 66, som folk stoppede op for at betragte og fotografere. Og så kunne man naturligvis lige tanke bilen og spise frokost samtidigt. Før vandtårnet blev et kendt spot, gav det anledning til mange sjove episoder. Rejsende langs Route 66 kom styrtende ind på truckstoppet og fortalte at byens vandtårn var ved at vælte. Så blev de blot budt på kaffe og fik med ro i stemmen fortalt, at sådan havde det stået længe.
Ralph Brittens truckstop blev desværre komplet raseret i en brand efter mange succesfulde år. Det skæve vandtårn kan du stadig se, når du cruiser ned ad den historiske Route 66.
Engang krydsede Route 66 Mississippi-floden over Chain of Rocks Bridge. En 1.632 meter lang bro, der er kendt for at stå på rødlige brede stolper og for at have et knæk ude på broen. I dag kan broen kun passeres til fods eller på cykel. Det kan godt anbefales at opleve Mississippi-flodens gigantiske proportioner under en gåtur over den historiske bro. Broens Route 66 historie er tydeligt markeret med historiske Route 66 skilte.
Chain of Rocks Bridge stod klar i 1929. Den fungerede som bilbro frem til 1970. Med en bredde på blot 7 meter, havde den ikke kapacitet til den voksende trafikbelastning og størrelse på køretøjer – og en ny “New Chain of Rocks Bridge” blev bygget tæt derpå. Navnet kommer fra at denne strækning langs Mississippi er kendt for at være svær at passere grundet mange store sten og små underjordiske klippestykker, som i dag kun er synlige under ekstremt lavvande. Dette sted på Mississippi-floden kaldes derfor Chain of Rocks. I slutningen af 1940’erne og starten af 1950’erne blev bygget en 13,5 km lang kanal, som skulle få skibene sikkert igennem Chain of Rocks strækningen på Mississippi.
Langs Chain of Rocks Bridge står to interessante bygninger ude i vandet. Den ene er i gotisk stil, den anden i romersk. Dette er alternativt designede vandindtag fra Missisippi til brug i den nordlige del af St. Louis.
Under Anden Verdenskrig var den røde bro meget synlig fra luftrummet og derfor blev den midlertidigt malet grøn.
I byen Winslow i Arizona er der gjort lidt ud af Route 66 går igennem byen. I 1999 åbnede Standin’ on the Corner Park til minde om sangen “Take it easy”, der blandt andet er sunget af The Eagles.
Denne sang indeholder følgende strofe:
“Well, I’m a standing on a corner in Winslow, Arizona and such a fine sight to see. It’s a girl, my Lord, in a flatbed Ford slowin’ down to take a look at me.”
Der er skabt et lille kunstværk centralt i byen, bestående af flere elementer, der tilsammen betegnes som “Standin’ on a Corner”.
På vejen er malet et stort velvedligeholdt “Arizona US 66” skilt.
På gadehjørnet er en smuk bronzestatue af en mand med en akustisk guitar. Denne er udført af Ron Adamson. Ved siden af statuen er en ældre gadelampe, hvor der er påsat et skilt i den klassiske Route 66 form, hvorpå der står skrevet: “Standing on a Corner”.
Bagved statuen er en smuk rød murstensbygning. Denne har kunstneren John Pugh kastet sig over. Det er blevet til en truck af mærket Ford naturligvis med en kvinde i det store vindue i gadeplan og på 1. sal en ørn i det ene vindue og kvinden og en mand der omfavner hindanden i det andet vindue. Desuden står der “Winslow, Arizona” med store bogstaver på bygningen.
Ved parken er også en mur med indgraverede mursten. Her er en mursten for de folk der har støttet projektet økonomisk.
Et must-see på Route 66 og et sted hvor kameraet skal hives frem.
New Mexico er en fantastisk stat at drage på opdagelse i. Så meget kultur, historie og natur samlet i en stat. Et sted der helt klart skal på enhver New Mexico bucket list er Petroglyph National Monument lige udenfor Albuquerque. Her finder du en af landets største samlinger af petroglyffer (helleristninger) i et fascinerende naturområde med blandt andet flere vulkaner.
Petroglyfferne
Der er rigtig mange petroglyffer ved Petroglyph National Monument rundt på sten og klipper i området. Det anslås der er ca. 24.000 enkelte petroglyfmotiver. Nogle af dem forestiller dyr, mennesker, brændemærker og kryds. Andre er mere komplekse som f.eks. jagtscener og flere er svære at tyde hvad det helt præcis er. Her skal man bruge sin fantasi. Petroglyfferne er udført af indianere i området og spanske nybyggere. I denne del af USA er betegnelsen for de første amerikanere, indianerne, Pueblo. Petroglyfferne er 400-700 år gamle. De er skåret ud i områdets sten og klipper, som er af vulkansk oprindelse. Disse vulkanske lavasten er perfekte til at udskære petroglyffer i. Selve den vulkanske sten er lys, men når de vulkanske sten udsættes for vejr og vind bliver de mørke på overfladen. Hvis man skærer igennem det tynde lag der har ændret farve grundet vejr og vind, så får man tydelig lys petroglyf på en mørk baggrund.
Se petroglyfferne
Der er tre udgangspunkter du kan benytte, når du skal se petroglyffer. Vi var der på en meget varm dag og havde vores børnehavedreng med, så det blev til den korteste af vandremulighederne, stierne ved Boca Negra Canyon. Her er der tre små stier, der tilsammen er ca. 1,6 km lange og som fører dig rundt til omtrentligt 100 petroglyffer. Det tager ca. en halv time at gå de tre ture, noget længere med en børnehavedreng, der vil undersøge alt 😄.
Desuden er der to lidt længere ture i Petroglyph National Monument, hvor du også kan se lidt flere petroglyffer. Her får du også gåturen lidt mere for dig selv. Ved Rinconada Canyon er der en 3,5 km vandretur rundt til ca. 300 petroglyffer og ved Piedras Marcados Canyon kan du på ca. 2,5 km vandretur se ca. 400 petroglyffer.
Rundt i det smukke vulkanske terræn, skal du selv kigge rundt efter petroglyffer. Kun få af dem er markeret med skilte. Hvem finder flest petroglyffer først er en god leg, hvis du har børn med på turen. Ligeledes at gætte hvad der er på petroglyffen.
Bemærk du skal betale et mindre parkeringsgebyr, når du parkerer ved Boca Negra Canyon.
Vulkanvandring
Petroglyph National Monument er i et område, hvor der tidligere var fem vulkaner. Området tordner sig op i forhold til det flade område i Albuquerque og består af rester fra disse vulkaners udbrud, herunder vulkanske sten skabt af lava. Og hvem vil ikke også gerne se uddøde vulkaner. Det kan du ved at besøge Volcanoes Day Use Area. Her er en ca. 1,6 km rundtur til et udsigtspunkt, hvor du kan se flere af vulkankraterne. Vil du op at gå på vulkaner, så anbefales rundturen på 6 km.
Pas på klapperslanger
Der er klapperslanger i området og de har det med at gemme sig mellem de mange vulkanske lavasten. Sørg for du har lukkede sko på, bliv på stien, brug ørerne og hold børn i hånden.
Start ved Visitor Center
Vi vil som altid anbefale dig at starte ved monumentets Visitor Center. Her kan du få kort over området og se en fin udstilling omkring områdets historie og geologi og billeder af flere af de petroglyffer der er rundt i området. Desuden er der en 22 minutter lang film, der fortæller om Petroglyph National Monument.
Langs Route 66 findes mange unikke installationer og kunstværker. Et tema der går igen er at bygge helt almindelige ting i stor skala. I Cuba i Missouri finder du verdens anden største gyngestol. Den er bygget i 2008.
Den var engang verdens største gyngestol, men der er sidenhen blevet bygget en endnu større gyngestol i Illinois, der nu har rekorden.
Derfor blev gyngestolen i Cuba i Missouri fremadrettet benævnt som “Route 66 Red Rocker”. Oprindeligt var den hvid og sort, nu blev den malet rød.
Gyngestolen er naglet fast, da det var lidt farligt at have en så stor rokkende gyngestol stående. En gang om året er der tradition for, at man via en lift kan komme op at sidde i gyngestolen. Gyngestolen er lidt over 18 meter høj og 6 meter bred.
Besøg den fordi det er lidt spøjst og noget du kun finder i USA.
I starten af 1940’erne åbnede en benzinstation på dette sted. Det viste sig med tiden, at det var mere fordelagtigt at sælge besynderlige ting til rejsende langs Route 66 frem for benzin.
Butikken er der endnu, hedder Tepee Curios og sælger alverdens sjove og mærkværdige ting. Vi endte ikke selv med at købe noget, men havde meget sjov ud at kigge. Også et oplagt stop, hvis du har børn med.
Butikken er inde i en farverig beton tipi.
Ejeren er flink og snaksagelig og fortæller gerne om byen Tucumcari og Route 66.
Kunne du tænke dig at se dekorerede totempæle udført i beton? Og kunne du tænke dig at se verdens største totempæl udført i beton? Ja why not? Ca. 5 km fra Route 66 finder du – endnu et alternativt roadside art projekt, som er værd at opleve.
Ed Galloway’s Totem Pole Park er det største og ældste folk art område i Oklahoma. Totempælene blev udført i 1937-1961 af den pensionerede Ed Galloway.
Den største totempæl er 27 meter høj. Den forestiller en skildpadde, hvis skjold tordner sig 9 etager op. Hver etage er smukt malet med bjerg og sø landskaber, fugletotemdyr, indianerkunst og pile. Der er også en pilespids totempæl, en fuglebadstotempæl og en trætotempæl. Derudover er der diverse fantasifulde totempæle, som to bord- og bænkesæt der også er totempæle. Ja det lyder måske lidt skørt, det er det også, men på den fede måde. I alt er der 11 totempæle/kunstinstallationer.
Alle totempælene er udført i sten og beton og så er der anvendt stål og træ til at forstærke dem. De er dekoreret med maling hvor temaet har været primært fugle og indianerillustrationer. Ed Galloway, der er manden bag dem, har ladet sig inspirere af indianerkunst fra det nordvestlige USA, inkl. Alaska.
Der er også et museum på stedet, udformet som en 11-sidet Navajo hogan. Her kan du blandt andet se Ed Galloway’s store samling af hjemmelavede violiner. Du finder også en lille souveniershop. Vores børnehavedreng fik lov at få en flitsbue, som han legede med på resten af turen. De har lidt ældre og traditionelle souveniers, hvilket vi synes var ret fedt.
Der er en lille kort vandresti i skoven bag Totem Pole Park. Vi gik turen for at strække ben og gå på opdagelse. Fin lille kort tur i naturen.
Ed Gallowan boede efter han var gået på pension, på det sted der i dag er Totem Pole Park. Han brugte dagene på at bygge hjemmelavede violiner og møbler. Hans interesse blev vagt for indianerkunst og dette blev startskuddet til Totem Pole Park, som han gik og hyggede sig med at bygge.
Blue Whale var et af de kendeste stop langs Route 66. Her var det muligt at få sig en dukkert, nyde sin medbragte mad og se på krybdyr i det lille zoo på stedet.
I dag kan du ikke bade der mere, men du kan se og gå ud i den iøjenfaldende blå hval. Det er et stop der hører til på enhver Route 66 tur.
Der er en meget lille souvenierbutik på stedet. Det er gratis at besøge den blå hval, men de bliver glad for en lille frivillig donation. Stedet er næppe en guldgrube i dag.
Den blå hval er bygget ude i en lille sø af Hugh Davis. Den blev bygget i starten af 1970’erne til hans kone, der samlede på hvalfigurer. Den var færdig i juli 1972 og var 6 meter høj og 24 meter lang.
Planen var familien skulle benytte den som badebro. Han tænkte det var stedet hvor børnebørnene kunne lege. Imidlertid var der så stor interesse for at bade der både fra lokale og rejsende langs Route 66, at han gjorde stedet offentligt. Hugh Davis sørgede for der kom sandfront rundt om den lille sø, opstillede borde og bænke og hyrede en vagt. Desuden byggede han det lille krybdyrs zoo A.R.K. Desuden kunne man i en periode møde indianerchefen Wolf-Rube Hunt fra Acoma-stammen på stedet. Han var i familie med Hugh Davis.
Når du besøger den blå hval skal du kigge efter en rebstige, som leder til et hemmeligt rum i hvalens hoved. Prøv desuden at finde den korte natursti, der leder dig til et punkt, hvor du kan se hvalen fra en lidt anden vinkel end de fleste ser den. Kan du ikke finde naturstien, så spørg i den lille souvenierbutik efter “the nature trail”.
Du må gerne fiske på stedet, men skal sætte det ud du fanger igen.
I San Bernandino i Californien finder du First Original McDonalds Museum. Det føles lidt som en hemmelighed, for stedet markedsføres bestemt ikke særligt progressivt, men lad ikke det holde dig tilbage. Stedet er bestemt et besøg værd.
Dette er stedet hvor brødrene Dick og Mac McDonald åbnede McDonalds Barbecue Restaurant i 1940. Oprindeligt var der 25 retter på menukortet, blandt andet barbecue ribs, pulled pork sandwich og bøffer. I 1948 lagde de strategien om og valgte at effektivisere restauranten og begrænse menukortet til cheeseburgere, hamburgere, pomfritter, sofavand og milkshakes. De ønskede at opnå mere konkurrencedygtige priser og hurtigere betjening. Og det blev en succes og grundtanken bag mange af nutidens fastfoodkæder.
På museet finder du ting fra McDonalds Barbecue Restaurant, så som sugerør, kopper, reklamer, billeder, menukort med mere. Og så er museet inddelt i perioder, således du kan se udviklingen i McDonalds konceptet op gennem tiden. Du kan se menukort, happy meals legetøj, sugerør, reklamer, skilte og meget andet. Og så kan du følge ændringen i McDonalds maskot, fra den lille hurtige speedy, en mareridtsskræmmende udgave af Ronald McDonald til nutidens glade og legesyge klovn. Der er fyldt af ting og oplysninger på museet. Du behøver ikke være McDonalds fan for at finde det interessant. Det er et amerikansk ikon og et stykke amerikansk historie, som bare af den grund er interessant. Børn vil elske at se alle de ting der har været i Happy Meals op gennem tiden, så det er et super godt stop med meget at se på for ungerne.
Der er et gigantisk maleri på museets bygning. Det viser områdets historie, herunder hvorledes området blev præget af Route 66 løb igennem. Det er et flot og farverigt maleri. Desuden er der rigtig meget at kigge på udenfor museet. Du kan se det gigantiske originale McDonalds skilt fra restauranten. Her er også masser af Route 66 ting, Ronald McDonalds figurer og et burgerfængsel.
Stedet er ikke mere en McDonalds Restaurant. Men på den anden side af gaden er en kyllingerestaurant, hvis du bliver sulten ?.
Funks Grove Pure Maple Sirup Farm producerer den lækreste ahornsirup. Der er tale om en mindre produktion, hvor alt tappes fra ahorntræer på ejendommen og bearbejdes og sælges derfra.
Det giver dig mulighed for at se hvorledes ahorntræerne tappes for sirup og de næste skridt i bearbejdningen. Der er ikke tale om en decideret fremvisning, men man er velkommen til at kigge rundt. Fra deres lille butik sælger de sirup, honning, ahorn creme, kogebøger og Route 66 souveniers.
Der sælges normalt sirup fra marts til august.
Familien Funk har produceret sirup her i flere generationer siden 1824.
Oprindeligt var det de nordamerikanske indianere, der opfandt at udvinde og producere sirup.
Route 66 går gennem staten Kansas på en meget beskeden strækning (21 km), men er alligevel en af de mest interessante strækninger.
Gør et stop ved “Cars on the Route”, hvor du kan se den ældre mining boom truck, som karakteren Bumle i Disneys mega tegnefilmshit Cars blev bygget op om. Du kan også se en fuldskala kopi af Bumle fra Cars, som kaldes Tow Tater. Desuden er der et kopi af brandbilen og militærbilen fra Cars tegnefilmen samt en række andre ældre biler.
I højsæssonen er Cars on the Route åben. Her kan du købe sandwich, diverse snacks og drikkevarer, antikviteter og samt souveniers relateret til Route 66 og Cars filmene. Det er et sjovt lille stop, som skal ses og opleves. Besøg toilettet for at se gamle kort over Route 66.
På den anden side af gaden finder du et lidt specielt hus i grå og sorte nuancer. Der har i mange år gået rygter om at det var et tidligere bordel, som var eget af Ma Staffleback, som var kendt for at være bordelmutter og begå mord.
POPS 66 Arcadia er ikke en original Route 66 roadside atraktion, men alligevel et mindeværdigt stop. Udenfor POPS finder du en gigantisk sodavandsflaske, der er oplyst når det er mørkt. Indenfor finder du god mad, god stemning og nok verdens største udvalg af sodavand.
I POPS 66kan du vælge mellem 700 slags sodavand. Alle sodavand på glasflasker, som du er velkommen til at tage med. Der er desuden restaurant, hvor du kan købe morgenmad, frokost eller aftensmad eller bare en burger eller sandwich, hvis du lyster.
Deres shakes er vildt gode. Men når nu det er et sted med 700 slags sodavand, vil vi anbefale du køber en float. Det er is blandet med sodavand og du bestemmer selv hvilken af de 700 slags sodavand der skal indgå.
På deres hjemmeside kan du findes deres enorme udvalg af sodavand . Der er foreksempel mere end 100 variationer af root beer. Du finder ikke de store mærker her, så forvent ikke en original Coca Cola blandt deres store udvalg af colaer.
Til alle der ligesom den kvindelige del af roadtrip.dk elsker chocolade, så kan du her prøve et lidt alternativt chocoladeindtag. Hvad med en “Cookie Dough Bites Fudge Brownies” sodavand? Er du samtidig til bacon, så er du nødt til at prøve en “Chocolate Covered Maple Smoked Bacon Soda”.
På en roadtrip gennem Texas eller langs Route 66, kan man godt trænge til at få rørt sig lidt. Et godt, udfordrende og sjovt bud på et stop er Starlight Ranch Event Center.
På Starlight Ranch kan du prøve deres udendørs Route 66 labyrint, deres Route 66 minigolfbane og driving range eller deres Route 66 svævebane (zipline).
Desuden kan du købe is, kyllingestykker, burgere, sandwich, en kold drink med mere.
Der er desuden ind imellem koncerter og special arrangementer. Tjeck deres facebookside.
I Amarillo, Texas, finder du et af USAs bedste steakhouses. Her er god stemning, god mad, gode øl og store solide portioner. Kan du spise deres 72 oz steak (2.041 gram) på under en time, så får du den gratis. Rekordindehaveren er en kvinde, der har spist den på 4 minutter og 18 sekunder!
Virkelig god mad
Vi kan ikke sige så meget andet, end at maden er virkelig god og du bliver mæt. Alt bliver lavet fra bunden og det kan man godt smage. Steaks er grillet over åben ild. Menukortet har meget at byde på, så meget at man får lyst til at blive lidt længere i Amarillo. Du kan vælge mellem forskellige steaks, kylling og fisk. Dertil er et rigt udvalg af tilbehør, som du kan vælge imellem. Deres bagte kartoffel, suppe, coleslaw, caesar salad og tomater med rødløg kan godt anbefales. Der er også lækre sandwich og burgere, prøv f.eks. en buffalo (bison) burger. Vi har ikke prøvet deres forretter, da der har været rigeligt i hovedretten, men der er meget lækkert at vælge imellem. Du kan se deres menukort her LINK.
Hjemmebryggede øl
Snyd ikke dig selv for en af deres hjemmebryggede øl efter øltraditionen i Texas. Made in Texas, by Texans, for Texans. Her kan du smage en Bomb City Bock, en Whoop Your Donkey, en Whiskey Barrel Stout, en Texas Red Amber Ale og meget meget andet. Er du til en rigtig “pigeøl” eller “sommerøl”, så prøv deres Raspberry Wheat.
72 oz Challenge
Tør du tage kampen op med deres 72 oz Challenge? Kan du spise deres lidt over 2 kg’s steak på under en time, så skal du ikke betale for den. Mange har forsøgt, få har klaret denne Challenge. Vælger du at kaste dig ud i denne Challenge, så bliver du placeret ved et bord midt i restauranten, hvor alle kan overvære dit forsøg og tiden. Og hvis du tror det “blot” handler om at spise en 72 oz steak, så tager du fejl. Du skal naturligvis også spise alt tilbehøret. Med i måltidet er ud over steaken følgende: rejecocktail, bagt kartoffel, salat og bolle med smør.
Der er følgende regler:
– Hele måltidet skal være SLUGT indenfor en time.
– Man må ikke rejse sig eller forlade bordet.
– Andre må ikke hjælpe med at skære maden ud eller på anden måde assistere en i at spise den.
– Man udgår hvis man bliver dårlig (og der er sat en skraldespand frem, hvis noget kommer op igen).
Konkurrencen har kørt siden 1962 og rekordindehaveren hedder Molly Schuyler. Hun har spist dette gigantiske måltid på blot 4 minutter og 18 sekunder. En rekord der bliver svær at slå!
Et legendarisk Route 66 stop
Stedet åbnede i 1960 og har været et berømt stop langs Route 66. Har du brug for et sted at overnatte, så er der motel og campingplads på stedet (for campingvogne). På The Big Texan Steak Ranch and Brewery er der også andet sjovt at opleve. De har en samling af billeder der skifter fra smil til skræmmende ansigter alt efter fra hvilken retning man betragter det. Vores 6 årige snakker stadig om det. Der er også en lille skydeforlystelse, en kæmpe stol og en souvenierbutik. Og så sælger de lækre vaffelis.
I Adrian, Texas, eller ihvertfald deromkring, er midtpunktet på Route 66. Her finder du MidPoint Cafe, der er kendt for at folk kører fra Interstaten (motorvejen syd for Route 66) for at smage deres vildt lækre tærter. MidPoint Cafe har et lækkert menukort ud over tærterne, en samling af gamle Route 66 minder og en souveniershop. Og cafeen er i rigtig amerikansk 1950’er stil. Og udenfor markeres naturligvis tydeligt, at du nu er halvejs på The Mother Road.
Inspiration til Disneys Cars film
Vidste du at flere af bilerne i Disneys kæmpe tegneseriehit Cars, er inspireret af folk der spiller en rolle i forhold til Route 66. Karakteren Flo fra “Flo’s V8 Cafe” er inspireret af den tidligere ejer af MidPoint Cafe, Fran Houser, der ejede den fra 1990-2012.
Tærterne på MidPoint Cafe
Tærterne er old-style hjemmebagte frugt- og bærtærter og roses til skyerne af besøgende og madanmeldere. Der er traditionelle tærter med æble, chocolade eller blåbær/banan og så tærter man nok finder de færreste steder som en whiskey, chocolade samt pekannødstærte. Sørg for der er plads i maven til en tærte med is.
Ellers består menuen af primært burgere og sandwiches og der er flere børnemenuer at vælge imellem.
1139 miles til både Chicago og Stillehavet
Ved MidPoint Cafe er der 1139 miles, eller 1833 km, til både Downtown Chicago og Santa Monica Pier i Californien. Du er med andre ord in the middle of no-where. Cafeens slogan er derfor også meget sigende “When you’re here, you’re halfway there”. Lige overfor cafeen er det tydeligt markeret med et skilt, at man er halvvejs. Et oplagt sted at få taget et billede naturligvis.
Slutningen på Route 66: Santa Monica Pier, Los Angeles California og forlystelsesparken Pacific Park
Route 66 har mange navne “The Mother Road”, “Main Street of America”, “Will Rogers Highway”, “US 66” eller “U. S. Route 66”. Route 66 løber fra Downtown Chicago i Illinois til Santa Monica Pier i Los Angeles, California. I alt er den oprindelige Route 66 på lige knap 4.000 km og går igennem følgende stater; Illinois, Missouri, Kansas, Oklahoma, Texas, New Mexico, Arizona og Californien. Vejen blev skiltet i 1927 og blev her etableret som en gennemgående amerikansk hovedvej. Route 66 var hovedfærdselsåren i øst-vestlig retning i denne del af USA før at USA fik sine Interstates (motorveje).
En tur på Route 66 er en legendarisk roadtrip, der tager en til en ikke helt glemt del af den amerikanske historie. Du kan læse mere om Route 66 her.
Route 66 ender efter en lang tur gennem Los Angeles og dens mange forstæder ved Stillehavet, nærmere bestemt helt ude på Santa Monica Pier. Santa Monaca Pier er en lang mole, der går ud i vandet og hvor der er en række shops, forlystelser og spisesteder. Desuden er der også en lille Route 66 butik på molen. Derudover er der dejlig badestrand på begge sider af molen, som bliver flittig brugt af både solbadere, svømmere og surfere. Der er desuden motionssti, motionsredskaber og legeplads. Mest kendt er Santa Monica Pier for sit gigantiske ikoniske pariserhjul.
Pariserhjulet
Pariserhjulet er en del af forlystelserne i den lille forlystelsespark “Pacific Park” på Santa Monica Pier. Forlystelsesparken består af i alt 12 forlystelser og du skal regne med prisniveauet er lidt over standard, når det er forlystelser placeret på den ikoniske Santa Monica Pier. Der er forlystelser for alle aldre, så medbring endelig din 3-årige eller din modige voksne rejsemakker. Pariserhjulet er det eneste pariserhjul i verden, der kører (udelukkende) på solceller. Fra toppen kan du på en klar dag se en stor del af kystlinjen i det sydlige Californien. Du kommer også højt op. Pariserhjulet er 40 meter over Santa Monica Pier. Selve parsierhjulet har en diameter på 26 meter. Og ikke at forglemme, så sidder der intet mindre end 174.000 lavenergi LED-pærer på det, der efter mørkets frembrud leverer det flotteste computerstyrede lysshow, der kan betragtes på lang afstand. Der er generelt god stemning og gang i den om aftenen og det kan på det varmeste anbefales at besøge Santa Monica Pier også om aftenen.
Pacific Park
Der er gratis adgang til Pacific Park. Forlystelserne koster mellem 5-10 dollars pr. person. Vil du prøve flere ting, kan det hurtigt betale sig at købe et turbånd, som gælder til alle forlystelser hele dagen. Bemærk der er betydelig rabat, hvis du bestiller dette online. Det kan du gøre her.
Santa Monica Pier området er et godt sted at tage hen, hvis du vil opleve det californiske strand- og aktivitetsliv. Det er som du ser det på tv, unge mænd der surfer, yngre kvinder i smart løbetøj og det nyeste aktivitetsur med mere, midaldrende mænd på rulleskøjter og 12-årige drenge på skateboards. Man kan sagtens bruge nogle timer på stedet, især hvis du har børn med skal du uden tvivl sætte tid af til at mærke på sandet og vandet og være aktiv på motionsredskaber/legeplads.
Santa Monica Pier er vist på alle måder det perfekte sted at fejre man har gennemført Route 66 eller at have en skøn og aktiv feriedag, som alle uanset alder vil finde fantastisk.
Meramec Cavern – masser af oplevelser for alle aldre
Meramec Cavern er et anbefalelsesværdigt stop på enhver køretur. Stedet har i mange år været velbesøgt af folk der rejser langs Route 66. Stedet rummer ikke blot en fed huleoplevelse, men mulighed for at prøve zippline, riverboat og canoe floats og det obligatoriske guldvask for de mindste. Desuden er der gode muligheder for overnatning og en bid mad.
Men lad os starte med hulerne. Der er mulighed for at besøge mange huler langs Route 66, så hvorfor lige besøge disse? Det unikke ved disse huler er, at du kan få en længere rundtur i dem end i de fleste huler. Rundturen varer 1 time og 20 minutter og er på hele 1,6 km. Det lyder måske ikke af alverden, men de fleste hulerundture i USA er på få 100 meter. Der er noget særligt ved at bevæge sig et længere stykke gennem en hule og få fornemmelsen af der er en hel verden hernede. Desuden oplever man at se flere forskellige rum og huleformationer, så turen er anbefalelsesværdig for både nybegyndere og erfarne hulebesøgere.
Vi oplevede en guide der var sjov og inspirerende og formidlede levende både hulens historie og de geologiske processer. Vi var klart underholdt hele vejen igennem. Blandt andet bliver man klogere på Jesse James og hans tilhørelsesforhold til hulerne.
Turen kan fint klares af selv de helt små, men overvej det alligevel en ekstra gang. 1 time og 20 minutters guidet tur er lang tid på et sprog man ikke helt forstår og man kan ikke hoppe fra under turen. Så overvej om dit barn er gammelt nok til at være stille så længe og om det vil synes om de mørke huler. Vi havde vores 6-årige med og havde han været yngre, havde vi ikke gjort det. Der er jo også lige 30 andre deltagere på den guidede tur at tage hensyn til :).
Udenfor Meramec hulerne
Udenfor hulerne kan man især i sommerperioden få en på opleveren. De fleste aktiviteter er her mest for voksne og teenagere. Der er en lang zipplinebane hen over dalen. Her skal man bestemt ikke have højdeskræk. Desuden er der mulighed for at leje kanoer eller kajakker, hvor man kan sejle langs Meramec floden. Man bliver i en bus kørt op langs floden og sejler enten knap 10 km eller knap 18 km tilbage til Meramec Cavern.
For dem der gerne vil have en lidt mere afslappet sejltur, så er der i sommersæssonen mulighed for sejlture i riverboat af en halv times varighed.
De allermindste vil uden tvivl elske at finde guld. Det er en aktivitet man finder mange steder i USA og den er altid et hit.
Der er mulighed for at overnatte ved Meramec Cavern, både på motel og som campist. Vi havde telt med og sov på campingpladsen. Super enkel og billig campingplads, som lå meget smukt. Der er nødvendige faciliteter som bad og toilet og kan købes brænde og så er der en lille legeplads. Campingpladsen er natursmukt placeret i en dal med bjerge på hver side og langs Meramec River. Den er i gåafstand til Meramec Cavern, hvor der er restaurant, is og mulighed for at shoppe masser af souveniers med hjem. Desuden er der Wi-Fi her i dagstimerne.
Bemærk priserne er høje, undtaget overnatning. Vi synes alligevel hulerne er et besøg værd og det er et dejligt sted at strække ben og nyde naturen. Vores 6-årige nød at lege langs Meramec River, hoppe på sten og fange Pokemons ?. Og jeg er sikker på at en zipplinetur her vil være et uforglemmeligt højdepunkt blandt voksne og teenagere.
Wagon Wheel Motel er et af de ældste moteller langs Route 66 og det ældste motel som stadig er i funktion. Det har været i funktion siden 1938. Motellet blev renoveret i 2010, således der nu også er moderne faciliteter som HD-TV og trådløst internet. I dag består det af 19 hotelværelser. Der er også en butik, der sælger Route 66 souveniers, smykker og originale Wagon Wheel antikviteter. Stedet er et yndet fotospot og stop langs Route 66. Og de hardcore Route 66 fans planlægger hvornår de kommer forbi og reserverer en overnatning. Stedet er i dag på USA´s National Register of Historic Places.
Wagon Wheel Motel, Café and Station er beliggende i byen Cuba i Missouri. Byen havde i 2010 3.356 indbyggere. Da motellet blev opstartet, var der ca. 1.000 indbyggere i Cuba. Byen er af ukendte grunde opkaldt efter landet og øen Cuba.
Har du set filmen Cars, så vil du nok synes Wheel Well Motel i filmen, minder utrolig meget om Wagon Wheel Motel. Og du har ret. Filmen Cars er nemlig voldsomt inspireret af konkrete folk og steder langs Route 66.
Stedets historie
I 1938 hed det nuværende motel, Wagon Wheel Cabins, og bestod af tre stenbygninger. Bygningerne stod 60 meter væk fra vejen. De var deignet Leo Friesenhan og bygget i Ozark sandsten. Der var i alt 9 enkeltrums værelser. Desuden var der et kontor og garager til at parkere biler i. Ud mod vejen var der en restaurant, en benzinstander og det legendariske Wagon Wheel skilt. At der blot var 9 værelser, beretter om at antallet af rejsende på tværs af USA stadig var begrænset og at de færreste ejede en bil. I American Automobile Association, 1939 directory listing stod der følgende om Wagon Wheel Cabins:
“Wagon Wheel Cabins on U.S. 66, the east side of town. 9 newly constructed stone cottages, each with a private tub or shower bath. Very well furnished; gas heat; fans in summer; enclosed garages. Rates $2.50 to $3 per day for two persons. This is a home away from home. Splendid surroundings. Café; laundry services; rest rooms; super service station. One of the finest courts in the state. Very good.”
Motellet var oprindeligt ejet af Margaret og Robert Martin. De ejede stedet frem til 1946 og i den periode blev det udbygget til 14 værelser. Benzinstationen blev i 1936-1941 drevet ad Marathon Oil Company med Clara og Joe Slowensky som de lokale ansatte.
I 1947 blev stedet overtaget af Winifred og John Mathis. De ændrede navnet til Wagon Wheel Motel, etablerede to nye bygninger med motelværelser og opsatte et neonskilt, som utroligt men sandt stadig er i funktion i dag.
Wagon Wheel Café fik andre ejere end motelejerne. Den blev drevet selvstændigt af Sadie og Bill Mae Pratt. Stedet blev så berømt for sin gode mad, at det rykkede til større lokaler øst for byen. Det skiftede navn til Wagon Wheel Restaurant i 1954 og blev solgt i 1956. Ved Wagon Wheel Motel kom istedet en kaffe og doughnuts butik, som blev styret af Pauline Roberts frem til 1980. Sidenhen blev der indrettet vaskeri i denne bygning og i dag fungerer det som pavilion for sociale arrangementer, både for lokale og for overnattende på hotellet. Desuden er der mange der finder pavilionen anvendelig til at parkere deres motorcykel, så den er tør næste morgen.
I 1969 kom Interstate 44, som gik udenom Cuba og blev den foretrukne rejserute. Wagon Wheel Motel var dengang ejet af Pauline Armstrong, der havde købt det i 1963. Det lykkedes for hende, at få motellet til at køre videre, trods langt færre rejsende gennem Cuba. Og hun drev det frem til starten af dette årtusinde. Motellet blev med tiden legendarisk, som Route 66 blev en turistattraktion. Folk kom fra hele verden for at overnatte på Wagon Wheel Motel i Cuba.
Wagon Wheel Motel i dag
Idag er Wagon Wheel Motel et hyggeligt og historisk sted at overnatte. Der er masser af grønne områder og bare hyggeligt. Og for dig der ikke overnatter, så stop og se det historiske motel, neonskiltet fra 1947 og det nye Wagon Wheel Motel skilt fra 2013.
Route 66 har mange navne “The Mother Road”, “Main Street of America”, “Will Rogers Highway”, “US 66” eller “U. S. Route 66”. Route 66 løber fra Downtown Chicago i Illinois til Santa Monica Pier i Los Angeles, California. I alt er den oprindelige Route 66 på lige knap 4.000 km og går igennem følgende stater; Illinois, Missouri, Kansas, Oklahoma, Texas, New Mexico, Arizona og Californien. Vejen blev skiltet i 1927 og blev her etableret som en gennemgående amerikansk hovedvej. Route 66 var hovedfærdselsåren i øst-vestlig retning i denne del af USA før at USA fik sine Interstates (motorveje).
En tur på Route 66 er en legendarisk roadtrip, der tager en til en ikke helt glemt del af den amerikanske historie. Du kan læse mere om Route 66 her.
Starten af Route 66 i Chicago har flyttet lokation et par gange, men i dag starter den ved Adams Street. Starten markeres ved skiltet som ses ovenfor. Skal du køre Route 66 er det et must at starte turen her, få taget et billede her og igen ved slutningen af Route 66 på Santa Monica Pier (hvor du kan fejre rejsen med en is og en dukkert i Stillehavet).
Bemærk parkering er tonsedyr i Chicago Downtown. Vi havde ikke undersøgt det grundigt nok inden og kom af med 28 dollars i timen i et nærliggende parkeringshus, så forvent det er et billede der tages ret hurtigt. Dog kan det anbefales at gå en kort tur og nyde det klassiske Chicago med sine velkendte jernbanebroer over vejene. Det er jo ikke lige hver dag man står i Downtown Chicago :).
Lige vest for Amarillo findes den legendariske “Cadillac Ranch”, hvor ti cadillacs er halv begravet med næsen i jorden som en hyldest til Route 66. Det er roadside art når det er bedst og er et meget besøgt sted.
Cadillac Ranch , der er beliggende langs resterne af den historiske Route 66, blev installeret i 1974. De ti Cadillacs der er anvendt, er fra 1949-1963 og var på det tidspunkt hvor installationen blev udført “older running, used or junk cars”. De ti cadillacs er malet lag på lag med grafitti og man opfordres til selv at være kreativ, når man besøger Cadillac Ranch. Vi havde ikke selv grafittimaling med, men havde ikke været der mange minutter før venlige mennesker tilbød vores 6-årige søn at male løs med deres grafittimaling. Han synes det var for fedt at placere sit navn og skrive mor og far på de seje biler.
Personerne bag Cadillac Ranch er Chip Lord, Hudson Marquez og Doug Michels, som tilsammen havde kunstgruppen “Ant farm”. Ind imellem sker der en genmaling af de ti cadillacs ved særlige lejligheder, som kunstnerne bag Cadillac Ranch ønsker at markere.
Cadillac Ranch kan se fra Interstaten (motorvejen), men vi anbefaler du følger Route 66, gør holdt og går hen til Cadillac Ranch. Det er på privat grund, men besøgende er velkomne. Der er ingen faciliteter som toilet med mere, så sørg for at få tisset af inden.
Og et fun fact med på vejen. De ti cadillacs er begravet i jorden med samme vinkel som Cheops’ pyramiderne.
Hver gang vi kommer nær Holbrook i Arizona, så overnatter vi på Wigwam Motel. Vi elsker bare de små hyggelige wigwams, der har lige præcis det der skal være og ikke mere. Vi er vilde med at gå en tur ud om aftenen og indsnuse ørkenen og lyden fra Old West Route 66 flækken Holbrook. De malede wigwams og de mange klassiske Route 66 biler, der holder ude foran, ser altså bare bedst ud under en stjerneklar himmel. Vi vil på det varmeste anbefale, at sove på det historiske Wigwam Motel, som også var et populært rejsestop i Route 66´s gyldne dage.
Bemærk at der også findes et motel omme bag ved de historiske wigwams. Vi har ikke overnattet der, men tænker ikke det er noget særligt. Så husk at spørge efter en wigwam og reservere i rigtig god tid, hvis du kommer i højsæsonen. Du kan overnatte enten i en wigwam med en eller to smalle dobbeltsenge. Vi har sovet fint enten to voksne eller en voksen og et barn i en smal dobbeltseng. Motelværelset er perfekt indrettet i forhold til den begrænsede plads i de små wigwams. Men der er et lille bord, et lille tv og et lille badeværelse med toilet og bad. Og så er der bare mega hyggeligt indeni de wigwams. Indretningen er der ikke rigtig pillet ved siden Route 66´s storhedstid. Det er charmerende og gør besøget til en vaskeægte autentisk Route 66 oplevelse. Det er nostalgi for alle pengene.
Inspirationen til de fine wigwams kommer fra Plain-indianernes tippier. På Wigwam Motel er der 15 wigwams, og dermed altså 15 værelser. De er placeret i en rektangel, ligesom det var traditionen i Plain-indianernes landsbyer. Ved Wigwam Motel er der også et kontor, et lille museum og to mindre wigwams, som blev anvendt som toiletter, dengang der også var en benzinstation på stedet.
Wigwam Motelkæde
Oprindeligt var der flere Wigwam Villages, som motelkæden hed dengang. Der var i alt 7, to i Kentucky, en i Alabama, en i Florida, en i Louisiana, en i Californien og en i Arizona. I dag er der kun to tilbage. Denne i Holbrook, Arizona og så den i Californien. Wigwam Motel i Holbrook, Arizona, blev oprindeligt benævnt som Wigwam Village #6. Wigwam Villages blev bygget i løbet af 1930´erne og 1940´erne. Egentlig burde de hedder Tippie Villages, men Frank A. Redford, der var idemanden bag projektet, mente Wigwam Villages lød meget bedre. Frank A. Redford tog patent på konceptet og derfor finder man ikke andre tipi-moteller i USA. Wigwam Motel i Holbrook Arizona blev bygget i 1950. Motel ejeren hed Chester E. Lewis og han havde købt rettighederne til at bygge dette af Frank A. Redford. Deres aftale gik ud på, at der skulle installeres en radio i hver wigwam, der kun virkede, hvis man kastede en mønt i den. Disse mønter gik direkte til Frank A. Redford. Selvom der er 15 wigwams, så kan du godt overnatte i wigwam nummer 16. Der findes nemlig ingen nummer 13. Wigwam Motel drives i dag stadig af Lewis familien.
I byen Williams i Arizona nær Grand Canyon ligger den legendariske Twisters 50´ Soda Fountain. En hyggelig familieejet restaurant, hvor både menukortet, indretningen og betjeningen sender dig tilbage til Route 66 i 1950´erne. Og deres lækre mad kan nydes til lyden af skøn musik fra 1950´erne.
Retro mad i rigelige mængder
Restauranten serverer både frokost, aftensmad, desserter, diverse drikkevarer og har menuer til børn. Til frokost bydes der blandt andet på diverse lækre burgere. Prøv f.eks. en ”Ranchero” med chili con carne, cheddar ost og rødløg. Frokostmenukortet byder også på diverse kolde og varme sandwich, salater og Route 66 pork ribs. Til aftensmad serveres ud over burgere også steaks, grillet kylling, fisk og sandwich. Portionerne er bestemt ikke små, men du må alligevel ikke snyde dig for en dessert. Twisters serverer de lækreste shakes, is med diverse toppings og selvopfundne sundaes.
Cherry Phosphate or Green River?
Twisters byder på et væld af spændende drikkevarer. Hvad tror du f.eks. en Cherry Phosphate eller en Green River er? Vi røber det ikke, så endnu en grund til at besøge Twisters. Hvis du ikke er helt så modig, hvad så med en chokolade cola, en float med sodavand og is eller en Route Beer?
En Lightning McQueen til ungerne?
Børnemenukortet er inspireret af Disneys tegneserie hit ”Cars”. Børnene kan blandt andet vælge en ”McQueen”, som er en burger med pomfritter eller en Sally som er en sandwich med peanut butter og marmelade.
Gennemført indretning og lille museum
Indretningen er i den grad gennemført. Der er en juke box, en soda fountain, diverse udstillingsgenstande og billeder. Det er muligt at købe T-shirts og tøj magen til det serveringspersonalet går i. Stedet skal helt klart opleves – for både maden, den venlige betjening og omgivelserne er det hele turen værd. Forvent at gå derfra med et smil på læben og en meget fyldt mave.
Det praktiske
Åbningstiderne er mandag – lørdag 10am – 8pm/9pm
The Route 66 Place
Roadtrip.dk var forbi i 2005
417 East Route 66
Williams, Arizona 86046
(928) 635-0266
Folk cruiser fra Los Angeles-området i deres dyre biler til Amboy i Mojaveørkenen for at besøge Roys Cafe. Et af de kendeste og mest ikoniske stop på Route 66. Skiltet med Roys Cafe og Motel tages der mange billeder af dagligt og stedet er brugt som lokalitet i rigtig mange film, især de såkaldte roadmovies.
Du kan besøge Roys Cafe i dag. Stedet ejes af japaneren Albert Okura. Han ønskede at eje en del af Route 66 og købte derfor hele byen Amboy, som var blevet sat til salg på Ebay for år tilbage. Der kan i dag købes benzin og lettere forfriskninger på stedet.
Roys cafe og motel åbnede i 1938. Ejeren hed Roy Crawl og i Route 66´s storhedstid arbejdede der ca. 70 mennesker på cafeen og motellet. Dengang var der ikke blot cafe og motel, men også en benzintank, værksted til biler og et posthus.
Amboy havde ca 700 indbyggere i Route 66´s storhedstid. Og byen havde det hele: lufthavn, værksteder, cafe, skole, kirke, kirkegård, selv et vulkan krater, men det eneste der har åbent endnu erposthuset.
“Roys Motel, Café og benzinstationer måske den mest elskedeoganses for særligvigtigti forhold til andreRoute 66 steder på grund afden fjerneørkenplacering.”udtaler GlenDuncan,Route 66PreservationFoundationpræsident ogforfatter tilRoute 66i Californien. “Rejste man øst eller vest, var der oger der stadig, enlang vejat køre forbenzin,en seng ellernoget at spise.Roysvar en gavefor de rejsende.“
Vi kan ligeså godt advare. Toiletterne var virkelig klamme da vi var der. Afløbssystemet virkede ikke, ihvertfald lugtede der volsomt og vi fravalgte faktisk at bruge dem. Det kan derfor ikke anbefales at holde sig hele vejen til Amboy og være ved at sprænges når man kommer, så hellere et stop i den øde Mojaveørken :).
Tager du den direkte vej fra Los Angeles til Las Vegas, så er her det perfekte stop, når sulten melder sig. Peggy Sue´s 50´s Diner blev bygget i 1954 og er en traditionel roadside Diner for foden af Calico bjergene. Route 66 løber ganske tæt på denne restaurant.
Morgenmad, frokost og aftensmad
Et kig på menukortet vil sikkert få tænderne til at løbe i vand hos de fleste. Der serveres traditionel amerikansk mad og der er et menukort til både morgenmad, frokost og aftensmad. Til morgenmad kan du få æg, bacon, pølser, hashbrownies (kartofler revet og stegt på pande), toast, steaks, pandekager og et stort udvalg af omeletter. Frokostkortet byder på blandt andet burgere, sandwich, suppe og salat. Det er klassikere som philly cheese sandwich. Om aftenen er der blandt andet meatloaf (amerikansk farsbrød) og steaks på menukortet. Og man kan altid nyde sodavand, øl, milkshakes, is eller kager. Menukortet kan tjekkes ud på www.peggysuesdiner.com
Back to the 50´s
Det er ikke kun menukortet, der medfører en tur med tidsmaskine tilbage til de glade 50´ere. Også indretningen både udadtil og inde i Diner´en er som taget ud af en historiebog. Det skal opleves. Ejerne har desuden en stor samling af genstande fra film og TV, som fremvises i restauranten. Og ud af jukeboksen lyder naturligvis musik fra dengang.
See you later alligator
Diner´en har med tiden udviklet sig til lidt af en turistattraktion og ejerne har valgt at udvide med endnu flere oplevelser for besøgende. Der er en butik tilknyttet til Diner´en hvor der kan købes traditionelle roadtrip souveniers, is, pizza og noget godt til ungerne. Udenfor er der en lille dinosauruspark med dinosaurer (naturligvis ikke levende), vandfald, træer og damme.
Og når du er i området, så overvej at køre nord på af Ghost Town Road til Calico Ghost Town.
